Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt
3017892_0001.png
TALE
Samråd N og O om Arbejdstilsynets tilsyn
med og sanktionering af asbestovertrædelser
den 7. maj 2025
7. maj 2025
J.nr. 2025 - 2023
Det talte ord gælder
Samrådsspørgsmål N stillet af Karsten Hønge (SF)
Hvordan vurderer ministeren den samlede indsats i forhold til at sikre en effektiv
kontrol og håndhævelse af asbestreglerne, og hvilke yderligere tiltag, mener
ministeren, er nødvendige for, at Arbejdstilsynet har de nødvendige ressourcer og
kompetencer til at føre en mere målrettet og konsekvent indsats mod farlig
asbesteksponering? Samrådsspørgsmålet stilles på baggrund af Statsrevisorernes
kritik af Arbejdstilsynets indsats mod asbest og de påviste mangler i kontrol og
håndhævelse af reglerne på området, jf. Beretning om tilsynsindsatsen over for
ulovligt asbestarbejde (beretning nr. 12/2024).
Samrådsspørgsmål O stillet af Karsten Hønge (SF)
Hvilke initiativer, mener ministeren, der skal tages for, at flere virksomheder i
bygge- og anlægsbranchen overholder gældende regler om korrekt håndtering af
asbest, og vil ministeren tage initiativ til at skærpe sanktionerne for overtrædelse af
asbestreglerne for at sikre bedre efterlevelse? Samrådsspørgsmålet stilles på
baggrund af Statsrevisorernes kritik af Arbejdstilsynets indsats mod asbest og de
påviste mangler i kontrol og håndhævelse af reglerne på området, jf. Beretning om
tilsynsindsatsen over for ulovligt asbestarbejde (beretning nr. 12/2024).
Indledning
Tak til Karsten Hønge for at indkalde til dette
samråd om asbest.
***
Jeg vil gerne starte med at understrege, at det skal
være sikkert og sundt at gå på arbejde. Naturligvis
også når det indebærer arbejde med asbest.
BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 324: Spm., om talepapir fra samrådet den 7/5-25 om overholdelse, kontrol og håndhævelse af asbestreglerne
Asbest er farligt, og det har været forbudt at
anvende
siden 1980’erne.
Der gælder klare og skrappe regler for arbejde
med asbest. Og det er virksomhedernes ansvar at
sikre, at deres ansatte ikke bliver udsat for
asbeststøv under arbejdet.
Det er ikke i orden, at vi bliver ved med at se
sager, hvor virksomheder ikke lever op til deres
ansvar over for deres ansatte. Arbejdsgiveren har
pligt til at sikre sine ansatte et sundt og sikkert
arbejdsmiljø.
Heldigvis er der rigtig mange virksomheder, som
følger reglerne. Men der er desværre fortsat
virksomheder, der ikke gør. Her er det afgørende,
at vi har et stærkt Arbejdstilsyn, som prioriterer
tilsynet med asbestarbejde højt.
Svar på samrådsspørgsmål N
Jeg vil gerne understrege, at jeg tager
Statsrevisorernes og Rigsrevisionens kritik meget
alvorligt.
Jeg har på baggrund af kritikken bedt
Arbejdstilsynet om at se på at bruge data og
ressourcer på en måde, så tilsynet på bygge- og
anlægsområdet i endnu højere grad bliver målrettet
de steder, hvor risikoen for overtrædelser er størst.
2
BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 324: Spm., om talepapir fra samrådet den 7/5-25 om overholdelse, kontrol og håndhævelse af asbestreglerne
Det betyder, at Arbejdstilsynet skal bruge sine
egne data mere systematisk, når de udvælger
virksomheder til tilsyn.
Samtidig vil Arbejdstilsynet gøre udpegning af
tilsyn på bygge- anlægsområdet endnu mere
risikobaseret, og se om de kan udvikle en egentlig
risikomodel med data om bl.a. asbest.
Når det er sagt, vil jeg gerne fremhæve, at vi med
den brede arbejdsmiljøaftale fra marts 2023 har
fremtidssikret arbejdsmiljøindsatsen og indsatsen
mod social dumping. Det er en vigtig og
nødvendig prioritering.
Arbejdstilsynet prioriterer tilsyn med asbest højt.
Og Arbejdstilsynet kører bl.a. ud på tilsyn på
baggrund af asbestanmeldelser og klager. Fordi
tilsyn med asbest prioriteres meget højt, udtager
Arbejdstilsynet cirka 5 ud af 6 klager til tilsyn.
Arbejdstilsynets tilsynsførende har alle et særligt
kendskab til den branche, de fører tilsyn med. De
kan fx være uddannede murer, tømrer, psykolog
eller kemiker. Og mange tilsynsførende har
erfaring med at føre tilsyn med asbestarbejde.
Arbejdstilsynet vurderer derfor, at de
tilsynsførende har de nødvendige kompetencer til
at kunne føre uanmeldte kontrolbesøg på
3
BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 324: Spm., om talepapir fra samrådet den 7/5-25 om overholdelse, kontrol og håndhævelse af asbestreglerne
byggepladser og dermed også opdage ulovligt
asbestarbejde.
Det høje tilsynstryk er nødvendigt. Det er derfor
vigtigt, at Arbejdstilsynet fastholder sit store
tilsynsfokus på asbestområdet samtidig med, at de
også bruger andre virkemidler i den samlede
indsats på asbestområdet fx i
informationskampagner.
Jeg ser gerne, at Arbejdstilsynet får endnu bedre
muligheder for at kunne reagere over for
virksomheder, der overtræder asbestreglerne og
udsætter deres ansatte for fare.
Det er derfor, at vi d. 24. april 1. behandlede
lovforslaget i Folketinget om, at klagere frivilligt
kan give samtykke til, at Arbejdstilsynets særlige
tavshedspligt om arbejdsmiljøklager ophæves.
Det betyder, at Arbejdstilsynet vil kunne bruge
oplysninger som fx fotos og videoer fra en klage
som et led i at dokumentere en overtrædelse af
arbejdsmiljøloven, når klageren har givet
samtykke til det.
Det er mit håb, at et enigt Folketing vil stemme for
forslaget. Det vil give Arbejdstilsynet endnu et
redskab til brug for tilsynsindsatsen over for dem,
der ikke anmelder asbestarbejdet, som de skal.
4
BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 324: Spm., om talepapir fra samrådet den 7/5-25 om overholdelse, kontrol og håndhævelse af asbestreglerne
Eller dem som på en anden måde overtræder
asbestreglerne.
Men vi er ikke i mål. Derfor har jeg, som spørger
er bekendt med, indledt politiske drøftelser om
mulige nye tiltag på asbestområdet. Det
indledende møde var i sidste uge.
Svar på samrådsspørgsmål O
Der er siden Rigsrevisionens undersøgelsesperiode
blevet iværksat en række initiativer på
asbestområdet.
Blandt andet har et bredt politisk flertal indført en
autorisationsordning for nedrivning af asbest.
Autorisationsordningen trådte i kraft 1. januar i år,
efter et enigt Folketing i foråret 2024 vedtog, at
nedrivning af asbest kun må foretages af
autoriserede virksomheder. Det var en markant
milepæl, og der er nu over 800 autoriserede
virksomheder.
Hvis en virksomhed arbejder uden den lovpligtige
autorisation, kan det medføre en bøde. Bøden vil
ligge på 30.000 kroner, men den kan blive større
afhængig af, hvor alvorlig sagen er, og hvis der er
tale om gentagne overtrædelser.
Jeg forventer helt klart, at autorisationsordningen
vil medføre, at færre bliver udsat for asbeststøv.
5
BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 324: Spm., om talepapir fra samrådet den 7/5-25 om overholdelse, kontrol og håndhævelse af asbestreglerne
Derudover har et bredt flertal i Folketinget netop
vedtaget nye regler om entreprenørstoppet, som
giver Arbejdstilsynet et ekstra værktøj. Fra næste
år kan de påbyde entreprenøren at stoppe alt
entreprenørens og underentreprenørernes arbejde
på byggepladsen.
Det skal ikke være muligt gentagne gange at bryde
reglerne på byggepladser, uden at Arbejdstilsynet
effektivt kan gribe ind over for det.
Entreprenørstoppet skal først og fremmest virke
præventivt. Formålet er, at entreprenørerne
forbedrer arbejdsmiljøet på byggepladserne for at
undgå et entreprenørstop.
Hvis entreprenøren ikke efterkommer et påbud om
entreprenørstop, kan det udløse en bøde på
100.000 kr.
Ud over entreprenørstoppet har Folketinget også
vedtaget, at bøderne for alvorlige og gentagne
overtrædelser af arbejdsmiljøloven skal forhøjes.
Det bliver de allerede fra 1. juli i år.
Det betyder, at bøden til virksomhederne forhøjes,
hvis overtrædelsen har en direkte risiko for
sikkerheden eller sundheden. Det kan fx være
sager om nedrivningsarbejde, hvor asbestreglerne
konstateres overtrådt ifm. uforsvarlig håndtering af
tagplader.
6
BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 324: Spm., om talepapir fra samrådet den 7/5-25 om overholdelse, kontrol og håndhævelse af asbestreglerne
Derudover lancerede Arbejdstilsynet i 2024 en
større informationskampagne rettet mod boligejere
og håndværkere for at øge viden om, hvor asbest
findes, og hvordan man som håndværker skal
beskytte sig.
Jeg mener derfor, at vi med de mange initiativer
og de skærpede sanktionsmuligheder har taget et
vigtigt skridt på vejen i forhold til at komme efter
de virksomheder, der ikke kan, eller ikke vil
overholde reglerne.
Men vi er som sagt ikke i mål. Vi er i gang med
politiske drøftelser om mulige nye initiativer på
asbestområdet, og jeg følger løbende med i, om
der opstår behov for yderligere initiativer.
Tak for ordet.
7