Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt
3005332_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Kirsten Normann Andersen (SF)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
11. April 2025
J.nr. 2025-27133 / 2025-
1841
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 19. marts 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
259 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten
Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 259:
”Vil ministeren kommentere artiklen ”De fik corona på jobbet –
på trods af varige
mén får kun få erstatning ” bragt på fagbladetfoa.dk den 11. marts og oplyse:
1) hvor mange personer har anmeldt corona-smitte i jobbet som en arbejdsskade,
2) hvor mange personer har fået arbejdsskaden anerkendt og
3) hvor mange personer har fået erstatninger for varige mén som følge af corona?”
Svar:
Lad mig indledningsvist slå fast, at vi skylder en stor tak til alle de, der gik forrest i
en kritisk tid og bl.a. sørgede for, at børnene havde mulighed for at komme i dagin-
stitution, og at sundhedsvæsenet kunne give behandling til dem med behov for det.
Det er vigtigt, at tilskadekomne får den erstatning, de er berettigede til, og at de
hurtigst muligt får afklaring på deres sag.
Jeg har til brug for besvarelse af spørgsmålene indhentet bidrag fra AES. AES op-
lyser følgende:
”Ad
1. AES har oprettet ca. 19.000 sager om arbejdsrelateret Covid-19.
Ad 2. I ca. 11.500 af sagerne er arbejdsskaden blevet anerkendt.
Ad 3. Der er i ca. 2.800 af sagerne tilkendt erstatninger for varigt mén og i ca. 500
af sagerne erstatninger for tab af erhvervsevne.
Tallene er trukket pr. primo marts 2025. Generelt er der afrundet til nærmeste
hundrede. For tallene gælder, at der er tale om antallet af sager og ikke personer.
En person kan godt have flere sager. Vi gør opmærksom på, at tallene ikke kun
omfatter smittede med Covid-19, men også sager opstået i forbindelse med håndte-
ring af Covid-19. Eksempelvis hudeksem som følge af brug af håndsprit.
BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 259: Spm. om kommentar af artiklen De fik corona på jobbet – på trods af varige mén får kun få erstatning
Tallene svarer til, at der i ca. 15 procent af de anmeldte Covid-19-sager er tilkendt
godtgørelse for varigt mén, og at der i ca. 3 procent af de anmeldte Covid-19-sager
er tilkendt erhvervsevnetab.
Herudover er der ca. 200 sager, der afventer stillingtagen til mén, mens der er ca.
600 sager, der afventer stillingtagen til erhvervsevnetab.
Behandlingen af Covid-19 sager har været en ny og stor opgave for AES. Covid-19
var en helt ny sygdom, og AES har derfor skulle opbygge og indhente viden om
sygdommen, før de kunne træffe afgørelse i sagerne. Samtidig skal situationen sta-
bilisere sig i den enkelte sag ift., hvordan senfølgerne udvikler sig, for at AES kan
vurdere, om der er tale om midlertidige eller varige gener.
Jeg er optaget af, at de sidste sager bliver afgjort og afsluttet, og jeg vil følge ud-
viklingen.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2