Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt
3039827_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025 - 8681
12. juni 2025
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 20. maj 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
348 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anni
Matthiesen (V) (MFU).
Spørgsmål nr. 348:
”Er
ministeren villig til at ændre gældende landsdækkende regler for modregning i
fleksjob for at sikre, at kommunerne behandler fleksjobbere ens på tværs af kom-
munegrænserne, når det kommer til udbetaling af bonus på deres arbejdsplads?”
Svar:
Reglerne for beregning af fleksløntilskud gælder ensartet for alle landets kommu-
ner. Kommunen skal dog foretage en konkret vurdering, hvis der fx ifm. udbetaling
af en bonus er tvivl om, hvorvidt udbetalingen er en lønindtægt eller en arbejdsfri
indtægt.
Er der tale om en lønindtægt, vil indtægten indgå i beregningen af fleksløntilskud-
det. Dette blev fastslået med Ankestyrelsens principmeddelelse 27-23, hvor der er
konkrete anvisninger til kommunerne om, hvad der kan indgå i vurderingen.
En principmeddelelse er en bindende retskilde, som kommunerne blandt andet skal
bruge ved afgørelser i tilsvarende sager. Ankestyrelsens principielle afgørelser fast-
lægger dermed praksis for senere afgørelser i kommuner og andre førsteinstanser.
Ankestyrelses principmeddelelse 27-23 er indarbejdet i vejledningen fra Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering, nr. 9258 af 24. april 2024 om fleksløntilskud
mv.
Jeg kan oplyse, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering løbende opdaterer
vejledning om fleksløntilskud mv., når der kommer nye regler samt med Ankesty-
relsens seneste praksis. Endvidere vejleder Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrut-
tering løbende kommunerne om reglerne vedrørende fradrag i fleksløntilskud.
Da det er en nødvendig del af sagsbehandlingen, at kommunen tager konkret stil-
ling til om en udbetalt bonus skal betragtes som en lønindtægt eller en arbejdsfri
indtægt, finder jeg ikke grundlag for at ændre reglerne for fradrag i fleksløntilskud.
BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 348: MFU spm. om ministeren er villig til at ændre gældende landsdækkende regler for modregning i fleksjob for at sikre, at kommunerne behandler fleksjobbere ens
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2