Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt
2976395_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
7. februar 2025
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 176 (Alm. del) af
16. januar 2025
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af svar på spørgsmål nr. 87 (BEU alm del) fremsende
en tabel, der viser den samlede virkning ved at udvide retten til tidlig pension med
1 år ved fastholdelse af anciennitetskrav? Virkningen bedes opgjort for hvert år i
perioden 2027-2035. Tabellen bedes indeholde såvel aktivitetsskøn for nuværende
regler, samlet meraktivitet, saldovirkning og beskæftigelsesvirkning.
Svar
Tabel 1 viser virkningen af at udvide ordningen for tidlig pension med ét år fra
2027, dvs. den første årgang, der påvirkes er årgang 1963. I beregningerne er det
lagt til grund, at anciennitetskrav, opgørelsestidspunkt mv. følger den nuværende
regulering, men den tidligste alder for overgang til tidlig pension rykkes fra tre til
fire år før folkepensionsalderen. For årgang 1963 og yngre vil det således være
muligt at være på tidlig pension i hhv. 2 år, 3 år eller 4 år. Det vil sige, at alle som
ved gældende regler opnår ret til tidlig pension, får tildelt retten i ét år ekstra, og at
ingen dermed får ret til ét år på tidlig pension. Udvidelsen skønnes at medføre en
stigning i antal modtagere af tidlig pension på 1.000 helårspersoner i 2027 stigende
til 11.500 helårspersoner i 2030, hvor tiltaget er fuldt indfaset,
jf. tabel 1.
Herefter
svinger meraktiviteten med årgangenes størrelse og forhøjelser af folkepensionsal-
deren. Fuldtidsbeskæftigelsen skønnes at falde med 600 fuldtidspersoner i 2027 og
5.900 i 2030. Udvidelsen skønnes at medføre merudgifter efter skat, tilbageløb og
adfærd på 0,3 mia. kr. (2025-niveau) i 2027 stigende til 2,0 mia. kr. (2025-niveau) i
2030. I 2035 skønnes merudgiften efter tilbageløb og adfærd at være 2,1 mia. kr.
(2025-niveau).
Det bemærkes, at en udvidelse med ét år fra 2027 ikke er det samme som at fast-
holde alderen for tidlig pension på 64 år, som der svares på i BEU 87. Tabel 1 vi-
ser derfor også virkningen af at fastholde alderen for tidlig pension på 64 år. En
sådan fastholdelse skønnes at medføre en stigning i antal modtagere af tidlig pen-
sion på 1.000 helårspersoner i 2027 stigende til 11.500 helårspersoner i 2030,
jf. ta-
bel 1.
I 2031 stiger meraktiviteten yderligere, da der fra dette år er mulighed for 5
år med tidlig pension som følge at forhøjelsen af folkepensionsalderen i 2035.
Meraktiviteten vil øges hver gang folkepensionsalderen forhøjes og alderen for
tidlig pension er fastholdt. Det skønnes, at fastholdelse af alderen for tidlig
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 176: Spm. om en tabel, der viser den samlede virkning ved at udvide retten til tidlig pension med 1 år ved fastholdelse af anciennitetskrav
2976395_0002.png
Side 2 af 2
pension på 64 år medføre en merudgifter efter skat, tilbageløb og adfærd på ca.
0,3 mia. kr. (2025-niveau) i 2027 stigende til 2,0 mia. kr. (2025-niveau) i 2030. I
2035 skønnes merudgiften efter tilbageløb og adfærd at være 4,1 mia. kr. (2025-
niveau).
Tabel 1
Konsekvenser af at udvide ordningen for tidlig pension
2027
Nuværende regler
Aktivitetsskøn,
1.000 helårspersoner
13,1
11,3
9,7
13,1
17,5
16,3
13,5
9,8
12,4
2028
2029
2030
2031
2032
2033
2034
2035
Ændring ved udvidelse af tidlig pension med ét år fra 2027
Samlet meraktivitet,
1.000 helårspersoner
Beskæftigelsesvirkning,
1.000 fuldtidspersoner
Merudgift efter skat, tilbage-
løb og adfærd, mia. kr.
(2025-niveau)
1,0
-0,6
0,3
4,3
-2,6
0,9
8,7
-4,9
1,7
11,5
-6,0
2,0
11,2
-5,5
1,9
8,7
-4,3
1,5
7,2
-3,7
1,4
8,8
-5,0
1,9
10,0
-5,6
2,1
Ændring ved fastholdelse af aldersgrænsen på 64 år
Samlet meraktivitet,
1.000 helårspersoner
Beskæftigelsesvirkning,
1.000 fuldtidspersoner
Merudgift efter skat, tilbage-
løb og adfærd, mia. kr.
(2025-niveau)
1,0
-0,6
0,3
4,3
-2,6
0,9
8,7
-4,9
1,7
11,5
-6,0
2,0
12,2
-6,2
2,1
13,0
-6,9
2,5
15,7
-8,9
3,3
18,5
-11,0
4,1
19,3
-11,1
4,1
Anm.: Tallene er afrundet til nærmeste 100. Merudgifterne er eksklusiv eventuelle afledte langsigtede effekter fra
ændret arbejdsudbud på bl.a. selskabsskat
Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata og beregningsgrundlaget til
Aftale om en ny ret til tidlig pension
(2020).
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister