Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt
3038629_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Nick Zimmermann (DF)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025 - 8894
12. juni 2025
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 27. maj 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
357 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick
Zimmermann (DF).
Spørgsmål nr. 357:
”Vil
ministeren oplyse, om valg til kommunalbestyrelsen kan få betydning for ret-
ten til fleksjob?”
Svar:
Det er først og fremmest vigtigt for mig at slå fast, at fleksjobordningen ikke er til
hinder for, at fleksjobvisiterede kan lave aktiviteter i deres fritid, herunder være po-
litisk aktive og varetage kommunalbestyrelsesarbejde.
Fleksjobordningen er for mennesker, hvis arbejdsevne er så varigt og væsentligt
nedsat, at de ikke er i stand til at varetage et arbejde på ordinære vilkår. I stedet
modtager de kompensation fra det offentlige for den nedsatte arbejdsevne.
Kommunen har pligt til at sikre, at offentlige ydelser udbetales korrekt. Kommunen
skal derfor løbende vurdere, om den enkeltes arbejdsevne fortsat er væsentligt og
varigt nedsat, ligesom det er kommunens ansvar at sikre, at personen udnytter sin
arbejdsevne bedst muligt i fleksjobbet.
Hvis arbejdet i fx en kommunalbestyrelse antager et omfang, som viser, at perso-
nen har en større arbejdsevne, end hvad der har udgjort grundlaget for fleksjobbe-
villingen, vil det kunne give anledning til at overveje, om den pågældende fortsat
skal være omfattet af fleksjobordningen. Et klart eksempel herpå kan være, hvis en
person, der er visiteret til fleksjob, kan varetage et job som borgmester.
Der er således ikke noget, der hindrer personer i fleksjobordningen i at deltage i
kommunalbestyrelsesarbejde i deres fritid, men det skal selvfølgelig samtidig stå
mål med den vurdering af arbejdsevnen, der ligger til grund for, at man kan være i
ordningen.
BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 357: Spm. om ministeren vil oplyse, om valg til kommunalbestyrelsen kan få betydning for retten til fleksjob
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2