Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt
3069366_0001.png
Folketinget
Beskæftigelsesudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
18. september 2025
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Anne Roding Grunnet
Dahlgaard
2025-07720
3767803
Besvarelse af spørgsmål nr. 423 (Alm. del) fra Folketingets
Beskæftigelsesudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 423 (Alm. del), som
Folketingets Beskæftigelsesudvalg har stillet til justitsministeren den 19.
juni 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria Velasquez (EL).
Peter Hummelgaard
/
Christian Fuglsang
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/7
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 424: Spm. om redegørelse for, i hvor mange sager politiets kontrol, som en del af den fælles myndighedsindsats mod social dumping, har medført, at anklagemyndigheden har rejst tiltale for brud på straffeloven, og hvilke lovbrud der har ført til domfældelse
Spørgsmål nr. 423 (Alm. del) fra Folketingets Beskæftigelsesudvalg:
”Vil ministeren – opgjort årligt i perioden 2012-2025 – redegøre
for, i hvor mange sager politiets kontrol, som en del af den fælles
myndighedsindsats mod social dumping, har medført, at
anklagemyndigheden har rejst tiltale for brud på lovgivningen,
og hvor mange af disse sager der har ført til domfældelse?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har ved mail af 7. august 2025 fremsendt en
oversigt over 375 unikke journalnumre relateret til sager, der er
startet op som følge af politiets kontrol og deltagelse i
myndighedsindsatsen mod social dumping i perioden fra den 13.
september 2023 til den 30. juni 2025. Rigspolitiet har fremsendt
journalnumrene med henblik på, at Rigsadvokaten udarbejder
en samlet opgørelse af antal tiltaler og domfældelser i sagerne.
Rigspolitiet har om de fremsendte journalnumre oplyst
følgende:
”Rigspolitiet skal indledningsvis bemærke, at
Rigspolitiet ikke har mulighed for elektronisk i
Politiets Sagsstyringssystem (POLSAS) at
fremsøge de relevante sager, idet det ikke inden for
de relevante gerningskoder er muligt at differentiere
på sager, der er startet op som følge af den fælles
myndighedsindsats mod social dumping.
Rigspolitiet har derfor til brug for opgørelsen
anmodet politikredsene om at identificere følgende
journalnumre:
-
Journalnumre relateret til sager, der er startet op som
følge af politiets kontrol og deltagelse i
myndighedsindsatsen mod social dumping.
Inden for den ovennævnte kontrolindsats er
politikredsene blevet anmodet om at levere
journalnumre på følgende sager for perioden fra den
13. september 2023 til den 30. juni 2025:
o
Antal frihedsberøvede (frihedsberøvelse
omfatter de tilfælde, hvor det har været
-
Side 2/7
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 424: Spm. om redegørelse for, i hvor mange sager politiets kontrol, som en del af den fælles myndighedsindsats mod social dumping, har medført, at anklagemyndigheden har rejst tiltale for brud på straffeloven, og hvilke lovbrud der har ført til domfældelse
o
o
o
o
nødvendigt for politiet at foretage en
frihedsberøvelse i sagen/aktionen).
Antal
sager
om
ulovligt
arbejde/arbejdstager (gerningskode 84160 /
ulovligt arbejde efter udlændingeloven).
Antal
sager
om
ulovligt
arbejde/arbejdsgiver (gerningskode 84137 /
ulovligt arbejde efter udlændingeloven).
Antal sager om ulovligt ophold
(gerningsindholdskode 84142 / ulovligt
ophold efter Udlændingeloven).
Antal øvrige relevante sager inden for andre
sagskategorier
(andre
sagskategorier
omfatter de tilfælde, hvor politiet har
konstateret en mulig overtrædelse af anden
gældende lovgivning udover manglende
anmeldelse til Registret for Udenlandske
Tjenesteydere og ulovligt ophold. Det kan
f.eks. være overtrædelse af straffeloven,
ligesom tallene kan omfatte eftersøgninger
til fremstilling i fogedretten mv.).
Baggrunden for den tidsmæssige udstrækning er, at
Rigspolitiet i september 2023 indstillede den
hidtidige indberetningsordning som følge af
aktivitets- og opgavereduktioner i Rigspolitiet på
baggrund
af
Aftale
om
politiets
og
anklagemyndighedens økonomi for 2021-2023. De
enkelte politikredse blev dog samtidig instrueret i,
at kredsene fortsat skulle kunne redegøre for
resultaterne af politiets indsats fra de enkelte
aktioner relateret til den fælles myndighedsindsats
mod social dumping inden for de ovennævnte fem
kategorier. Den datamæssige afgrænsning af, hvad
der i relation til den fælles myndighedsindsats udgør
social dumping, baserer sig således på ovenstående
instruks til politikredsene.
Rigspolitiet skal i relation til politikredsenes bidrag
bemærke, at politikredsene efter den nuværende
instruks alene er forpligtet til ved forespørgsel at
kunne indlevere den nærmere definerede data på
området, men at der ikke er fastsat krav til, hvordan
den enkelte politikreds foretager registrering.
Politikredsenes registrering af indsatser, kontroller
og straffesager relateret til social dumping og den
fælles myndighedsindsats foretages således på
forskellig vis. Identifikation af de relevante
journalnumre er derfor tilsvarende sket ved brug af
den fremgangsmåde, som den enkelte politikreds
Side 3/7
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 424: Spm. om redegørelse for, i hvor mange sager politiets kontrol, som en del af den fælles myndighedsindsats mod social dumping, har medført, at anklagemyndigheden har rejst tiltale for brud på straffeloven, og hvilke lovbrud der har ført til domfældelse
har vurderet bedst anvendelig. Opgørelsen er
således baseret på blandt andet søgning på datoer og
medarbejdere
relateret
til
den
fælles
myndighedsindsats, relevante søgeord samt
manuelle processer og gennemgange hvilket
medfører, at opgørelsen er behæftet med
usikkerhed.
Rigspolitiet bemærker videre, at politiet i
forbindelse med indsatsen mod social dumping ud
over den nationale indsats også er involveret i
regionale og lokale indsatser samt ad hoc-sager ikke
som sådan direkte relateret til koordinerede eller
planlagte myndighedsindsatser.
Rigspolitiet skal afslutningsvis endvidere generelt
bemærke, at opgørelser baseret på tal fra politiets
sagsstyringssystem (POLSAS) er behæftet med en
vis usikkerhed, da POLSAS er et journaliserings- og
sagsstyringssystem
og
ikke
et
egentligt
statistiksystem.”
Rigsadvokaten har foretaget et datatræk på de 375 unikke
journalnumre, som Rigspolitiet har fremsendt. Ud af de 375
journalnumre er der identificeret 279 sager, som er såkaldte
skarpe sager (straffesagsjournalnumre), og hvor Rigsadvokaten
derfor kan opgøre antallet af tiltaler og domfældelser. 88 af de
fremsendte journalnumre vedrører såkaldte undersøgelsessager,
administrative sager samt sager om bistand til andre
myndigheder. Ved disse sagstyper kan der ikke ske sigtelse,
hvorfor Rigsadvokaten heller ikke kan opgøre antal tiltaler og
domfældelser. Rigsadvokaten har ikke kunne identificere de
resterende otte journalnumre ved det anvendte datatræk.
Ud af de 279 sager er der rejst tiltale i 22 sager, heraf fem tiltaler
for overtrædelse af straffeloven og 17 tiltaler for overtrædelse af
udlændingeloven, jf. tabel 1 nedenfor.
Ud af de 279 sager er der truffet afgørelse i 225 sager, heraf 220
afgørelser for overtrædelse af udlændingeloven, fire afgørelser
for overtrædelse af straffeloven samt én afgørelse for
overtrædelse af færdselsloven, jf. tabel 2 nedenfor.
De fire afgørelser for overtrædelse af straffeloven er alle afgjort
med ubetinget fængsel og den ene afgørelse for overtrædelse af
færdselsloven er afgjort med bødeforelæg. De 220 afgørelser for
overtrædelse af udlændingeloven er fordelt på afgørelsestype, jf.
tabel 3 nedenfor.
Side 4/7
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 424: Spm. om redegørelse for, i hvor mange sager politiets kontrol, som en del af den fælles myndighedsindsats mod social dumping, har medført, at anklagemyndigheden har rejst tiltale for brud på straffeloven, og hvilke lovbrud der har ført til domfældelse
3069366_0005.png
Tabel 1. Antal tiltaler fordelt på lov, paragraf og år*
Lov
Straffeloven
Straffeloven
Udlændingeloven
Udlændingeloven
Udlændingeloven
Total
Paragraf
§ 171
§ 174
§ 59, stk. 5
§ 59, stk. 2
§ 59, stk. 3
Beskrivelse
Dokumentfalsk
Personelt falsk/misbrug af ægte dokument
Ulovligt arbejde/arbejdsgivere
Ulovligt ophold
Ulovligt arbejde/arbejdstagere
2023
-
3
-
1
1
5
2024
1
1
3
-
6
11
2025
-
-
3
-
3
6
Total
1
4
6
1
10
22
Tabel 2. Antal afgørelser fordelt på lov, paragraf og år*
Lov
Færdselsloven
Straffeloven
Straffeloven
Udlændingeloven
Udlændingeloven
Udlændingeloven
Udlændingeloven
Total
Paragraf
§ 55 a
§ 171
§ 174
Beskrivelse
Brug af håndholdt teleudstyr m.v.
Dokumentfalsk
Personelt falsk/misbrug af ægte dokument
Ulovligt arbejde/arbejdsgivere
Ulovligt ophold
Ulovligt arbejde/arbejdstagere
2023
-
-
2
1
2
3
15
23
2024
1
1
1
2
13
9
84
111
2025
-
-
-
6
20
8
57
91
Total
1
1
3
9
35
20
156
225
Flere paragraffer Udlændingeloven i øvrigt, strafferetlig
§ 59, stk. 5
§ 59, stk. 2
§ 59, stk. 3
Tabel 3. Antal afgørelser for overtrædelse af udlændingeloven, fordelt på afgørelsestype og år*
Afgørelsestype
Dom
Dom uden retsmøde
Påtaleopgivet (retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 1, nr. 2 og nr. 4)
Tiltalefrafald med advarsel (retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 1)
Afgjort med bødeforelæg
Total
2023
3
-
-
2
16
21
2024
1
8
2
7
90
108
2025
-
5
10
20
56
91
Total
4
13
12
29
162
220
Bemærkninger:
Det bemærkes, at opgørelserne er baseret på tal fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS).
Opgørelserne er derfor behæftet med en vis usikkerhed, da POLSAS er et journaliserings- og
sagsstyringssystem og ikke et egentligt statistiksystem. Det skal bemærkes, at opgørelserne er
baseret på dynamiske data, hvilket betyder, at opgørelserne ikke er endelige. Således vil der
kunne ske ændringer afhængigt af tidspunktet for udtrækket af oplysningerne i opgørelserne,
idet der f.eks. kan forekomme efterregistreringer.
Datatrækket indeholder kun oplysninger om de fra Rigspolitiet fremsendte journalnumre.
Rigsadvokaten har modtaget listen fra Rigspolitiet den 7. august 2025.
* Data er opdateret
den 9. august 2025.
Afgørelser er opgjort efter seneste afgørelse, hvortil afgørelsen kan være anket i mellemtiden.
Derfor er afgørelserne ikke nødvendigvis endelige.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere
indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan i forlængelse af Rigsadvokatens bidrag til
besvarelsen ovenfor oplyse følgende om antallet af sager i
forbindelse med de nationale og regionale aktioner i perioden
fra 2012 til 2022:
Side 5/7
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 424: Spm. om redegørelse for, i hvor mange sager politiets kontrol, som en del af den fælles myndighedsindsats mod social dumping, har medført, at anklagemyndigheden har rejst tiltale for brud på straffeloven, og hvilke lovbrud der har ført til domfældelse
3069366_0006.png
Tabel 4 - Øvrige sager i forbindelse med de nationale og regionale aktioner i perioden fra
2012 til 2022 –anmeldelser
2012-2015
129
115
53
38
94
2016 2017 2018 2019
30
58
48
119
29
19
9
10
67
26
10
18
48
17
16
13
115
35
23
32
2020 2021
69
68
74
21
10
15
77
17
15
17
2022
57
61
23
16
3
Frihedsberøvede
Ulovligt
arbejde/arbejdstager
Ulovligt
arbejde/arbejdsgiver
Ulovligt ophold
Andre sagskategorier
Rigspolitiet opgjorde tallene i tabel 4 halvårligt, og det blev i
september 2023 besluttet ikke at foretage en samlet national
opgørelse for første halvdel af 2023.
Rigspolitiet kan for så vidt angår metoden for opgørelsen af
tabellen og baggrunden for ophør heraf videre oplyse, at
oplysningerne i tabel 4 beroede på manuelle indberetninger fra
politikredsene. Rigspolitiet modtog ikke oplysninger om de
underliggende sager/personer. Indberetningerne var således et
Excel-baseret ”stregsystem”, og Rigspolitiet er dermed ikke i
besiddelse af data, som kan muliggøre identifikation af den
enkelte sag. Ved aktindsigt om data i de underliggende sager
blev journalister mv. henvist til at rette henvendelse til samtlige
politikredse.
Rigspolitiet bemærker, at det ikke var eller er muligt at opgøre
tallene digitalt, da hver gerningskode eller øvrig kategori har et
bredere sigte end social dumping. F.eks. vil gerningskoderne
vedrørende ulovligt arbejde omfatte alle sager om ulovligt
arbejde og ikke kun sager relateret til den fælles
myndighedsindsats eller social dumping. Det betyder i praksis,
at de tal, som politiet vil kunne opgøre digitalt (se kategorier i
tabel 4), vil afspejle hele politiets indsats på hele området. Det
var derfor nødvendigt at opgøre sagerne manuelt gennem
indberetning af antal sager efter hver kontrol i den fælles
myndighedsindsats.
Under henvisning til reformen af Rigspolitiet, udlægningen af
opgaver til politikredsene og til, at tabel 4 alene viste politiets
delvise indsats på området, besluttede Rigspolitiet derfor at
indstille afrapporteringen i tabel 4. Justitsministeriet blev
informeret herom. Politikredsene skal fortsat (uden formkrav)
registrere oplysninger svarende til tabel 4, så der kan foretages
en manuel, national opgørelse ved ønske herom.
Rigspolitiet kan ikke trække data vedrørende tiltaler og
domfældelser på baggrund af indberetningerne til tabel 4, idet
Side 6/7
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 424: Spm. om redegørelse for, i hvor mange sager politiets kontrol, som en del af den fælles myndighedsindsats mod social dumping, har medført, at anklagemyndigheden har rejst tiltale for brud på straffeloven, og hvilke lovbrud der har ført til domfældelse
Rigspolitiet som nævnt oven for ikke er i besiddelse af de
underliggende data (journalnumre).”
Side 7/7