BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 293: Spm., om hvor mange unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse og uden for arbejdsmarkedet, der - sammenlignet med i dag - i fremtiden ikke vil kunne modtage SU til at påbegynde en ungdomsuddannelse, herunder en erhvervsuddannelse, som følge af, at reglerne om uddannelsespålæg, herunder dispensationsreglen for at kunne modtage SU til mere end fem påbegyndte ungdomsuddannelser, bortfalder

Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Beskæftigelsesudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

I brev af 14. april 2025 har udvalget efter ønske fra Sigurd Agersnap (SF) stillet

mig følgende spørgsmål:

Alm. del spørgsmål 293

Vil ministeren oplyse, hvor mange unge under 30 år uden en

erhvervskompetencegivende uddannelse og uden for arbejdsmarkedet, der -

sammenlignet med i dag - i fremtiden ikke vil kunne modtage SU til at

påbegynde en ungdomsuddannelse, herunder en erhvervsuddannelse, som

følge af, at reglerne om uddannelsespålæg, herunder dispensationsreglen for

at kunne modtage SU til mere end fem påbegyndte ungdomsuddannelser,

bortfalder, og vil ministeren i forlængelse heraf oplyse, hvilket

forsørgelsesgrundlag denne gruppe alternativt vil have?

Svar

Uddannelses- og Forskningsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet bi-

drag fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, der oplyser følgende:

”I

2024 var der ca. 200 uddannelsessøgende, der på baggrund af et uddannelses-

pålæg modtog SU til en ungdomsuddannelse, selvom de tidligere havde påbe-

gyndt fem ungdomsuddannelser med SU.”

Jeg kan henholde mig til Uddannelses- og Forskningsstyrelsens svar.

For så vidt angår den anden del af spørgsmålet, er det efter gældende SU-regler

ikke muligt at få SU til mere end fem påbegyndte ungdomsuddannelser, med min-

dre den uddannelsessøgende har fået et uddannelsespålæg. Med afskaffelsen af

uddannelsespålægget vil der ikke længere være mulighed for at kunne modtage

SU til mere end fem påbegyndte ungdomsuddannelser.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har i forlængelse heraf indhentet bidrag fra

Beskæftigelsesministeriet, der oplyser følgende:

"Med den politiske aftale om en reform af beskæftigelsesindsatsen er der enighed

om et individuelt fokus i beskæftigelsesindsatsen for unge. For nogle unge er ud-

dannelse vejen frem, mens det for andre er beskæftigelse. Alt for mange unge

med uddannelsespålæg har vist sig at falde fra uddannelsen, og Rigsrevisionen

19. maj 2025

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Bredgade 40-42

1260 København K

Tel. 3392 9700

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Ref.-nr.

563651

Side 1/2

BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 293: Spm., om hvor mange unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse og uden for arbejdsmarkedet, der - sammenlignet med i dag - i fremtiden ikke vil kunne modtage SU til at påbegynde en ungdomsuddannelse, herunder en erhvervsuddannelse, som følge af, at reglerne om uddannelsespålæg, herunder dispensationsreglen for at kunne modtage SU til mere end fem påbegyndte ungdomsuddannelser, bortfalder

konkluderede i en undersøgelse fra 2020, at det kun er 15 pct. af udsatte unge,

som gennemfører en uddannelse med et uddannelsespålæg. Unge i målgruppen

skal derfor ikke længere mødes med et entydigt fokus på, at uddannelse er den

eneste vej frem, og derfor afskaffes uddannelsespålægget.

Unge skal i stedet have en individuel indsats, der bedst muligt hjælper den enkelte

videre. Det kan fx være hjælp til at finde et job eller etablere en uddannelsesaftale

med en arbejdsgiver. Parallelt med beskæftigelsesreformen har en bred kreds af

partier været med i aftalen om Ungeløftet, som med en investering på 1,3 mia. kr.

skal bidrage med konkrete jobåbninger, så flere unge får erfaring med at bidrage

på en arbejdsplads, have kolleger og tjene egne penge. Der etableres IPS (Indivi-

duel Planlagt job med Støtte) til unge med psykiske udfordringer og den hånd-

holdte indsats 'Flere unge skal med', hvor den unge får hjælp til at komme ind i ar-

bejdsfællesskabet eller i gang med en uddannelse. Som led i aftale om en be-

skæftigelsesreform afsættes der yderligere 100 mio. kr. årligt i 2026-2035 og 150

mio. kr. årligt i 2036 og frem til at investere i at styrke udbredelsen af de kom-

mende initiativer IPS og

’Flere

unge skal med’ i Ungeløftet. På den måde investe-

rer vi i de kommende år i de unges fremtid for at hjælpe flere med at realisere de-

res potentiale på en arbejdsplads, på en uddannelse eller i andre fællesskaber,

hvor de kan vokse og blomstre. Såfremt nogle unge hverken kommer i uddan-

nelse eller job som følge af den nye indsats, vil de som nederste sikkerhedsnet

kunne modtage kontanthjælp, såfremt de opfylder betingelserne herfor."

Jeg kan henholde mig til Beskæftigelsesministeriets svar.

Med venlig hilsen

Christina Egelund

Side 2/2