BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil opgøre provenueffekten af at afskaffe alle overførsler og særordninger til folkepensionister

Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

28. maj 2025

Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 311 (Alm. del) af

30. april 2025

Spørgsmål

Vil ministeren opgøre provenueffekten af at afskaffe alle overførsler og særord-

ninger til folkepensionister? Provenueffekten bedes opgjort enkeltvis og samlet.

Svar

Tabel 1 viser de skønnede økonomiske konsekvenser af at afskaffe en lang række

ydelser og overførsler til folkepensionister både enkeltvis og samlet. Samlet set

vurderes en afskaffelse af alle ydelser nævnt i tabel 1 at medføre en mindreudgift i

2030 på omtrent 100 mia. kr. efter skat, tilbageløb og adfærd opgjort i 2025-ni-

veau. Arbejdsudbuddet skønnes forhøjet med omtrent 2.700 fuldtidspersoner.

Tabel 1

Økonomiske konsekvenser af en afskaffelse af offentlige ydelser og overførsler til folkepensionister,

2030

Mindreudgift

Umiddelbar

efter skat, tilbageløb

mindreudgift

og adfærd

Afskaffelse af

Folkepensionens grundbeløb

Arbejdsudbud

Fuldtidspersoner

870

500

1.350

-260

2.720

Mia. kr. (2025-niveau) Mia. kr. (2025-niveau)

97,8

67,7

5,8

0,5

1,0

0,2

0,5

10,0

0,5

1,1

188,1

46,6

32,2

2,8

0,2

0,8

0,2

0,5

7,7

0,4

0,8

100,0

Folkepensionens pensionstillæg

Mediechecken

Grøncheck

Varmetillægget

Den supplerende pensionsydelse (ældrecheck)

Helbredstillægget (og andre personlige tillæg)

Boligydelsen

Nedslag i ejendomsværdiskatten

Seniorpræmien

Samlet

Anm.: 1) En afskaffelse af folkepensionens grundbeløb eller pensionstillæg vil efter gældende regler medføre øgede

udgifter til boligstøtte, hvilket er medregnet. 2) Det er antaget, at en afskaffelse af boligydelse ikke medfører,

at folkepensionister kan modtage boligsikring. 3) Der er i opgørelsen set bort fra, at virkningen på

folkepensionisten forsørgelsesgrundlag eventuelt vil give anledning til øgede udgifter til anden offentlig

forsørgelse via fx kontanthjælpssystemet.

Varmetillægget, helbredstillægget og andre personlige tillæg til folkepensionister, samt boligydelse er

skattefrie. Arbejdsudbudsvirkningen er afrundet til nærmeste 10.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registre fra Danmarks Statistik.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil opgøre provenueffekten af at afskaffe alle overførsler og særordninger til folkepensionister

Side 2 af 3

Det bemærkes indledningsvist, at Finansministeriets regneprincipper er udarbejdet

med henblik på at vurdere mindre ændringer i fx ydelser og beskatning. I spørgs-

målet lægges der op til en vurdering af effekten af en total afskaffelse af folkepen-

sionsydelsen. En sådan ændring vurderes at ligge uden for regneprincippernes an-

vendelsesområde, og de ovenfor viste effekter efter tilbageløb og adfærd skal der-

for alene ses som en mekanisk anvendelse af regneprincipperne.

Den relativt beskedne virkning på arbejdsudbuddet af en afskaffelse af folkepensi-

onens grundbeløb og pensionstillæg skal ses i sammenhæng med, at der i disse

ydelser ikke længere foretages modregningen som følge af arbejdsindkomst, samt

at det i regneprincipperne for arbejdsudbudsreaktionen lægges til grund, at ar-

bejdsudbudsreaktionen er aftagende med alderen over folkepensionsalderen. For

grupper af folkepensionister med begrænset indkomst ved siden af folkepensio-

nen vil der være tale om en meget betydelig ændring i det samlede indkomst-

grundlag. Den afledte reaktion på arbejdsudbud mv. kan derfor afvige betydeligt

fra effekten af små ændringer, som ligger til grund for den viste arbejdsudbuds-

virkning.

Til opgørelsen skal det yderligere bemærkes, at en isoleret afskaffelse af folkepen-

sionens grundbeløb og/eller folkepensionens pensionstillæg efter gældende regler

vil medføre øgede udgifter til boligydelse. Denne modgående virkning fra udgifter

til boligydelse er medregnet i scenariet, hvor det alene er folkepensionens grund-

beløb eller pensionstillæg som afskaffes. Derfor afviger summen af de økonomi-

ske konsekvenser af at afskaffe ydelserne enkeltvis fra den samlede økonomisk

konsekvens af at afskaffe alle ydelser samtidig.

Folkepensionister har i dag mulighed for at søge kommunen om personlige tillæg,

hvis de er særligt vanskeligt stillet økonomisk. En afskaffelse af én eller flere ydel-

ser til folkepensionister vil højst sandsynligt medføre en stigning i udbetalinger af

personlige tillæg. Da det er en vurderingssag, som kommunen foretager, om folke-

pensionisterne kan modtage personlige tillæg, er merudgifterne til personlige tillæg

ikke medregnet i virkningerne af at afskaffe ydelserne enkeltvis. Det er antaget, at

en afskaffelse af alle ydelser til folkepensionister betyder, at muligheden for at

modtage personlige tillæg også afskaffes. Der er i opgørelsen set bort fra, at

virkningen på folkepensionisten forsørgelsesgrundlag eventuelt vil give anledning

til øgede udgifter til anden offentlig forsørgelse via fx kontanthjælpssystemet.

En afskaffelse af alle ydelser og overførsler nævnt i tabel 1 vil betyde, at folkepen-

sionisters forsørgelsesgrundlag være baseret på egen formue alene, herunder i

form af udbetalinger fra arbejdsgiveradministreret og private pensionsformuer.

Dette vil medføre en markant stigning i indkomstforskellene

–

også på lang sigt.

Fremskrivninger lavet i forbindelse med

Kommissionen om tilbagetrækning og nedslidning

(2022)

peger på, at 11,9 pct. af folkepensionister i 2050 og 13,2 pct. i 2080 vil have

så lave pensionsudbetalinger fra egen pensionsopsparing, at de vil have en

BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren vil opgøre provenueffekten af at afskaffe alle overførsler og særordninger til folkepensionister

Side 3 af 3

personlig tillægsprocent på 100

. Det understreger, at den offentlige sociale pen-

sion også på længere sigt vil være af væsentlig betydning i forhold til at sikre øko-

nomisk tryghed for alle folkepensionister.

Afslutningsvis skal det bemærkes, at der findes andre særordningen til folkepensi-

onister (fx reducerede priser på offentlig transport og lavere gebyr for udstedelse

af pas), som der er set bort fra i opgørelsen.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

Den personlige tillægsprocent er et mål for en persons indkomst ud over social pension, som anvendes i be-

regningerne af flere offentlige tillægsydelser til pensionister. En personlig tillægsprocent på 100 betyder, at

man som enlig pensionist har et samlet indtægtsgrundlag udover social pension på under 32.200 kr. (2025-

niveau) og at man som gift/samlevende folkepensionist har et samlet indtægtsgrundlag udover social pension

på under 69.700 kr.