Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt
3030062_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Carl Andersen (LA)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025 - 2018
27. maj 2025
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 13. marts 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
244 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikke-medlem Carl
Andersen (LA) (MFU).
Spørgsmål nr. 244:
”Vil
ministeren i forlængelse af svar på BEU alm. del
–
spørgsmål 3 oplyse effek-
ten af at implementere de nye formuekrav på følgende måder: i) gældende for alle
om 2 år, og ii) gældende for alle nye ansøgere, mens eksisterende modtagere, der
rammes af de nye formuekrav, vil få udfaset deres ydelse over 3 år? Svaret bedes
indeholde provenueffekt i de kommende år og varigt, antal berørte borgere (opdelt
på modtagere af boligsikring og boligydelse), samt effekten på arbejdsudbud, GINI
og BNP.”
Svar:
Boligstøtten aftrappes ift. husstandens indkomst, hvori der indgår et formuetillæg,
hvis formuen overstiger fastsatte grænser, som er beskrevet i tidligere svar. For-
muebegrebet i boligstøtteloven er bredere defineret sammenlignet med, hvad der
lægges til grund i nærværende besvarelse. Formue i eksisterende regler omfatter
bl.a. ejendomsværdi, værdipapirer og gæld.
I
svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 3 (alm. del) af 28. februar 2025
er
der skønnet over de økonomiske og fordelingsmæssige konsekvenser ved at indføre
en likvid formuegrænse på 99.200 kr. (2024-niveau) for fremtidige boligstøtteansø-
gere. For fremtidige boligstøttemodtagere er det lagt til grund, at der vil ske en lø-
bende indfasning af initiativet, indtil eksisterende boligstøttemodtagere også er om-
fattet.
Der spørges til konsekvenserne ved to forskellige indfasningsmetoder.
Gældende for alle boligstøttemodtagere om 2 år
Det efterspørges, at initiativet er gældende for alle om to år. Derfor antages det, at
initiativet forventes at få fuld virkning fra 2028, såfremt ændringen blev implemen-
teret i 2026. Det er således forudsat, at boligstøttemodtagere har to år til at indstille
sig på, at boligstøtten bortfalder.
De umiddelbare offentlige mindreudgifter til boligstøtte skønnes at udgøre ca. 1,1
mia. kr. i 2028, svarende til ca. 4,5 mia. kr. efter tilbageløb. Initiativet skønnes at
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 244: Spm. om oplysning af effekten af at implementere de nye formuekrav ift. boligsikring og boligydelse
3030062_0002.png
medføre mindreudgifter svarende til 4,8 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd,
jf. tabel
1.
Tabel 1
Økonomiske og fordelingsmæssige konsekvenser af en afskaffelse af boligstøtte for alle
boligstøttemodtagere om 2 år med en likvid formue på over 99.200 kr. (2024-niveau) fra 2026
2026
Berørte (Helårspersoner)
- Heraf boligsikring (Helårspersoner)
- Heraf boligydelse (Helårspersoner)
Umiddelbare mindreudgifter (mia. kr., 2025-niveau)
Mindreudgifter efter tilbageløb (mia. kr., 2025-niveau)
Mindreudgifter efter tilbageløb og adfærd (mia. kr.,
2025-niveau)
Arbejdsudbudsvirkning (fuldtidspersoner)
Virkning af øget arbejdsudbud på BNP (mia. kr., 2025-
niveau)
Fordelingsvirkning (Gini, pct.-point)
0
0
0
0,0
0,0
0,0
0
0,0
0,00
2027
0
0
0
0,0
0,0
0,0
0
0,0
0,00
2028
227.200
99.700
127.600
5,8
4,5
4,8
1.400
1,1
0,25
2029
227.200
99.700
127.600
5,8
4,5
4,8
1.400
1,1
0,25
Anm.: Den opgjorte arbejdsudbudsvirkning er afrundet til nærmeste 100 fuldtidspersoner. Der er afrundet til
nærmeste 0,1 mia. kr. Berørte omfatter alle personer i boligstøttehusstanden, dvs. både voksne og børn.
De økonomiske konsekvenser baseres på boligsikringsmodtagere og deres likvide formue i 2023. Der er
således ikke taget højde for, hvis den likvide formue ændrer sig over tid. Fordelingsvirkningen er baseret
på en tilsvarende opgørelse i 2022, der er det seneste år med detaljerede oplysninger om befolkningens
disponible indkomster. Den skønnede arbejdsudbudsadfærd er baseret på en opgørelse for en given
måned (december 2022) opregnet til årsniveau. Det er i adfærdsvirkningen lagt til grund, at ændringer i
boligstøtten har samme virkning som en ækvivalent skatteændring.
Kilde: Beregninger på basis af registerdata fra Danmarks Statistik, samt for så vidt angår adfærdsberegninger på
basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.
Den afledte adfærdsvirkning afspejler en forventet positiv arbejdsudbudsvirkning
svarende til 1.400 fuldtidspersoner, når initiativet er fuldt indfaset. Det øgede va-
rige arbejdsudbud vil udover at bidrage til saldovirkningen indebære en stigning i
BNP på omkring 1,1 mia. kr. opgjort i 2025-niveau.
Fra 2028 forventes afskaffelsen af boligstøtte for husstande
–
som ikke opfylder det
likvide formuekrav
–
at berøre omkring 227.200 helårspersoner. Fraværet af mulig-
heden for boligstøtte for de berørte husstande indebærer en reduceret disponibel
indkomst i forhold til gældende regler. Da de berørte i gennemsnit har lavere dispo-
nible indkomster end gennemsnittet, trækker en afskaffelse af boligstøtten i retning
af øgede indkomstforskelle. Konkret skønnes en afskaffelse for husstande med en
likvid formue på over 99.200 kr. (2024-niveau) i 2028 at bidrage til en stigning i
indkomstforskellene på 0,25 pct.-point målt ved Gini-koefficienten.
Fremtidige ansøgere og treårig periode for eksisterende modtagere
Det efterspørges, hvad de økonomiske og fordelingsmæssige konsekvenser skøn-
nes at være, såfremt initiativet er gældende for alle nye ansøgere, samt eksisterende
boligstøttemodtagere med en likvid formue på over 99.200 kr. (2024-niveau) vil få
2
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 244: Spm. om oplysning af effekten af at implementere de nye formuekrav ift. boligsikring og boligydelse
3030062_0003.png
udfaset deres boligstøtte over 3 år. Det vil sige, at initiativet forventes at være fuldt
indfaset fra og med 2028.
For nuværende boligstøttemodtagere er det lagt til grund, at boligstøtten reduceres
med en tredjedel for hvert år,
jf. tabel 2 nedenfor.
For fremtidige boligstøttemodta-
gere er det lagt til grund, at der vil ske en løbende indfasning af initiativet. Den lø-
bende indfasning af initiativet er udarbejdet med udgangspunkt i afgangen blandt
boligstøttemodtagere fra 2014 med en likvid formue over 99.200 kr. (2024-niveau).
Det efterspørges, at eksisterende boligstøttemodtagere skal berøres af initiativet in-
den for de næste tre år af ikrafttrædelsespunktet ved løbende eller fuldkommen af-
trapning af boligstøtte. Det bemærkes, at denne løsning kan være forbundet med
øget administrativ kompleksitet som følge af, at der vil være behov for at system-
understøtte flere forskellige scenarier indtil initiativet er fuldt indfaset. Det er ikke
foretaget en konkret skønsvurdering af de administrative konsekvenser som følge
af boligstøtte for personer med en likvid formue på over 99.200 kr. (2024-niveau).
Ved en afskaffelse af boligstøtte for husstande med en likvid formue på over
99.200 kr. (2024-niveau) skønnes der at være mindreudgifter svarende til 1,8, 3,5
og 4,8 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd i hhv. 2026, 2027 og 2028.
Tabel 2
Økonomiske og fordelingsmæssige konsekvenser af en afskaffelse af boligstøtte for nuværende
og fremtidige personer med en likvid formue på over 99.200 kr. (2024-niveau) fra 2026
2026
Berørte (Helårspersoner)
- Heraf boligsikring (Helårspersoner)
- Heraf boligydelse (Helårspersoner)
Umiddelbare mindreudgifter (mia. kr., 2025-niveau)
Mindreudgifter efter tilbageløb (mia. kr., 2025-niveau)
Mindreudgifter efter tilbageløb og adfærd
Arbejdsudbudsvirkning (fuldtidspersoner)
Virkning af øget arbejdsudbud på BNP (mia. kr., 2025-
niveau)
Fordelingsvirkning (Gini, pct.-point)
227.200
99.700
127.600
2,2
1,7
1,8
500
0,4
0,09
2027
227.200
99.700
127.600
4,3
3,3
3,5
1000
0,8
0,18
2028
227.200
99.700
127.600
5,8
4,5
4,8
1400
1,1
0,25
2029
227.200
99.700
127.600
5,8
4,5
4,8
1400
1,1
0,25
Anm.: Den opgjorte arbejdsudbudsvirkning er afrundet til nærmeste 100 fuldtidspersoner. Der er afrundet til
nærmeste 0,1 mia. kr. Berørte omfatter alle personer i boligstøttehusstanden, dvs. både voksne og børn.
De økonomiske konsekvenser baseres på boligsikringsmodtagere og deres likvide formue i 2023. Der er
således ikke taget højde for, hvis den likvide formue ændrer sig over tid. Fordelingsvirkningen er baseret
på en tilsvarende opgørelse i 2022, der er det seneste år med detaljerede oplysninger om befolkningens
disponible indkomster. Den skønnede arbejdsudbudsadfærd er baseret på en opgørelse for en given
måned (december 2022) opregnet til årsniveau. Det er i adfærdsvirkningen lagt til grund, at ændringer i
boligstøtten har samme virkning som en ækvivalent skatteændring. Eksisterende boligstøttemodtageres
boligstøtte reduceres med 1/3 hvert år.
Kilde: Beregninger på basis af registerdata fra Danmarks Statistik, samt for så vidt angår adfærdsberegninger på
basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.
3
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 244: Spm. om oplysning af effekten af at implementere de nye formuekrav ift. boligsikring og boligydelse
Den afledte adfærdsvirkning afspejler en forventet positiv arbejdsudbudsvirkning
svarende til 1.400 fuldtidspersoner i 2028. Det øgede arbejdsudbud vil udover at
bidrage til saldovirkningen indebære en stigning i BNP på omkring 1,1 mia. kr. i
2028.
Opgørelsesmetoden for udsøgningen af målgruppen
–
herunder implementerings-
mæssige præciseringer
–
og arbejdsudbudsvirkningen er sammenlignelig med,
hvad der er lagt til grund i besvarelsen af
Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr.
379 (alm. del) af 31. januar 2025 (samling 2024-2025).
For en uddybning af ud-
søgningen af målgruppen og arbejdsudbudsvirkningen henvises der til denne be-
svarelse.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
4