BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm. om gennemsnitligt pensionsafkast, depotstørrelser og andel topskatteydere blandt 60-67-årige efter indkomstpercentil

Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2025 - 4061

28. august 2025

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 16. juni stillet følgende spørgsmål nr. 401

(alm. del), som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 401:

”Vil

ministeren for hver indkomstpercentil for borgere i alderen 60-67 år oplyse det

gennemsnitlige, årlige pensionsafkast, størrelsen af det gennemsnitlige pensionsde-

pot pr. individ (inklusiv og eksklusive aldersopsparing) og andelen af topskatte-

ydere i hvert af indkomstpercentilerne?”

Svar:

I besvarelsen tages udgangspunkt i Danmarks Statistiks opgørelse af den samlede

pensionsformue på individniveau i 2023. Opgørelsen af pensionsformuerne kan in-

deholde flere depoter pr. individ og omfatter private pensioner bestående af ar-

bejdsmarkedspensioner (herunder tjenestemandspensioner og LD), ATP og indivi-

duelle pensioner. Pensionsformuerne er opgjort efter skat, dvs. midler, der beskat-

tes ved udbetaling, er reduceret med 40 pct. Alle beløb er angivet i 2023-niveau.

Da folkepensionsalderen er 67 år, er opgørelsen afgrænset til personer i alderen 60-

66 år.

Indkomstfordelingen baseres på Danmarks Statistiks opgørelse af den samlede per-

sonindkomst, herunder erhvervsindkomst, overførselsindkomst, formueindkomst

(ekskl. lejeværdi af egen bolig) og anden indkomst, der kan henføres direkte til den

enkelte person. Opgørelsen er foretaget før skat.

Pensionsformuerne blandt 60-66-årige stiger gradvist med indkomstpercentilerne,

jf. figur 1.

Fra omkring 90. percentil sker der dog en markant stigning i pensions-

formuerne, hvilket bl.a. afspejler at indkomsterne også stiger meget i de øverste

indkomstpercentiler. Mens en person i første percentil havde en pensionsformue på

knap 500.000 kr. i 2023, var pensionsformuen omkring 1,2 mio. kr. i 50. percentil,

2,4 mio. kr. i 90. percentil og 5,9 mio. kr. i den øverste percentil.

Aldersopsparing udgør omkring 10 pct. af den samlede pensionsformue inden for

de fleste indkomstpercentiler - lidt mere i de nederste og lidt mindre i de øverste.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm. om gennemsnitligt pensionsafkast, depotstørrelser og andel topskatteydere blandt 60-67-årige efter indkomstpercentil

Figur 1

Gennemsnitlig pensionsformue for 60-66-årige,

fordelt på indkomstpercentiler. 2023.

Mio. kr.

10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Inkl. aldersopsparing

Ekskl. aldersopsparing

Mio. kr.

Figur 2

Andel topskatteydere, fordelt på indkomstper-

centiler. 2023.

Pct.

100

Millioner

100

Anm.: Pensionsformue er opgjort efter skat, dvs. med reduktion på 40 pct. af midler, der beskattes ved udbeta-

ling. Indkomstfordelingen er baseret på samlet indkomst før skat. Pensionsformuerne er angivet i 2023-

niveau.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Andelen af topskatteydere stiger markant omkring den 85. percentil, hvilket afspej-

ler indkomstgrænsen for topskatten. Det er ikke alle i de øverste indkomstpercenti-

ler, som betaler topskat. Det kan fx dreje sig om selvstændige med særlige ind-

komst- og skatteforhold eller personer med betydelige skattefradrag. Den højeste

andel af topskatteydere findes i 95. percentil, hvor 90,5 pct. betaler topskat, mens

83,9 pct. af de 60-66-årige i øverste indkomstpercentil betaler topskat.

Der foreligger ikke fyldestgørende oplysninger om pensionsafkast på individni-

veau. Det er derfor ikke muligt at opgøre 60-66-åriges gennemsnitlige pensionsaf-

kast, fordelt på indkomstpercentiler. Det bemærkes desuden, at der kan være store

udsving i pensionsafkastet fra år til år, og det gennemsnitlige afkast vil derfor være

afhængigt af, hvilken periode afkastet opgøres over. Det kan dog oplyses, at Fi-

nansministeriet forudsætter et gennemsnitligt strukturelt afkast på 4,5 pct. i deres

mellemfristede fremskrivninger, efter fraregning af 0,5 pct. point til administrati-

onsomkostninger.

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

Beskæftigelsesminister