Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Betina Kastbjerg
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025 - 3483
21. august 2025
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 11. juni 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
390 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Betina
Kastbjerg (DD).
Spørgsmål nr. 390:
”Vil ministeren redegøre for, hvad Beskæftigelsesministeriet konkret skal afdække
i forhold til de høje administrationsomkostninger hos Arbejdsmarkedets Fond for
Udstationerede samt oplyse, hvornår denne afdækning forventes at være afsluttet?
Der henvises til ministerens besvarelse af 27. maj 2025 af spørgsmål nr. S 1119 og
besvarelse af 6. juni 2025 af BEU (alm. del) - spørgsmål nr. 331.”
Svar:
Som opfølgning på min besvarelse af 27. maj 2025 af spørgsmål nr. S 1119 og be-
svarelse af 6. juni 2025 af BEU (alm. del) - spørgsmål nr. 331, har ATP udarbejdet
en detaljeret redegørelse, der viser de enkelte administrationsomkostninger forbun-
det med håndtering af bidrag og udbetalinger, IT, rapportering, revision samt sags-
behandling og kundeservice hos Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede
(AFU). Redegørelsen er vedlagt som bilag.
AFU er en selvejende institution, som ledes af en bestyrelse. Det er således besty-
relsen, som består af arbejdsmarkedets parter, der har ansvaret for AFU inden for
de rammer, som Folketinget har vedtaget. Det betyder, at bestyrelsen bl.a. har an-
svaret for omkostningerne, og sammen med revisionen skal sikre, at regnskabet er
aflagt i overensstemmelse med gældende regler.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister