Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt
3031386_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Sólbjørg Jakobsen (LA)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025 - 2741
28. maj 2025
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 2. maj 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 318
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sólbjørg Ja-
kobsen (LA).
Spørgsmål nr. 318:
”Vil
ministeren opgøre effekterne af at afskaffe de forhøjede dagpenge de første tre
måneder, herunder med angivelse af effekt på provenu, arbejdsudbud, BNP og
Gini?”
Svar:
Med aftalen om
En ny reformpakke for dansk økonomi
fra januar 2022 blev aftale-
partierne enige om at indføre et beskæftigelsestillæg for at øge indkomstsikkerhe-
den for dem, som kun kortvarigt er ledige, og som har været på arbejdsmarkedet og
bidraget til det kollektive system i flere år. Beskæftigelsestillægget er for de dag-
pengemodtagere, der forud for ledighed, har været medlem af en a-kasse i de sene-
ste fire år og haft to års beskæftigelse inden for de seneste tre år. Beskæftigelsestil-
lægget trådte i kraft i maj 2023.
I 2025 betyder det, at dagpengemodtagere, som er berettiget til et beskæftigelsestil-
læg de første tre måneder, kan modtage op til 25.070 kr. om måneden i dagpenge
inkl. beskæftigelsestillæg. Dog højst 90 pct. af tidligere indkomst.
I forbindelse med aftalen blev det skønnet, at indførelsen af beskæftigelsestillægget
vil medføre varige merudgifter til dagpenge på knap 0,6 mia. kr. efter skat, tilbage-
løb og adfærd (2026-pl) samt en forværring af den strukturelle beskæftigelse på ca.
750 fuldtidspersoner. En afskaffelse forventes derfor alt andet lige at tilvejebringe
et provenu i den størrelsesorden. Det bemærkes, at der er sket ændringer, som kan
påvirke skønnet, fx indførelse af et nyt kontanthjælpssystem. Derudover forventes
indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten at stige, da den direkte virkning af
forslaget vil indebære en ydelsesreduktion blandt dagpengemodtagere. En afskaf-
felse vil også sænke dagpengesystemets forsikringsfunktion, da kompensationsgra-
den ved ledighed vil være lavere for de personer, som aktuelt opnår ret til beskæfti-
gelsestillægget.
BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 318: Spm. om ministeren vil opgøre effekterne af at afskaffe de forhøjede dagpenge de første tre måneder, herunder med angivelse af effekt på provenu, arbejdsudbud, BNP og Gini
Endelige bemærkes det, at der arbejdes aktuelt på en opdatering af den dagpenge-
model, som Finansministeriet og Beskæftigelsesministeriet anvender til økonomi-
ske konsekvensberegninger på dagpengeområdet. Det er fortsat forventningen, at
den opdaterede dagpengemodel vil kunne anvendes til konsekvensberegninger fra
2. kvartal 2025,
jf. BEU Alm. del bilag 77 af 16. december 2024.
Opdateringen vil
ligeledes kunne ændre på de skønnede virkninger af at afskaffe beskæftigelsestil-
lægget.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2