Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt
3046433_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Sofie Lippert (SF)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025 - 3428
25. juni 2025
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 3. juni stillet følgende spørgsmål nr. 363 (alm.
del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sofie Lippert
(SF).
Spørgsmål nr. 363:
”Har
regeringen taget initiativ til
eller drøftet med den svenske regering
hvor-
dan man kan styrke samarbejdet om jobmatching over Øresund, f.eks. gennem tæt-
tere kobling af jobformidling, forbedret adgang til bankkonti og/eller ved at fjerne
praktiske grænsehindringer, som i dag hæmmer arbejdskraftens frie bevægelig-
hed?”
Svar:
Der er i dag gode rammer for jobmatching over Øresund og løbende samarbejder
med Sverige.
Workindenmark, som er en del af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering,
har bl.a. et tæt samarbejde med EURES-Sweden og løbende kontakt med EURES
vejledere, der er placeret i Øresunddirect, som er et informationscenter i Malmø
med danske og svenske portaler, der indeholder information til jobsøgere og virk-
somheder om at bo og arbejde på den anden side af Øresund. Samarbejdet består
også i at dele stillingsopslag på tværs af Øresund samt iværksætte fælles rekrutte-
ringsaktiviteter i form af eksempelvis online jobmesser.
Sverige er et af de lande, som Workindenmark løbende samarbejder med ift. at re-
kruttere borgere, der har statsborgerskab i EU/EØS-lande. Foruden at vejlede dan-
ske virksomheder i rekruttering fra EU/EØS, opsøger Workindenmark også målret-
tet relevante samarbejdslande og uddannelsesinstitutioner med henblik på videns-
deling og jobmatching. Eksempelvis deltager Workindenmark årligt på karriere-
messer arrangeret af Lund Universitet.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister