Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt
3030081_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Carl Andersen (LA)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025 - 2018
27. maj 2025
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 13. marts 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
245 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikke-medlem Carl
Andersen (LA) (MFU).
Spørgsmål nr. 245:
”Vil
ministeren i forlængelse af svar på BEU alm. del
spørgsmål 3 oplyse tallene
i tabel 1, hvor man frasorterer borgere visiteret til en ældre- eller plejebolig samt
botilbud? Svaret bedes opgjort både som oprindeligt, og hvor formuekravet er: i)
gældende for alle om 2 år og ii) gældende for alle nye ansøgere, mens eksisterende
modtagere, der rammes af de nye formuekrav, vil få udfaset deres ydelse over 3
år.”
Svar:
Boligstøtten aftrappes ift. husstandens indkomst, hvori der indgår et formuetillæg,
hvis formuen overstiger fastsatte grænser, som er beskrevet i tidligere svar. For-
muebegrebet i boligstøtteloven er bredere defineret sammenlignet med, hvad der
lægges til grund i nærværende besvarelse. Formue i eksisterende regler omfatter
bl.a. ejendomsværdi, værdipapirer og gæld.
Der gælder desuden særlige regler herun-
der særlige grænser for maksimal boligstøtte, når der er tale om ældreboliger.
I
svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 3 (alm. del) af 28. februar 2025
er
der skønnet over de økonomiske og fordelingsmæssige konsekvenser ved at indføre
en likvid formuegrænse på 99.200 kr. (2024-niveau) for fremtidige boligstøtteansø-
gere. Til nærværende besvarelse efterspørges det, at personer i en ældre- eller ple-
jebolig undtages fra at blive berørte af initiativet, hvis deres likvide formue oversti-
ger 99.200 kr. Det vurderes, at denne undtagelse hovedsageligt berører boligydel-
sesmodtagere.
For så vidt angår botilbud, kan der som udgangspunkt ikke ydes boligstøtte til per-
manente botilbud efter lov om social service, dvs. i plejehjem mv. Der kan fore-
komme enkelte tilfælde, hvor personer bosat i botilbud kan modtage boligstøtte,
dog vurderes dette ikke at have nævneværdige økonomiske eller fordelingsmæssige
konsekvenser. Disse indgår derfor ikke i skønsvurderingen af initiativet.
Der spørges til konsekvenserne ved to forskellige indfasningsmetoder.
BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 245: Spm. om oplysning af tallene i tabel 1, hvor man frasorterer borgere visiteret til en ældre- eller plejebolig samt botilbud
3030081_0002.png
Gældende for alle boligstøttemodtagere om 2 år
Det efterspørges, at initiativet er gældende for alle om to år. Derfor antages det, at
initiativet forventes at få fuld virkning fra 2028, såfremt ændringen blev implemen-
teret i 2026. Det er således forudsat, at boligstøttemodtagere har to år til at indstille
sig på, at boligstøtten bortfalder.
De umiddelbare offentlige mindreudgifter til boligstøtte skønnes at udgøre ca. 4,4
mia. kr. i 2028, svarende til ca. 3,4 mia. kr. efter tilbageløb. Initiativet skønnes at
medføre mindreudgifter svarende til 3,7 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd,
jf. tabel
1.
Det bemærkes, at frasorteringen af personer bosat i en ældre- eller plejebolig
medfører, at omtrent 25.000 helårspersoner undtages fra at blive berørt af initiati-
vet.
Tabel 1
Økonomiske og fordelingsmæssige konsekvenser af en afskaffelse af boligstøtte for alle
boligstøttemodtagere om 2 år med en likvid formue på over 99.200 kr. (2024-niveau) fra 2026
2026
Berørte (Helårspersoner)
Umiddelbare mindreudgifter (mia. kr., 2025-niveau)
Mindreudgifter efter tilbageløb (mia. kr., 2025-niveau)
Mindreudgifter efter tilbageløb og adfærd (mia. kr.,
2025-niveau)
Arbejdsudbudsvirkning (fuldtidspersoner)
Virkning af øget arbejdsudbud på BNP (mia. kr., 2025-
niveau)
Fordelingsvirkning (Gini, pct.-point)
0
0,0
0,0
0,0
0
0,0
0,00
2027
0
0,0
0,0
0,0
0
0,0
0,00
2028
200.900
4,4
3,4
3,7
1.300
1,1
0,20
2029
200.900
4,4
3,4
3,7
1.300
1,1
0,20
Anm.: Den opgjorte arbejdsudbudsvirkning er afrundet til nærmeste 100 fuldtidspersoner. Der er afrundet til
nærmeste 0,1 mia. kr. Berørte omfatter alle personer i boligstøttehusstanden, dvs. både voksne og børn.
De økonomiske konsekvenser baseres på boligsikringsmodtagere og deres likvide formue i 2023. Der er
således ikke taget højde for, hvis den likvide formue ændrer sig over tid. Fordelingsvirkningen er baseret
på en tilsvarende opgørelse i 2022, der er det seneste år med detaljerede oplysninger om befolkningens
disponible indkomster. Den skønnede arbejdsudbudsadfærd er baseret på en opgørelse for en given
måned (december 2022) opregnet til årsniveau. Det er i adfærdsvirkningen lagt til grund, at ændringer i
boligstøtten har samme virkning som en ækvivalent skatteændring.
Kilde: Beregninger på basis af registerdata fra Danmarks Statistik, samt for så vidt angår adfærdsberegninger på
basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.
Den afledte adfærdsvirkning afspejler en forventet positiv arbejdsudbudsvirkning
svarende til 1.300 fuldtidspersoner, når initiativet er fuldt indfaset. Det øgede va-
rige arbejdsudbud vil udover at bidrage til saldovirkningen indebære en stigning i
BNP på omkring 1,1 mia. kr. opgjort i 2025-niveau.
Fra 2028 forventes afskaffelsen af boligstøtte for husstande
som ikke opfylder det
likvide formuekrav
at berøre omkring 227.200 helårspersoner. Fraværet af mulig-
heden for boligstøtte for de berørte husstande indebærer en reduceret disponibel
indkomst i forhold til gældende regler. Da de berørte i gennemsnit har lavere dispo-
nible indkomster end gennemsnittet, trækker en afskaffelse af boligstøtten i retning
af øgede indkomstforskelle. Konkret skønnes en afskaffelse for husstande med en
2
BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 245: Spm. om oplysning af tallene i tabel 1, hvor man frasorterer borgere visiteret til en ældre- eller plejebolig samt botilbud
3030081_0003.png
likvid formue på over 99.200 kr. (2024-niveau) i 2028 at bidrage til en stigning i
indkomstforskellene på 0,20 pct.-point målt ved Gini-koefficienten.
Fremtidige ansøgere og treårig periode for eksisterende modtagere
Det efterspørges, hvad de økonomiske og fordelingsmæssige konsekvenser skøn-
nes at være, såfremt initiativet er gældende for alle nye ansøgere, samt eksisterende
boligstøttemodtagere med en likvid formue på over 99.200 kr. (2024-niveau) vil få
udfaset deres boligstøtte over 3 år. Det vil sige, at initiativet forventes at være fuldt
indfaset fra og med 2028.
For nuværende boligstøttemodtagere er det lagt til grund, at boligstøtten reduceres
med en tredjedel for hvert år,
jf. tabel 2 nedenfor.
For fremtidige boligstøttemodta-
gere er det lagt til grund, at der vil ske en løbende indfasning af initiativet. Den lø-
bende indfasning af initiativet er udarbejdet med udgangspunkt i afgangen blandt
boligstøttemodtagere fra 2014 med en likvid formue over 99.200 kr. (2024-niveau).
Det efterspørges, at eksisterende boligstøttemodtagere skal berøres af initiativet in-
den for de næste tre år af ikrafttrædelsespunktet ved løbende eller fuldkommen af-
trapning af boligstøtte. Det bemærkes, at denne løsning kan være forbundet med
øget administrativ kompleksitet som følge af, at der vil være behov for at system-
understøtte flere forskellige scenarier indtil initiativet er fuldt indfaset. Det er ikke
foretaget en konkret skønsvurdering af de administrative konsekvenser som følge
af boligstøtte for personer med en likvid formue på over 99.200 kr. (2024-niveau).
Ved en afskaffelse af boligstøtte for husstande med en likvid formue på over
99.200 kr. (2024-niveau) skønnes der at være mindreudgifter svarende til 1,4, 2,7
og 3,7 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd i hhv. 2026, 2027 og 2028.
Tabel 2
Økonomiske og fordelingsmæssige konsekvenser af en afskaffelse af boligstøtte for personer
med en likvid formue på over 99.200 kr. (2024-niveau) fra 2026
2026
Berørte (Helårspersoner)
Umiddelbare mindreudgifter (mia. kr., 2025-niveau)
Mindreudgifter efter tilbageløb (mia. kr., 2025-niveau)
Mindreudgifter efter tilbageløb og adfærd (mia. kr.,
2025-niveau)
Arbejdsudbudsvirkning (fuldtidspersoner)
Virkning af øget arbejdsudbud på BNP (mia. kr., 2025-
niveau)
Fordelingsvirkning (Gini, pct.-point)
200.900
1,6
1,3
1,4
500
0,4
0,07
2027
200.900
3,2
2,5
2,7
1.000
0,8
0,15
2028
200.900
4,4
3,4
3,7
1.300
1,1
0,20
2029
200.900
4,4
3,4
3,7
1.300
1,1
0,20
Anm.: Den opgjorte arbejdsudbudsvirkning er afrundet til nærmeste 100 fuldtidspersoner. Der er afrundet til
nærmeste 0,1 mia. kr. Berørte omfatter alle personer i boligstøttehusstanden, dvs. både voksne og børn.
De økonomiske konsekvenser baseres på boligsikringsmodtagere og deres likvide formue i 2023. Der er
således ikke taget højde for, hvis den likvide formue ændrer sig over tid. Fordelingsvirkningen er baseret
på en tilsvarende opgørelse i 2022, der er det seneste år med detaljerede oplysninger om befolkningens
disponible indkomster. Den skønnede arbejdsudbudsadfærd er baseret på en opgørelse for en given
måned (december 2022) opregnet til årsniveau. Det er i adfærdsvirkningen lagt til grund, at ændringer i
3
BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 245: Spm. om oplysning af tallene i tabel 1, hvor man frasorterer borgere visiteret til en ældre- eller plejebolig samt botilbud
boligstøtten har samme virkning som en ækvivalent skatteændring. Eksisterende boligstøttemodtageres
boligstøtte reduceres med 1/3 hvert år.
Kilde: Beregninger på basis af registerdata fra Danmarks Statistik, samt for så vidt angår adfærdsberegninger på
basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.
Den afledte adfærdsvirkning afspejler en forventet positiv arbejdsudbudsvirkning
svarende til 1.300 fuldtidspersoner i 2028. Det øgede arbejdsudbud vil udover at
bidrage til saldovirkningen indebære en stigning i BNP på omkring 1,1 mia. kr. i
2028.
Opgørelsesmetoden for udsøgningen af målgruppen
herunder implementerings-
mæssige præciseringer
og arbejdsudbudsvirkningen er sammenlignelig med,
hvad der er lagt til grund i besvarelsen af
Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr.
379 (alm. del) af 31. januar 2025 (samling 2024-2025).
For en uddybning af ud-
søgningen af målgruppen og arbejdsudbudsvirkningen henvises der til denne be-
svarelse.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
4