Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt
3027968_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
23. maj 2025
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 300 (Alm. del) af
28. april 2025 stillet efter ønske fra Sólbjørg Jakobsen (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvilken økonomisk effekt det vil have for dansk økonomi
–
i form af øget BNP, højere skatteindtægter og lavere offentlige udgifter
–
hvis be-
skæftigelsesfrekvensen for 60-74-årige i Danmark er på samme niveau som i Is-
land? Vil ministeren i svaret inkludere beregninger af den estimerede forskel i
skatteindtægter og offentlige udgifter samt
–
hvis muligt
–
den samlede effekt på
BNP samt oversende en tabel og en figur, der illustrerer forskellen mellem den
nuværende danske beskæftigelsesfrekvens for aldersgruppen og den islandske?
Der henvises til rapporten ”Den store seniorsucces på arbejdsmarkedet”, Dansk
Arbejdsgiverforening, december 2024, s. 8, figur 7."
Svar
Det skal indledningsvist bemærkes, at der ikke er anført konkrete initiativer, der
kan underbygge en stigning i beskæftigelsesfrekvensen for de 60-74-årige. Den op-
gørelse, der efterspørges i spørgsmålet, afspejler således en hypotetisk potentialbe-
regning.
Indeværende besvarelse tager udgangspunkt i 2024, som er senest tilgængelige år
med data for beskæftigelsesfrekvensen blandt 60-74-årige for Danmark og Island
som opgjort af Eurostat.
1
Det giver en beskæftigelsesfrekvens på ca. 40 pct. for
danske 60-74-årige og ca. 50 pct. for islandske 60-74-årige,
jf. figur 1.
Forskellen i beskæftigelsesfrekvens på ca. 10 pct.-point svarer til, at der skulle
være 114.000 flere i beskæftigelse blandt de 60-74-årige i Danmark i 2024. Det
skal hertil bemærkes, at der i de af Eurostat opgjorte beskæftigelsesfrekvenser ikke
er taget højde for, hvor meget den enkelte arbejder. I indeværende besvarelse ta-
ges der ikke højde for eventuelle forskelle i arbejdsomfang, hvilket bl.a. skal ses i
sammenhæng med, at sammenligning af arbejdstid på tværs af lande er behæftet
med betydelig usikkerhed,
jf. blandt andet Produktivitetskommissionen.
Valget af 2024 som dataår indebærer, at forskellen i beskæftigelsesfrekvensen mellem Island og Danmark
indsnævres med ca. 4 pct.-point sammenlignet med 2023, som er det år der anvendes i rapporten fra Dansk
Arbejdsgiverforening.
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 300: Spm. om ministeren vil oplyse, hvilken økonomisk effekt det vil have for dansk økonomi – i form af øget BNP, højere skatteindtægter og lavere offentlige udgifter – hvis beskæftigelsesfrekvensen for 60-74-årige i Danmark er på samme niveau som i Island
3027968_0002.png
Side 2 af 3
Figur 1
Beskæftigelsesfrekvens for 60-74-årige i 2024
Pct. af befolkningen
60
50
40
Pct. af befolkningen
60
50
40
30
20
30
20
10
0
Danmark
Island
10
0
Kilde: Eurostat.
En sammenligning af beskæftigelsesfrekvenser skal derudover ses i relation til de
enkelte landes pensionssystemer. I både Danmark og Island er folkepensionsalde-
ren aktuelt 67 år.
2
Der er dog forskelle i reglerne for førtidige tilbagetrækningsord-
ninger, hvor vi i Danmark har efterlønsordningen, tidlig pension og seniorpen-
sion, som alle isoleret set trækker ned i beskæftigelsesfrekvensen for gruppen af
60-74-årige. Andre pensionsregler, herunder fx modregningsregler, også må for-
ventes at have betydning for beskæftigelsesfrekvenser for gruppen af 60-74-årige.
Til brug for opgørelsen af de økonomiske konsekvenser af en hypotetisk forudsat
højere beskæftigelsesfrekvens blandt de 60-74-årige er der beregningsteknisk taget
udgangspunkt i en proportional stigning i beskæftigelsesfrekvensen for hver år-
gang, således at den samlede beskæftigelsesfrekvens for hele aldersgruppen 60-74
år bliver 10 pct.-point højere. Dermed antages stigningen at være størst for de år-
gange med en høj beskæftigelsesfrekvens i udgangspunktet.
Stigningen i beskæftigelsen er beregningsteknisk antaget at bestå af personer, der
arbejder i samme omfang, som de nuværende beskæftigede inden for årgangen.
Der tages derudover udgangspunkt i beskæftigelsessammensætningen i Finansmi-
nisteriets fremskrivning. Det indebærer fx, at over folkepensionsalderen er det pri-
mært andelen af folkepensionsmodtagere med supplerede arbejdsindkomst som
øges. Den øgede beskæftigelse modsvares af en tilsvarende proportional nedgang
blandt de øvrige grupper i eller uden for arbejdsstyrken.
3
I Island er der mulighed for at opnå en højere pensionsydelse, såfremt man forbliver i beskæftigelse efter at
man er fyldt 67 år. Dette beregnes ud fra et aktuarisk princip.
3
Der er således ikke alene forudsat en tilsvarende nedgang blandt de ledige i årgangen, men også et fald i an-
tallet af personer på folkepension (defineret som folkepensionister, der ikke er i beskæftigelse), førtidspen-
sion, seniorpension, efterløn og tidlig pension uden arbejdsindkomst.
2
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 300: Spm. om ministeren vil oplyse, hvilken økonomisk effekt det vil have for dansk økonomi – i form af øget BNP, højere skatteindtægter og lavere offentlige udgifter – hvis beskæftigelsesfrekvensen for 60-74-årige i Danmark er på samme niveau som i Island
3027968_0003.png
Side 3 af 3
Det skal bemærkes, at dette beregningstekniske udgangspunkt for opgørelsen blot
er ét bland flere mulige, og at de opgjorte virkninger afhænger af de valg, der er
truffet.
Under de nævnte beregningstekniske antagelser skønnes den hypotetiske stignin-
gen i beskæftigelsen på 114.000 personer at svare til en beskæftigelsesvirkning på
ca. 93.000 fultidspersoner i 2030
4
,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Illustrativ virkning på offentlige finanser, beskæftigelse og BNP i 2030
Pct. af BNP
Primær offentlig saldo
Primære offentlige udgifter
Primære offentlige indtægter
1,2
-0,1
1,1
1.000 fuldtidspersoner
Strukturel beskæftigelse
93
Mia. kr., 2025-niveau
BNP
117
Anm.: Der er afrundet til nærmeste 0,1 pct. af BNP, hele 1.000 fuldtidspersoner og hele mia. kr. Det er lagt til
grund for virkningen på de primære offentlige udgifter, at beskæftigede folkepensionister ikke modregnes i
deres folkepension.
Kilde:
Opdateret mellemfristet forløb
–
februar 2025
og egne beregninger.
Den højere beskæftigelse blandt de 60-74-årige afspejler sig i en stigning i de of-
fentlige indtægter i form af højere provenu fra skatter og afgifter samt i et fald i de
offentlige udgifter til indkomstoverførsler. Samlet set kan der opgøres virkning på
den primære offentlige saldo på ca. 1,6 pct. af BNP, svarende til ca. 49 mia. kr.
(2025-niveau). BNP skønnes at være ca. 117 mia. kr. (2025-niveau) højere i scena-
riet med 10 pct.-point højere beskæftigelsesfrekvens blandt de 60-74-årige.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
2030 er valgt til svaret, da det er sidste år inden for den finanspolitiske planlægningshorisont, og at alle kon-
junkturgab er normaliserede.
4