Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025 - 3847
29. august 2025
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 12. juni stillet følgende spørgsmål nr. 394
(alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 394:
”Vil
ministeren oplyse, hvor stor en andel af henholdsvis mænd og kvinder, der ar-
bejder deltid (under 37 timer) i forskellige brancher, herunder hvordan andelen, der
arbejder deltid i hver branche, ser ud for forskellige alderstrin og hvor stor en andel
af de deltidsbeskæftigede, der arbejder under 29,6 timer?”
Svar:
I 2023 arbejdede 40 pct. af alle mænd med lønmodtagerbeskæftigelse deltid (under
35 timer om ugen), mens det var tilfældet for 52 pct. af kvinderne,
jf. tabel 1.
For såvel mænd som kvinder er andelen af deltidsansatte relativt høj blandt unge
og seniorer. Det skal ses i lyset af, at mange unge lønmodtagere fortsat er under ud-
dannelse, mens seniorer på arbejdsmarkedet typisk går ned i tid omkring pensions-
alderen.
Blandt mænd er deltid særligt udbredt i byggeriet, mens kvinder oftest arbejder del-
tid inden for handel og transport mv. For såvel mænd som kvinder er deltid mindst
udbredt inden for finansiering og forsikring.
Andelen af deltidsansatte, der arbejder mindre end 29,6 timer om ugen udgør 58
pct. blandt mænd og 61 pct. blandt kvinder,
jf. tabel 2.
For såvel mænd som kvinder er andelen af deltidsansatte, som arbejder under 29,6
timer om ugen størst blandt unge under 30 år og mindst blandt 30-59-årige.
For mænd er andelen af deltidsansatte, der arbejder mindre end 29,6 timer om ugen
størst inden for kultur, fritid og anden service og mindst i byggeriet. For deltidsan-
satte kvinder er andelen med under 29,6 timer størst inden for handel og transport
mv. og mindst inden for industri mv. samt offentlig administration mv.