BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 407: Spm. om ministeren vil beregne konsekvenserne, herunder økonomiske effekter rent, adfærd og tilbageløb og effekter på arbejdsudbuddet, af at indføre et bundfradrag uden modregning i efterløn

Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt

Beskæftigelsesudvalget

Christiansborg

8. september 2025

Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 407 (Alm. del) af

16. juni 2025 stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen

(SF)

Spørgsmål

Vil ministeren beregne konsekvenserne, herunder økonomiske effekter rent, ad-

færd og tilbageløb og effekter på arbejdsudbuddet, af at indføre et bundfradrag

uden modregning i efterløn ud fra følgende scenarier og med udgangspunkt i gen-

nemsnitslønnen for et FOA-medlem på 60-69 år:

1) Et bundfradrag svarende til 10 timer for den pågældende uden modregning i ef-

terløn, og hvor vedkommende har ret til skattefri præmie under hele perioden

2) Et bundfradrag svarende til 15 timer for den pågældende uden modregning i ef-

terløn, og hvor vedkommende har ret til skattefri præmie under hele perioden.

Svar

Ved gældende regler modregnes efterlønsydelsen på månedsbasis som følge af er-

hvervsaktivitet med udgangspunkt i efterlønsmodtagerens arbejdstimer. Dermed

adskiller efterlønsordningens modregningsregler sig fra modregningsreglerne i ek-

sempelvis tidlig pension og seniorpensionsordningen, hvor modregningen sker

som følge af arbejdsindkomst.

Det er til svaret lagt til grund, at det anførte bundfradrag på hhv. 10 eller 15 timer

refererer til den ugentlige arbejdstid, således at det ved et bundfradrag på 10 timer

bliver muligt at arbejde 10 timer ugentligt, uden at det fører til modregning i efter-

lønsydelsen.

Efter gældende regler reducerer én times arbejde pr. uge, svarende til 4,33 timer

pr. måned, som udgangspunkt den månedlige efterlønsydelse med 570 kr.

For

fuldtidsforsikrede vil en ugentlig arbejdstid på 10 timer således reducere efterløns-

ydelsen med 5.700 kr. pr. måned, mens en ugentlig arbejdstid på 15 timer reduce-

rer efterlønsydelsen med 8.550 kr. pr. måned.

Indførelsen af et bundfradrag på 10 timer pr. uge i modregningen vil dermed

medføre en ydelsesgevinst på op til 5.700 kr. pr. måned for alle, der arbejder mel-

lem 10 og 37 timer pr. uge. Tilsvarende vil et bundfradrag på 15 timer pr. uge

Der er her illustrativt set bort fra, at der også modregnes for pensionsformue.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 407: Spm. om ministeren vil beregne konsekvenserne, herunder økonomiske effekter rent, adfærd og tilbageløb og effekter på arbejdsudbuddet, af at indføre et bundfradrag uden modregning i efterløn

Side 2 af 5

medføre en månedlig ydelsesgevinst på op til 8.550 kr. for alle, der arbejder mel-

lem 15 og 37 timer pr. uge,

jf. figur 1.

Figur 1

Efterlønsydelse for en fuldtidsforsikret efterlønsmodtager med en timeløn på mindst 295,54 kr.

fordelt på ugentlig arbejdstid som efterlønsmodtager, 2025

kr. (2025-niveau)

24.000

kr. (2025-niveau)

24.000

21.000

18.000

15.000

12.000

9.000

6.000

5.700 kr.

8.550 kr.

21.000

18.000

15.000

12.000

9.000

6.000

3.000

20 22 24 26 28

Ugentlig arbejdstid

Bundfradrag på 10 timer

3.000

Gældende regler

Bundfradrag på 15 timer

Anm.: Illustrationen tager udgangspunkt i ydelsen før evt. pensionsformuemodregning.

Kilde: Egne beregninger.

Timemodregning i efterlønsydelsen gælder op til en månedlig arbejdstid på 145,5

timer (33,6 time pr. uge), hvorefter efterlønsydelsen er nul. Det er til svaret lagt til

grund, at bortfaldsgrænsen øges parallelt med det indførte bundfradrag. Det inde-

bærer en forhøjelse af bortfaldsgrænsen til 188,8 timer (43,6 timer pr. uge) hhv.

210,5 timer (48,6 timer pr. uge). Det skal bemærkes, at det samtidig med fuldtids-

beskæftigelse på 37 timer pr. uge dermed bliver muligt at modtage efterlønsydelse

på op til 5.700 kr. pr. måned ved et bundfradrag på 10 timer pr. uge hhv. 8.550 kr.

pr. måned ved et bundfradrag på 15 timer pr. uge.

Det skal yderligere bemærkes, at der ved en timeløn, der er mindre end 295,54 kr.

gælder en lidt lempeligere timemodregning. Således nedskaleres den registrerede

faktiske arbejdstid med forholdet mellem timelønnen og mindstesatsen på 295,54

kr. Dette dog kun indtil grænsen for den maksimale lempelse på 45.199 kr. pr. år

er nået.

Ved en timeløn på 249,6 kr., svarende til gennemsnitstimelønnen for beskæftigede

60-69-årige medlemmer

af FOA’s a-kasse,

vil en ugentlig arbejdstid på 15 timer

indgå med 12,7 time i opgørelsen af modregning i efterlønsydelsen i de første 12

uger af året, hvorefter arbejdstimerne vil indgå fuldt ud. Det svarer til at de 15 ti-

mer indgår med 14,5 timer i modregningen set over året som helhed.

Ved gældende regler er det i udgangspunktet ikke muligt at optjene den skattefri

præmie som efterlønsmodtager.

Reglen bidrager til, at der for de

Undtagelsesvist har personer, der venter to år med at gå på efterløn (og derfor kun bruger ordningen i det

sidste år), og som har arbejdet mere end sammenlagt 3.120/2.496 timer (for fuldtidsforsikrede/deltidsforsik-

rede) i de pågældende to år, svarende til en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 30/24 timer pr. uge, mulighed

Side 3 af 5

efterlønsberettigede er et incitament til at være i beskæftigelse frem for at gøre

brug af efterlønsordningen. Hvis der gives mulighed for at efterlønsmodtagere

kan optjene den skattefri efterlønspræmie i hele efterlønsperioden, bliver det at-

traktivt for alle berettigede at modtage efterlønsydelsen, uanset om vedkommende

er beskæftiget eller ej. Det er således lagt til grund, at alle efterlønsberettigede vil

vælge at gøre brug af efterlønsordningen i hele efterlønsperioden, når der gives

mulighed for optjening af skattefri præmie som efterlønsmodtager.

De økonomiske konsekvenser ved det i spørgsmålet skitserede tiltag afspejler føl-

gende virkninger:

1. Den direkte ydelsesstigning for de ca. 15 pct. af efterlønsmodtagerne, der ved

gældende regler arbejder samtidig med modtagelse af efterlønsydelsen.

2. Øgede udgifter til skattefri efterlønspræmie for de efterlønsmodtagere, der ar-

bejder samtidig med at de modtager efterløn.

3. En efterlønsudgift til de efterlønsberettigede, der ved gældende regler arbejder

uden at modtage efterløn, og som må forventes at tilvælge ydelsen som sup-

plement til deres nuværende lønindkomst og uændret mulighed for optjening

af skattefri efterlønspræmie.

4. En offentlig merindtægt i form af skat og tilbageløb mv. som følge af øget be-

skæftigelse blandt efterlønsmodtagerne, når modregningen lempes og mulig-

hed for optjening af skattefri præmie gøres mulig.

5. En øget tilslutning til efterlønsordningen, hvilket indebærer øgede offentlige

indtægter fra efterlønsbidrag og på længere sigt øgede offentlige udgifter til ef-

terløn og udbetaling af skattefri præmie.

Den sidstnævnte virkning (pkt. 5) har det ikke været muligt at skønne over, hvor-

for de nedenfor opgjorte skøn for merudgifterne ved tiltaget er overvurderet på

kort sigt, men undervurderet på længere sigt, herunder undervurderet målt på den

varige virkning.

Det skønnes på den baggrund, at indførelse af et bundfradrag på 10 timer pr. uge

(med samtidig mulighed for optjening af skattefri efterlønspræmie) vil være for-

bundet med en umiddelbar merudgift efter skat på ca. 1.000 mio. kr. (2025-ni-

veau) årligt i gennemsnit i 2026-2030,

jf. tabel 2.

Heraf kan 50 mio. kr. henføres til

øget efterlønsydelse til de efterlønsmodtagere, der arbejder ved siden af efterløn-

nen ved gældende regler (pkt. 1 ovenfor), 50 mio. kr. kan henføres til optjening af

den skattefri efterlønspræmie til de efterlønsmodtagere, som ved gældende regler

arbejder ved siden af efterlønnen (pkt. 2), og 950 mio. kr. kan henføres til efter-

lønsydelse til de efterlønsberettigede, der ved gældende regler arbejder uden at

modtage efterløn (pkt. 3).

for at optjene den skattefrie præmie som efterlønsmodtager. Der vil dog fortsat ske fuld modregning i efter-

lønsydelsen som følge af erhvervsaktivitet

Side 4 af 5

Tabel 1

Skønnet effekt af at indføre et bundfradrag for modregning af arbejdsomfang i efterlønsydelsen på

10/15 timer pr. uge samt optjening af skattefri efterlønspræmie som efterlønsmodtager i hele

efterlønsperioden, årligt gennemsnit for 2026-2030.

10 timer pr. uge

15 timer pr. uge

Mio. kr., 2025-niveau

Umiddelbare merudgifter efter skat

- heraf merudgifter til arbejdende efterlønsmodtagere (pkt. 1)

- heraf merudgifter til skattefri præmie til efterlønsmodtagere som ved

gældende regler har sidebeskæftigelse (pkt. 2)

- heraf merudgift til efterlønsydelse til de berettigede, som ved gæl-

dende regler optjener den skattefri præmie (pkt. 3)

Umiddelbare merudgifter efter skat og tilbageløb

- Skønnet afledt adfærdsvirkning

Samlede merudgifter efter skat, tilbageløb og adfærd

1.000

950

800

-100

650

Fuldtidspersoner

Beskæftigelseseffekt

350

400

1.200

1.150

950

-100

800

Anm.: Der er afrundet til nærmeste 50 mio. kr. og 50 fuldtidspersoner.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata.

Regelændringerne skønnes at øge den strukturelle beskæftigelse med i gennemsnit

ca. 350 og 400 fuldtidspersoner i årene 2026-2030 ved et bundfradrag på hen-

holdsvis 10 og 15 timer pr. uge. Den samlede beskæftigelseseffekt dækker over en

positiv deltagelseseffekt og en negative timeeffekt. Deltagelseseffekten afspejler, at

bundfradraget samt muligheden for at optjene skattefri efterlønspræmie som ef-

terlønsmodtager alt andet lige gør det mere attraktivt at vælge beskæftigelse (med

supplerende efterlønsydelse og optjening af skattefri præmie) frem for tilbagetræk-

ning på efterløn. Dermed vil forslaget forventeligt få nogle efterlønsberettigede til

at udskyde deres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og således påvirke arbejds-

udbuddet positivt.

Timeeffekten vedrører primært de efterlønsberettigede, som ved gældende regler

optjener den skattefri præmie frem for at gøre brug af efterlønsordningen. Disse

personer vil med regelændringerne vælge at få udbetalt efterlønsydelsen ved siden

af deres arbejdsindkomst, og opnår derved en indkomstfremgang ved uændret ar-

bejdsomfang (indkomsteffekt). Dertil vil nogle opnå en højere marginalskat som

følge af ydelsesudbetalingen (substitutionseffekt). Begge effekter påvirker arbejds-

udbuddet negativt.

Den gennemsnitlige årlige merudgift i 2026-2030 efter skat, tilbageløb og adfærd

skønnes at være ca. 650 mio. kr. (2025-niveau) ved et bundfradrag på 10 timer pr.

uge. Ved et bundfradrag på 15 timer pr. uge opgøres den gennemsnitlige årlige

merudgift i 2026-2030 efter skat, tilbageløb og adfærd til ca. 800 mio. kr. (2025-

niveau).

Side 5 af 5

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister