Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Betina Kastbjerg
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025 - 3483
21. august 2025
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 11. juni 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
392 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Betina
Kastbjerg (DD).
Spørgsmål nr. 392:
”Agter
ministeren at undersøge, om der er en billigere måde, hvorpå Danmark kan
opfylde EU’s udstationeringsregler?”
Svar:
AFU blev oprettet efter forslag fra arbejdsmarkedets parter, der samlet set anså det
for at være den mindst indgribende implementeringsmodel i forhold til det danske
arbejdsmarked, herunder særligt i forhold til spørgsmålet om, at løn er et anlig-
gende for arbejdsmarkedets parter.
Ved oprettelsen af AFU var det endvidere vurderingen, at fondsløsningen, der dæk-
ker alle brancher, og som finansieres af alle arbejdsgivere, er mindre byrdefuld for
erhvervslivet samlet set end en løsning, som beror på lovgivning om kædeansvar.
Arbejdsmarkedets parter ønskede, at fonden blev placeret i ATP. Ved fondens op-
rettelse blev det i lovforslaget skønnet, at driftsudgifterne ville være højere end de
faktiske omkostninger.
AFU er således oprettet som en selvejende institution ledet af arbejdsmarkedets
parter, der bl.a. har ansvaret for omkostningerne. Jeg har bedt om en redegørelse af
administrationsomkostningerne i AFU, der oversendes som bilag til svar på spørgs-
mål nr. 390 (alm. del).
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister