Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt
3029678_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025 - 2514
26. maj 2025
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 28. april 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
297 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 297:
”Hvordan
forholder ministeren sig til, at private pensionsudbetalinger i 2050 for-
ventes at udgøre over 40 pct. af den samlede pensionsindkomst
og at folkepensio-
nens andel tilsvarende falder
og hvad betyder det for den politiske prioritering af
fremtidens pensionister?”
Svar:
Jeg ser det som et sundt tegn, at danskerne i stigende grad sparer op til egen fremti-
dig pension. Pensionssystemet er sammensat af både opsparingsbaserede og skatte-
finansierede pensionsordninger. Kombinationen sikrer, at alle pensionister
uanset
opsparing og tidligere arbejdsmarkedstilknytning
har en grundlæggende økono-
misk tryghed. De opsparingsbaserede pensioner reducerer desuden de fælles udgif-
ter til den skattefinansierede pension, og udskudte skatter aflaster de offentlige fi-
nanser, når pensionerne bliver udbetalt, hvilket er særligt hensigtsmæssigt, når de-
mografien forskydes mod flere ældre i befolkningen.
Samlet set har vi i Danmark et af verdens bedste pensionssystemer, hvor flertallet
af danskerne får opbygget egen pensionsopsparing. Det skyldes blandt andet udvik-
lingen siden Fælleserklæringen i 1987, som lagde grunden for en markant udbre-
delse af arbejdsmarkedspensionerne til størstedelen af det danske arbejdsmarked.
Når det er sagt, vil jeg understrege, at folkepensionen også i fremtiden vil spille en
vigtig rolle for mange pensionister. Fremskrivninger lavet forbindelse med
Kom-
missionen om tilbagetrækning og nedslidning
(2022) peger på, at godt 10 pct. af
pensionisterne i årene efter 2050 vil have så lave pensionsudbetalinger fra egen
pensionsopsparing, at de vil have en personlig tillægsprocent på 100. Tillægspro-
centen beregnes til 100, hvis pensionistens og en eventuel ægtefælle/samlevers ind-
komster er under de laveste fradragsbeløb, og angiver, hvor meget en folkepensio-
nist kan få i tilskud eller tillæg ved siden af pensionen. Det understreger, at folke-
pensionen fortsat er essentiel, også for fremtidens pensionister.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 297: Spm. om hvordan ministeren forholder sig til, at private pensionsudbetalinger i 2050 forventes at udgøre over 40 pct. af den samlede pensionsindkomst
Beskæftigelsesminister
2