Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt
3046445_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Victoria Velasquez
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025 - 3253
25. juni 2025
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 27. maj 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
354 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 354:
”Ifølge
rapporten "Nyt syn på arbejdsmiljø
En kortlægning af stress blandt soci-
alpædagoger", Socialpædagogerne Storkøbenhavn, 2024, har 6 ud af 10 socialpæ-
dagoger, som i ringe grad oplever mening i deres arbejde, alvorligt overvejet at
finde et nyt job. Det fremhæves, at mange nyuddannede oplever et misforhold mel-
lem deres faglige idealer og arbejdets realiteter, hvilket kan føre til lavt selvværd
og stress. Hvad vil ministeren gøre for at skabe et fagligt og professionelt rum,
hvor socialpædagoger i højere grad får mulighed for at definere relevante indsatser
for borgerne og bruge deres tid på meningsfulde opgaver.”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet svarbidrag fra social- og boligministeren,
der oplyser:
”Som social-
og boligminister er det vigtigt for mig, at de medarbejdere, der hver
dag går på arbejde for at gøre en forskel for mennesker med fysisk eller psykisk
funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer, har de nødvendige faglige
forudsætninger og dermed føler sig klædt på til at løfte opgaven.
Jeg kan hertil oplyse, at der af flere omgange har været afsat midler til kompeten-
ceudvikling af medarbejdere i socialpsykiatrien, og senest i forbindelse med Aftale
om en samlet 10-årsplan for psykiatrien fra maj 2025, hvor der er afsat 400 mio. kr.
over de næste seks år, og herefter 171 mio. kr. om året varigt til et strategisk ud-
dannelsesløft i socialpsykiatrien.
Desuden blev der i 2023 og 2024 tilført i alt 133,8 mio. kr. fra reserve til evalue-
ring af det specialiserede socialområde som tilskud til professionshøjskolerne, til
brug for uddannelse og kompetenceudvikling af medarbejdere på tilbud på det spe-
cialiserede socialområde. Midlerne skal anvendes i en projektperiode frem mod
2028.”
Jeg henholder mig til bidraget fra social- og boligministeren, og henviser dertil til
mit svar på spørgsmål nr. 352 (alm. del).
BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 354: Spm. om, hvad ministeren vil gøre for at skabe et fagligt og professionelt rum, hvor socialpædagoger i højere grad får mulighed for at definere relevante indsatser for borgerne og bruge deres tid på meningsfulde opgaver
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2