BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 307: Spm. om, hvilke økonomiske og beskæftigelsesmæssige effekter det vil have at udvide seniorpræmieordningen

Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt

Side. 2. af.

Beskæftigelsesudvalget 2024-25

BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 307

Offentligt

Dokumentationsnotat

Regneprincipper for de økonomiske konsekvenser ved

seniorpræmien

Med

Aftale om finansloven for 2019

blev der indført en skattefri seniorpræmie på

30.000 kr. (2019-niveau) det første år efter folkepensionsalderen for personer født

fra 1. januar 1954. Med

Aftale om ret til seniorpension for nedslidte (2019)

blev første-

årsseniorpræmien forhøjet til 42.000 kr., og der blev indført en andetårsseniorpræ-

mie på 25.000 kr. (2019-niveau). Med

Aftale om reform af personskat (2023)

forhøjes

første- og andetårsseniorpræmien yderligere til hhv. 59.000 kr. og 35.000 kr.

(2023-niveau) fra 2029.

Seniorpræmien udbetales til personer, der arbejder minimum 1.560 timer (sva-

rende til ca. 30 timer om ugen) det første og andet år efter folkepensionsalderen.

Lønmodtagere får automatisk udbetalt seniorpræmien to måneder efter, at optje-

ningsperioden er afsluttet, hvis kravet om minimum 1.560 løntimer inden for et år

er opfyldt, hvorimod selvstændige skal søge om seniorpræmien.

Dette notat dokumenterer Finansministeriets og Beskæftigelsesministeriets opda-

terede regneprincipper for arbejdsudbuds- og saldovirkninger af ændringer i seni-

orpræmien. Foreløbige erfaringer med seniorpræmien samt afskaffelsen af ind-

tægtsregulering af folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg som følge af

egen arbejdsindtægt har givet anledning til at efterse og justere de tidligere an-

vendte forudsætninger.

Foreløbige erfaringer med seniorpræmien

15. august 2024

Den første halvårgang med mulighed for at optjene seniorpræmien er første

halvår af 1954, der nåede folkepensionsalderen i andet halvår af 2019. De første

seniorpræmier blev derved udbetalt i september 2020, to måneder efter optje-

ningsperioden for de første potentielle modtagere af seniorpræmien. I 2020 blev

der udbetalt ca. 3.600 seniorpræmier,

jf. figur 1,

mens der i 2022 blev udbetalt ca.

5.100 førsteårsseniorpræmier og ca. 3.800 andetårsseniorpræmier.

For personerne født i første halvår af 1954 blev folkepensionsalderen forhøjet

med �½ år til 65�½ år, samtidig med at de var påvirket af lempede optjeningsregler

Dette er en revideret udgave af dokumentationsnotatet, der blev offentliggjort i december 2023. I forhold til

den tidligere version er boks 1 og tabel 2 justeret, således at omregningen af den økonomiske litteratur følger

tilgangen i

Finansministeriet og Skatteministeriet (2024): Regneprincipper på personskatteområdet

–

Baggrundsnotat 3. Litte-

raturgennemgang af arbejdsudbudsvirkninger på den ekstensive margin.

Indkomstforudsætningerne er ligeledes opdate-

ret til 2024-niveau. Justeringerne har ikke ændret de endelige beregningsforudsætninger for seniorpræmien.

For selvstændige omregnes overskuddet i egen virksomhed til løntimer på baggrund af en omregningssats

på 136,81 kr. (2024-niveau).

De tidligere regneprincipper er beskrevet i notatet

Beregning af arbejdsudbudseffekter for personer over folkepensionsal-

deren i aktuelle folketingsspørgsmål (2018)

og kan fås ved henvendelse til Finansministeriet.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 307: Spm. om, hvilke økonomiske og beskæftigelsesmæssige effekter det vil have at udvide seniorpræmieordningen

Side 2 af 12

under coronanedlukningen i optjeningsåret.

Det er derfor særdeles vanskeligt at

evaluere effekten af seniorpræmien på arbejdsudbuddet med udgangspunkt i de

første observationer for modtagere af seniorpræmien.

Figur 1

Udbetalte seniorpræmier for første- og andetårsseniorpræmien, 2020-2022

Udbetalte seniorpræmier

6.000

Udbetalte seniorpræmier

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

2020

Første år

2021

Andet år

2022

1.000

Kilde: Svar på beskæftigelsesudvalgets spørgsmål 148 (alm. del) af 27. februaf 2023 og egne beregninger.

Med disse forbehold finder en empirisk analyse af første- og andetårsseniorpræmi-

erne positive, men ikke-signifikante effekter på fuldtidsbeskæftigelsen.

Analysen

finder desuden større effekter af andetårsseniorpræmien end førsteårsseniorpræ-

mien samt indikationer på en læringseffekt, der kan medføre større effekter på

længere sigt.

Omvendt er seniorpræmiens virkning på de økonomiske incitamenter til at ar-

bejde reduceret som følge af afskaffelsen af indtægtsregulering af folkepensions

grundbeløb og pensionstillægget som følge af egen arbejdsindtægt fra 1. januar

2023. Det skyldes, at afskaffelsen af modregning generelt set medfører en ind-

komststigning for beskæftigede folkepensionister. Seniorpræmien medfører derfor

en relativt mindre indkomststigning sammenlignet med de tidligere regler med

modregning. Det taler derfor for mindre effekter på arbejdsudbuddet af senior-

præmien fremover.

Samlet set vurderes det foreløbige empiriske grundlag for svagt til at kunne ud-

gøre det primære grundlag for en opdatering af regneprincipperne. Der tages der-

for udgangspunkt i den økonomiske litteratur vedrørende beskæftigelsesvirkninger

af finansielle incitamenter blandt seniorer.

Som følge af COVID-19 blev arbejdsevnekravet midlertidigt lempet fra ca. 30 til ca. 20 timer/uge for perso-

ner, der optjente præmien i første halvdel af 2020

Jf. Eberhardt, O. T. og Knudsen, L. M.

(2023): “Eyes

on the Prize: An empirical analysis of the Senior

Prize”,

Nationaløkonomisk Tidsskrift 2023:4.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 307: Spm. om, hvilke økonomiske og beskæftigelsesmæssige effekter det vil have at udvide seniorpræmieordningen

Side 3 af 12

Opdaterede regneprincipper for seniorpræmie

Det lægges til grund, at beskæftigelsesvirkningen af seniorpræmien kan opgøres

med udgangspunkt i ændringer i nettokompensationsgraden, idet virkningen for-

ventes primært at stamme fra en

deltagelseseffekt.

Virkningen på antallet af beskæftigede, der arbejder mindst 1.560 timer om året,

beregnes som produktet af målgruppen, ændringen i nettokompensationsgraden

og en parameter for beskæftigelsesvirkningen mht. nettokompensationsgraden.

Ændringen i antallet, der arbejder mindst 1.560 timer om året, regnes således pba.

��æ��

��≥1.560,��

= ��å��

��

∗ Δ��

��

∗ ��

��

ℎ�� = 1. ,2. ,3. å�� ,

hvor

Δ��

��

angiver ændringen i nettokompensationsgraden, der afhænger af senior-

præmiens størrelse, og parameteren,

��

angiver beskæftigelsesændringen, når net-

tokompensationsgraden ændres. Målgruppen vurderes at være personer uden do-

kumenteret væsentlig nedsat arbejdsevne året inden folkepensionsalderen. Der

lægges op til at anvende en parameter for første år efter folkepensionsalderen på -

0,15 baseret på tilgængelig økonomisk litteratur,

jf. nedenfor.

Adfærdsvirkningen

antages at aftage i takt med, at beskæftigelsen aftager efter folkepensionsalderen,

hvorfor beskæftigelsesparameteren for andet og tredje år efter folkepensionsalde-

ren bliver hhv. -0,12 og -0,10. De enkelte elementer uddybes nedenfor.

Målgruppe

Målgruppen for at reagere på seniorpræmien vurderes at være alle personer, der

ikke har en dokumenteret væsentligt nedsat arbejdsevne lige inden folkepensions-

alderen. Konkret udgøres gruppen af alle i årgangen med undtagelse af personer,

der før folkepensionsalderen modtog førtidspension, seniorpension, fleksydelse

eller var i fleksjob eller løntilskudsjob. Denne afgrænsning er foretaget, idet perso-

ner på for eksempel seniorpension har en permanent nedsat arbejdsevne og der-

med som udgangspunkt ikke kan forventes at kunne opfylde kriteriet om 30 ti-

mers ugentlig arbejdstid. Omvendt vurderes det sandsynligt, at nogle af de perso-

ner, der er overgået til fx efterløn eller tidlig pension inden folkepensionsalderen,

kan vende tilbage til arbejdsmarkedet efter folkepensionsalderen, herunder moti-

veret af, at modregningsregler for arbejdsindkomst er lempeligere i folkepensio-

nen end for de pågældende ydelser før folkepensionsalderen.

Der vil forventeligt også være en

timeeffekt.

Timeeffekten består af summen af en positiv substitutionseffekt

og en negativ indkomsteffekt. Substitutionseffekten opstår som følge af, at marginalskatten på at arbejde flere

timer vil falde for nogle, hvorfor nogle vil øge antallet af timer for at komme over 1.560 timer om året. Om-

vendt vil personer, der i forvejen arbejder over 1.560 timer om året, have en uændret marginalskat og samti-

dig kunne opnå samme disponible indkomst for færre timer. De to effekter vurderes samlet set at have en ar-

bejdsudbudseffekt på omtrent nul, hvilket understøttes af eksperimenter i timemodellen anvendt i Skattemini-

steriet og Finansministeriet.

En negativ beskæftigelsesparameter mht. nettokompensationsgraden indebærer, at beskæftigelsen vil stige,

når nettokompensationsgraden falder og den relative gevinst ved arbejde stiger.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 307: Spm. om, hvilke økonomiske og beskæftigelsesmæssige effekter det vil have at udvide seniorpræmieordningen

Side 4 af 12

Andelen af en årgang, der vurderes at være i målgruppen for seniorpræmie, skøn-

nes at falde fremadrettet,

jf. figur 2.

Fremskrivningen peger på et betydeligt fald

frem mod årgang 1959, hvilket hovedsageligt skyldes, at årgang 1959 er første år-

gang, der har kunnet tilgå seniorpension i seks år, og tilgangen til seniorpension

derfor er væsentligt højere end for tidligere generationer,

jf. Opdateret fremskrivning

af tilbagetrækning før folkepensionsalderen, august 2023.

Udviklingen for årgangene efter

årgang 1959 følger i høj grad indekseringen af folkepensionsalderen, således at

målgruppen isoleret set falder, når folkepensionsalderen stiger.

Figur 2

Andelen af en årgang, der er i målgruppen for seniorpræmie

Pct.

1956

1958

1960

1962

1964

1966

1968

1970

Generationer

1972

1974

1976

1978

1980

Anm.: Figur 2 viser andelen af årgangen, der hverken modtager førtidspension, seniorpension, fleksydelse eller er i

fleksjob eller løntilskudsjob.

Kilde:

2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027, august 2023

og egne beregninger.

Ændring i nettokompensationsgrad

Ændringen i nettokompensationsgraden regnes på baggrund af en typeberegning

baseret på en gennemsnitsperson fra registerdata. For lønalternativet tages der ud-

gangspunkt i en gennemsnitlig timeløn på 315,6 kr. og 1.560 årlige løntimer, hvil-

ket giver en bruttolønindkomst på ca. 492.300 kr. (2024-niveau)

jf. tabel 1.

Det an-

tages, at personen vil få udbetalt folkepension i lønalternativet, da der fra 2023

ikke er indtægtsregulering af folkepensionens grundbeløb eller pensionstillæg som

følge af egen arbejdsindkomst.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 307: Spm. om, hvilke økonomiske og beskæftigelsesmæssige effekter det vil have at udvide seniorpræmieordningen

Side 5 af 12

Tabel 1

Typeberegninger med og uden 1.560 timers beskæftigelse årligt (2024-kr., 2030-regler) uden

seniorpræmie

Beskæftiget

Lønindkomst

Pensionsindbetaling

Pensionsudbetaling (inkl. ATP)

Overførselsindkomst

- Grundbeløb

- Pensionstillæg

- Supplerende pensionsydelse

- Mediecheck

AM-bidrag

Personlig indkomst

Beskæftigelsesfradrag

Jobfradrag

Ekstra pensionsfradrag

Skattepligtig indkomst

Samlede skatter

- Kommuneskat

- Bundskat

- Mellemskat

Grøn check

Boligydelse

Disponibel indkomst

492.300

60.300

19.000

132.400

83.100

49.200

39.400

604.300

58.200

2.800

17.700

525.500

186.700

119.000

66.600

1.200

417.600

Ikke-beskæftiget

118.600

124.600

83.100

41.400

243.200

71.600

48.400

23.200

1.200

33.000

205.700

Værdi af pensionsindbetaling

Værdi af ikke udbetalt pensionsformue

Transportudgifter

Disponibel Indkomst tillagt værdi af pension

og fratrukket transportudgifter

Forskelsbeløb

Nettokompensationsgrad

24.100

43.400

-9.300

475.700

270.000

35,3 pct.

205.700

Løn inklusive pensionsindbetalinger

Forskelsbeløb

Deltagelsesskatterate

552.600

270.000

51,1 pct.

Anm.: Tallene er afrundet til nærmeste 100. Typeberegningen er opgjort med 2030-regler, hvorved tiltagene fra

Aftale om reform af personskat (2023)

er indregnet. A) Lønindkomsten er regnet på baggrund af 1.560 løntimer

BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 307: Spm. om, hvilke økonomiske og beskæftigelsesmæssige effekter det vil have at udvide seniorpræmieordningen

Side 6 af 12

årligt med en timeløn på 315,6 kr. Timelønnen er baseret på en registeropgørelse for lønmodtagere lige inden

folkepensionsalderen i tredje kvartal af 2023. B) Der er antaget en bidragsprocent på 12, hvoraf egetbidrag

udgør 2 pct.-point, således at den gennemsnitlige indbetalingsprocent udgør 12,24 pct. af den udbetalte løn.

C) Egen pension dækker over ATP, arbejdsmarkedspensioner og private pensionsopsparinger.

Udbetalingerne er beregnet som gennemsnittet af udbetalinger for personer, der ikke har modtaget

førtidspension, seniorpension, fleksydelse eller været i fleksjob eller skånejob de sidste tre år inden

folkepensionsalderen og samtidig har modtaget egen pension i mindst et år. D) Værdien af ikke at få udbetalt

pension indgår i forskelsbeløbet, idet den ikke-udbetalte pensionsformue vil komme personen til gode senere

hen. E) Transportudgifterne er sat til 778 kr. om måneden baseret på en registeropgørelse af nettoudgifterne

til transport til arbejdspladsen for lønmodtagere lige inden folkepensionsalderen.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Det er lagt til grund, at personen ikke får udbetalt egen pension, hvis personen er i

beskæftigelse. Værdien af de potentielle udbetalinger indgår imidlertid i forskelsbe-

løbet, idet personen vil få udbetalt pensionsformuen senere i livet. Nettokompen-

sationsgraden er defineret ved:

�� = 1 −

��ø��

��

��æ��

Derved bliver nettokompensationsgraden 35,3 pct. i et scenarie uden seniorpræ-

mie.

Beskæftigelsesparameter det første år over folkepensionsalderen

Det lægges til grund, at beskæftigelsesparameteren er ens for alle. For personer i

målgruppen for seniorpræmie, afhænger parameteren altså ikke af nuværende eller

tidligere arbejdsmarkedstilknytning.

Beskæftigelsesparameteren mht. nettokompensationsgraden fastsættes til -0,15 for

det første år efter folkepensionsalderen på baggrund af tilgængelige estimater fra

økonomisk litteratur. Da den økonomiske litteratur som hovedregel ikke tager ud-

gangspunkt i nettokompensationsgraden, men derimod deltagelsesskatteraten,

omregnes elasticitetsestimaterne til at gælde nettokompensationsgraden,

jf. boks 1.

Omregningerne anvender to centrale antagelser. For det første lægges det til

grund, at beskæftigelsesparametrene estimeret for en given gruppe i studierne kan

generaliseres til alle i målgruppen for seniorpræmie. Det antages dermed implicit,

at alle personer uden nedsat arbejdsevne har samme tilbøjelighed til at reagere på

seniorpræmien uafhængigt af arbejdsmarkedstilknytning. For det andet korrigeres

beskæftigelsesparametrene for at tage højde for, at seniorpræmie kun optjenes af

beskæftigede personer, der opfylder timekravet. Konkret lægges det til grund, at

45 pct. af de beskæftigede vil arbejde 1.560 løntimer eller mere, baseret på den ob-

serverede timefordeling for årgang 1952-1953.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 307: Spm. om, hvilke økonomiske og beskæftigelsesmæssige effekter det vil have at udvide seniorpræmieordningen

Side 7 af 12

Boks 1

Omregning af estimater fra litteraturen

–

illustrativt eksempel

–

Laun (2017)

Estimaterne tilgængelige i litteraturen er som hovedregel mht. deltagelsesskatteraten (eller residualen, økonomisk

gevinst). Derfor er det nødvendigt at omregne estimaterne fra litteraturen for at kunne gøre brug af dem mht. netto-

kompensationsgraden. I praksis omregnes elasticiteten på baggrund af en seniorpræmie på 1 kr. Som illustrativt

eksempel er der derimod taget udgangspunkt i en seniorpræmie på 10.000 kr. for at fremhæve forskellene mellem

nettokompensationsgrad og deltagelsesskatteraten (ved seniorpræmie på 1 kr. er ændringen tæt på nul). Det be-

mærkes, at omregningen afhænger af, hvilket seniorpræmieniveau der omregnes ved.

Eksempel

–

Laun (2017)

Laun (2017) estimerer en deltagelseselasticitet mht. ændringen i én minus deltagelsesskatteraten (net-of-participa-

tion tax rate)

på 0,22 i året efter det fyldte 65. år for personer, der var i beskæftigelse fire år forinden. Konkret esti-

meres sandsynligheden for at deltage på baggrund af følgende ligning:

��

��,��

= �� ∗ ln(1 − ��

��,��

) + ��

��,��

hvor

��

er elasticiteten,

��

er deltagelsesskatteraten og

��

er en vektor indeholdende et fejlled samt dummy-variable

for alder og år. Udfaldsvariablen er beskæftigelse defineret ved positiv erhvervsindkomst i et givet år. Deltagelses-

skatteraten defineres ved

�� ≡

��(��

��

)+(��

��

−��(��

��

))

��

=1−

��ø��

��

, hvor

��

er lønindkomsten inklusive pensions-

indbetalinger, og

��

er indkomsten i overførselsalternativet. Forskellen imellem nettokompensationsgraden og delta-

gelsesskatteraten stammer således fra, om man ser forskelsbeløbet ift. bruttoindkomsten eller den disponible ind-

komst.

Korrektion på baggrund af timekrav for seniorpræmie

Laun (2017) skelner ikke mellem de beskæftigede afhængigt af timeantallet. Seniorpræmie tilfalder imidlertid kun

personer, der har mindst 1.560 timers beskæftigelse i løbet af et år. Derfor korrigeres elasticiteten fra Laun (2017).

Det antages, at timefordelingen blandt de personer, som Laun (2017) betragter, følger samme fordeling som for de

personer, der i forvejen ville være i beskæftigelse. Blandt årgang 1952-1953 kan det observeres, at ca. 45 pct. af

dem, der var beskæftigede i løbet af første år efter folkepensionsalderen, arbejdede 1.560 timer eller mere i løbet af

første år efter folkepensionsalderen.

Omregning af elasticitet til at være mht. nettokompensationsgrad

Elasticiteten i Laun (2017) omregnes derefter til at gælde ændringer i nettokompensationsgraden for hele målgrup-

pen ud fra følgende relation, der sidestiller beskæftigelsesvirkningen baseret på Laun (2017) med beskæftigelses-

virkningen udregnet med den præsenterede relation i indeværende notat,

�� ∗ Δ �� (1 − ��) ∗ ��æ��

��å��

∗ �� = ��

∗ Δ��.

Ændringen i logaritmen af gevinsten ved arbejde udregnes til:

Δ ��(1 − ��) = �� (

��ø�� + ��æ��

��ø��

) − �� (

)

��

��ø�� + ��æ��

280.000

= �� (

) = �� (

) = 0,0364,

��ø��

270.000

for en seniorpræmie på 10.000 kr. Virkningen skaleres med beskæftigelsesfrekvensen i målgruppen idet

��

repræ-

senterer en elasticitet. Beskæftigelsesfrekvensen i målgruppen opgøres til ca. 55 pct. på baggrund af figur 1 og an-

tallet af personer, som var i beskæftigelse på et tidspunkt i løbet af første år efter folkepensionsalderen baseret på

arbejdsmarkedsregnskabet. Derudover skaleres virkningen ved at gange med 0,45 svarende til andelen af personer

med beskæftigelse i løbet af første år over efter folkepensionsalderen, som arbejder over 1.560 timer.

Tilsvarende udregnes ændringen i nettokompensationsgraden på baggrund af følgende, hvor

��

angiver disponi-

bel indkomst ved beskæftigelse (uden seniorpræmien):

�� = 1 −

��ø�� + ��æ��

��ø��

− (1 −

)

��

+ ��æ��

��

��ø�� ø�� + ��æ��

−

��

+ ��æ��

270.000

280.000

−

= 0,6466 − 0,6548 = −0,0082.

417.600

427.600

Dernæst omregnes elasticiteten til en beskæftigelsesparameter mht. nettokompensationsgraden:

Opgørelsen er lavet på baggrund af arbejdsmarkedsregnskabet og inkluderer alle former for beskæftigelse.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 307: Spm. om, hvilke økonomiske og beskæftigelsesmæssige effekter det vil have at udvide seniorpræmieordningen

Side 8 af 12

Δ ln(1 − ��)

��

= �� ∗ �� ∗

∗ ��æ��

��å��

Δ��

0,0364

= 0,22 ∗ 0,45 ∗

∗ 0,55

−0,0082

= −0,24.

På baggrund af Laun (2017) vil andelen af målgruppen, der opfylder kravene for seniorpræmie, dermed vokse med

ca. 0,24 pct.-point, hvis nettokompensationsgraden falder med 1 pct.-point.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Laun, L (2017).

”The

effekt of age-targeted tax credits on labor force

participation of older workers”,

Journal of Public Economics, 152,

pp. 102-118.

De omregnede estimater fra litteraturen dækker et bredt spænd, og der er således

ikke en klar konsensus i litteraturen,

jf. tabel 2.

I fastlæggelsen af beskæftigelsespa-

rameteren lægges der imidlertid størst vægt på studierne, der er baseret på europæ-

iske befolkningsgrupper, idet de vurderes i højere grad at være repræsentative for

Danmark. Parameteren fastsættes til -0,15, hvilket omtrent svarer til et simpelt

gennemsnit af de tre første studier i tabel 2. Det betyder, at andelen af målgrup-

pen, der opfylder kravene for seniorpræmie det første år efter folkepensionsalde-

ren, antages at stige med 0,15 pct.-point, når nettokompensationsgraden falder

med 1 pct.-point.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 307: Spm. om, hvilke økonomiske og beskæftigelsesmæssige effekter det vil have at udvide seniorpræmieordningen

Side 9 af 12

Tabel 2

Beskæftigelsesparameter mht. ændringen i nettokomensationsgraden

Studie

Europa

Laun (2017)

Seibold (2021)

Manoli og Weber (2016)

Gennemsnit

Resten af verden

Brown (2013)

Saporta-Eksten m.fl. (2021)

Gelber m.fl. (2021)

Gelber m.fl. (2022)

USA

Israel

USA

RKD

DiDiD

RKD

DiD

-0,04

-0,47

-0,26

-0,24

Sverige

Tyskland

Østrig

DiD

Bunching

-0,24

-0,05

-0,19

-0,16

Land

Metode

Kalibreret parameter

Anm.: Parametrene er kalibreret til nettokompensationsgraden,

jf. boks 2.

A) Laun, L (2017).

“The

effekt of age-targeted tax credits on labor force participation of older workers”,

Journal of Public Economics,

152, pp. 102-118.

B) Seibold, A (2021).

“Reference

Points for Retirement Behavior: Evidence from German Pension

Discontinuities",

American Economic Review,

111 (4), pp. 1126-65.

C) Manoli, D. og A. Weber. 2016.

“Nonparametric

Evidence on the Effects of Financial Incentives on

Retirement Decisions”,

American Economic Journal: Economic Policy,

8 (4), pp. 160-82.

Brown, K. 2013. “The

link between pensions and retirement timing: Lessons from California teachers”,

Journal of Public Economics,

98, pp. 1-14.

E) Saporta-Eksten, I., I. Shurtz og S. Weisburd.

2021. “Social

Security, Labor Supply, and Health of Older

Workers: Quasi-Experimental Evidence from a Large Reform”,

Journal of the European Economic Association,

(4), pp. 2168–2208.

F) Gelber, A. M., D. Jones, D. W. Sacks, og J. Song. 2021.

“Using

Nonlinear Budget Sets to Estimate

Extensive Margin Responses: Method and Evidence from the Earnings Test.”

American Economic Journal:

Applied Economics,

13 (4), pp. 150-93.

G) Gelber, A. M., D. Jones, D. W. Sacks, og J. Song. 2022.

“The

Employment Effects of the Social Security

Earnings Test”.

Journal of Human Resources,

57(2), pp. 341-371.

Kilde: Egne beregninger.

Beskæftigelsesparameter det andet og tredje år efter folkepensionsalderen

Beskæftigelsesparameteren

–

og dermed beskæftigelseseffekterne

–

vurderes at

være aftagende med afstanden til folkepensionsalderen, da værdien af fritid/pensi-

onstilværelse under standardantagelser vil være stigende med alderen efter folke-

pensionsalderen.

Det lægges beregningsteknisk til grund, at beskæftigelsesparameteren følger udvik-

lingen i antallet af personer, der arbejder mindst 1.560 timer hvert år efter folke-

pensionsalderen,

jf. figur 3.

Konkret antages det, at beskæftigelsesparameteren for

andet år efter folkepensionsalderen er -0,12, svarende til 80 pct. af førsteårs-be-

skæftigelsesparameteren. Dette afspejler, at der var ca. 20 pct. færre, der arbejdede

mindst 1.560 timer andet år efter folkepensionsalderen end første år efter folke-

pensionsalderen blandt de observerede årgange 1952-1953,

jf. figur 4.

Parameteren

BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 307: Spm. om, hvilke økonomiske og beskæftigelsesmæssige effekter det vil have at udvide seniorpræmieordningen

Side 10 af 12

for tredje år antages tilsvarende at være -0,10, svarende til 65 pct. af førsteårs-be-

skæftigelsesparameteren. Tilsvarende fremgangsmåde bruges ligeledes til at fast-

lægge de skønnede beskæftigelsesvirkninger for seniorpræmier i årene efter tredje

år over folkepensionsalderen.

Figur 3

Andel med mindst 1.560 timers beskæftigelse

over halvgenerationer

Pct.

Folkepensionsalderen (FP)

Figur 4

Andel med mindst 1.560 timer beskæftigelse

relativt til første år efter folkepensionsalderen

Pct. af første år

100

Pct. af første år

100

FP+1

G1952 H1

FP+2

G1952 H2

G1953 H1

FP+3

G1953 H2

Pct.

FP-1

G1952 H1

G1952 H2

FP+1

G1953 H1

FP+2

G1953 H2

Anm.: G angiver generationen,

og H angiver om det er første eller andet halvår. Dvs. at ”G1952 H1” angiver

halvårgangen, der er født i første halvår af 1952. I figur 4 viser de stiplede linjer den anvendte skalering af

beskæftigelsesparametrene på hhv. 80 og 65 pct. for andet og tredje år over folkepensionsalderen.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Beregningsteknisk lægges det endvidere til grund, at beskæftigelsesparametrene er

konstante på tværs af årgange for en given afstand til folkepensionsalderen. Fx an-

tages beskæftigelsesparameteren andet år efter folkepensionsalderen at være -0,12

for både årgang 1956 og årgang 1990, på trods af at folkepensionsalderen er hhv.

67 og 73 år. Folkepensionsalderen stiger kun, når levetiden forventes at stige,

hvorfor seniorer må forventes at have et bedre helbred, i takt med at folkepensi-

onsalderen stiger (sund

aldring).

En evt. stigende andel med nedsat arbejdsevne op-

fanges i den anvendte målgruppe,

jf. ovenfor.

Antal modtagere

En stor del af de personer, der modtager seniorpræmien, vurderes også at have

opfyldt beskæftigelseskravet i et scenarie uden seniorpræmie. Andelen af en år-

gang, der alligevel ville have arbejdet 1.560 timer eller mere, fastsættes på bag-

grund af registerdata og følger beskæftigelsesfrekvensen over folkepensionsalde-

ren i fremskrivningen.

Antallet af nye modtagere udregnes på baggrund af beskæftigelsesrelationen præ-

senteret ovenfor:

��æ��

��≥1.560,��

= ��å��

��

∗ Δ��

��

∗ ��

��

BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 307: Spm. om, hvilke økonomiske og beskæftigelsesmæssige effekter det vil have at udvide seniorpræmieordningen

Side 11 af 12

Derved ligger det samlede antal modtagere fast:

��

��æ��

��≥1.560,��

+ ��æ��

��≥1.560,��

��ø��

Det bemærkes, at langt størstedelen af modtagerne vurderes at have arbejdet

1.560 timer eller mere i forvejen, hvorfor der vurderes at være væsentlige omkost-

ninger forbundet med udbetaling af seniorpræmie til personer, der ikke øger ar-

bejdsomfanget som følge af seniorpræmien.

Arbejdsudbudseffekt

Det antages beregningsteknisk, at de personer, der som følge af seniorpræmien ar-

bejder mindst 1.560 timer om året, i gennemsnit øger deres arbejdstid med 1.560

timer.

I opgørelsen af virkningen på strukturel beskæftigelse målt i fuldtidsperso-

ner er udgangspunktet 1.924 timer årligt, hvorfor virkningen udregnes ved

Δ�� æ��

��

��æ��

��≥1.560,��

∗

1.560

1.924

Saldovirkning

Saldovirkningen af seniorpræmie udregnes som summen af en positiv saldovirk-

ning fra de personer, der kommer i arbejde, samt en negativ saldovirkning fra ud-

betaling af seniorpræmie til alle modtagerne. De personer, der kommer i beskæfti-

gelse, vil betale højere indkomstskatter samt få en større disponibel indkomst,

hvilket bidrager positivt til den offentlige saldo gennem skatteindtægter og tilbage-

løb. Omvendt er der store udgifter forbundet med udbetaling af seniorpræmien,

om end der ligeledes vil være en grad af tilbageløb herfra. Saldovirkningen er givet

ved

ΔSaldo

= (��

��

− ��

��

+ 0,23 ∗ ��ø��) ∗ Δ��æ��

��>1.560,��

− (1 − 0,23) ∗ ��æ��

��

∗ ��

��

hvor

��

angiver skattebetalingerne hhv. ved beskæftigelse og ikke-

beskæftigelse, og hvor tilbageløb udgør 23 pct.,

jf. standardantagelser.

Det bemærkes,

at der også regnes skat og tilbageløb af pensionsindbetalinger og ikke-udbetalt

pensionsformue, da de vil blive udbetalt senere hen (og forventeligt inden for en

relativt kort tidshorisont for disse aldersgrupper). Dermed bliver saldovirkningen

lig saldovirkningen i et strukturelt år.

Nye skøn for effekterne af seniorpræmie

Af tabel 3 fremgår effekterne af en forøgelse af seniorpræmien med 10.000 kr.

(2024-niveau) de første tre år efter folkepensionsalderen i forhold til de gældende

De 1.560 løntimer dækker over, at størstedelen forventeligt vil blive ansat til 37 timer om ugen, hvilket er

mere end 1.560 timer årligt. Omvendt vil nogle personer forventeligt opjustere deres alternative arbejdstid

uden præmien med nogle få timer ekstra, således at de lige netop kommer op på 1.560 timer årligt.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 307: Spm. om, hvilke økonomiske og beskæftigelsesmæssige effekter det vil have at udvide seniorpræmieordningen

Side 12 af 12

regler, hvor seniorpræmien i 2024-niveau udgør 46.868 kr., 27.898 kr. og 0 kr. i

hhv. det første, andet og tredje år efter folkepensionsalderen.

Tabel 3

Skøn for forhøjelse af seniorpræmie med 10.000 kr. (2024-niveau) 1.-3. år efter folkepensionsalderen

i forhold til nuværende niveau i alle tre år med virkning fra generation 1958

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

Antal modtagere

1. år

2. år

3. år

11.000

11.100

8.600

11.300

8.600

7.000

11.500

8.800

7.100

11.800

8.900

7.200

Beskæftigelsesvirkning, fuldtidspersoner

1. år

2. år

3. år

Saldovirkning, mio. kr. (2024-niveau)

1. år

2. år

3. år

-70

-60

-80

-60

-40

-80

-60

-40

-90

-60

-50

Anm.: Der er afrundet til nærmeste 100 antal modtagere, nærmeste 10 fuldtidspersoner og nærmeste 10 mio. kr.

Såfremt man ønsker at følge en given årgang, skal tabellen læses diagonalt, da personerne, der var ét år over

folkepensionsalderen i 2025, vil være to år over folkepensionsalderen i 2026. I 2025 vurderes tiltaget at

medføre et merprovenu på ca. 10 mio. kr. Dette skyldes, at optjeningsperioden for årgang 1958, der kan få

udbetalt den forhøjede førsteårsseniorpræmie i 2026, starter i 2025, hvorved der forventeligt vil komme

øgede skatteindtægter allerede i 2025.

A) Antallet af modtagere angiver det samlede antal modtagere efter forhøjelsen og

ikke

ændringen i antallet

af modtagere.

Kilde: Egne beregninger.