Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt
3059985_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Charlotte Munch (DD)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025-4222
29. august 2025
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 18. juni stillet følgende spørgsmål nr. 412
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte
Munch (DD).
Spørgsmål nr. 412:
”Vil
ministeren redegøre for de økonomiske konsekvenser for staten ved at fjerne
modregningen af lønindtægt i efterlønnen for personer, der er overgået til efterløn
før den 1. juni 2025, på de områder af arbejdsmarkedet, hvor der er dokumenteret
mangel på arbejdskraft, herunder inddrage et estimat for det forventede øgede ar-
bejdsudbud og det afledte skatteprovenu?”
Svar:
Der er i besvarelsen taget udgangspunkt i personer, som har haft en efterlønsudbe-
taling før d. 1. juni 2025 og når folkepensionsalderen d. 1. juni 2025 eller senere.
Besvarelsen omfatter således personer født i perioden 1. juni 1958-31. maj 1961.
For så vidt angår områder af arbejdsmarkedet, hvor der er dokumenteret mangel på
arbejdskraft, er der taget udgangspunkt i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-
rings Rekrutteringssurvey fra juni 2025. Hvis der er en forgæves rekrutteringsrate
på mindst 20 pct. indenfor den enkelte branche, kategoriseres branchen som væ-
rende i mangel.
Det bemærkes, at et medlem af en a-kasse, der har ret til at gå på efterløn, har mu-
lighed for at optjene en skattefri præmie. Det er i svaret lagt til grund, at målgrup-
pen for ændringen skitseret i spørgsmålet også omfatter personer, der optjener skat-
tefri præmie.
Det følger af reglerne om skattefri præmie i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
at der højst kan medregnes 5.772 timer til optjening af præmien. I det timetal fra-
drages bl.a. de timer, hvor medlemmet har fået udbetalt efterløn. Timer med efter-
løn, der udbetales samtidig med arbejde, nedsætter således antallet af timer, der
maksimalt kan medregnes til optjening af den skattefri præmie.
Med den skitserede ændring vil beskæftigelse, på de områder af arbejdsmarkedet,
hvor der er dokumenteret mangel på arbejdskraft, ikke medføre fradrag i efterløn-
nen, men vil på den anden side heller ikke medføre optjening af den skattefri præ-
mie, hvis man får udbetalt efterløn,
jf. ovenstående.
BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 412: Spm. om redegørelse for de økonomiske konsekvenser for staten ved at fjerne modregningen af lønindtægt i efterlønnen for personer, der er overgået til efterløn før den 1. juni 2025, på de områder af arbejdsmarkedet, hvor der er dokumenteret mangel på arbejdskraft
De økonomiske konsekvenser af forslaget består af et dødvægtstab vedrørende
dem, der allerede i dag vælger at arbejde og en eventuel adfærdseffekt.
Dødvægtstabet udgøres af de direkte ydelsesmæssige nettomerudgifter til personer,
som uden lempelsen i modregning alligevel ville have arbejdet på de pågældende
områder af arbejdsmarkedet i efterlønsperioden.
Dødvægten består dels af
merudgifter
til efterløn dels af
mindreudgifter
til skattefri
præmie. Det vurderes, at merudgifterne er væsentlig større end mindreudgifterne.
Det skønnes på baggrund af de berørtes beskæftigelsesomfang i året forud for 1.
juni 2025 og en beregningsteknisk fremskrivning heraf, at forslaget samlet set over
perioden 2025-2028 vil medføre offentlige merudgifter før skat og tilbageløb på i
størrelsesorden 125 mio. kr. svarende til merudgifter efter skat og tilbageløb på i
størrelsesorden 55 mio. kr. Skønnet er behæftet med stor usikkerhed.
De skønnede merudgifter efter skat og tilbageløb er større end skønnet i
Svar på
Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 378 (alm. del) af 12. september 2024,
uagtet
at målgruppen er afgrænset til områder med dokumenteret mangel på arbejdskraft.
Forskellen i skønsvurderingerne kan bl.a. henføres til, at der betragtes forskellige
årgange af efterlønsmodtagere i de to svar, herunder andre regler for optjening af
skattefri præmie for personer født 1. juli 1959 eller senere.
Udgiftsskønnet tager udgangspunkt i de berørtes beskæftigelsesomfang ved gæl-
dende regler for modregning. Hertil må der forventes en afledt adfærdsvirkning på
beskæftigelsesomfanget af, at modregningen i efterlønsydelsen afskaffes. Adfærds-
virkningen dækker imidlertid over to modsatrettede effekter, som samlet set vurde-
res at være små og omtrent neutrale for de offentlige finanser. Det er ikke på nuvæ-
rende grundlag muligt konkret at skønne over arbejdsudbudsvirkningen. De mod-
satrettede effekter afspejler, at forslaget på den ene side vil indebære en lavere
sammensat marginalprocent på arbejdsindkomst, hvilket vil øge arbejdsudbuddet.
Den sammensatte marginalprocent på arbejdsindkomst er et udtryk for virkning på
den disponible indkomst ved ekstra arbejdsindkomst, men hvor der tages højde for
modregning i offentlige ydelser. På den anden side vil personerne opleve en ind-
komstfremgang ved samme arbejdsomfang, hvilket kan få nogle til at arbejde min-
dre, da de kan få samme disponible indkomst for en lavere arbejdsindsats.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2