Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt
3018334_0001.png
Folketinget
Beskæftigelsesudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
9. maj 2025
Strafferetskontoret
Mikkel
August
Buchwald
2025-04687
3709797
von
Besvarelse af spørgsmål nr. 286 (Alm. del) fra Folketingets
Beskæftigelsesudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 286 (Alm. del), som
Folketingets Beskæftigelsesudvalg har stillet til justitsministeren den 4.
april 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria Velasquez (EL).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/5
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvilken straf og hvilke bestemmelser i lovgivningen det norske eksempel i artiklen Daglig leder må i fengsel etter grovt lønnstyveri, frifagbevegelse.no, den 17. februar 2025, ville være dækket af, og hvilken strafudmåling der ville have været mulig i henhold til dansk ret
Spørgsmål nr. 286 (Alm. del) fra Folketingets Beskæftigelsesudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvilken straf og hvilke
bestemmelser i lovgivningen det norske eksempel i artiklen
”Daglig leder må i fengsel etter grovt lønnstyveri”,
frifagbevegelse.no, den 17. februar 2025, ville være dækket af,
og hvilken strafudmåling der ville have været mulig i henhold
til dansk ret?”
Svar
:
1.
Justitsministeriet har til brug for den del af besvarelsen, der vedrører den
norske lovgivning, alene taget udgangspunkt i den norske lov nr. 59 af 11.
juni 2021 om ”endringer i arbeidsmiljøloven mv. (tiltak for å bekjempe
arbeidslivskriminalitet)” og forarbejderne hertil. Det bemærkes, at
Justitsministeriet ikke kan udtale sig om den nærmere forståelse af norsk ret,
da dette ville kræve inddragelse af de norske myndigheder.
Ved den førnævnte lov blev §§ 395 og 396 tilføjet til den norske straffelov.
Det følger af den norske straffelovs § 395, der har overskriften
”Lønnstyveri”, at
”[d]en som utilbørlig og med forsett om en uberettiget vinning
for seg selv eller andre misligholder plikt til å yte lønn,
feriepenger eller annen godtgjøring som arbeidstaker har rett til
etter avtale eller bestemmelse i lov eller forskrift, straffes med
bot eller fengsel inntil 2 år.”
Den norske straffelovs § 396, der har overskriften ”Grovt lønnstyveri”,
fastsætter, at
”[g]rovt lønnstyveri straffes med bot eller fengsel inntil 6 år.
Ved avgjørelsen av om tyveriet er grovt, skal det særlig legges
vekt på om overtredelsen gjelder en betydelig verdi, har et
systematisk eller organisert preg eller av andre grunner er særlig
krenkende eller samfunnsskadelig.”
Det følger af forarbejderne til bestemmelsen (proposisjon til Stortinget nr.
153 L (2020-2021), side 25), at
”[d]et vil ikke ha betydning hva som er det rettslige grunnlaget
for betalingsforpliktelsen; formuleringen likestiller således
Side 2/5
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvilken straf og hvilke bestemmelser i lovgivningen det norske eksempel i artiklen Daglig leder må i fengsel etter grovt lønnstyveri, frifagbevegelse.no, den 17. februar 2025, ville være dækket af, og hvilken strafudmåling der ville have været mulig i henhold til dansk ret
uttrykkelig lovhjemlede og avtalebaserte forpliktelser. Både
individuell avtale og tariffavtale vil omfattes.”
Kriminaliseringen efter norsk ret omfatter således tilfælde, hvor en person
utilbørligt og med forsæt om en uberettiget vinding for sig selv eller andre
misligholder en pligt til at yde løn, feriepenge eller anden godtgørelse, som
en arbejdstager har ret til efter aftale, lov eller administrativ forskrift.
Overtrædelse kan straffes med bøde elle fængsel indtil 2 år og i grove
tilfælde med bøde eller fængsl indtil 6 år.
Det følger af forarbejderne til loven (proposisjon til Stortinget nr. 153 L
(2020-2021), side 22), at det var Arbeids- og sosialdepartementets
vurdering, at der i norske ret findes
”straffehjemler som etter omstendighetene kan ramme tilfeller
av lønnstyveri. For eksempel vil det, i den utstrekning det i kraft
av allmenngjøringsloven er fastsatt minstelønnssatser i forskrift,
være straffbart for arbeidsgiver å ikke yte den forskriftsfestede
lønnen. Departementet vil imidlertid vise til at
allmenngjøringsforskriftene bare gjelder for visse bransjer.
Likeledes vil straffeloven § 251 om tvang eller § 330 om
utpressing etter omstendighetene kunne ramme tilfeller av
såkalt payback, og straffeloven § 257 om menneskehandel vil
kunne ramme tilfeller der mennesker tvinges til å jobbe for liten
eller ingen lønn. Disse bestemmelsene tar imidlertid først og
fremst sikte på å straffe andre sider ved disse situasjonene,
herunder særlig bruken av tvang, og ikke det
lønnstyveriforslaget tar sikte på ramme; at arbeidsgiver
uberettiget beriker seg av arbeidstakers lønn og annen
godtgjøring. Det å bevise at arbeidstaker har vært utsatt for
tvang kan dessuten være krevende, noe flere høringsinstanser
innen politi og påtalemyndighet bekrefter.
Lønnstyveribestemmelsen
vil
dermed
supplere
de
straffebestemmelser
som
allerede
finnes.
At
en
straffebestemmelse
delvis
overlapper
andre
straffebestemmelser er ikke uvanlig. Det vises videre til at en
viktig motivasjon for forslaget om egen straffebestemmelse for
lønnstyveri, er å skape bedre balanse mellom arbeidsgiver og
arbeidstakers posisjon med hensyn til «tyverisituasjoner». En
straffebestemmelse
som
særlig
tar
sikte
på
lønnstyverisituasjonen vil etter departementes syn bidra til en
bedre balanse mellom hvordan samfunnet behandler
arbeidsgivere som «stjeler» fra sine arbeidstakere og
arbeidstakere som stjeler fra sin arbeidsgiver. Den markerer
samtidig at lønnstyveri er en handling som samfunnet ser
alvorlig på.”
Side 3/5
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvilken straf og hvilke bestemmelser i lovgivningen det norske eksempel i artiklen Daglig leder må i fengsel etter grovt lønnstyveri, frifagbevegelse.no, den 17. februar 2025, ville være dækket af, og hvilken strafudmåling der ville have været mulig i henhold til dansk ret
2.
I dansk ret er der ikke en selvstændig kriminalisering af løntyveri. Det
bemærkes imidlertid, at der – på samme måde, som det ifølge forarbejderne
til den norske lov er tilfældet i Norge – i dansk ret er strafhjemler, der efter
omstændigheder kan ramme tilfælde af løntyveri, sådan som begrebet blev
defineret i den norske lov.
Det følger af den danske straffelovs § 262 b, 1. pkt., at for
menneskeudnyttelse straffes med fængsel indtil 6 år den, der ved udnyttelse
af en anden persons betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder,
manglende indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold
rekrutterer, transporterer, overfører, huser eller efterfølgende modtager
vedkommende til arbejde under åbenlyst urimelige forhold.
Det følger af forarbejderne til bestemmelsen (Folketingstidende 2021-22,
tillæg A, L 111 som fremsat, side 11 og 12), at
”[d]et vil bero på en konkret vurdering i hver enkelt sag, om der
er tale om åbenlyst urimelige forhold. Ved denne vurdering vil
det bl.a. kunne indgå, om og hvor meget personen modtager i
løn for sit arbejde, hvor mange timer personen arbejder, samt
under hvilke forhold personen huses i forbindelse med arbejdet.
I denne vurdering bør det indgå, hvilke forhold der må anses
som almindelige inden for det relevante brancheområde med
udgangspunkt i f.eks. overenskomster for løn, arbejdstid mv.
Såfremt forholdene i væsentlig grad adskiller sig fra, hvad der
må anses for almindelige arbejdsforhold i Danmark, vil der være
en formodning for, at der er tale om åbenlyst urimelige forhold.
Det skal endvidere indgå i vurderingen, om der er et væsentligt
misforhold mellem det udførte arbejde og den løn, kost og logi
mv., som personen modtager herfor. For så vidt angår
lønforhold, vil en aflønning, der udgør 50 pct. eller mindre af
den relevante mindsteløn, som er fastsat i den relevante
brancheoverenskomst, som udgangspunkt i sig selv medføre, at
der foreligger åbenlyst urimelige forhold.”
Det følger desuden af straffelovens § 278, stk. 1, nr. 2, at for underslæb
straffes den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding
fragår modtagelsen af pengelån eller andet lån til eje eller af en ydelse, for
hvilken der skal svares vederlag. Efter omstændighederne vil der f.eks.
kunne straffes for underslæb, hvis en arbejdsgiver med et berigelsesforsæt
fragår sig en arbejdsydelse, som arbejdstageren har leveret.
Side 4/5
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvilken straf og hvilke bestemmelser i lovgivningen det norske eksempel i artiklen Daglig leder må i fengsel etter grovt lønnstyveri, frifagbevegelse.no, den 17. februar 2025, ville være dækket af, og hvilken strafudmåling der ville have været mulig i henhold til dansk ret
Endvidere bemærkes det, at det følger af ferielovens § 46, stk. 1, at
manglende feriebetaling kan straffes med bøde.
Justitsministeriet er ikke bekendt med de nærmere norske erfaringer med
kriminaliseringen af løntyveri.
Beskæftigelsesministeriet har for så vidt angår håndhævelse af
overenskomstbestemmelser i Danmark oplyst følgende:
”I Danmark fastlægges løn- og arbejdsvilkår typisk i kollektive
overenskomster, som alene er forpligtende for overenskomstens
parter. Håndhævelse af overenskomstmæssige vilkår er i
Danmark et anliggende for arbejdsmarkedets parter, så hvis en
arbejdsgiver eksempelvis ikke har betalt overenskomstmæssig
løn, vil sagen kunne føres i det fagretlige system, hvor
arbejdsgiveren vil kunne blive pålagt en bod. Afhængigt af
omstændighederne vil sager om løntyveri således kunne
behandles fagretligt.
Almengørelse af overenskomster – dvs. lovfæstelse af de
pågældende overenskomstmæssige vilkår – anvendes i
modsætning til, hvad tilfældet er i Norge, ikke i Danmark. Der
er således ikke nogen myndighed i Danmark, der kontrollerer og
håndhæver, at eksempelvis bestemmelser om lønvilkår i
overenskomsterne iagttages.”
3.
Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at arbejde i Danmark skal foregå
på ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Det er afgørende, at underbetaling og
udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft, f.eks. gennem løntyveri, ikke bliver
et konkurrenceparameter. Derfor er det også vigtigt med et kontinuerligt
fokus på at styrke indsatsen mod social dumping.
Side 5/5