BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 398: Spm. om redegørelse for de økonomiske konsekvenser for den danske statskasse nu og her og på lang sigt, hvis modregningsreglerne for efterlønsmodtagere blev ophævet

Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

7. august 2025

Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 398 (Alm. del) af

12. juni 2025 stillet efter ønske fra Charlotte Munch (DD)

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for de økonomiske konsekvenser for den danske stats-

kasse nu og her og på lang sigt, hvis modregningsreglerne for efterlønsmodtagere

blev ophævet?

Svar

For at opnå ret til efterløn skal man i udgangspunktet indbetale til efterlønsord-

ningen i 30 år, hvilket svarer til en samlet indbetaling på ca. 204.500 kr. (2025-ni-

veau).

Der gives et ligningsmæssigt skattefradrag for indbetalingerne, så efter-skat

værdien af de samlede efterlønsbidrag (og dermed egenfinansieringen) svarer til

ca. 152.000 kr. (2025-niveau).

Godt en tredjedel af de efterlønsberettigede benytter i dag deres ret til efterløn. At

mange vælger ikke at benytte deres ret til efterløn skal bl.a. ses i lyset af mulighe-

den for at optjene en skattefri præmie på op mod 182.232 kr. (2025-niveau), hvis

den efterlønsberettigede fortsætter i beskæftigelse i stedet for at modtage efterløn.

Ved gældende regler bliver efterlønsydelsen modregnet som følge af både arbejds-

indkomst og pensionsformue. En afskaffelse af modregningsreglerne i efterløns-

ordningen

–

dvs. både modregning som følge af pensionsformue og arbejdsind-

komst

–

indebærer, at efterlønsydelsen bliver et indkomstsupplement til alle beret-

tigede, også dem der kan og vil arbejde. Alle berettigede vil således kunne mod-

tage den fulde efterlønsydelse, svarende til en samlet udbetaling på ca. 759.000 kr.

før skat (2025-niveau) over den treårige efterlønsperiode. Hvis modregningsreg-

lerne afskaffes formodes alle berettigede at gøre brug af ordningen, da værdien af

ydelsesudbetalingerne overstiger værdien af den skattefri præmie.

En afskaffelse af modregningsreglerne skønnes at medføre offentlige merudgifter

efter skat, tilbageløb og adfærd, på i størrelsesordenen 2,7 mia. kr. årligt (2025-ni-

veau) i perioden 2026-2030. Den skønnede merudgift er ekskl. effekten fra at flere

forventeligt vil melde sig ind i ordningen, og dermed indbetale efterlønsbidrag.

Den skønnede merudgift afspejler bl.a. øgede efterlønsudbetalinger til dem, der

For personer født før 1964 gælder lempeligere krav som afspejler at efterlønsbidraget blev indført i 1999.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 398: Spm. om redegørelse for de økonomiske konsekvenser for den danske statskasse nu og her og på lang sigt, hvis modregningsreglerne for efterlønsmodtagere blev ophævet

Side 2 af 2

ved gældende regler benytter efterlønsordningen, samt nye ydelsesudbetalinger til

de berettigede, som ved gældende regler ikke benytter deres ret til efterløn. Dertil

afspejler merudgiften sparede udgifter til den skattefri efterlønspræmie, at flere

vælger efterløn frem for tidlig pension, samt en skønnet adfærdseffekt.

Forslaget skønnes at reducere den strukturelle beskæftigelse med i gennemsnit

knap 300 fuldtidspersoner i årene 2026-2030. Den samlede beskæftigelseseffekt

dækker over en positiv deltagelseseffekt og en negative timeeffekt. Deltagelsesef-

fekten afspejler, at en afskaffelse af modregningsreglerne alt andet lige gør det

mere attraktivt at vælge beskæftigelse (med supplerende efterlønsydelse) frem for

tilbagetrækning på efterløn, hvormed afskaffelsen forventeligt vil få nogle efter-

lønsberettigede til at udskyde deres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Effekten

er dog begrænset af, at der allerede ved gældende regler er et økonomisk incita-

ment for de efterlønsberettigede til at fortsætte i beskæftigelse som følge af reg-

lerne om optjening af den skattefri efterlønspræmie.

Timeeffekten vedrører primært de efterlønsberettigede, som ved gældende regler

optjener den skattefri præmie frem for at gøre brug af efterlønsordningen. Disse

personer vil dels opleve en indkomstfremgang ved uændret arbejdsomfang (ind-

komsteffekt), dels vil nogle opnå en højere marginalskat som følge af ydelsesudbe-

talingen (substitutionseffekt). Begge effekter påvirker arbejdsudbuddet negativt.

Ved en afskaffelse af modregningsreglerne i efterlønsordningen bliver den sam-

lede ydelsesudbetaling langt højere end den enkeltes indbetalinger til ordningen.

Det vil dermed være fordelagtigt for alle at indbetale til efterlønsordningen, uanset

om den enkelte reelt ønsker muligheden for førtidig tilbagetrækning. Således vil

indbetalinger til efterlønsordningen i praksis svare til en fordelagtig form for pen-

sionsopsparing subsidieret af det offentlige. Som følge heraf må der forventes en

betydelig stigning i antallet, som melder sig ind i efterlønsordningen fremadrettet.

Hvis eksempelvis yderligere 35.000 personer i hver årgang (svarende til omtrent

halvdelen af danskerne) melder sig ind i ordningen som følge af afskaffelsen af

modregningsreglerne, vil det på lang sigt medføre offentlige merudgifter på i stør-

relsesordenen 10 mia. kr. årligt (2025-niveau) efter skat, tilbageløb og adfærd.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister