Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt
3048330_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 3422
Doknr.
17913399
Dato
30-06-2025
Folketingets Beskæftigelsesudvalg har d. 5. juni 2025 stillet følgende
spørgsmål nr. 368 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 368:
”Mener ministeren, at de 10 dødsfald der skete i forbindelse med
arbejdsulykker i byggeriet i 2024, herunder hvor flere skete i forbindelse med
byggerier, som ikke havde styr på byggetilladelserne, giver anledning til at se
på, om tilsynet med byggetilladelser i branchen er tilstrækkeligt?”
Svar:
Det er Arbejdstilsynet under Beskæftigelsesministeriet, som fører tilsyn med
arbejdsulykker. Jeg kan som social- og boligminister ikke kommentere på de
konkrete sager.
Det er kommunen som bygningsmyndighed, der ifølge byggeloven har ansvar
for at udstede byggetilladelser og sikre overholdelse af byggelovgivningen. Det
er min opfattelse, at de eksisterende regler i tilstrækkelig grad giver
kommunerne mulighed for at føre kontrol med byggerier i det omfang, de
vurderer nødvendigt, og reagere på ulovlige forhold.
Som kommune kan man fx vælge at føre et hyppigere tilsyn med nogle
byggerier frem for andre, såfremt kommunen vurderer, at der er et behov for
dette.
Jeg noterer mig, at kommunen generelt benytter sig af de redskaber, der er til
deres rådighed gennem byggeloven. Jeg kan henvise til mit svar på BEU alm.
del - spm. 312.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
Bilag:
Bilag 1 - BEU alm. del - svar på spm. 312
1