Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt
3023085_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Victoria Velasquez (EL)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
16. maj 2025
J.nr. 2025-6710
2025-2314
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 11. april 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
291 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 291:
”Ifølge
tal fra jobindsats.dk får næsten halvdelen af alle kvinder, der søger tidlig
pension, afslag, mens det kun er ¼ af de mandlige ansøgere, der får afslag. Vil mi-
nisteren redegøre for, hvor mange af dem, der har fået helt eller delvist afslag på
tidlig pension, der har benyttet sig af børnepasnings-, uddannelses- og sabbatorlov,
og hvilken betydning det ville have haft, hvis disse orlovsordninger talte med i an-
ciennitetsoptjeningen, hvilken betydning det vil kunne forventes at få i de kom-
mende år for afslag, og hvilken uddannelsesmæssig/faglig baggrund, de berørte
personer har?”
Svar:
Indledningsvist vil jeg henvise til min besvarelse af BEU (alm. del) spørgsmål nr.
289 (samling 2024- 25).
Derudover kan jeg oplyse, at det er Udbetaling Danmark, der tilkender, beregner
og udbetaler tidlig pension. Jeg har derfor indhentet følgende bidrag fra Udbetaling
Danmark:
”Indledningsvis kan det bemærkes, at det ikke er muligt for Udbetaling Danmark at
fremskaffe data, som kan belyse, hvorfor flere mænd end kvinder får tildelt tidlig
pension.
Udbetaling Danmark indhenter kun oplysninger, der er relevante og nødvendige for
sagsbehandlingen baseret på gældende regler. Dette skyldes både princippet om da-
taminimering og manglende hjemmel til at behandle oplysninger, der ikke er nød-
vendige for sagsbehandlingen. Derfor har Udbetaling Danmark ikke oplysninger
om ikke anciennitetsgivende orlovstyper og om ansøgernes uddannelsesmæs-
sige/erhvervsmæssige baggrund, selvom sidstnævnte måske kunne udledes ved en
mere kompleks analyse. Det er dog uafklaret om en sådan analyse kan foretages in-
den for Udbetaling Danmarks behandlingshjemler.
BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 291: Spm. om, hvilken betydning det ville have haft, hvis disse orlovsordninger talte med i anciennitetsoptjeningen, hvilken betydning det vil kunne forventes at få i de kommende år for afslag, og hvilken uddannelsesmæssig/faglig baggrund, de berørte personer har
3023085_0002.png
Af disse årsager kan det ikke udledes af Udbetaling Danmarks data, hvor mange af
dem, der har fået helt eller delvist afslag på tidlig pension, der har afholdt de
nævnte orlovstyper. Det kan heller ikke vurderes, hvilken effekt det ville have haft,
hvis disse
orlovstyper havde været anciennitetsgivende.”
En opgørelse baseret på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings database
DREAM viser, at 19.700 personer, som har benyttet sig af børnepasnings-, uddan-
nelses- og sabbatorlov i perioden fra juli 1993 og frem, har fået helt eller delvist af-
slag på tidlig pension i perioden 2021 til 2024. Dette svarer til ca. en fjerdedel af de
personer, der har fået helt eller delvist afslag på tidlig pension. Kvinder udgør 83
pct. af gruppen. Da registreringerne af orlovsordningerne er af ældre dato, er opgø-
relsen behæftet med en vis usikkerhed.
Det bemærkes, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ikke har adgang til
data, hvor den samlede optjeningsanciennitet af tidlig pension er opgjort på de en-
kelte år. Dermed har styrelsen ikke adgang til at estimere, hvorvidt perioder på de
pågældende orlovsordninger ville kunne have talt med i borgerens anciennitet til
beregningen af ret til tidlig pension, såfremt disse orlovsordninger lovmæssigt
skulle have talt med i den samlede optjeningsanciennitet.
For så vidt angår spørgsmålet om uddannelsesmæssig/faglig baggrund, viser tabel
1 den højest fuldførte uddannelse for hhv. mænd og kvinder, der har fået helt eller
delvist afslag på ansøgning om tidlig pension i perioden 2021 til 2024 og har be-
nyttet sig af børnepasnings-, uddannelses- og sabbatorlov.
Tabel 1
Personer, der har fået helt eller delvist afslag på ret til tidlig pension i perioden 2021 til 2024 og som har
været omfattet af børnepasnings-, uddannelses- og sabbatorlov i optjeningsperioden fordelt på højest
fuldførte uddannelse og køn
Kvinder
Mænd
Personer
Helt eller delvist afslag
16.400
Pct.
Ufaglært
Faglært
KVU
MVU
LVU
I alt
17
51
5
26
2
100
24
46
13
15
2
100
3.200
Anm.: Forskellen på antallet af personer i tabel 1 og de 19.700 personer, der har fået hele eller delvist afslag på
ret til tidlig pension og som har været på orlov, omfatter personer, hvor højest fuldførte uddannelse er
uoplyst.
Kilde: Data fra Udbetaling Danmark om ansøgere af tidlig pension, højest fuldførte uddannelse, DREAM og
egne beregninger.
Tabellen viser, at det særligt er faglærte kvinder og kvinder med en mellemlang ud-
dannelse, der har benyttet sig af børnepasnings-, uddannelses- og sabbatorlov.
Aftalepartierne bag tidlig pension var enige om, at modellen skulle afspejle det ar-
bejdsmarked, der var engang. Det er en objektiv ordning målrettet personer, der er
2
BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 291: Spm. om, hvilken betydning det ville have haft, hvis disse orlovsordninger talte med i anciennitetsoptjeningen, hvilken betydning det vil kunne forventes at få i de kommende år for afslag, og hvilken uddannelsesmæssig/faglig baggrund, de berørte personer har
startet på arbejdsmarkedet som helt unge, og som ofte har haft hårde jobs. Samti-
digt har aftalepartierne ønsket at understøtte reel lige adgang til tidlig pension for
kvinder og mænd. Derfor medregnes perioder med barsel til anciennitet, og der er
også ret til deltidskorrektion, der giver personer, der har arbejdet på nedsat tid,
mere anciennitet. Det kommer særligt kvinder til gavn, som historisk set har taget
de længste perioder med barsel og også i højere grad end mænd er deltidsbeskæfti-
gede. På den måde bliver man ikke afskåret fra tidlig pension, hvis man fx har haft
barsel med barselsdagpenge.
Derimod medregnes der som udgangspunkt ikke perioder, hvor personer i en peri-
ode har trukket sig fra arbejdsmarkedet. Det er fx perioder med en af de orlovsord-
ninger, der var i 90’erne og nullerne –
det vil sige orlov til sabbat, uddannelse og
børnepasning, hvor personen har fået udbetalt en orlovsydelse.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
3