Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Victoria Velasquez
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025 - 3356
17. juni 2025
Beskæftigelsesudvalget har i brev af d. 10. juni stillet følgende spørgsmål nr. 384
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 384:
”Mener ministeren, at VIVEs nye rapport ”Risiko for social dumping i danske virk-
somheder med udenlandske arbejdstagere” (2025) giver anledning til at indkalde til
konkrete forhandlinger enten med arbejdsmiljøforligskredsen eller med aftalekred-
sen bag aftalen om en styrket indsats mod social dumping af den 23. maj 2024?”
Svar:
VIVEs nye analyse om risikoen for social dumping i danske virksomheder med
udenlandske arbejdstagere er et vigtigt bidrag til et område, der er svært at kort-
lægge. Analysen bidrager derfor til arbejdet med at opbygge systematisk viden om
social dumping, så vi bedre kan forstå problematikkerne og på den baggrund finde
de rigtige løsninger på udfordringerne.
Analysen belyser risikoen for social dumping i virksomheder med mindst en uden-
landsk ansat på tværs af arbejdsmarkedet. VIVEs analyse peger i den forbindelse
på, at der særligt er nogle brancher, der skiller sig ud, og at risikoen for systematisk
underbetaling af udenlandske ansatte eller brud på arbejdsmiljølovgivningen er
særlig stor i virksomheder i bygge- og anlægsbranchen.
Desværre er det velkendt, at der er udfordringer med arbejdsmiljøet i bygge- og an-
lægsbranchen. Derfor har Arbejdstilsynet også i høj grad fokus på bygge- og an-
lægsbranchen i sit tilsyn. Arbejdstilsynet kommer både anmeldt og uanmeldt på til-
syn på byggepladser, og på skæve tidspunkter, fx i weekender, hvilket gør det svæ-
rere for virksomhederne at skjule dårligt arbejdsmiljø.
Bekæmpelsen af social dumping er en vigtig dagsorden, der kræver vedvarende po-
litisk opmærksomhed. Derfor har vi også med
Aftalen om en fremtidssikret ar-
bejdsmiljøindsats og indsats mod social dumping
fra marts 2023 og
Aftale om en
styrket indsats mod social dumping
fra maj 2024 iværksat en række markante poli-
tiske tiltag på området.
Det gælder bl.a. det intensiverede tilsyn, som blev iværksat i 2024 og entreprenør-
stoppet, der betyder, at Arbejdstilsynet fra d. 1. januar 2026 kan stoppe alt arbejdet