Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Sigurd Agersnap (SF)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025
–
3062
26. maj 2025
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 28. april 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
303 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sigurd
Agersnap (SF).
Spørgsmål nr. 303:
”Vil
ministeren
–
på baggrund af den nye beskæftigelsesreform
–
oplyse, hvor
mange forsørgere, der tidligere var berettigede til at modtage ressourceforløbs-
ydelse, som fremover i stedet vil modtage den reducerede sygedagpengesats?”
Svar:
Med
Aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen
er det aftalt at udfase jobafkla-
ringsforløbet gradvist, så personer i nye og igangværende sygedagpengeforløb kan
overgå til en reducerede sygedagpengesats, når de ikke længere opfylder betingel-
serne for at modtage sygedagpenge på den almindelige sats. Sygemeldte, som ved
ikrafttrædelsestidspunktet modtager ressourceforløbsydelse under jobafklaringsfor-
løb, fortsætter med at modtage ressourceforløbsydelse indtil udløbet af forløbet.
Det forventes således, at alle dem, der i dag er i jobafklaringsforløb, i stedet kan få
den lave sygedagpengesats, når jobafklaringsforløb er fuldt udfaset. Der var 24.600
fuldtidspersoner i ordningen i 2024. Herudover vil der være ca. 500 personer flere,
der er berettiget til den lave sygedagpengeydelse, fordi private invalidepensioner
ikke modregnes i sygedagpenge. Hertil kommer ca. 1.000 personer, der går fra den
høje til den lave sygedagpengesats, fordi de ved gensygemelding ikke har være
længe nok ude af sygedagpengesystemet og derfor er berettiget til den lave sats.
I 2023/2024 var ca. 35 pct. af de personer, der påbegyndte et jobafklaringsforløb,
forsørgere. Det forventes, at der fremover, når den reducerede sygedagpengesats
træder i kraft, vil være omtrent en tilsvarende andel af forsørgere på den nye syge-
dagpengesats.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen