Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Orientering om meddelte opholdstilladelser efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2
(tidligere § 9, stk. 2, nr. 4) - 2. kvartal 2025
Ved besvarelsen af spørgsmål nr. 55 (Alm. del
–
bilag 121) af 31. oktober 1996 fra
Folketingets Retsudvalg tilkendegav Indenrigsministeriet (nu Udlændinge- og Inte-
grationsministeriet), at ministeriet fra den 1. januar 1997 ville fremsende kvartals-
vise oversigter til Folketingets Retsudvalg (nu Folketingets Udlændinge- og Integra-
tionsudvalg) over meddelelse af midlertidige opholdstilladelser efter udlændinge-
lovens § 9 c, stk. 2 (tidligere § 9, stk. 2, nr. 4), til asylansøgere, som har fået afslag
på asyl, men som ikke kan udsendes af landet på grund af udsendelseshindringer.
Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyste ved orientering af 16. januar 2025
(UUI 2024-2025 Alm. del - Bilag 45), at ordningen om opholdstilladelse som udsen-
delseshindrede blev afskaffet med lov nr. 1700 af 30. december 2024, der trådte i
kraft den 1. januar 2025. Der har derfor fra og med denne dato ikke længere kunnet
ansøges om opholdstilladelse som udsendelseshindret.
Ministeriet orienterede samtidig om, at udvalget også i 2025 ville modtage en ori-
entering om antallet af eventuelle meddelte førstegangstilladelser efter den dagæl-
dende bestemmelse i udlændingelovens § 9 c, stk. 2, når sagerne var færdigbehand-
let. Ministeriet oplyste ved seneste orientering om antal meddelte opholdstilladel-
ser efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2 i 1. kvartal 2025 af 29. april 2025 (UUI 2024-
2025, Alm. del
–
bilag 85), at der, udover de allerede behandlede sager, fortsat var
et antal verserende sager, hvorfor udvalget i umiddelbar forlængelse af udgangen
af 2. kvartal 2025 ville blive orienteret om eventuelle meddelte førstegangstilladel-
ser efter den dagældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 c, stk. 2, når disse
var færdigbehandlet.
Ministeriet kan på den baggrund oplyse, at der ikke i 2. kvartal 2025 er meddelt
førstegangstilladelser efter den dagældende bestemmelse i udlændingelovens § 9
c, stk. 2, som udsendelseshindret.
Ministeriet kan således oplyse, at der ikke er flere verserende sager, hvorfor udval-
get fremadrettet ikke vil modtage orienteringer af denne karakter.
21. august 2025
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Udsendelse
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
www.uim.dk
36977191
Sagsbehandler
Birgitte Kleberg Maare
Tel.
Mail
Sags nr.
Akt-id
61 98 33 36
2021 - 13673
3266978
Side
1/2