BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 412: Spm. om redegørelse for de økonomiske konsekvenser for staten ved at fjerne modregningen af lønindtægt i efterlønnen for personer, der er overgået til efterløn før den 1. juni 2025, på de områder af arbejdsmarkedet, hvor der er dokumenteret mangel på arbejdskraft

Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Charlotte Munch (DD)

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2025-4222

29. august 2025

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 18. juni stillet følgende spørgsmål nr. 412

(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte

Munch (DD).

Spørgsmål nr. 412:

”Vil

ministeren redegøre for de økonomiske konsekvenser for staten ved at fjerne

modregningen af lønindtægt i efterlønnen for personer, der er overgået til efterløn

før den 1. juni 2025, på de områder af arbejdsmarkedet, hvor der er dokumenteret

mangel på arbejdskraft, herunder inddrage et estimat for det forventede øgede ar-

bejdsudbud og det afledte skatteprovenu?”

Svar:

Der er i besvarelsen taget udgangspunkt i personer, som har haft en efterlønsudbe-

taling før d. 1. juni 2025 og når folkepensionsalderen d. 1. juni 2025 eller senere.

Besvarelsen omfatter således personer født i perioden 1. juni 1958-31. maj 1961.

For så vidt angår områder af arbejdsmarkedet, hvor der er dokumenteret mangel på

arbejdskraft, er der taget udgangspunkt i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-

rings Rekrutteringssurvey fra juni 2025. Hvis der er en forgæves rekrutteringsrate

på mindst 20 pct. indenfor den enkelte branche, kategoriseres branchen som væ-

rende i mangel.

Det bemærkes, at et medlem af en a-kasse, der har ret til at gå på efterløn, har mu-

lighed for at optjene en skattefri præmie. Det er i svaret lagt til grund, at målgrup-

pen for ændringen skitseret i spørgsmålet også omfatter personer, der optjener skat-

tefri præmie.

Det følger af reglerne om skattefri præmie i

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

at der højst kan medregnes 5.772 timer til optjening af præmien. I det timetal fra-

drages bl.a. de timer, hvor medlemmet har fået udbetalt efterløn. Timer med efter-

løn, der udbetales samtidig med arbejde, nedsætter således antallet af timer, der

maksimalt kan medregnes til optjening af den skattefri præmie.

Med den skitserede ændring vil beskæftigelse, på de områder af arbejdsmarkedet,

hvor der er dokumenteret mangel på arbejdskraft, ikke medføre fradrag i efterløn-

nen, men vil på den anden side heller ikke medføre optjening af den skattefri præ-

mie, hvis man får udbetalt efterløn,

jf. ovenstående.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 412: Spm. om redegørelse for de økonomiske konsekvenser for staten ved at fjerne modregningen af lønindtægt i efterlønnen for personer, der er overgået til efterløn før den 1. juni 2025, på de områder af arbejdsmarkedet, hvor der er dokumenteret mangel på arbejdskraft

De økonomiske konsekvenser af forslaget består af et dødvægtstab vedrørende

dem, der allerede i dag vælger at arbejde og en eventuel adfærdseffekt.

Dødvægtstabet udgøres af de direkte ydelsesmæssige nettomerudgifter til personer,

som uden lempelsen i modregning alligevel ville have arbejdet på de pågældende

områder af arbejdsmarkedet i efterlønsperioden.

Dødvægten består dels af

merudgifter

til efterløn dels af

mindreudgifter

til skattefri

præmie. Det vurderes, at merudgifterne er væsentlig større end mindreudgifterne.

Det skønnes på baggrund af de berørtes beskæftigelsesomfang i året forud for 1.

juni 2025 og en beregningsteknisk fremskrivning heraf, at forslaget samlet set over

perioden 2025-2028 vil medføre offentlige merudgifter før skat og tilbageløb på i

størrelsesorden 125 mio. kr. svarende til merudgifter efter skat og tilbageløb på i

størrelsesorden 55 mio. kr. Skønnet er behæftet med stor usikkerhed.

De skønnede merudgifter efter skat og tilbageløb er større end skønnet i

Svar på

Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 378 (alm. del) af 12. september 2024,

uagtet

at målgruppen er afgrænset til områder med dokumenteret mangel på arbejdskraft.

Forskellen i skønsvurderingerne kan bl.a. henføres til, at der betragtes forskellige

årgange af efterlønsmodtagere i de to svar, herunder andre regler for optjening af

skattefri præmie for personer født 1. juli 1959 eller senere.

Udgiftsskønnet tager udgangspunkt i de berørtes beskæftigelsesomfang ved gæl-

dende regler for modregning. Hertil må der forventes en afledt adfærdsvirkning på

beskæftigelsesomfanget af, at modregningen i efterlønsydelsen afskaffes. Adfærds-

virkningen dækker imidlertid over to modsatrettede effekter, som samlet set vurde-

res at være små og omtrent neutrale for de offentlige finanser. Det er ikke på nuvæ-

rende grundlag muligt konkret at skønne over arbejdsudbudsvirkningen. De mod-

satrettede effekter afspejler, at forslaget på den ene side vil indebære en lavere

sammensat marginalprocent på arbejdsindkomst, hvilket vil øge arbejdsudbuddet.

Den sammensatte marginalprocent på arbejdsindkomst er et udtryk for virkning på

den disponible indkomst ved ekstra arbejdsindkomst, men hvor der tages højde for

modregning i offentlige ydelser. På den anden side vil personerne opleve en ind-

komstfremgang ved samme arbejdsomfang, hvilket kan få nogle til at arbejde min-

dre, da de kan få samme disponible indkomst for en lavere arbejdsindsats.

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

Beskæftigelsesminister