Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Victoria Velasquez
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025 - 3253
25. juni 2025
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 27. maj 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
352 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 352:
”Ifølge
rapporten "Nyt syn på arbejdsmiljø
–
En kortlægning af stress blandt soci-
alpædagoger", Socialpædagogerne Storkøbenhavn, 2024, oplever næsten hver
tredje socialpædagog, at de sjældent eller aldrig har tid til at nå alle deres arbejds-
opgaver, og 66,1 % af gruppen, der sjældent når det hele, føler sig i høj grad stres-
sede. Hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre, at socialpædagoger får mere
tid til deres kerneopgaver og dermed mindske risikoen for arbejdsrelateret stress?”
Svar:
Som beskæftigelsesminister er det vigtigt for mig, at det er sikkert og sundt at gå på
arbejde i Danmark. Stress er et alvorligt problem for den enkelte og for samfundet,
og der er desværre udfordringer med stress på mange danske arbejdspladser, herun-
der i de brancher, hvor mange socialpædagoger er ansat.
Arbejdsrelateret stress skal forebygges på den enkelte arbejdsplads i et samarbejde
mellem ledelse og medarbejdere. Derfor er jeg også glad for, at rapporten fra Soci-
alpædagogerne indeholder konkrete bud på tiltag, der kan styrke samarbejdet, her-
under rammer for at udfolde socialpædagogers faglighed, fællesskab og mening i
arbejdet, til gavn for kerneopgaven og borgerne.
Men arbejdsrelateret stress er et komplekst problem at forebygge, og derfor skal
den lokale indsats også understøttes af aktører uden for arbejdspladsen. Jeg er såle-
des optaget af at skabe gode betingelser for, at arbejdsmarkedets parter, Arbejdstil-
synet, forskere og praktikere, kan støtte arbejdspladserne i at forebygge stress
–
herunder at socialpædagoger har et godt psykisk arbejdsmiljø.
Fra politisk hold har vi med arbejdsmiljøaftalen fra marts 2023 besluttet at styrke
indsatsen mod arbejdsrelateret stress, og sætte fokus på lederes rolle i forbindelse
med psykisk arbejdsmiljø. Blandt initiativer i aftalen vil jeg nævne, at Arbejdstilsy-
net:
•
tilvejebringer et vidensgrundlag om psykisk arbejdsmiljø og stress, med henblik
på yderligere kvalificering af Arbejdstilsynets indsats, så flere arbejdspladser