Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt
3047108_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
26. juni 2025
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 322 (Alm. del) af
2. maj 2025 stillet efter ønske fra Steffen W. Frølund (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren opgøre effekterne af følgende forslag til ændret boligsikring, både
enkeltvis og samlet:
- Boligsikring til enlige forsørgere kan højst udgøre 25 pct. af boligudgiften
- Indførelse af et boligstøtteloft for enlige kontanthjælpsmodtagere på 1.500 kr.
om måneden?
Vil ministeren i opgørelsen angive effekt på provenu, arbejdsudbud, BNP og Gini
samt fremsende en opgørelse over antallet af personer med indkomst under Ydel-
seskommissionens grundbudget før og efter forslagene?
Svar
Udmålingen af boligstøtte afhænger bl.a. af boligudgiften og husstandsindkom-
sten. For boligsikringsmodtagere beregnes støtten med udgangspunkt i forskellen
mellem 60 pct. af den årlige boligudgift og 18 pct. af husstandsindkomsten over
en indkomstgrænse på 167.900 kr. (2025-niveau).
Indføres der en supplerende betingelse i reglerne for boligsikring om, at den udbe-
talte støtte til enlige forsørgere ikke må overstige 25 pct. af boligudgiften, vurderes
det at indebære en umiddelbart mindreudgift til boligsikring på 790 mio. kr. sva-
rende til en mindreudgift på 610 mio. kr. efter tilbageløb,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Økonomiske og fordelingsmæssige konsekvenser af indførelse et loft over boligsikringen for enlige
forsørgere og/eller for enlige kontanthjælpsmodtagere, årligt i 2025-niveau
Umiddelbar
mindre-
udgift
Boligstøtteloft
25 pct. af boligudgift for
enlige forsørgere
1.500 kr. for enlige
kontanthjælpsmodtagere
Samlet
790
135
800
Mindreud-
gift efter
tilbageløb
Mio. kr.
610
105
615
925
155
930
Mindreudgift
Virkning af Fordelings-
Arbejdsudbuds-
efter tilbage-
arbejdsud-
virkning
virkning
løb og adfærd
bud på BNP (Gini-koef.)
Fuldtidspers.
1.300
200
1.300
Mio. kr.
750
150
750
Pct.-point
0,06
0,01
0,06
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 322: MFU Spm. om ministeren vil opgøre effekterne af følgende forslag til ændret boligsikring, både enkeltvis og samlet
3047108_0002.png
Side 2 af 3
Anm.: Der er afrundet til nærmeste 5 mio. kr. og nærmeste 50 fuldtidspersoner for så vidt angår arbejdsudbudsvirk-
ningen. Virkning på BNP er afrundet til nærmeste 50 mio. kr. De skønnede virkninger af et boligstøtteloft
for enlige forsørgere er baseret på Lovmodellens boligstøttemodel samt en estimeret adfærdsvirkning baseret
på regneprincipper på indkomstskatteområdet. De skønnede virkninger af et boligstøtteloft for
kontanthjælpsmodtagere er baseret på Beskæftigelsesministeriets kontanthjælpsmodel og tilhørende
regneprincipper på beskæftigelses- og overførselsindkomstområdet,
jf. regneprincipper på beskæftigelses- og overfør-
selsområdet (Finansministeriet, 2021).
Det indebærer, at adfærdsvirkningen kan afvige fra en tilsvarende bereg-
ning baseret på fx ministeriernes regneprincipper på skatteområdet Det seneste tilgængelige datagrundlag for
kontanthjælpsmodellen er fra 2019, som efterfølgende er fremskrevet til det strukturelle niveau for 2026.
Kilde: Beregninger på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen og registerdata fra Danmarks Statistik.
Det kan med betydelig usikkerhed skønnes, at den reducerede boligsikring vil føre
til en stigning i arbejdsudbuddet svarende til knap 1.300 fuldtidspersoner. Den op-
gjorte arbejdsudbudsvirkning er i dette tilfælde baseret på en antagelse om, at en
ændring i boligstøtte kan repræsenteres ved en ækvivalent til en skatteændring.
Indførelse af en øvre grænse på 25 pct. af boligudgiften for enlige forsørgere vur-
deres samlet set at indebære en offentlig mindreudgift på 925 mio. kr. efter tilba-
geløb og adfærd. Ændringen skønnes at indebære en stigning i indkomstforskel-
lene på 0,06 pct.-point målt ved Gini-koefficienten.
Et boligstøtteloft for enlige kontanthjælpsmodtagere på maksimalt 1.500 kr. om
måneden skønnes at indebære umiddelbare offentlige mindreudgifter til bolig-
støtte på 135 mio. kr. svarende til en offentlig mindreudgift på 105 mio. kr. efter
tilbageløb. Reduktionen i boligstøtten skønnes med betydelig usikkerhed at inde-
bære arbejdsudbudsvirkning svarende til 200 fuldtidspersoner. Derved vurderes
boligstøtteloftet samlet set at indebære en offentlig mindreudgift på 155 mio. kr.
efter tilbageløb og adfærd. Loftet på maksimalt 1.500 kr. for enlige kontanthjælps-
modtagere skønnes at indebære en stigning i indkomstforskellene på 0,01 pct.-po-
int målt ved Gini-koefficienten.
Der er taget udgangspunkt i de nye regler på kontanthjælpsområdet, der gælder fra
1. juli 2025, hvorved kontanthjælpsmodtagere omfatter personer på forhøjet sats,
grundsats og mindstesats. Det bemærkes, at der med kontanthjælpsreformen fra
oktober 2023 er aftalt et nyt og simplere boligstøtteloft for kontanthjælpsmodta-
gere på forhøjet sats med en ægtefælle eller samlever. Desuden er særlig støtte
(som også dækker boligudgifter) afskaffet, hvor en af de primære modtagergrup-
per er enlige ikke-forsørgere.
Indføres begge lofter, skønnes den offentlige mindreudgift at udgøre 930 mio. kr.
efter tilbageløb og adfærd, hvor adfærdsvirkningen afspejler en skønnet stigning i
arbejdsudbuddet svarende til 1.300 fuldtidspersoner. Virkningen på indkomstfor-
skellene kan opgøres til 0,06 pct.-point målt ved Gini-koefficienten. Det bemær-
kes, at såfremt boligsikringen for forsørgere højst kan udgøre 25 pct. af boligud-
giften, vil indførelse af et boligstøtteloft for enlige kontanthjælpsmodtagere på
maksimalt 1.500 måned have en begrænset virkning.
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 322: MFU Spm. om ministeren vil opgøre effekterne af følgende forslag til ændret boligsikring, både enkeltvis og samlet
Side 3 af 3
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister