Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Betina Kastbjerg (DD)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025 - 2768
6. juni 2025
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 9. maj 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 331
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Betina Kast-
bjerg (DD).
Spørgsmål nr. 331:
”Mener
ministeren, at det er et udtryk for en ansvarlig omgang med skatteydernes
penge, når Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede i 2024 brugte 8,5 mio. kr. i
administrationsudgifter på at afgøre en enkelt sag?”
Svar:
Jeg deler spørgerens undren over de relativt høje administrationsomkostninger i
forhold til udbetalinger. Derfor har jeg bedt Beskæftigelsesministeriet om at af-
dække det nærmere.
Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU) er med til at sikre, at Danmark
opfylder
EU’s udstationeringsregler, så medarbejdere, der er udstationeret til Dan-
mark, arbejder under ordnede forhold og ikke bliver udsat for social dumping.
Fondens formål er at holde udenlandske virksomheder ansvarlige, hvis de ikke
overholder danske overenskomster og ikke udbetaler løn til deres ansatte. Fonden
har derfor også et præventivt formål og hjælper til at forebygge social dumping.
AFU er oprettet ved lov efter forslag fra arbejdsmarkedets parter som en selvejende
institution, og er således ikke underlagt instruktion fra Beskæftigelsesministeriet.
Det er bestyrelsen, som består af arbejdsmarkedets parter, der har det overordnede
ansvar for driften og styringen af AFU, som administreres af ATP.
Ved fondens oprettelse blev det forudsat, at omkostninger til administration og ud-
betaling af løntilgodehavender samlet ville udgøre 13-15 mio. kr. årligt. Det var li-
geledes forventningen, at omkring 2-3 mio. af de samlede omkostninger ville gå til
udbetaling af løntilgodehavender. Fonden finansieres som en solidarisk ordning,
gennem bidrag fra arbejdsgiverne, der består af alle ATP-pligtige og udenlandske
arbejdsgivere, der har ansatte i Danmark. De seneste år har arbejdsgivernes gebyr
været 0 kr.
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet svarbidrag fra ATP, som oplyser: