BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 294: Spm. om, oversendelse af ministerens talepapir fra samråd 23/4-25, om ministerens holdning til sager, hvor en borger uretmæssigt fastholdes i kontanthjælpssystemet i over et årti

Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

Samråd K og L om førtidspension m.m. den

23. april

DET TALTE ORD GÆLDER

Samrådsspørgsmål K

Hvad er ministerens holdning til sager, hvor en borger uretmæssigt

fastholdes i kontanthjælpssystemet i over et årti, jf. artiklen ”Denis vandt i

retten over Ankestyrelse og Københavns Kommune”, Arbejderen den 21.

februar 2025, og hvordan vil ministeren sikre, at det ikke gentager sig i det

kommende beskæftigelsessystem, hvor kommunerne får større frihed?

Samrådsspørgsmål L

Hvordan vil ministeren sikre, at Ankestyrelsen i fremtiden reelt fungerer

som en uafhængig klageinstans, der kan rette op på kommunernes fejl, i

stedet for at bekræfte dem, som det skete Denis Beglerovics sag.

18. marts 2025

J.nr. 2025 - 1786

CAP

Clara Emilie Philbert

Ida Kirstine Wåhlin Thyboe

Tak til formanden og tak til Victoria Velasquez for

at have indkaldt til dette samråd.

Jeg vil besvare de to spørgsmål samlet.

***

Spørgsmålene handler om noget helt

grundlæggende i vores samfund. Nemlig

borgernes retssikkerhed.

Der bliver henvist konkret til de oplevelser, som

Denis Beglerovic har haft i mødet med

beskæftigelsessystemet.

Det berører mig at læse om de udfordringer og

omstændigheder, der har kendetegnet

Denis’ liv.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 294: Spm. om, oversendelse af ministerens talepapir fra samråd 23/4-25, om ministerens holdning til sager, hvor en borger uretmæssigt fastholdes i kontanthjælpssystemet i over et årti

Borgere skal behandles værdigt, og reglerne må

ikke være så komplekse, at kommuner har svært

ved at administrere dem.

Jeg kan ikke gå ind i den konkrete sag, og jeg er

også blevet gjort opmærksom på, at Ankestyrelsen

har anket byrettens dom.

Jeg vil i stedet forholde mig generelt til

spørgsmålet om borgernes retssikkerhed.

Som borger skal man kunne føle sig tryg i, at man

bliver behandlet i tråd med de regler, som vi har

besluttet på Christiansborg

–

og hvis man ikke

føler at det er tilfældet, så skal der være et

sikkerhedsnet i form af klagemuligheder, som

hjælper til at skabe tryghed om, at der er truffet

den korrekte afgørelse om borgeren.

Når det er sagt, så synes jeg det er vigtigt at

understrege, at borgernes retssikkerhed ikke kun

handler om, at man skal have gode muligheder for

at klage, hvis man mener der er truffet en forkert

afgørelse i ens sag.

Borgernes retssikkerhed er og skal nemlig være et

helt grundlæggende fokus i den kommunale

sagsbehandling. Vi skal så at sige ramme rigtigt i

første hug.

Det har vi allerede sat rammerne for i

kommunerne. Det er særligt reglerne i

retssikkerhedsloven og forvaltningsloven, der

stiller krav til den kommunale sagsbehandling, og

som skal sikre borgernes retssikkerhed.

Reglerne betyder, at kommunen er forpligtet til at

behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som

muligt og give borgerne en helhedsorienteret

vejledning, som tager udgangspunkt i den enkelte.

Reglerne betyder også, at borgerne har ret til at

blive inddraget og medvirke, når kommunen

behandler deres sag.

Derudover er det kommunen, der har ansvaret for,

at borgernes sager er tilstrækkeligt oplyst, inden

kommunen træffer afgørelse, herunder at de

relevante og nødvendige helbredsoplysninger

foreligger.

Disse regler skal alle hjælpe til, at borgeren er

sikret sine rettigheder i mødet med kommunen. Og

kommunerne er forpligtet til altid at leve op til

reglerne, når de behandler sager på

beskæftigelsesområdet.

I nogle kommuner er der tilmed ansat

borgerrådgivere, som vil kunne føre tilsyn med

kommunens administration, inden for de rammer,

som kommunalbestyrelsen har fastsat, herunder

om kommunen overholder de

retssikkerhedsmæssige regler.

Det er derfor min klare forventning, at

kommunerne overholder den lovgivning, som de

er sat til at administrere.

Det er dog ikke nogen garanti for, at der ikke kan

opstå tvivl eller uenighed om en sag. Det er sagen,

som spørger henviser til, jo et klart eksempel på.

Hvis man som borger mener, at kommunen har

truffet en fejlagtig afgørelse i ens sag, så har man

ret til at klage.

Og hvis kommunen ikke vil give borgeren fuldt

medhold i en klage, så er det Ankestyrelsen, som

skal behandle klagen.

Ankestyrelsen er en uafhængig klagemyndighed.

I kommunale sager tager Ankestyrelsen blandt

andet stilling til, om kommunen har brugt de

rigtige regler, og om reglerne er anvendt korrekt.

Ankestyrelsen tager også stilling til, om

kommunen har indhentet de relevante oplysninger,

taget relevante og saglige hensyn, og om

sagsbehandlingsreglerne er overholdt.

De afgørelser, som Ankestyrelsen træffer, skal

kommunen efterleve.

Hvis man som borger mener, at Ankestyrelsens

afgørelse er forkert, har man også mulighed for at

få prøvet sin sag ved domstolene og lægge sag an

over afgørelsen, som det er tilfældet i den sag,

spørger henviser til.

Der er derved flere klageinstanser, som hjælper til

at sikre borgerens retssikkerhed, hvis der er

mistanke om, at der er sket fejl i sagen.

Det kan til tider virke som et komplekst virvar af

instanser og bureaukratiske lag. Men det er netop

muligheden for, at uafhængige øjne kan se med på

ens sag, som giver ekstra tryghed for borgeren.

Det er vigtigt, at vi skelner mellem, om en

kommune begår fejl i sagsbehandlingen, eller om

kommunen helt bevidst handler i strid med

reglerne og begår ulovlig sagsbehandling.

Mit klare udgangspunkt er, at kommunerne

–

selvfølgelig også Ankestyrelsen

–

overholder den

lovgivning, som de er sat til at administrere.

Hvis en domstol kommer frem til en anden

afgørelse end kommunen og Ankestyrelsen, kan

man ikke konkludere, at der har været tale om

ulovlig sagsbehandling.

Der kan også være faglig uenighed om, hvordan en

sag skal vurderes, eller hvordan reglerne skal

fortolkes. Derfor har Ankestyrelsen også mulighed

for at anke en byretsdom eller en landsretsdom,

som de har gjort i Denis’ sag.

Det kan eksempelvis være i de tilfælde, hvor

Ankestyrelsen vurderer, at dommen strider mod

lovgivningen og gældende praksis.

Spørgeren spørger også ind til, hvordan vi sikrer

borgernes retssikkerhed i det nye

beskæftigelsessystem. Det spørgsmål er jeg rigtig

glad for, at spørgeren rejser.

For helt grundlæggende handler retssikkerhed jo

også om, hvor komplekse reglerne er, som

kommunerne skal administrere. Og det ansvar

ligger hos os politikere.

Hver gang Christiansborg har ville løse et

problem, har vi fyldt på med nye regler, som øger

kompleksiteten

–

og dermed risikoen for, at der

bliver begået fejl i sagsbehandlingen.

Jeg er derfor glad for, at vi i oktober 2023 indgik

en aftale, der skaber et mere gennemskueligt og

enkelt kontanthjælpssystem. Og at vi med en aftale

fra maj 2024 afskaffede den skærpede

rådighedssanktion, som kommunerne har haft

store udfordringer med at administrere.

Nu fortsætter vi arbejdet med

beskæftigelsesreformen, som der også henvises til

i samrådsspørgsmål K.

Vi har netop indgået den største forenkling af

beskæftigelsesindsatsen nogensinde.

Med reformen giver vi sagsbehandlerne frihed til

at hjælpe borgerne i arbejde.

Vi fjerner en lang række proceskrav, så

kommunerne kan tilrettelægge indsatsen ud fra,

hvad den enkelte har brug for.

Samtidig fjerner vi som udgangspunkt sanktioner

for borgere længere væk fra arbejdsmarkedet og

giver bedre mulighed for, at den enkelte borger

kan få pause fra indsatsen, hvis det er dét, der er

behov for.

Vi bygger også oven på afklaringen, som blev

indført med kontanthjælpsreformen.

Vi udvider og fremrykker afklaringen, så alle

borgere længere fra arbejdsmarkedet bliver

omfattet af en årlig afklaring allerede efter et år i

beskæftigelsessystemet.

Det har vi gjort for at understøtte, at de borgere,

som er længst fra arbejdsmarkedet, får den rette

indsats og ydelse, og at kommunerne sikrer fokus

på fremdrift i disse sager.

Vi kommer til at holde øje med, om reformen

kommer til at virke efter hensigten, og at den ikke

får utilsigtede virkninger for udsatte borgere. Vi

har som led i aftalen afsat 25 mio. kr. til at følge

op på og evaluere initiativer i

beskæftigelsesreformen.

***

Her til slut vil jeg kort samle op.

Det er min forventning, at kommuner og

Ankestyrelsen overholder den lovgivning, de er sat

til at administrere.

Fra Christiansborg har vi igangsat et stort og

vigtigt arbejde med at forenkle reglerne, som

gerne skal betyde, at kommunerne får nemmere

ved at administrere dem. Til gavn for borgerne og

for retssikkerheden.

Tak for ordet.