Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt
3048341_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 3422
Doknr.
17913399
Dato
30-06-2025
Folketingets Beskæftigelsesudvalg har d. 5. juni 2025 stillet følgende
spørgsmål nr. 370 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 370:
”Mener ministeren, at tiltag som at give kommunerne mulighed for
administrativt at udstede bødeforlæg ved byggeri uden byggetilladelse, kan
være en måde at sikre bedre overholdelse af love og retningslinjer?”
Svar:
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet bidrag fra Social- og Boligstyrelsen:
”Hvis en kommune konstaterer, at der er tale om en overtrædelse af
byggeloven, herunder at et byggeri er påbegyndt uden byggetilladelse, kan
kommunen politianmelde bygningsejer for at overtræde loven, jf.
Bygningsreglementet 2018, § 564.
Kommunen kan anvende § 564 i bygningsreglementet for den skete
overtrædelse, det vil sige, at de kan politianmelde, uanset om der måtte være
iværksat påbud om lovliggørelse eller standsning af arbejdet.
Det er domstolene, der afgør, om der skal udstedes bøde og størrelsen på
bøden.”
Jeg mener på baggrund heraf, at der lovgivningsmæssigt er sat tilstrækkelige
rammer for, at kommunerne som bygningsmyndighed kan føre kontrol med
byggerierne i Danmark og reagere på ulovlige forhold.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
1