Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Kim Valentin (V)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025
–
2038
2. maj 2025
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 28. marts 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
273 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kim
Valentin (V).
Spørgsmål nr. 273:
”Vil
ministeren oplyse, hvad den gennemsnitlige økonomiske gevinst er for kom-
munen, når en kontanthjælpsmodtager overgår til beskæftigelse?”
Svar:
Når en kontanthjælpsmodtager overgår til beskæftigelse, vil det samlet set medføre
færre udgifter for det offentlige. Det skyldes primært, at der ikke længere er udgif-
ter til kontanthjælp og aktivering. Desuden vil det offentlige få øgede skatte- og af-
giftsindtægter.
Kommunerne modtager refusion fra staten til at dække dele af omkostningerne,
som er forbundet med udbetaling af ydelser. Det betyder fx, at når en kontant-
hjælpsmodtager overgår til beskæftigelse, så vil besparelsen på udbetalingen af
ydelsen blive delt mellem en kommune og staten. Det bemærkes, at refusionen til
kommunen for en given ydelsesmodtager afhænger af den pågældendes anciennitet
på offentlig forsørgelse. Den økonomiske gevinst for en kommune vil således bl.a.
være den andel af ydelsesudgifterne, som kommunen ikke modtager refusion for.
I nedenstående er det beregnet, hvad en kommune i gennemsnit opnår af gevinst,
hvis en person på kontanthjælp finder beskæftigelse. Gevinsten består af besparel-
ser på ydelses- og aktiveringsudgifterne samt øget kommunalt skatteprovenu fra
lønindkomst. Det bemærkes, at der også vil være en gevinst for staten, bl.a. som
følge af øgede skatteindtægter og afgifter. Beregningen tager udgangspunkt i det
nye kontanthjælpssystem, der træder i kraft den 1. juli 2025, og som bl.a. indebærer
en ny satsstruktur.
På baggrund af ovenstående er det skønnet, at en kommune i gennemsnit har en
økonomisk gevinst på omtrent 150.000 kr. årligt (2025-niveau), når en kontant-
hjælpsmodtager overgår til beskæftigelse.
Beregningen tager ikke højde for konsekvenser for påvirkning af kommunens ud-
ligningsbeløb. Udligningsbeløbet vil afhænge af den konkrete situation, men højere