BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 399: Spm. om redegørelse for de samlede offentlige udgifter, som den danske stat har til ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, der er på førtidspension

Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt

Beskæftigelsesudvalget

Christiansborg

28. august 2025

Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 399 (Alm. del) af

12. juni 2025 stillet efter ønske fra Charlotte Munch (DD)

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for de samlede offentlige udgifter, som den danske stat

har til ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, der er på førtidspension, og vil

ministeren desuden oplyse, hvilken økonomisk gevinst det vil medføre for

statskassen, hvis andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på

førtidspension var på niveau med andelen blandt etniske danskere?

Svar

I 2019 var der godt 32.000 ikke-vestlige indvandrere og efterkommere med før-

tidspension som primær tilknytning til arbejdsmarkedet i året (socioøkonomisk

status) opgjort på baggrund af arbejdsmarkedsregnskabet. Det svarer til ca. 8,6

pct. af hele gruppen af 18-66-årige ikke-vestlige indvandrere og efterkommere.

For personer med dansk oprindelse var der tilsvarende i 2019 ca. 150.000 med

førtidspension som primær status i året, svarende til ca. 4,9 pct. af alle 18-66-årige

med dansk oprindelse.

Opgørelsen af de samlede offentlige indtægter og udgifter i besvarelsen tager afsæt

i Finansministeriets seneste nettobidragsopgørelse, der dækker dataåret 2019. Net-

tobidraget er en beregning af, hvor meget enkeltpersoner på den ene side bidrager

til de offentlige finanser med fx skatteindtægter fra bl.a. erhvervsindkomst mv. og

på den anden side bruger de ydelser og services, som det offentlige stiller til rådig-

hed.

I opgørelsen fordeles samtlige indtægter og udgifter, der indgår i den offentlige

saldo som opgjort i nationalregnskabet. Det skal til den opgjorte offentlige netto-

udgift bemærkes, at denne også afspejler offentlige udgifter, der er uafhængige af

personens arbejdsmarkedsstatus

–

herunder fx personens andel af det kollektive

offentlige forbrug mv.

Det skønnes med udgangspunkt i nettobidragsopgørelsen for dataåret 2019, at de

godt 32.000 ikke-vestlige indvandrere og efterkommere med førtidspension som

primære tilknytning til arbejdsmarkedet i 2019 var forbundet med en samlet of-

fentlig nettoudgift på ca. 9,9 mia. kr. (2025-niveau), svarende til ca. 309.000 kr. pr.

helårsperson (2025-niveau). Til sammenligning skønnes førtidspensionister med

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 399: Spm. om redegørelse for de samlede offentlige udgifter, som den danske stat har til ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, der er på førtidspension

Side 2 af 3

dansk oprindelse i 2019 at være forbundet med en samlet offentlig nettoudgift på

67,2 mia. kr. (2025-niveau), svarende til ca. 447.000 kr. pr. helårsperson.

Såfremt andelen af 18-66-årige ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på før-

tidspension i 2019 hypotetisk var på niveau med gruppen af personer med dansk

oprindelse, svarer det til en reduktion i antallet af ikke-vestlige indvandrere og ef-

terkommere på førtidspension i 2019 på ca. 13.750 helårspersoner,

jf. tabel 1.

Den hypotetiske reduktion i antal ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på

førtidspension svarer i et simpelt regneeksempel alene til en styrkelse af det sam-

lede nettobidrag på ca. 4,3 mia. kr. (2025-niveau),

jf. også tabel 1.

Dette afspejler et

beregningsteknisk eksempel, der alene vedrører en reduktion i gruppen af førtids-

pensionister

–

og således

ikke

i sig selv tager højde for alternativt træk på bl.a. of-

fentlige ydelser mv. forudsat et fald i antallet af ikke-vestlige indvandrere på før-

tidspension.

Tabel 1

Opgørelse af 18-66-årige med førtidspension som primære tilknytning til arbejdsmarkedet i 2019

Helårspersoner

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på

førtidspension i 2019 (1)

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på

førtidspension i scenarie med samme andel på

førtidspension som personer med dansk

oprindelse (2)

Memo: Forskel i opgørelse (2)-(1)

32.100

Samlet nettobidrag

(Mio. kr., 2025-niveau)

-9.930

Nettobidrag pr. person

(2025-niveau)

-309.100

18.350

-13.750

-5.670

4.260

-309.100

Anm.: Afrundet til nærmeste 50 helårspersoner og nærmeste 5 mio. kr. Afrunding i tabellen indebærer, at

delelementerne ikke nødvendigvis summerer til totalen. Det opgjorte nettobidrag er opregnet til 2025-niveau

med udviklingen i nominelt BNP. Det er i scenarieberegningen lagt til grund, at de ikke-vestlige indvandrere

og efterkommere, der fortsat er på førtidspension, i gennemsnit er forbundet med samme nettobidrag til de

offentlige finanser som i udgangspunktet (angivet med kursiv i tabellen). Det svarer til en simpel tilfældig

udvælgelse af dem, der i scenariet fortsat er på førtidspension.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Et fald i antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på førtidspension

på ca. 13.750 helårspersoner i 2019 må samtidig give anledning til en stigning i an-

tallet af indvandrere og efterkommere med en anden primær arbejdsmarkedstil-

knytning end førtidspension for en uændret befolkningsstørrelse.

Hvis de 13.750 beregningsteknisk fordeles proportionalt på den øvrige gruppe af

18-66-årige ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i 2019 opdelt efter køn og

alder

–

og de gennemsnitlige nettobidrag for disse fastholdes

–

indebærer det iso-

leret set en beregningsteknisk forbedring i nettobidrag på ca. 80 mio. kr. (2025-

Der tages i beregningen dermed bl.a. ikke højde for, at førtidspensionister typisk har øget kontakt til fx

sundhedsvæsenet i forhold til den øvrige befolkning

–

og dermed isoleret set et større træk på individuelle of-

fentlige ydelser. Også på den baggrund er beregningerne ikke egentlige økonomiske konsekvensberegninger.

Side 3 af 3

niveau),

jf. tabel 2.

Samlet set giver regneeksemplet dermed en styrkelse af nettobi-

draget på ca. 4,3 mia. kr. (2025-niveau),

jf. også tabel 2.

Tabel 2

Nettobidrag blandt 18-66-årige ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i 2019 og i regneeksempel

med samme andel som personer med dansk oprindelse

Samlet nettobidrag

(Mio. kr., 2025-niveau)

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på førtidspension i 2019 (1)

Samlet beregningsteknisk nettobidrag med samme andel på førtidspension

som dansk oprindelse og fordeling af resterende på øvrige grupper (2)

Forskel i nettobidrag, dvs. (2)-(1)

Heraf bidrag fra

- Lavere andel på førtidspension

- Beregningsteknisk stigning blandt gruppen af øvrige 18-66-årige fordelt på

køn og alder

4.260

-9.930

-5.590

4.340

Anm.: Afrundet til nærmeste 5 mio. kr. Afrunding i tabellen kan indebære, at delelementerne ikke summerer til

totalen. Det opgjorte nettobidrag er opregnet til 2025-niveau med udviklingen i BNP.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Det understreges, at der her er tale om et beregningsteknisk eksempel, idet det

forudsættes, at gruppen af ikke-vestlige indvandrere, der ikke længere primært er

på førtidspension i året, fordeler sig som den øvrige gruppe af ikke-vestlige ind-

vandrere og efterkommere, der ikke er på førtidspension.

Beregningen tager dermed ikke udgangspunkt i konkrete greb til at reducere be-

standen af førtidspensionister blandt gruppen af ikke-vestlige indvandrere. I even-

tuelle beregninger af de økonomiske konsekvenser ved at indføre konkrete greb,

som vil ændre på sammensætningen af gruppen af førtidspensionister, må derfor

også forventes væsentlige afvigelser fra ovenstående regneeksempel. Det skal bl.a.

tilskrives, at berørte personer, som ikke længere vil være berettigede til at modtage

førtidspension, forventes at fordele sig på andre forsørgelsesydelser (fx kontant-

hjælp) samt selvforsørgelse fremfor at overgå til beskæftigelse.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister