Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt
3032059_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
30. maj 2025
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 319 (Alm. del) af
2. maj 2025 stillet efter ønske fra Steffen W. Frølund (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren opgøre effekterne af at reducere dagpengesatsen med 10 pct., her-
under effekt på provenu, arbejdsudbud, BNP og Gini?
Svar
Der arbejdes aktuelt på en opdatering af den dagpengemodel, som Finansministe-
riet og Beskæftigelsesministeriet anvender til økonomiske konsekvensberegninger
på dagpengeområdet. Det har derfor aktuelt ikke været muligt at foretage et egent-
ligt skøn for de økonomiske konsekvenser af at reducere dagpengesatsen med 10
pct. Det blev oplyst i en skrivelse til Beskæftigelsesudvalget af 16. december 2024,
at det er forventningen, at den opdaterede dagpengemodel vil kunne anvendes til
konsekvensberegninger fra 2. kvartal 2025,
jf. BEU Alm. del bilag 77,
hvorefter et
endeligt skøn over konsekvenserne vil blive oversendt til BEU.
Reduktioner af dagpengesatsen forventes dog at medføre lavere offentlige udgifter
til ydelser, en øget strukturel beskæftigelse og stigning i BNP. Dermed vil det for-
ventes, at sådanne reduktioner vil medføre en forbedring af de offentlige finanser.
Modsat vil en forøgelse af dagpengesatsen øge de offentlige udgifter til ydelser, re-
ducere den strukturelle beskæftigelse og BNP. Dermed vil det medføre øgede of-
fentlige udgifter. Des mere dagpengesatsen hhv. forhøjes eller reduceres, des
større vil disse effekter forventes at være. Indkomstforskellene målt ved Gini-ko-
efficienten forventes at stige, da den direkte virkning af forslaget vil indebære en
ydelsesreduktion blandt dagpengemodtagere.
Dagpengekommissionen undersøgte i 2015 virkningen af en reduktion af dagpen-
gesatsen på 10 pct. og skønnede, at ydelsesreduktionen ville medføre et merpro-
venu på omkring 5,1 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd (opregnet til 2025-priser)
og en stigning i den strukturelle beskæftigelse på ca. 12.900 personer. Det bemær-
kes, at virkningerne ikke nødvendigvis vil blive de samme opgjort med den kom-
mende dagpengemodel, da der
udover opdaterede beregningsforudsætninger
er sket større ændringer i ydelsessystemet siden Dagpengekommissionens opgø-
relse.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 319: MFU Spm. om ministeren vil opgøre effekterne af at reducere dagpengesatsen med 10 pct., herunder effekt på provenu, arbejdsudbud, BNP og Gini
Side 2 af 2
Det bemærkes afslutningsvist, at en reduktion i dagpengesatsen kan mindske inci-
tamentet for den enkelte til at være forsikret og dermed potentielt reducere selvfi-
nansieringsgraden i dagpengesystemet, hvilket potentielt kan resultere i en over-
væltning af udgifter til staten. Samtidig kan en lavere forsikringsgrad på arbejds-
markedet øge efterspørgslen efter fx længere opsigelsesvarsler. Dette kan reducere
fleksibiliteten i den danske arbejdsmarkedsmodel.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister