Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt
3046945_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Victoria Velasquez
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025-3406
26. juni 2025
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 6. juni 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 376
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 376:
”I
lyset af den risiko, som fremhæves i De Økonomiske Råds rapport, Dansk Øko-
nomi, forår 2025, hvordan vil ministeren så sikre, at beskæftigelsesreformen ikke
medfører en svækkelse af indsatsen over for ledige på kanten af arbejdsmarkedet,
særligt i forlængelse af Reformkommissionens pointe om, at der kan mangle kom-
munal tilskyndelse til at få disse grupper i beskæftigelse i få timer om ugen, fordi
det kommunale udligningssystem og refusionssystemet ikke differentierer i forhold
til arbejdstimer, og vil ministeren tage initiativ til at justere incitamentsstruktu-
rerne, så det bedre kan betale sig for kommunerne at hjælpe disse grupper i beskæf-
tigelse?”
Svar:
For de fleste indkomsterstattende ydelser er finansieringsansvaret delt mellem sta-
ten og kommunerne. Kommunerne udbetaler ydelserne og modtager refusion fra
staten, den statslige refusion følger en trappe, således at den statslige refusion fal-
der, når ydelsesvarigheden stiger. Refusionstrappen og kommunernes medfinansie-
ring af ydelsen giver kommunerne et stærkt incitament til at sikre kortest mulige
vej fra ledighed til beskæftigelse, fordi den statslige refusion af kommunernes ud-
gifter til ydelse falder i takt med borgerens varighed på ydelsen. Hertil kan der
være afledte kommunale besparelser på andre velfærdsområder (fx socialområdet),
når kommunen lykkes med at bringe en borger fra ledighed til beskæftigelse. Når
det er sagt, er disse forhold vanskelige at kvantificere og indgår derfor fx heller
ikke i reformkommissionens regneeksempel af kommunernes isolerede økonomi-
ske gevinst, når en kontanthjælpsmodtager får et småjob.
Herudover har det netop været et ønske fra regeringen og aftalepartierne, at refor-
men også øger kommunernes incitament og fokus på småjob. Derfor indgår der i
reformen også en ny jobpræmieordning, hvor kommuner, som lykkes med at få
borgere længere fra arbejdsmarkedet i småjob, får en økonomisk gevinst.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister