Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt
3003927_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Torsten Gejl (ALT)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025 - 1690
9. april 2025
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 12. marts 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
237 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torsten
Gejl (ALT).
Spørgsmål nr. 237:
”Ministeren
bedes oplyse antallet af personer, der er afgået ved døden, mens de har
fået kontanthjælp i perioden fra den 1. oktober 2016 til dags dato, og hvor stor en
andel disse personer udgør i forhold til det samlede antal personer på kontanthjælp
i denne periode? Kan ministeren oplyse, hvor mange af de døde, der før deres død
var kategoriseret som henholdsvis aktivitetsparate, uddannelsesparate og jobparate?
Vil ministeren endvidere oplyse, hvor mange af disse dødsfald som vurderes at
være selvmord? Spørgsmålet bedes besvaret på samme måde som beskæftigelses-
ministerens svar af på spørgsmål 166 (BEU alm. del, folketingsåret 2023-24).”
Svar:
I perioden fra den 1. oktober 2016 til og med uge 48 i november 2024
1
har 395.062
personer modtaget en kontanthjælpslignende ydelse. Blandt disse er 3.686 personer
afgået ved døden senest fem uger efter afslutningen af forløbet.
Det svarer til, at dødeligheden blandt personer berørt af en kontanthjælpslignende
ydelse i den omtalte periode var 0,9 pct. Det er, på baggrund af de registre som Be-
skæftigelsesministeriet har adgang til, ikke muligt at opgøre dødsårsagen.
Metoden til opgørelsen af dødeligheden blandt personer berørt af en kontanthjælps-
lignende ydelse, er den samme som anvendt i besvarelsen af BEU alm. del spørgs-
mål nr. 166 (folketingsåret 2023-24), der omfattede perioden 1. juli 2016 til og med
uge 43 i oktober 2023. I denne periode blev dødeligheden blandt personer berørt af
en kontanthjælpslignende ydelse ligeledes opgjort til 0,9 pct.
11
Ved opgørelsen var seneste måned med data i forløbsdatabasen DREAM uge 1 i decem-
ber 2024. Opgørelsen er afgrænset til personer berørt af en kontanthjælpslignende ydelse til
og med uge 48 i 2024, så det er muligt at identificere eventuelle dødsfald i de efterfølgende
5 uger.
BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om oplysning af antallet af personer, der er afgået ved døden, mens de har fået kontanthjælp
3003927_0002.png
Tabel 1 viser opgørelsen fordelt på visitationskategori.
Tabel 1
Ydelsesmodtagere i kontanthjælpssystemet, fordelt på visitationskategori, oktober 2016
december
2024
Antal borgere
Ydelsesmodtagere i kon-
tanthjælpssystemet
Aktivitetsparate
Uddannelsesparate
Jobparate
Uoplyst
395.062
178.346
88.823
122.156
5.737
Antal, som er afgået ved døden 5
uger efter afslutning af forløb
3.686
3.126
105
419
36
Andel
0,9
1,8
0,1
0,3
0,6
Anm.: Ydelsesmodtagere i kontanthjælpssystemet omfatter kontanthjælps-, uddannelseshjælps- og integrations-
ydelsesmodtagere. Personer, som har flere forløb i kontanthjælpssystemet i perioden, optræder med se-
neste forløb. Visitationskategorien er opgjort som visitationskategori ved forløbets afslutning. For perso-
ner, der ikke har afsluttet deres seneste kontanthjælpsforløb er visitationskategorien opgjort som den se-
neste visitationskategori i perioden. Der anvendes et 4 ugers afbrydelseskriterium. Der ses på antallet af
personer, som er afgået ved døden senest 5 uger efter afslutning af deres forløb.
Kilde: DREAM og egne beregninger.
Som det fremgår af svaret på BEU alm. del - spørgsmål 166 (folketingsåret 2023-
24), bør det bemærkes, at der er en række forskellige faktorer, der gør at det ikke er
meningsfuldt at sammenligne dødeligheden direkte på tværs af ydelsesgrupper eller
over tid. Det skyldes bl.a. forskelle i befolkningssammensætningen for ydelses-
grupperne, der kan tilskrives forskellige målgrupper for de enkelte ordninger bl.a.
som følge af en ændret folkepensionsalder, ligesom strukturelle forhold og kon-
junkturforhold har betydning for ydelsesgruppernes sammensætning over tid.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2