Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt
3060758_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025 - 4239
29. august 2025
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 16. juni stillet følgende spørgsmål nr. 403
(alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 403:
”Vil
ministeren for henholdsvis modtagere af boligydelse og boligsikring vise per-
centilfordelingen for formue i henhold til formuebegrebet i boligstøtteloven og op-
lyse, hvilket støttebeløb hvert enkelt formuepercentil i gennemsnit modtager i hen-
holdsvis boligydelse og boligsikring?”
Svar:
Boligstøtte er en skattefri ydelse, som er et tilskud til huslejen. I udgangspunktet
kan alle lejere modtage boligstøtte. Kriterierne er bl.a., at lejeboligen har eget køk-
ken med indlagt vand, og at borgeren har fast ophold i boligen. Boligstøtte kan
ydes i form af boligydelse eller boligsikring. Boligydelse ydes til folkepensionister
og førtidspensionister, som har fået tilkendt førtidspension før 1. januar 2003, mens
boligsikring ydes til øvrige befolkningsgrupper, herunder beskæftigede, SU-modta-
gere, dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere.
Boligstøtte beregnes ud fra en række kriterier som huslejen, husstandens samlede
indkomst og formue samt boligens størrelse og antal børn i husstanden mv. Formue
deles op i registreret og uregistreret formue. Registreret formue kan være penge i
pengeinstitutter, gæld eller fast ejendom her i landet, mens uregistreret formue kan
være kontantbeholdning, værdi af biler, anden gæld eller fast ejendom i udlandet.
Når formuen overstiger fastlagte grænser, regnes en procentdel af formuen som et
formuetillæg og lægges sammen med den årlige indkomst, hvilket kan føre til en
lavere eller ingen boligstøtte. Folkepensionister, der ejer og har friværdi i en bolig,
kan også få boligstøtte, men ydelsen udbetales her som et lån mod pant i ejendom-
men.
Figur 1 og 2 viser den gennemsnitlige boligstøtte pr. måned for modtagere af hhv.
boligsikring og boligydelse i 2023, fordelt på percentilfordelingen af husstandens
nettoformue efter skat, ekskl. husstandens pensionsformue. Der er taget udgangs-
punkt i data fra Danmarks Statistik for 2023, som er seneste år med formuedata.
Blandt modtagere af boligsikring spænder husstandsformuen fra ca. -2,5 mio. kr. i
gennemsnit i laveste percentil til ca. 1,9 mio. kr. i højeste percentil, mens den
spænder fra ca. -2,3 til 2,9 mio. kr. for modtagere af boligydelse.
BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 403: Spm. om percentilfordeling for formue i henhold til formuebegrebet i boligstøtteloven og gennemsnitlig boligstøtte for modtagere af boligydelse og boligsikring
3060758_0002.png
Boligsikringen udgjorde i gennemsnit ca. 1.400 kr. pr. måned (2023-niveau). Støt-
ten var størst i de laveste formuepercentiler, hvor den udgjorde ca. 1.800 kr. pr.
måned, mens støtten i de øverste 50 percentiler var relativt konstant omkring 1.300
kr. pr. måned,
jf. figur 1.
Boligydelsen er generelt højere end boligsikringen og udgjorde i gennemsnit ca.
3.300 kr. pr. måned i 2023. Det skal ses i lyset af, at reglerne for boligydelse alt an-
det lige er mere gunstige end reglerne for boligsikring. Boligydelsen var relativt
konstant i de første 80 formuepercentiler, hvor den udgjorde omkring 3.200-3.400
kr. pr. måned,
jf. figur 2.
Herefter falder den gradvist med formuen, hvilket skal ses
i lyset af, at formuerne generelt er højere blandt modtagere af boligydelse end
blandt modtagere af boligsikring.
Figur 1
Boligsikring, fordelt på percentilfordelingen af
husstandsformuen blandt modtagere af bolig-
sikring. 2023.
Kr. pr. måned
2.000
1.800
1.600
1.400
1.200
1.000
800
Kr. pr. måned
2.000
1.800
1.600
1.400
1.200
1.000
800
Figur 2
Boligydelse, fordelt på percentilfordelingen af
husstandsformuen blandt modtagere af bolig-
ydelse. 2023.
Kr. pr. måned
4.000
3.500
3.000
2.500
Kr. pr. måned
4.000
3.500
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
2.000
1.500
1.000
500
0
600
400
200
0
10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
600
400
200
0
Anm.: Husstandsformuen kan være negativ, hvilket indebærer, at husstanden har nettogæld.
Kilde: Beskæftigelsesministeriets egne beregninger på registeroplysninger fra Danmarks Statistik.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2