BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 380: Spm. om sikring af at hovedentreprenører på offentlige byggerier ikke kan skjule afgørende dokumentation for arbejdstid og lønforhold, så sager som denne opdages tidligere

Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Karsten Hønge

[email protected]

Victoria Velasquez

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2025 - 3387

20. august 2025

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 6. juni 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 380

(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten

Hønge (SF) og Victoria Velasquez (EL).

Spørgsmål nr. 380:

”I DRs artikel ”'Gangster-metoder:'

Endnu en stor millionbøde for lønfusk rammer

virksomhed på Storstrømsbroen” fra 1. marts 2025 har Itinera ifølge 3F nægtet at

udlevere portdata, der kunne dokumentere, hvor mange timer arbejderne reelt har

været på byggepladsen. I stedet henviser virksomheden til GDPR-regler, som be-

grundelse for at slette disse data. Det betyder i praksis, at beviser for potentielt sy-

stematisk lønfusk forsvinder, før de kan bruges i en sag. Hvad vil ministeren gøre

for at sikre, at hovedentreprenører på offentlige byggerier ikke kan skjule afgø-

rende dokumentation for arbejdstid og lønforhold, så sager som denne opdages tid-

ligere?”

Svar:

Jeg kan kun tage kraftigt afstand fra det, der fremgår af DR’s artikel

om underbeta-

ling af udenlandsk arbejdskraft og lønfusk. Arbejdsmarkedets parter skal have den

dokumentation, de har krav på efter overenskomsten, for at fastlægge medarbejder-

nes arbejdstid, og for at de kan afsløre, om en virksomhed underbetaler deres an-

satte. Det er en forudsætning for de sager, der håndteres i det fagretlige system, at

de kan belyses og underbygges med dokumentation.

Med hensyn til GDPR-reglerne på området, har jeg til brug for besvarelsen indhen-

tet svarbidrag fra Justitsministeriet, som oplyser:

”Databeskyttelsesreglerne

indeholder udover bestemmelserne om indsigtsret ikke

regler, som forpligter en dataansvarlig til at udlevere personoplysninger. En egent-

lig pligt til at videregive oplysninger vil derfor skulle følge af andre regler, f.eks.

lovgivning eller en overenskomst. For så vidt angår indsigtsret følger af artikel 15 i

databeskyttelsesforordningen, at en person som udgangspunkt har ret til indsigt i

eventuelle personoplysninger, som en dataansvarlig opbevarer om vedkommende.

Den dataansvarlige kan f.eks. være en bygherre eller en entreprenør, som registre-

rer komme/gå-tider fra en port. Hvis en dataansvarlig ønsker at videregive person-

oplysninger om en eller flere personer, kan dette efter en konkret vurdering ske ef-

ter reglerne herom i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 380: Spm. om sikring af at hovedentreprenører på offentlige byggerier ikke kan skjule afgørende dokumentation for arbejdstid og lønforhold, så sager som denne opdages tidligere

Herudover kan det oplyses, at en dataansvarlig ikke efter databeskyttelsesreglerne

er forpligtet til at gemme personoplysninger i en bestemt periode, herunder for at

kunne imødekomme en eventuel anmodning om indsigt. Oplysninger skal derimod

i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra e, slettes, når for-

målet med at opbevare dem ikke længere nødvendiggør opbevaring.

Hvis en dataansvarlig f.eks. registrerer komme/gå-tider af hensyn til sikkerheden

på en byggeplads, kan den dataansvarlige maksimalt opbevare oplysningerne i den

periode, hvor det vurderes nødvendigt for at opnå dette formål. Det ville dog kunne

følge af andre regler

–

f.eks. lovgivning eller en overenskomst

–

at oplysningerne

til et andet formål skal opbevares i en bestemt periode.”

Jeg kan henholde mig til oplysningerne fra JM.

Bekæmpelsen af social dumping er en vigtig dagsorden, der kræver vedvarende po-

litisk opmærksomhed. Derfor har regeringen også handlet på området og indført en

række tiltag i kampen mod social dumping.

Det gælder bl.a. det intensiverede tilsyn og entreprenørstoppet, der betyder, at Ar-

bejdstilsynet fra d. 1. januar 2026 kan stoppe alt arbejdet hos en hovedentreprenør

og hos alle de virksomheder, som entreprenøren har hyret ind, hvis der gentagne

gange er alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljøloven. Dertil bliver bøderne også

hævet med 50 procent for alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljøloven, og hvis en

virksomhed bryder loven gentagne gange, stiger bøderne. Dertil er der indført et

krav om, at ansatte skal fremvise legitimation, hvis Arbejdstilsynet eller SIRI efter-

spørger det på tilsyn.

Regeringen har senest i juni måned aftalt, at der skal indføres et krav om ID-kort på

bygge- og anlægsprojekter på over 100 mio. kr. ID-kortet skal indeholde oplysnin-

ger om medarbejderen og arbejdsgiveren. ID-kortet vil tilvejebringe værdifuld in-

formation til kontrolmyndighederne og dermed medvirke til at styrke myndighe-

dernes arbejde med at afdække, hvem der opholder sig på byggepladsen og hvor-

når, og om arbejdet på bygge- og anlægsprojekterne foregår under ordnende for-

hold og på lovlig vis.

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

Beskæftigelsesminister