BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 242: Spm. om ministeren i forlængelse af svar på BEU alm. del – spørgsmål 3 vil oplyse tallene i tabel 1 opdelt på boligsikring og boligstøtte

Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Carl Andersen (LA)

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2025 - 2018

27. maj 2025

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 13. marts 2025 stillet følgende spørgsmål nr.

242 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikke-medlem Carl

Andersen (LA) (MFU).

Spørgsmål nr. 242:

”Vil

ministeren i forlængelse af svar på BEU alm. del

–

spørgsmål 3 oplyse tallene

i tabel 1 opdelt på boligsikring og boligstøtte?”

Svar:

svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 3 (alm. del) af 28. februar 2025

der skønnet over de økonomiske og fordelingsmæssige konsekvenser ved at indføre

en likvid formuegrænse på 99.200 kr. (2024-niveau) for fremtidige ansøgere af bo-

ligydelse og boligsikring.

Boligstøtten aftrappes ift. husstandens indkomst, hvori der indgår et formuetillæg,

hvis formuen overstiger fastsatte grænser, som er beskrevet i tidligere svar. For-

muebegrebet i boligstøtteloven er således bredere defineret sammenlignet med den

likvide formuegrænse, som lægges til grund i denne besvarelse. Formue i eksiste-

rende regler omfatter bl.a. ejendomsværdi, værdipapirer og gæld.

Idet ændringen alene gælder fremtidige boligstøtteansøgere, vil der ske en løbende

indfasning af initiativet. Med udgangspunkt i afgangen blandt boligstøttemodtagere

fra 2014 skønnes indfasning at være så godt som fuldkommen efter ca. 19 år.

Det efterspørges at opdele de økonomiske og fordelingsmæssige konsekvenser for

hhv. boligsikring og boligydelse. De økonomiske konsekvenser i svar på BEU alm.

del 3 tager afsæt i en gennemsnitlig afgang, og der er således ikke eksplicit taget

højde for varierende afgangsmønstre på tværs af ydelserne.

For at fordele de økonomiske konsekvenser på hhv. boligsikring og boligydelses-

modtagere i både de første år og varigt, tages der udgangspunkt i afgangen blandt

boligsikrings- og boligydelsesmodtagere fra 2014 med en likvid formue over

99.200 kr. (2024-niveau). På den baggrund skønnes indfasningen at være så godt

som fuldkommen for boligsikringsmodtagere i 2043 og 2045 for boligydelsesmod-

tagere. Det resulterer i, at formuekravet antages at få fuld virkning fra 2045, så-

fremt ændringen blev implementeret i 2026.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 242: Spm. om ministeren i forlængelse af svar på BEU alm. del – spørgsmål 3 vil oplyse tallene i tabel 1 opdelt på boligsikring og boligstøtte

Beregningerne beror på en række antagelser og er behæftet med væsentlig usikker-

hed. Det skyldes blandt andet, at afgangen blandt hhv. boligsikrings- og boligydel-

sesmodtagere kan have ændret sig siden 2014, hvilket har betydning for, hvornår

initiativet forventes at være indfaset. Derudover kan initiativet fx indebære, at bo-

ligstøttemodtagere forbliver bosiddende i deres nuværende lejemål i længere tid

fremfor at flytte og miste retten til boligstøtte. De økonomiske og fordelingsmæs-

sige konsekvenser vil desuden afhænge af den konkrete udformning af forslaget.

På lang sigt skønnes de umiddelbare offentlige mindreudgifter til boligsikring at

udgøre ca. 1,1 mia. kr., svarende til ca. 0,9 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd,

jf.

tabel 1.

Tabel 1

Økonomiske og fordelingsmæssige konsekvenser af en afskaffelse af boligsikring for personer

med en likvid formue på over 99.200 kr. (2024-niveau) fra 2026

2026

Berørte (Helårspersoner)

Umiddelbare mindreudgifter (mia. kr., 2025-niveau)

Mindreudgifter efter tilbageløb (mia. kr., 2025-ni-

veau)

Mindreudgifter efter tilbageløb og adfærd (mia. kr.,

2025-niveau)

Arbejdsudbudsvirkning (fuldtidspersoner)

Virkning af øget arbejdsudbud på BNP (mia. kr.,

2025-niveau)

Fordelingsvirkning (Gini, pct.-point)

11.700

0,2

0,1

100

0,1

0,01

2027

35.800

0,5

0,4

300

0,2

0,02

2028 Varigt (2043)

60.600

0,8

0,6

0,7

400

0,3

0,03

99.700

1,1

0,9

1,1

1.000

0,8

0,05

Anm.: Den opgjorte arbejdsudbudsvirkning er afrundet til nærmeste 100 fuldtidspersoner. Der er afrundet til

nærmeste 0,1 mia. kr. Berørte omfatter alle personer i boligstøttehusstanden, dvs. både voksne og børn.

De økonomiske konsekvenser baseres på boligsikringsmodtagere og deres likvide formue i 2023. Der er

således ikke taget højde for, hvis den likvide formue ændrer sig over tid. Fordelingsvirkningen er baseret

på en tilsvarende opgørelse i 2022, der er det seneste år med detaljerede oplysninger om befolkningens

disponible indkomster. Den skønnede arbejdsudbudsadfærd er baseret på en opgørelse for en given

måned (december 2022) opregnet til årsniveau. Det er i adfærdsvirkningen lagt til grund, at ændringer i

boligstøtten har samme virkning som en ækvivalent skatteændring.

Kilde: Beregninger på basis af registerdata fra Danmarks Statistik, samt for så vidt angår adfærdsberegninger på

basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.

Den afledte adfærdsvirkning afspejler en forventet positiv arbejdsudbudsvirkning

svarende til 1.000 fuldtidspersoner. Det øgede arbejdsudbud vil udover at bidrage

til saldovirkningen indebære en stigning i BNP på omkring 0,8 mia. kr.

For så vidt angår boligstøtte for boligydelsesmodtagere med en likvid formue på

over 99.200 kr. (2024-niveau) skønnes der at være mindreudgifter svarende til 3,7

mia. kr. efter tilbageløb og adfærd på lang sigt (2045),

jf. tabel 2.

Boligydelse ydes

til folkepensionister og førtidspensionister på den gamle ordning for førtidspension.

Tabel 2

Økonomiske og fordelingsmæssige konsekvenser af en afskaffelse af boligydelse for personer

med en likvid formue på over 99.200 kr. (2024-niveau) fra 2026

2026

Berørte (Helårspersoner)

Umiddelbare mindreudgifter (mia. kr., 2025-niveau)

Mindreudgifter efter tilbageløb (mia. kr., 2025-ni-

veau)

Mindreudgifter efter tilbageløb og adfærd

Arbejdsudbudsvirkning (fuldtidspersoner)

Virkning af øget arbejdsudbud på BNP (mia. kr.,

2025-niveau)

Fordelingsvirkning (Gini, pct.-point)

1.800

0,2

0,1

0,0

0,01

2027

11.200

0,7

0,6

0,0

0,03

2028 Varigt (2045)

22.600

1,4

1,0

100

0,1

0,06

127.600

4,7

3,6

3,7

400

0,3

0,19

Anm.: Den opgjorte arbejdsudbudsvirkning er afrundet til nærmeste 100 fuldtidspersoner. Der er afrundet til

nærmeste 0,1 mia. kr. Berørte omfatter alle personer i boligstøttehusstanden, dvs. både voksne og børn.

De økonomiske konsekvenser baseres på boligydelsesmodtagere og deres likvide formue i 2023. Der er

således ikke taget højde for, hvis den likvide formue ændrer sig over tid.Fordelingsvirkningen er baseret

på en tilsvarende opgørelse i 2022, der er det seneste år med detaljerede oplysninger om befolkningens

disponible indkomster. Den skønnede arbejdsudbudsadfærd er baseret på en opgørelse for en given

måned (december 2022) opregnet til årsniveau. Det er i adfærdsvirkningen lagt til grund, at ændringer i

boligstøtten har samme virkning som en ækvivalent skatteændring.

Kilde: Beregninger på basis af registerdata fra Danmarks Statistik, samt for så vidt angår adfærdsberegninger på

basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.

Den afledte adfærdsvirkning afspejler en forventet positiv arbejdsudbudsvirkning

svarende til 400 fuldtidspersoner. Det skal bl.a. ses i lyset af, at virkningen af øko-

nomiske incitamenter til beskæftigelse antages at være aftagende med alderen over

folkepensionsalderen mv. Det øgede arbejdsudbud vil udover at bidrage til saldo-

virkningen indebære en stigning i BNP på omkring 0,3 mia. kr. på lang sigt.

Opgørelsesmetoden for udsøgningen af målgruppen

–

herunder implementerings-

mæssige præciseringer

–

og arbejdsudbudsvirkningen er sammenlignelig med,

hvad der er lagt til grund i besvarelsen af

Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr.

379 (alm. del) af 31. januar 2025 (samling 2024-2025).

For en uddybning af ud-

søgningen af målgruppen og arbejdsudbudsvirkningen henvises der til denne be-

svarelse.

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

Beskæftigelsesminister