Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Victoria Velasquez (EL).
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025 - 3422
26. juni 2025
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 11. juni 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
389 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 389:
”Vil
ministeren redegøre for, hvorfor personer født i 1953 ikke er omfattet af hver-
ken det tidligere skattenedslag for seniorer, der arbejdede efter det fyldte 60. år
(gældende for årgangene 1946-1952), eller den nuværende skattefri seniorpræmie
(gældende for årgange født 1. januar 1954 og frem), og om ministeren finder det ri-
meligt og i overensstemmelse med principperne om ligebehandling, at en hel år-
gang dermed er faldet mellem to ordninger uden adgang til nogen form for kom-
pensation for at blive længere på arbejdsmarkedet?”
Svar:
Seniorpræmieordningen blev indført med finansloven for 2019 af den daværende
regering (Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance) og Dansk Fol-
keparti og har til hensigt at give den enkelte større økonomisk tilskyndelse til at
blive længere på arbejdsmarkedet. Seniorpræmien er målrettet personer som i
2019, eller herefter, stod over for valget mellem at gå på folkepension eller at ar-
bejde videre.
Det er det konkrete tidspunkt for indgåelse af aftalen og ikrafttræden af reglerne
om seniorpræmien, der medfører, at årgang 1953 ikke er omfattet af de gældende
regler om seniorpræmien. Årgang 1953 begyndte at nå folkepensionsalderen på 65
år fra d. 1. januar 2018. Hvis man havde valgt at omfatte årgang 1953, ville det be-
tyde, at der vil blive udbetalt seniorpræmie til nogle, som allerede havde arbejdet
det første år efter at have nået folkepensionsalderen, og som allerede havde truffet
denne beslutning. Årgang 1954 var således den første årgang, der kunne tage reg-
lerne om seniorpræmien med i deres overvejelser om deres pensionering.
For regeringen er det dog helt centralt, at flere seniorer har lyst til at blive længere
på arbejdsmarkedet. Derfor har vi lempet reglerne for modregning som følge af ar-
bejdsindkomst i bl.a. folkepension. Vi har endvidere i
Reform af personskat
(2023)
aftalt, at den skattefri seniorpræmie skal forhøjes i 2026 og igen i 2029.