Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt
3054677_0001.png
Beskæftigelsesudvalget
Christiansborg
8. august 2025
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 400 (Alm. del) af
16. juni 2025
Spørgsmål
Vil ministeren opdatere boks 5.3 (Typeeksempler for sammensatte marginalpro-
center) i Pensionskommissionens rapport ”Fremtidssikring af et stærkt pensions-
system”, maj 2022, så figurerne afspejler bl.a. de seneste ændringer i skattesyste-
met, og supplere figurerne med en tabel, der viser de sammensatte marginalpro-
center for de enkelte typeeksempler ved forskellige indkomstniveauer?
Svar
Den sammensatte marginalprocent er et udtryk for, hvor stor en andel af yderli-
gere supplerende pensionsindkomst, der modregnes i offentlige overførsler og
indkomstbeskattes - og derved ikke afspejler sig i øget disponibel indkomst.
I tråd med opgørelsen i Pensionskommissionens rapport er der i opgørelserne ne-
denfor taget udgangspunkt i den sammensatte marginalprocent af en stigning i
pensionsudbetalingerne. En stigning i supplerende indtægt fra arbejdsindkomst vil
afspejle et andet niveau for den sammensatte marginalprocent
–
både som følge af
AM-bidraget og som følge af, at arbejdsindtægt ikke længere indgår i grundlaget
for indtægtsmålretning af folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg.
De offentlige overførsler, som en folkepensionist kan modtage, afhænger af en
række individuelle forhold, herunder supplerende indkomster, formue, boligfor-
hold og samlivsstatus mv. For at illustrere den sammensatte marginalprocent for
forskellige niveauer af supplerende pensionsindkomst, er det derfor nødvendigt at
tage udgangspunkt i nogle forudsætninger vedr. de øvrige forhold af betydning for
marginalprocenten. Eksempelvis er det i figur 1 og 2 lagt til grund, at personen
bor i ejerbolig, mens det i figur 3 og 4 er lagt til grund, at personen bor i lejebolig.
Tilsvarende er det i figur 1 og 3 lagt til grund, at personen er enlig, mens det i fi-
gur 2 og 4 er lagt til grund, at personen er samlevende med en folkepensionist.
Det er for alle fire typer (figur 1-4) lagt til grund, at de ikke har arbejdsindkomst
og at de har relativt beskeden formue, hvilket vil sige en likvid formue på maks.
103.100 kr. og en samlet nettoformue på maks. 884.100 kr. (det dobbelte for par).
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 400: Spm. om opdatering af typeeksempler for sammensatte marginalprocenter i Pensionskommissionens rapport "Fremtidssikring f et stærkt pensionssystem" fra maj 2022
3054677_0002.png
Side 2 af 5
Den sammensatte marginal varierer fra 37,9 pct. og op til 86,6 pct. uden varmetil-
læg hhv. 98 pct. inkl. varmetillæg
1
,
jf. figur 1-4.
Figur 1
Sammensat marginalprocent af
pensionsudbetaling for enlig pensionist i
ejerbolig, 2030-regler i 2025-niveau
Pct.
100
90
80
70
60
Ældre-
check
Ældrecheck og
varmetillæg
Figur 2
Sammensat marginalprocent af
pensionsudbetaling for pensionistpar i
ejerbolig, 2030-regler i 2025-niveau
Pct.
100
90
80
70
60
Pct.
100
90
80
70
60
50
40
30
0
Nedslag i
ejendomsværdiskat
Mellemskat
Pensionstillæg
Bundskat
Pct.
100
90
80
70
Ældrecheck
Topskat
Ældrecheck og
varmetillæg
60
50
40
30
300
400
500
600
700
Topskat
50
40
30
0
Nedslag i
ejendomsværdiskat
Pensionstillæg
Mellemskat
Bundskat
50
40
30
100
200
300
400
500
600
700
100
200
Supplerende pensionsindkomst, 1.000 kr.
Supplerende pensionsindkomst, 1.000 kr.
Figur 3
Sammensat marginalprocent af
pensionsudbetaling for enlig pensionist i
lejebolig, 2030-regler i 2025-niveau
Figur 4
Sammensat marginalprocent af
pensionsudbetaling for pensionistpar i
lejebolig, 2030-regler i 2025-niveau
Pct.
100
90
80
70
60
Ældrecheck og
varmetillæg
Pct.
100
90
80
Pct.
100
90
80
70
60
Ældrecheck og
varmetillæg
Pct.
100
90
Ældrecheck
80
70
60
Topskat
Pensionstillæg
Ældre-
check
70
60
Topskat
50
40
30
0
100
Pensionstillæg
Mellemskat
Bundskat
50
40
30
50
40
Boligydelse
Mellemskat
Bundskat
50
40
30
Boligydelse
30
0
100
200
300
400
500
600
700
200
300
400
500
600
700
Supplerende pensionsindkomst, 1.000 kr.
Supplerende pensionsindkomst, 1.000 kr.
Anm.: For den enlige i lejebolig er det lagt til grund, at vedkommendes bolig er 65 m
2
og huslejen udgør 62.049 kr.
om året, mens parret i lejebolig antages at bo på 85 m
2
til en husleje på 81.141 kr. om året. For ejerne er det
lagt til grund, at de bor i en ejendom med en ejendomsvurdering på mindst ca. 1.470.000 kr. Den supple-
rende pensionsindkomst for parrene afspejler parrets samlede supplerende pensionsindkomst. Det er desu-
den lagt til grund, at den enlige og parret modtager det fulde varmetillæg, samt at de alle betaler kirkeskat.
For den supplerende pensionsydelse, varmetillægget og boligydelsen er der ud over indkomst en række krav,
som skal være opfyldt for at få adgang til ydelserne. Der er set bort fra den grønne check, supplerende grøn
check, mediecheck, samt evt. helbredstillæg. De betragtede typer har ikke arbejdsindkomst.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Økonomiministeriets familietypemodel fra juni 2025.
Varmetillæg forudsætter ansøgning, og der kan gives tillæg til den del af udgifterne, der overstiger 6.000 kr.
(9.000 kr. for par) årligt. Det er til opgørelsen lagt til grund, at varmeudgiften udgør mindst 30.400 kr. årligt,
svarende til det maksimale varmetillæg på 13.795 kr. for enlige og 11.549 kr. for par ved en tillægsprocent på
100.
1
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 400: Spm. om opdatering af typeeksempler for sammensatte marginalprocenter i Pensionskommissionens rapport "Fremtidssikring f et stærkt pensionssystem" fra maj 2022
3054677_0003.png
Side 3 af 5
En sammensat marginalprocent på 98 gælder eksempelvis for en enlig pensionist i
lejebolig med en supplerende indkomst på fx 75.000 kr., som modtager supple-
rende pensionsydelse (ældrecheck) og varmetillæg. En stigning i den supplerende
indkomst på 100 kr. vil for det første indebære, at der skal betales knap 38 kr. i
skat af den supplerende indkomst. Herudover vil vedkommende få reduceret sin
supplerende pensionsydelse med 26 kr. (opgjort efter skat)
2
. Varmetillægget, der
på linje med den supplerende pensionsydelse udbetaltes med den personlige til-
lægsprocent, falder med 23 kr. mens boligydelsen reduceres med 11 kr. Samlet set
indebærer det, at de 100 kr. i ekstra supplerende indkomst giver anledning til en
stigning i disponibel indkomst på ca. 2 kr.,
jf. tabel 3.
Der er her beregningsteknisk set bort fra, at aftrapning af den supplerende pensionsydelse ikke sker lineært,
men i trin. Den trinvise aftrapning er således omregnet til en lineær aftrapningsprocent på 42,4 før skat, sva-
rende til, at en stigning i den supplerende indkomst på 606 kr. reducerer den udbetalte supplerende pensions-
ydelse med 257 kr. (én procent af 25.700 kr.).
2
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 400: Spm. om opdatering af typeeksempler for sammensatte marginalprocenter i Pensionskommissionens rapport "Fremtidssikring f et stærkt pensionssystem" fra maj 2022
3054677_0004.png
Side 4 af 5
Tabel 1-4
Sammensatte marginalprocenter af pensionsudbetaling ved forskellige niveauer for den
supplerende indkomst, 2030-regler i 2025-niveau
Tabel 1: Enlig pensionist i ejerbolig:
Supplerende
indkomst
25.000
75.000
100.000
300.000
400.000
500.000
600.000
700.000
Samlet
marginal-
procent
42,9
92,0
62,1
57,1
57,1
37,9
45,4
52,9
-heraf bidrag fra:
Skat
37,9
37,9
37,9
37,9
37,9
37,9
45,4
52,9
Supplerende
pensionsydelse
0,0
26,3
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Varme-
tillæg
0,0
22,8
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Pensions-
tillæg
0,0
0,0
19,2
19,2
19,2
0,0
0,0
0,0
Nedslag i ejen-
doms-værdiskat
5,0
5,0
5,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Tabel 2: Pensionistpar i ejerbolig:
Supplerende
indkomst
25.000
75.000
100.000
300.000
400.000
500.000
600.000
700.000
Samlet
marginal-
procent
37,9
78,5
78,5
57,8
57,8
37,9
45,4
52,9
Skat
37,9
37,9
37,9
37,9
37,9
37,9
45,4
52,9
-heraf bidrag fra:
Supplerende
Varme-
Pensions-
pensionsydelse
tillæg
tillæg
0,0
0,0
0,0
26,1
26,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
9,4
9,4
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
19,9
19,9
0,0
0,0
0,0
Nedslag i ejen-
doms-værdiskat
0,0
5,0
5,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Tabel 3: Enlig pensionist i lejebolig:
Supplerende
indkomst
25.000
75.000
100.000
300.000
400.000
500.000
600.000
700.000
Samlet
marginal-
procent
48,9
98,0
64,7
72,7
57,1
37,9
45,4
52,9
-heraf bidrag fra:
Skat
37,9
37,9
37,9
37,9
37,9
37,9
45,4
52,9
Supplerende
pensionsydelse
0,0
26,3
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Varme-
tillæg
0,0
22,8
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Pensions-
tillæg
0,0
0,0
19,2
19,2
19,2
0,0
0,0
0,0
Boligydelse
11,0
11,0
7,6
15,5
0,0
0,0
0,0
0,0
Tabel 4: Pensionistpar i lejebolig:
Supplerende
indkomst
25.000
75.000
100.000
300.000
400.000
500.000
600.000
700.000
Samlet
marginal-
procent
60,4
96,0
96,0
57,8
57,8
37,9
45,4
52,9
Skat
37,9
37,9
37,9
37,9
37,9
37,9
45,4
52,9
Supplerende
pensionsydelse
0,0
26,1
26,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
-heraf bidrag fra:
Varme-
Pensions-
tillæg
tillæg
0,0
9,4
9,4
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
19,9
19,9
0,0
0,0
0,0
Boligydelse
22,5
22,5
22,5
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 400: Spm. om opdatering af typeeksempler for sammensatte marginalprocenter i Pensionskommissionens rapport "Fremtidssikring f et stærkt pensionssystem" fra maj 2022
3054677_0005.png
Side 5 af 5
Anm.: Se anmærkning til figur 1-4. Bidraget til marginalprocenten fra den supplerende pensionsydelse og
pensionstillæg er opgjort efter skat.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Økonomiministeriets familietypemodel.
I forbindelse med aftale om grøn luftfart fra december 2023 blev den supplerende
pensionsydelse forhøjet med 5.000 kr. (2025-niveau). Det har isoleret set bidraget
til en stigning i den sammensatte marginalprocent i forhold til figurerne, der frem-
går af boks 5.3 i
Fremtidssikring af et stærkt pensionssystem
fra maj 2022.
Endvidere er der siden opgørelsen af de sammensatte marginalprocenter i
Frem-
tidssikring af et stærkt pensionssystem
gennemført en reform af personbeskatningen,
hvor ændringerne vedr. den tidligere topskat (indførelse af en mellemskat og for-
højelse af topskattegrænsen) bidrager til en lavede sammensat marginalprocent for
personer med en personlig indkomst (social pension plus supplerende indkomst)
på mellem 611.800 kr. og 742.200 kr.
3
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
3
Jf. aftale om reform af personskatter, dec. 2023.