BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 306: Spm., om seniorpræmieordningen hvor 30 timers arbejde ugentligt udløser 100 pct. af seniorpræmien

Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

23. maj 2025

Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 306 (Alm. del) af

28. april 2025 stillet efter ønske fra Sólbjørg Jakobsen (LA)

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, hvilke økonomiske og beskæftigelsesmæssige effekter det vil

have at ændre seniorpræmieordningen, så den i stedet baseres på en trappemodel,

hvor 30 timers arbejde ugentligt udløser 100 pct. af seniorpræmien, og eksempel-

vis 15 timers arbejde udløser 50 pct., frem for den nuværende ordning, hvor man

mister hele præmien ved under 30 timers ugentlig beskæftigelse? Vil ministeren i

svaret redegøre for effekten på arbejdsudbuddet, herunder hvor mange seniorer

der forventes at kunne fastholdes i beskæftigelse ved en sådan ændring, samt vur-

dere de offentlige udgifter og eventuelle afledte effekter på skatteindtægterne?

Svar

I 2030 udgør den skattefri seniorpræmie 63.080 kr. (2025-niveau) i det første år ef-

ter folkepensionsalderen og 37.420 kr. i det andet år efter folkepensionsalderen.

Præmien forudsætter beskæftigelse i et omfang på minimum 1.560 arbejdstimer

årligt, svarende til i gennemsnit mindst 30 timer om ugen.

Spørgsmålet fortolkes som, at der spørges til en alternativ opbygning af senior-

præmieordningen, hvor både første- og andetårs-præmien kan optjenes i 30 trin,

således, at der for hver 52 timers beskæftigelse optjenes 2.102,70 kr. i seniorpræ-

mie i det første år efter folkepensionsalderen hhv. 1.247,30 kr. i det andet år efter

folkepensionsalderen.

En sådan trappemodel for seniorpræmien øger antallet af modtagere af seniorpræ-

mien, da den også vil omfatte personer i folkepensionsalderen, der arbejder min-

dre end timekravet i den nuværende ordning. På den baggrund vurderes den be-

tragtede trappemodel at indebære en umiddelbar merudgift på 300 mio. kr. efter

tilbageløb, men før evt. afledt virkning på beskæftigelsen.

Virkningen på strukturel beskæftigelse ved en omlægning til den betragtede trap-

pemodel er sammensat af to modsatrettede virkninger: For det første vil trappe-

modellen medføre, at flere personer vil arbejde for at modtage seniorpræmien,

hvilket isoleret set

øger

strukturel beskæftigelse. For det andet vil trappemodellen

medføre, at der ikke er lige så stærkt et økonomisk incitament til at arbejde mindst

30 timer, hvorfor dem, der reagerer på den ekstensive margin, vil ende med at

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 306: Spm., om seniorpræmieordningen hvor 30 timers arbejde ugentligt udløser 100 pct. af seniorpræmien

Side 2 af 2

arbejde færre timer end de ville med den nuværende model, hvilket isoleret set

sænker

strukturel beskæftigelse.

Samlet set vurderes ændringen til en trappemodel at have en omtrent neutral virk-

ning på den strukturelle beskæftigelse, idet der med betydelig usikkerhed kan

skønnes en reduktion i arbejdsudbuddet, svarende til ca. 10 fuldtidspersoner.

Inklusive den beskedne negative arbejdsudbudsvirkning skønnes en omlægning af

seniorpræmien til en trappemodel at være forbundet med en saldosvækkelse på

310 mio. kr. i 2030,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Virkning i 2030 på offentlig saldo, strukturel beskæftigelse og BNP ved en omlægning

seniorpræmien i både første og andet præmie-år, så der også kan opnås præmie for arbejde på

under 30 timer

Provenu efter

tilbageløb og ad-

færd

2025-niveau, 2030-skattereg-

ler

Omlægning til trappemodel

Mio. kr.

-310

Strukturel

beskæftigelse

Fuldtidspersoner

-10

Virkning af

arbejdsudbud

på BNP

Mio. kr.

Nye modtagere

Personer

9.060

Anm.: Der er afrundet til nærmeste 10 mio. kr. og 10 fuldtidspersoner. Fuldtidspersoner er opgjort med

udgangspunkt i en årlig beskæftigelse på 1.924 timer, svarende til 37 timer pr. uge.

Kilde: Egne beregninger.

Det skønnes, at trappemodellen vil medføre 9.060 flere modtagere af seniorpræ-

mien, hvoraf over 90 pct. er i beskæftigelse efter gældende regler uden at modtage

seniorpræmie.

Det skal til opgørelsen bemærkes, at der er tale om relativt grove skøn for de op-

gjorte adfærdsvirkninger baseret på de eksisterende regneprincipper for seniorpræ-

mien,

jf. dokumentationsnotat om Regneprincipper for de økonomiske konsekvenser ved senior-

præmien, august 2024,

men hvor regneprincipperne er interpoleret til at skønne over

ændringer, der ikke nødvendigvis afspejler det empiriske grundlag for disse prin-

cipper.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister