Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Dina Raabjerg (KF)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025 - 3218
18. juni 2025
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 2. juni 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 362
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dina Raa-
bjerg (KF).
Spørgsmål nr. 362:
”Vil
ministeren vedrørende ATP og deres lønsumsafgift i kapitalfonden ATP PEP
oplyse:
–
Hvem betaler lønsumsafgiften for medarbejderne i ATP PEP's løn og carried in-
terest?
–
Hvis afgiften betales af ATP PEP; tages pengene fra afkastet?
–
Hvor meget har ATP betalt i afgift de sidste 21 år, og hvor meget har ATP betalt
i lønsumsafgift i år?”
Svar:
Det er ATP’s ledelse samt deres repræsentantskab og bestyrelse, der har ansvaret
for ATP inden for de rammer, som Folketinget har besluttet. Jeg har derfor indhen-
tet bidrag fra ATP til at besvare spørgsmålet. ATP oplyser følgende:
”Hvem
betaler lønsumsafgiften for medarbejderne i ATP PEP’s løn og carried in-
terest?
Afgiftspligten fsva. ATP PEP’s løn og carried interest påhviler ifølge lønsumsaf-
giftsloven
ATP’s forvalterselskaber, Private Equity Advisors ApS (”PEA”) og Pri-
vate Equity Advisors AIFM ApS (”PEA AIFM”), der begge er 100 pct. ejet af
ATP. Afgiftspligten opstår, fordi forvalterselskaberne leverer momsfri ydelser til
hhv. ATP’s PEP fonde og 3 såkaldte ”B-fonde”, der er ejet af eksterne investorer.
ATP PEP medarbejderne er ansat i forvalterselskaberne og lønsumsafgiften om-
kostningsføres og betales derfor af PEA og PEA AIFM.
Hvis afgiften betales af ATP PEP; tages pengene fra afkastet?
Som ovenfor anført betales lønsumsafgiften af PEA og PEA AIFM. Lønsumsafgif-
ten fraregnes ATP PEP’s fonde og B-fondenes
afkast, som nærmere beskrevet ne-
denfor.