Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt
3031399_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Nick Zimmermann (DF)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025 - 2714
28. maj 2025
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 7. maj stillet følgende spørgsmål nr. 323 (alm.
del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick Zimmer-
mann (DF).
Spørgsmål nr. 323:
”Vil
ministeren redegøre for arbejdsløshed opgjort pr. specifikke branche i Dan-
mark, Norge, Finland, Island og Sverige?”
Svar:
I besvarelsen anvendes ledighedsbegrebet fra Arbejdskraftsundersøgelsen (AKU),
der er en spørgeskemabaseret opgørelse, som følger fælles principper på tværs af
lande. AKU-ledige er defineret som personer uden arbejde, som søger job og kan
starte med det samme. Den registerbaserede ledighed omfatter kun dagpengemod-
tagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere mv. Den registerbaserede ledighed er
generelt lavere og var 2,9 pct. for Danmark i 2024
–
betydeligt under AKU-ledig-
heden på 6,4 pct.
Samlet set har Danmark en lavere AKU-ledighed end Finland og Sverige, men en
højere AKU-ledighed end Norge. AKU-ledighedsprocenten i Danmark blandt 15-
64-årige er 6,4 pct. i 2024, hvilket er mere end 2 pct.-point lavere end Sverige og
Finland, men over 2 pct.-point højere end Norge,
jf. figur 1.
Det har ikke været muligt at opdele arbejdsløsheden efter branche på tværs af lan-
dene. I stedet er arbejdsløsheden opgjort efter faggrupper, baseret på de lediges
selvrapporterede oplysninger om deres seneste beskæftigelse inden arbejdsløshed.
På tværs af landene er der flest arbejdsløse, der kommer fra faggrupper kendeteg-
net ved lavere formelle kvalifikationskrav, herunder
service- og salgsarbejde
og
andet manuelt arbejde.
En betydelig gruppe blandt de arbejdsløse er desuden per-
soner, der ikke har været i beskæftigelse inden for de seneste otte år,
jf. tabel 1.
Danmark skiller sig bl.a. ud ved at have færre ledige, der kommer fra
håndværks-
præget arbejde
og
operatør- og transportarbejde
sammenlignet med Finland og
Sverige,
jf. tabel 1.
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 323: Spm. om ministeren vil redegøre for arbejdsløshed opgjort pr. specifikke branche i Danmark, Norge, Finland, Island og Sverige?
3031399_0002.png
Figur 1
AKU-ledige i procent af arbejdsstyrken, fordelt på faggrupper, 2024
Pct.
10
8
6
4
2
0
Danmark
Norge
Sverige
Finland
Landbrugs-, skovbrugs- og fiskeriarbejde
Militært arbejde
Operatør- og monteringsarbejde samt transportarbejde
Kontor- og kundeservicearbejde
Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau
Ingen beskæftigelse de sidste 8 år
Ledelsesarbejde
Intet svar
Håndværkspræget arbejde
Arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau
Andet manuelt arbejde
Service- og salgsarbejde
6,4
4,2
8,7
8,6
Pct.
10
8
6
4
2
0
Anm.: Figur 1 angiver AKU-lediges andel af den samlede arbejdsstyrke, opgjort efter faggrupper i de lediges
seneste erhverv før ledighed. Opgør ledige i 2024. Se flere detaljer i anmærkningsteksten til tabel 1.
Kilde: EU labour force survey (EU LFS) og Beskæftigelsesministeriets egne beregninger.
Tabel 1
AKU-ledighed i procent af arbejdsstyrken, fordelt på faggrupper, 2024
Danmark
Service- og salgsarbejde
Ingen beskæftigelse de sidste 8 år
Andet manuelt arbejde
Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau inden
for pågældende område
Arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau
Kontor- og kundeservicearbejde
Håndværkspræget arbejde
Operatør- og monteringsarbejde samt transportarbejde
Intet svar
Militært arbejde
Ledelsesarbejde
Landbrugs-, skovbrugs- og fiskeriarbejde
Total
1,5
1,2
1,2
0,8
0,7
0,4
0,2
0,2
0,1*
0,0*
0,0*
0,0*
6,4
Norge
0,8
1,0
0,2
0,3
0,3
0,2
0,3
0,1
0,8
0,0*
0,1*
0,1
4,2
Sverige
2,2
1,7
1,2
1,0
0,8
0,5
0,6
0,4
0,1*
0,0
0,1*
0,2
8,7
Finland
1,5
1,8
1,2
1,0
0,8
0,5
0,9
0,6
0,1*
0,0
0,0*
0,2*
8,6
Anm.: Tabel 1 angiver AKU-lediges andel af den samlede arbejdsstyrke, opgjort efter faggrupper i de lediges
seneste erhverv før ledighed. Opgørelsen er baseret på spørgeskemadata fra den seneste version af EU
labour force survey (EU LFS) fra 2024. EU LFS er en omfattende stikprøveundersøgelse blandt hus-
holdninger og omfatter personer på 15 år og derover.
*EUROSTAT påpeger lav pålidelighed på grund af lille stikprøvestørrelse for flere af landene ifm. grup-
perne: 1) Ledere, 2) Landbrugs-, skovbrugs- og fiskeriarbejde, 3) Militært arbejde og 4) Intet svar.
Kilde: EU labour force survey (EU LFS) og Beskæftigelsesministeriets egne beregninger.
2
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 323: Spm. om ministeren vil redegøre for arbejdsløshed opgjort pr. specifikke branche i Danmark, Norge, Finland, Island og Sverige?
3031399_0003.png
Tabel 2 viser eksempler på erhverv, der er klassificeret under hver af de ti hoved-
grupper i ovenstående inddeling i faggruppe.
Tabel 2
Eksempler på erhverv inden for hver af de ti hovedgrupper for fagklassifikation
Hovedgruppe
Ledelsesarbejde
Eksempler på erhverv
Direktører, institutionsledere, afdelingschefer
Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau Læge, sygeplejerske, ingeniør, gymnasielærer, pædagog,
inden for pågældende område
advokat, psykolog
Arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau
Kontor- og kundeservicearbejde
Service- og salgsarbejde
Landbrugs-, skovbrugs- og fiskeriarbejde
Håndværkspræget arbejde
Operatør- og monteringsarbejde samt transport-
arbejde
Andet manuelt arbejde
Militært arbejde
Laborant, social- og sundhedsassistent, teknisk designer,
regnskabsassistent, IT-supporter
Sekretær, kundeservicemedarbejder, receptionist, callcen-
ter-medarbejder
Butiksassistenter, tjenere, vagter, frisører
Landmænd, fiskere, gartnere, skovarbejdere
Tømrere, elektrikere, mekanikere
Chauffører, maskinoperatører, montører
Rengøringsassistenter, landbrugsmedhjælpere, bud
Soldater, officerer
Anm.: Kategoriseringen opdeler alle jobtyper i ti hovedgrupper baseret på arbejdsopgaver og kvalifikationsni-
veauer i henhold til den internationale erhvervsklassifikation ISCO-08 (International Standard Classifica-
tion of Occupations)
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
3