Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt
3023708_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
19. maj 2025
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 292 (Alm. del) af
14. april 2025
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse virkningen på den offentlige saldo, den strukturelle beskæfti-
gelse og det samlede niveau af indkomstoverførsler ved en fastholdelse af folke-
pensionsalderen på hhv. 67, 68, 69 og 70 år sammenlignet med den nuværende in-
deksering af folkepensionsalderen for årene 2030, 2035, 2040, 2050 og 2060? Mi-
nisteren bedes ligeledes oplyse effekten på den finanspolitiske holdbarhed ved en
fastholdelse af folkepensionsalderen på hhv. 67, 68, 69 og 70 år.
Svar
Finanspolitikken i Danmark tilrettelægges inden for et mål om finanspolitisk hold-
barhed og et balancekrav for den strukturelle saldo i 2030 på -�½ pct. af BNP. At
finanspolitikken er holdbar betyder, at den førte og besluttede finanspolitik kan
videreføres efter planlægningshorisonten, givet en række beregningstekniske for-
udsætninger, uden at det fører til en ubegrænset stigning i den offentlige sektors
gæld som andel af BNP. Den finanspolitiske holdbarhedsindikator (HBI) er be-
regnet til 1,2 pct. af BNP givet de beregningstekniske forudsætninger.
Niveauet på holdbarhedsindikatoren angiver, hvor meget finanspolitikken kan en-
ten lempes eller skal konsolideres, for at finanspolitikken er netop holdbar.
Beregningerne i indeværende svar er baseret på Finansministeriets seneste mel-
lemfristede fremskrivning
Opdateret 2030-forløb
–
februar 2025.
Folkepensionsalde-
ren i Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger følger de lovfastsatte prin-
cipper for regulering af folkepensionsalderen, som blev aftalt med
Velfærdsaftalen
(2006).
Den forventede udviklingen i folkepensionsalderen efter disse principper
samt ved de alternative scenarier nævnt i spørgsmålet er vist i figur 1. Det bemær-
kes, at forhøjelsen af folkepensionsalderen til 68 år i 2030 og 69 år i 2035 er vedta-
get ved lov.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 292: Spm. om effekten på den finanspolitiske holdbarhed ved en fastholdelse af folkepensionsalderen på hhv. 67, 68, 69 og 70 år
3023708_0002.png
Side 2 af 4
Figur 1
Folkepensionsalder
Alder
85
Alder
85
80
80
75
75
70
70
65
65
60
60
55
2020
2030
2040
2050
2060
2070
2080
Fastholdt fp-alder 68 år
2090
2100
Fastholdt fp-alder 69 år
2110
2120
55
2130
Opdateret 2030-forløb - februar 2025
Fastholdt fp-alder 67 år
Fastholdt fp-alder 70 år
Kilde: DREAM, Danmarks Statistik og egne beregninger.
Alle de skitserede alternative forløb vurderes at være uholdbare, da den opgjorte
virkning på den finanspolitiske holdbarhedsindikator (HBI) er negativ i hver af de
fire alternative scenarier,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Finanspolitisk holdbarhedsindikator
Pct. af BNP
Opdateret mellemfristet forløb - februar 2025
Fastholdt folkepensionsalder på 70 år fra 2040 og frem
Fastholdt folkepensionsalder på 69 år fra 2035 og frem
Fastholdt folkepensionsalder på 68 år fra 2030 og frem
Fastholdt folkepensionsalder på 67 år fra 2025 og frem
1,2
-1,2
-1,6
-2,1
-2,6
Mia. kr.
(2025-niveau)
36
-36
-50
-65
-79
Anm.: Der er afrundet til nærmeste 0,1 pct. af BNP og til nærmeste hele mia. kr.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Det fremgår af opgørelsen, at en fastholdt folkepensionsalder på 70 år vurderes at
reducere holdbarhedsindikatoren med 72 mia. kr. (2025-niveau) og at indebære et
årligt konsolideringsbehov på 36 mia. kr. (2025-niveau), for at finanspolitikken er
netop holdbar.
Skøn for strukturel saldo, beskæftigelse og offentlige udgifter til indkomstover-
førsler i udvalgte år i finansministeriets seneste mellemfristede fremskrivning
fremgår af tabel 2. Den strukturelle saldo stiger i det beregningstekniske forløb til
2,0 pct. af BNP i 2060, mens beskæftigelsen stiger med ca. 190.000 fuldtidsperso-
ner fra 2030 til 2060 og udgifterne til indkomstoverførsler falder fra 15 pct. af
BNP til 12,8 pct. af BNP over samme periode,
jf. tabel 2.
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 292: Spm. om effekten på den finanspolitiske holdbarhed ved en fastholdelse af folkepensionsalderen på hhv. 67, 68, 69 og 70 år
3023708_0003.png
Side 3 af 4
Tabel 2
Strukturel saldo, beskæftigelse og indkomstoverførsler i
Opdateret mellemfristet forløb
–
februar
2025
2030
Strukturel saldo, pct. af BNP
Beskæftigelse, 1.000 fuldtidspersoner
Indkomstoverførsler, pct. af BNP
-0,5
2.662
15,0
2035
-0,8
2.665
15,1
2040
-0,9
2.686
14,8
2050
0,1
2.754
13,9
2060
2,0
2.852
12,8
Anm.: Den strukturelle saldo og indkomstoverførsler er afrundet til nærmeste 0,1 pct. af BNP. Virkningen på
beskætigelse er afrundet til nærmeste hele 1.000 fuldtidspersoner. Indkomstoverførsler er opgjort som i
nationalregnskabet før skat.
Kilde:
Opdateret mellemfristet forløb
–
februar 2025
og egne beregninger.
Fastholdes folkepensionsalderen på 70 år i alle år efter 2040 reduceres beskæftigel-
sen med ca. 80.000 fuldtidspersoner i 2060, mens de samlede udgifter til ind-
komstoverførsler forøges med 0,9 pct. af BNP i 2060. Begge dele trækker i retning
af en svækkelse af den strukturelle offentlige saldo, som samlet set skønnes svæk-
ket med 1,2 pct. af BNP, således at den strukturelle saldo udgør 0,8 pct. af BNP i
2060,
jf. tabel 3.
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 292: Spm. om effekten på den finanspolitiske holdbarhed ved en fastholdelse af folkepensionsalderen på hhv. 67, 68, 69 og 70 år
3023708_0004.png
Side 4 af 4
Tabel 3
Vikning på offentlige finanser, beskæftigelse og indkomstoverførsler af en fastholdelse af
folkepensionsalderen (ændring relativt til grundforløb)
Fastholdt folkepensionsalder 70 år
2030
Strukturel saldo, pct. af BNP
Strukturel beskæftigelse, 1.000 fuldtidspersoner
Indkomstoverførsler, pct. af BNP
0,0
0
0,0
2035
0,0
0
0,0
2040
0,0
-2
0,0
2050
-0,4
-34
0,4
2060
-1,2
-80
0,9
Fastholdt folkepensionsalder 69 år
2030
Strukturel saldo, pct. af BNP
Strukturel beskæftigelse, 1.000 fuldtidspersoner
Indkomstoverførsler, pct. af BNP
0,0
0
0,0
2035
0,0
-1
0,0
2040
-0,2
-20
0,2
2050
-0,8
-56
0,7
2060
-1,9
-109
1,2
Fastholdt folkepensionsalder 68 år
2030
Strukturel saldo, pct. af BNP
Strukturel beskæftigelse, 1.000 fuldtidspersoner
Indkomstoverførsler, pct. af BNP
0,0
-1
0,0
2035
-0,2
-20
0,3
2040
-0,6
-45
0,6
2050
-1,4
-78
0,9
2060
-2,8
-138
1,6
Fastholdt folkepensionsalder 67 år
2030
Strukturel saldo, pct. af BNP
Strukturel beskæftigelse, 1.000 fuldtidspersoner
Indkomstoverførsler, pct. af BNP
-0,2
-17
0,2
2035
-0,6
-43
0,6
2040
-1,1
-69
0,9
2050
-2,0
-101
1,2
2060
-3,8
-166
2,0
Anm.: Virkningen på den strukturelle saldo og indkomstoverførsler er afrundet til nærmeste 0,1 pct. af BNP.
Virkningen på beskætigelse hele 1.000 fuldtidspersoner. Indkomstoverførsler er opgjort som i
nationalregnskabet før skat. Tabellen angiver den marginale virkning i forhold til grundforløbet.
Kilde:
Opdateret mellemfristet forløb
–
februar 2025
og egne beregninger.
Finanspolitikken tilrettelægges inden for et mellemfristet mål om et underskud på
den strukturelle offentlige saldo på 0,5 pct. af BNP i 2030,
jf. tidligere.
Forløbet
med en fastholdt pensionsalder på 67 år fra 2030 og frem indebærer, at finanspoli-
tikken vil skulle konsolideres med 0,2 pct. af BNP i 2030 for at opfylde det mel-
lemfristede mål for saldoen i 2030. I tabel 3 er forløbet vist uden den påkrævede
modgående konsolidering (reduktion af råderummet), dvs. vist med et strukturelt
underskud på 0,7 pct. af BNP i 2030.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister