UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
UUI Alm.del Bilag 121
Offentligt

UDKAST

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25

UUI Alm.del - Bilag 121

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af udlændingeloven, lov om Det Centrale Personregister

og forskellige andre love

(Afskæring af udlændinge, som opholder sig ulovligt i Danmark, fra of-

fentlige tilbud m.v.)

§1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af 2. september 2024,

som ændret senest ved § 1 i lov nr. 756 af 20. juni 2025, foretages følgende

ændringer:

§ 42 g, stk. 2,

udgår », udrejser eller udsendes«.

§ 44 a, stk. 10, 1. pkt.,

udgår efter »overholdes,«: »eller«, og efter »uden

fornøden tilladelse,« indsættes: »eller uretmæssigt har adgang til offentlige

ydelser og tilbud,«.

§ 44 a, stk. 10, 1. pkt.,

indsættes efter »Bygnings- og Boligregistret«: »,

Det Centrale Virksomhedsregister, Køretøjsregisteret«.

§ 44 a, stk. 10, 2. og 3. pkt.

ophæves.

§2

I lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 1010 af 23.

juni 2023, som ændret senest ved § 9 i lov nr. 1687 af 30. december 2024,

foretages følgende ændring:

bilag 1, nr. 3,

indsættes som

litra g:

»g) Oplysninger om en udlæn-

dings opholdsstatus, dvs. oplysninger om udlændingens ret til ophold efter

de udlændingeretlige regler. Tidligere oplysning om en udlændinges op-

holdsstatus bevares i CPR (historisk).«

§3

I SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 395 af 13. april 2023, som ændret ved

§ 11 i lov nr. 630 af 11. juni 2024, § 6 i lov nr. 632 af 11. juni 2024, lov nr.

685 af 11. juni 2024 og § 23 i lov nr. 1655 af 30. december 2024 og lov nr.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

674 af 17. juni 2025 og § 5 i lov nr. 754 af 20. juni 2025, foretages følgende

ændringer:

§ 2, stk. 1, nr. 6,

ændres »§§ 2 e og 2 f« til: »§§ 2 e-g«.

Efter § 2 f indsættes i

kapitel 1:

»§ 2 g.

Uddannelsessøgende har ikke ret til uddannelsesstøtte for de må-

neder, hvor den pågældende opholder sig ulovligt i Danmark. Udbetaling af

uddannelsesstøtte ophører fra den måned, der følger efter måneden, hvorfra

den uddannelsessøgende opholder sig ulovligt i Danmark.

Stk. 2.

Styrelsen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af uddannelses-

støtte for den periode, hvor den uddannelsessøgende opholder sig ulovligt i

Danmark.«

§ 29, stk. 3,

ændres »§§ 2-2 f« til: »§§ 2-2 g«.

§4

I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 10. april 2024, som æn-

dret ved § 1 i lov nr. 1697 af 30. december 2024 og § 1 i lov nr. 754 af 20.

juni 2025, foretages følgende ændring:

§ 8

indsættes som

stk. 8:

»Stk. 8.

Ministeren fastsætter regler om, at ansøgere eller studerende ikke

kan optages eller være indskrevet på en uddannelse udbudt efter denne lov,

hvis de opholder sig ulovligt i Danmark.«

§5

I lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 691 af 11. juni

2024, foretages følgende ændring:

Efter § 20 c indsættes i

kapitel 7:

»§ 20 d.

Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om, at

ansøgere eller elever og studerende ikke kan optages eller være indskrevet

på en uddannelse udbudt efter denne lov, hvis de opholder sig ulovligt i

Danmark.«

§6

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

I lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser,

jf. lovbekendtgørelse nr. 396 af 12. april 2024, foretages følgende ændring:

§ 22

indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om, at

ansøgere eller studerende ikke kan optages eller være indskrevet på en ud-

dannelse udbudt efter denne lov, hvis de opholder sig ulovligt i Danmark.«

§7

I lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 787 af 8. august 2019, som ændret ved § 4 i lov nr. 492 af

15. maj 2023 og § 3 i lov nr. 1798 af 28. december 2023, foretages følgende

ændring:

§ 10

indsættes som

stk. 8:

»Stk. 8.

Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om, at

ansøgere eller studerende ikke kan optages eller være indskrevet på en ud-

dannelse udbudt efter denne lov, hvis de opholder sig ulovligt i Danmark.«

§8

I lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kultur-

ministeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 732 af 14. juni 2016, som ændret ved

§ 4 i lov nr. 435 af 8. maj 2017, § 5 i lov nr. 492 af 15. maj 2023, § 1 i lov

nr. 716 af 13. juni 2023 og § 2 i lov nr. 676 af 11. juni 2024, foretages

følgende ændring:

Efter § 22 indsættes:

»§ 22 a.

Ansøgere eller studerende kan ikke optages eller være indskrevet

på uddannelser udbudt efter denne lov, hvis de opholder sig ulovligt i Dan-

mark.«

§9

I lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i

forhold til fag i almen voksenuddannelse, i uddannelsen til hf-eksamen og i

uddannelsen til almen studentereksamen (avu-loven), jf. lovbekendtgørelse

nr. 603 af 23. maj 2019, som ændret ved § 10 i lov nr. 1746 af 27. december

2016, foretages følgende ændringer:

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

§ 2, stk. 1,

indsættes efter »denne lov«: », jf. dog stk. 5«.

§ 2, stk. 2,

indsættes efter »stk. 4«: » og 5«.

§ 2

indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5.

Personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, kan ikke optages

eller være indskrevet på fag inden for almen voksenuddannelse.«

Efter § 14 indsættes i

kapitel 6:

»§ 14 a.

Bliver institutionen bekendt med, at en kursist opholder sig

ulovligt i Danmark, skal institutionen straks udskrive kursisten.«

Efter kapitel 9 indsættes:

»Kapitel 9 a

Videregivelse af oplysninger fra Det Centrale Personregister

§ 22 b.

Private uddannelsesinstitutioner, der udbyder almen voksenuddan-

nelse, har, i det omfang det er nødvendigt til brug for institutionens admini-

stration af § 2, stk. 5, og § 14 a, adgang til oplysninger om opholdsstatus i

Det Centrale Personregister vedrørende personer, der ansøger om optagelse

på fag inden for almen voksenuddannelse eller om individuel kompetence-

vurdering, eller som er indskrevet på fag inden for almen voksenuddannelse.

Stk. 2.

Private uddannelsesinstitutioners adgang til Det Centrale Personregi-

ster, jf. stk. 1, er underlagt Digitaliseringsministeriets standardvilkår for da-

taleverancer til private.

Stk. 3.

Oplysningerne er undergivet tavshedspligt hos de private uddannel-

sesinstitutioner. Straffelovens §§ 152 og 152 c-152 f finder anvendelse.«

§ 10

I lov om forberedende grunduddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 606 af 24.

maj 2019, som ændret ved § 26 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, § 1 i lov nr.

635 af 11. juni 2024, § 5 i lov nr. 1662 af 30. december 2024, § 7 i lov nr.

1664 af 30. december 2024 og § 9 i lov nr. 469 af 14. maj 2025, foretages

følgende ændringer:

Efter § 6 indsættes før overskriften før § 7:

»§ 6 a.

Personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, kan ikke optages

eller være indskrevet på forberedende grunduddannelse, jf. §§ 4 og 5, eller

på afsøgningsforløb, jf. § 6.«

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Efter § 39 indsættes:

»§ 39 a.

Bliver institutionen bekendt med, at en elev opholder sig ulovligt

i Danmark, skal institutionen straks udskrive eleven.«

§ 11

I lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for

voksne og Ordblindetesten, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 14. februar

2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 1662 af 30. december 2024, foretages

følgende ændringer:

Efter § 2 a indsættes:

»§ 2 b.

Personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, kan ikke optages

eller være indskrevet på forberedende voksenundervisning, jf. § 2, eller ord-

blindeundervisning, jf. § 2 a.

Stk. 2.

Bliver voksenuddannelsescentre eller driftsoverenskomstparter

bekendt med, at en deltager i forberedende voksenundervisning eller ord-

blindeundervisning opholder sig ulovligt i Danmark, skal voksenuddannel-

sescentret eller driftsoverenskomstparten straks udskrive deltageren.«

Efter § 24 a indsættes:

»§

24 b.

Private uddannelsesinstitutioner, der efter driftsoverenskomst med

et voksenuddannelsescenter, jf. § 7, udbyder undervisning efter denne lov,

har, i det omfang det er nødvendigt til brug for institutionens administration

af § 2 b, adgang til oplysninger om opholdsstatus i Det Centrale Personre-

gister vedrørende personer, der ansøger om optagelse på undervisning efter

denne lov, eller som er indskrevet på undervisning efter denne lov.

Stk. 2.

Private uddannelsesinstitutioners adgang til Det Centrale Personregi-

ster, jf. stk. 1, er underlagt Digitaliseringsministeriets standardvilkår for da-

taleverancer til private.

Stk. 3.

Oplysningerne er undergivet tavshedspligt hos de private uddannel-

sesinstitutioner. Straffelovens §§ 152 og 152 c-152 f finder anvendelse.«

§ 12

I lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 144 af

14. februar 2024, som ændret ved lov nr. 1661 af 30. december 2024, fore-

tages følgende ændringer:

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

§ 10 a, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, kan, uanset om de er

omfattet af 1. pkt., ikke optages eller være indskrevet på arbejdsmarkedsud-

dannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse.«

Efter § 28 a indsættes:

»§

28 b.

Private uddannelsesinstitutioner, der efter § 16 udbyder undervis-

ning efter denne lov, har, i det omfang det er nødvendigt til brug for institu-

tionens administration af § 10 a, stk. 1, 2. pkt., adgang til oplysninger om

opholdsstatus i Det Centrale Personregister vedrørende personer, der ansø-

ger om optagelse på arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget

i en fælles kompetencebeskrivelse.

Stk. 2.

Private uddannelsesinstitutioners adgang til Det Centrale Personregi-

ster, jf. stk. 1, er underlagt Digitaliseringsministeriets standardvilkår for da-

taleverancer til private.

Stk. 3.

Oplysningerne er undergivet tavshedspligt hos de private uddannel-

sesinstitutioner. Straffelovens §§ 152 og 152 c-152 f finder anvendelse.«

§ 13

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af 16. august

2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 2152 af 27. november 2021, § 2 i lov nr.

1659 af 30. december 2024 og § 7 i lov nr. 469 af 14. maj 2025, foretages

følgende ændringer:

Efter § 5 e indsættes:

»§ 5 f.

Personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, kan ikke optages

eller være indskrevet på en erhvervsuddannelse, jf. §§ 5-5 e, eller deltage i

et adgangskursus, jf. § 7.«

§ 6, stk. 1,

indsættes efter »§§ 5-5 e«: », jf. dog § 5 f«.

Efter § 50 indsættes:

»§ 50 a.

Bliver skolen bekendt med, at en elev eller lærling opholder sig

ulovligt i Danmark, skal institutionen straks udskrive eleven eller lærlin-

gen.«

Efter § 67 a indsættes:

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

»§

67 b.

Institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der ikke er omfattet af

§ 4 a i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, og private skoler,

institutioner og virksomheder, der efter § 18, stk. 3, udbyder undervisning

efter denne lov, har, i det omfang det er nødvendigt til brug for institutionens

administration af §§ 5 f og 50 a, adgang til oplysninger om opholdsstatus i

Det Centrale Personregister vedrørende personer, der ansøger om optagelse

på undervisning efter denne lov, eller som er indskrevet på undervisning

efter denne lov.

Stk. 2.

Private uddannelsesinstitutioners adgang til Det Centrale Personregi-

ster, jf. stk. 1, er underlagt Digitaliseringsministeriets standardvilkår for da-

taleverancer til private.

Stk. 3.

Oplysningerne er undergivet tavshedspligt hos institutionerne m.v.

Straffelovens §§ 152 og 152 c-152 f finder anvendelse.«

§ 14

I lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1003 af 28.

august 2024, som ændret ved § 3 i lov nr. 2532 af 22. december 2021, § 4 i

lov nr. 880 af 21. juni 2022, § 6 i lov nr. 1659 af 30. december 2024, § 6 i

lov nr. 1664 af 30. december 2024 og § 12 i lov nr. 469 af 14. maj 2025,

foretages følgende ændringer:

Efter § 17 indsættes før overskriften før § 18:

»Generel betingelse for optagelse

§ 17 a.

Personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, kan ikke optages

eller være indskrevet på uddannelse efter denne lov.«

Efter § 42 indsættes:

»§ 42 a.

Bliver institutionen bekendt med, at en elev eller kursist ophol-

der sig ulovligt i Danmark, skal institutionens leder straks udskrive eleven

eller kursisten.«

Efter § 71 indsættes:

»§

71 a.

Institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der ikke er omfattet af

§ 4 a i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, og institutioner

omfattet af lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser har, i det

omfang det er nødvendigt til brug for institutionens administration af §§ 17

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

a og 42 a, adgang til oplysninger om opholdsstatus i Det Centrale Personre-

gister vedrørende personer, der ansøger om optagelse på undervisning efter

denne lov, eller som er indskrevet på undervisning efter denne lov.

Stk. 2.

Private uddannelsesinstitutioners adgang til Det Centrale Personregi-

ster, jf. stk. 1, er underlagt Digitaliseringsministeriets standardvilkår for da-

taleverancer til private.

Stk. 3.

Oplysningerne er undergivet tavshedspligt hos institutionerne. Straf-

felovens §§ 152 og 152 c-152 f finder anvendelse.«

§ 15

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 275 af 12. marts 2025, som senest

ændret ved lov nr. 719 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer:

§ 7, stk. 1,

ændres »jf. dog stk. 4 og 5« til: »jf. dog stk. 4 og 5, og § 8,

stk. 2«.

§ 8

indsættes efter stk. 1, som nyt stykke:

»Stk. 2.

Personer, der opholder sig ulovligt her i landet, har alene ret til

ydelser efter bestemmelserne i § 80.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 8, stk. 2,

der bliver stk. 3, ændres »personer, der ikke har bopæl her i

landet« til: »personer, der ikke har bopæl eller opholder sig ulovligt her i

landet«.

§ 12 a, stk. 7,

ændres »§ 8, stk. 2« til »§ 8, stk. 3«.

§ 80, stk. 1,

ændres »som ikke har bopæl her i landet« til: »som ikke har

bopæl eller opholder sig ulovligt her i landet«.

§ 175 a, stk. 1,

ændres »§ 8, stk. 2« til: »§ 8, stk. 3«.

§ 16

I selskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 331 af 20. marts 2025, foretages

følgende ændringer:

§ 5, nr. 25,

ændres »§ 112, stk. 4« til: »§ 112, stk. 5«.

§ 23 b

indsættes som nyt stykke:

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

»Stk. 6.

Erhvervsstyrelsen kan indsamle oplysninger om, hvorvidt perso-

ner, der registreres efter § 10, opholder sig ulovligt her i landet for at kunne

tage stilling til, om loven eller regler fastsat i medfør af loven er overholdt.«

§ 23 f

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Opholder en person sig ulovligt her i landet på tidspunktet for

registrering, eller mister personen sit lovlige ophold efter registreringen, vil

Erhvervsstyrelsen afvise at registrere eller afregistrere den pågældende som

stifter, ejer eller ledelsesmedlem, jf. § 24, stk. 4, § 49, stk. 4, og § 112, stk.

4, når styrelsen får kendskab hertil.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 24

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4.

En person, som opholder sig ulovligt her i landet, kan ikke stifte

et kapitalselskab.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

§ 49

indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

»Stk. 4.

Erhververen af kapitalandele må ikke være personer, der opholder

sig ulovligt her i landet og kan derfor ikke noteres i ejerbogen eller være

registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.

Stk. 5.

Erhverver en person, som opholder sig ulovligt her i landet, kapi-

talandele i et kapitalselskab, skal personen afhænde sine kapitalandele inden

for en frist på et år fra det tidspunkt, hvor Erhvervsstyrelsen påbyder perso-

nen at afhænde sine kapitalandele. Det samme gør sig gældende for perso-

ner, som på tidspunktet for erhvervelse af kapitalandele opholder sig lovligt

her i landet, men som efterfølgende mister deres lovlige ophold. Erhvervs-

styrelsen meddeler det centrale ledelsesorgan, at den pågældende person er

blevet påbudt at afhænde sine kapitalandele.

Stk. 6.

Afhænder en person, som opholder sig ulovligt her i landet, ikke

sine kapitalandele inden for et år, jf. stk. 5, kan den pågældende person her-

efter ikke udøve sin stemmeret på generalforsamlingen for nogen del af sin

kapitalpost i selskabet, og den pågældendes kapitalpost anses ikke for re-

præsenteret på generalforsamlingen, før kapitalandelene er overdraget til

anden kapitalejer. Det samme gælder retten til udbytte og andre udbetalin-

ger. Erhvervsstyrelsen meddeler det centrale ledelsesorgan, at den pågæl-

dende person ikke kan udnytte sine forvaltningsmæssige og økonomiske be-

føjelser.

Stk. 7.

Giver kapitalandele omfattet af stk. 6 ret til udbytte, deponerer sel-

skabets ledelse udbyttet, indtil kapitalandelene er overdraget til anden kapi-

talejer. Afhændes kapitalandelene inden for et år, efter at den pågældende

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

person, som opholder sig ulovligt her i landet, har mistet sine forvaltnings-

mæssige og økonomiske beføjelser, jf. stk. 6, udbetaler selskabet udbyttet

til personen, når personen har meddelt selskabets ledelse, at kapitalandelene

er afhændet.«

§ 112

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4.

Medlemmer, som registreres efter § 10, må ikke være personer,

der opholder sig ulovligt her i landet.«

§ 112, stk. 4,

der bliver stk. 5, indsættes efter »stk. 2«: »og 4«.

§ 225, stk. 1,

indsættes som nyt nummer:

»4) kapitalejere, som opholder sig ulovligt her i landet, ikke har afhændet

sine kapitalandele inden for to år, jf. § 49, stk. 5-7,«.

Nr. 4-11 bliver herefter nr. 5-12.

§ 17

I erhvervsvirksomhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 330 af 20. marts

2025, foretages følgende ændringer:

§ 2, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »7 og« til: »7, § 12, stk. 5, og«.

§ 12

indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3.

Medlemmer af ledelsen, som registreres efter § 11, må ikke være

personer, der opholder sig ulovligt her i landet.

Stk. 4.

Deltagere i virksomheder med begrænset ansvar, som er registreret

i henhold til denne lov, må ikke være personer, der opholder sig ulovligt her

i landet og kan derfor ikke noteres på deltagerlisten eller i ejerbogen, hvis

en sådan føres, eller være registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.

Stk. 5.

En deltager i en virksomhed med begrænset ansvar, der er registreret

i henhold til denne lov, og som opholder sig ulovligt her i landet, skal afre-

gistreres som deltager i virksomheden og skal afhænde sine ejerandele inden

for en frist på et år fra det tidspunkt, hvor Erhvervsstyrelsen påbyder perso-

nen at afhænde sine ejerandele. Det samme gør sig gældende for personer,

som på tidspunktet for erhvervelse af ejerandele opholder sig lovligt her i

landet, men som efterfølgende mister deres lovlige ophold. Erhvervsstyrel-

sen meddeler ledelsen, at den pågældende person er blevet påbudt at af-

hænde sine ejerandele.

Stk. 6.

Afhænder en person, som opholder sig ulovligt her i landet, ikke

sine ejerandele inden for et år, jf. stk. 6, kan den pågældende herefter ikke

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

udøve sine forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser, og den pågæl-

dendes ejerandele anses ikke for repræsenteret på generalforsamlingen, før

ejerandelene er overdraget til anden erhverver. Erhvervsstyrelsen meddeler

ledelsen, at den pågældende person ikke kan udnytte sine forvaltningsmæs-

sige og økonomiske beføjelser.

Stk. 7.

Giver ejerandele omfattet af stk. 5 ret til udbytte, deponerer virk-

somhedens ledelse udbyttet, indtil ejerandelene er overdraget til anden er-

hverver. Afhændes ejerandelene inden for et år, efter at den pågældende per-

son, som opholder sig ulovligt her i landet, har mistet sine forvaltningsmæs-

sige og økonomiske beføjelser, jf. stk. 6, udbetaler virksomheden udbyttet

til personen, når personen har meddelt virksomhedens ledelse, at ejerande-

lene er afhændet.«

§ 17 b

indsættes som nyt stykke:

»Stk. 3.

Erhvervsstyrelsen kan indsamle oplysninger om, hvorvidt perso-

ner, der registreres efter § 11, opholder sig ulovligt her i landet for at kunne

tage stilling til, om loven eller regler fastsat i medfør af loven er overholdt.«

§ 17 f

indsættes som nyt stykke:

»Opholder

en person sig ulovligt her i landet på tidspunktet for registre-

ring, eller mister personen efter registrering sit lovlige ophold, vil Erhvervs-

styrelsen afvise at registrere eller afregistrere den pågældende som ledelses-

medlem, jf. § 12, stk. 4, når styrelsen får kendskab hertil.«

Stk. 1 bliver herefter stk. 2.

§ 20 a, stk. 1,

indsættes som nyt nummer:

»4) Ejere, som opholder sig ulovligt her i landet, har ikke afhændet sine

ejerandele inden for to år, jf. § 12, stk. 6-8.«

Nr. 4-11 bliver herefter nr. 5-12.

§ 21, stk. 1,

indsættes som nyt nummer:

»4) Deltagere og medlemmer af virksomheden eller på anden vis ejere,

som opholder sig ulovligt her i landet, har ikke afhændet sine ejerandele

inden for to år, jf. § 12, stk. 6-8.«

Nr. 4-10 bliver herefter nr. 5-11.

§ 18

I lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 321 af 20. marts

2025, foretages følgende ændringer:

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

§ 17

indsættes som nyt stykke:

»Stk. 4.

Erhvervsstyrelsen kan indsamle oplysninger om, hvorvidt perso-

ner, der registreres efter § 13, opholder sig ulovligt her i landet for at kunne

tage stilling til, om loven eller regler fastsat i medfør af loven er overholdt.«

Efter § 21 d indsættes:

»§ 21 e.

Opholder en person sig ulovligt her i landet på tidspunktet for

registrering, eller mister personen efter registrering sit lovlige ophold, vil

Erhvervsstyrelsen afvise at registrere eller afregistrere den pågældende som

ledelsesmedlem, jf. § 39, stk. 2, når styrelsen får kendskab hertil.«

§ 26

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4.

En person, som opholder sig ulovligt her i landet, kan ikke stifte

en erhvervsdrivende fond.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

§ 39

indsættes som nyt stykke:

»Stk. 2.

Medlemmer af ledelsen, som registreres efter § 13, må ikke være

personer, der opholder sig ulovligt her i landet.«

§ 19

I lov om registrering af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 179 af 22. fe-

bruar 2023, som ændret ved § 37 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, § 2 i lov nr.

1796 af 28. december 2023, § 10 i lov nr. 1473 af 10. december 2024, § 11

i lov nr. 1489 af 10. december 2024 og § 2 i lov nr. 95 af 4. februar 2025,

foretages følgende ændring:

§ 1, stk. 3,

indsættes efter »Køretøjsregisteret«: »

herunder om, at kø-

retøjer ikke kan registreres med en ejer eller bruger, der opholder sig ulov-

ligt her i landet«.

§ 20

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 406 af 3. maj 2024, som ændret

senest ved § 7 i lov nr. 562 af 27. maj 2025, foretages følgende ændringer:

§ 46, stk. 6, 1. og 2. pkt.,

ændres »stk. 11« til: »stk. 12«.

§ 48, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »stk. 7« til: »stk. 8«.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

§ 48

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Told- og skatteforvaltningen tilbagekalder et skattekort, der er ud-

stedt til en person, der opholder sig ulovligt i Danmark, når told- og skatte-

forvaltningen modtager oplysninger om, at personen opholder sig ulovligt i

Danmark.«

Stk. 3-11 bliver herefter stk. 4-12.

§ 48, stk. 4,

stk. 7,

ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

§ 48, stk. 8,

ændres »stk. 3 og 4« til: »stk. 4 og 5«.

§ 48, stk. 11,

ændres »stk. 3« til: »stk. 4«, og »stk. 4« ændres til: »stk.

5«.

§ 53 A

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Told- og skatteforvaltningen afskærer en person, der har fået tilba-

gekaldt sit skattekort efter § 48, stk. 3, 1. pkt., fra at anvende TastSelv til

ændring af oplysninger i forskudsopgørelsen. Afskæringen fra TastSelv

gælder, indtil personen igen har fået udstedt et skattekort.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

§ 53 A, stk. 3,

der bliver

stk. 4,

ændres »stk. 1 eller 2« til: »stk. 1-3«.

§ 53 A, stk. 4,

der bliver

stk. 5,

ændres »stk. 1 eller 2« til: »stk. 1-3«.

10.

§ 75, nr. 2,

ændres »§ 48, stk. 7« til: »§ 48, stk. 8«.

§ 21

I lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 1063

af 26. september 2024, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 1694 af 30. de-

cember 2024, foretages følgende ændring:

§ 10, stk. 3, 5. og 7. pkt.,

ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.

§ 22

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1040 af 13. september 2024,

som ændret senest ved § 3 i lov nr. 749 af 20. juni 2025, foretages følgende

ændringer:

Efter kapitel 5 b indsættes:

»Kapitel 5 c

Særlige regler for udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark

§ 16 g.

Told- og skatteforvaltningen nægter eller inddrager en virksomheds

registrering for skatter og afgifter m.v., når told- og skatteforvaltningen

modtager oplysning om, at en person, der deltager i ledelsen af virksomhe-

den, eller, for så vidt angår en personligt ejet virksomhed, en indehaver af

virksomheden, opholder sig ulovligt i Danmark, jf. dog stk. 2. En virksom-

hed, der har fået nægtet eller inddraget sin registrering hos told- og skatte-

forvaltningen, jf. 1. pkt., kan ikke registreres, før personen har lovligt op-

hold i Danmark.

Stk. 2.

Told- og skatteforvaltningen nægter eller inddrager registrering for

skatter og afgifter m.v. fra virksomheder med mere end en personligt hæf-

tende deltager, når told- og skatteforvaltningen modtager oplysning om, at

en person i virksomheden opholder sig ulovligt i Danmark. Inddragelse af

registrering vil dog alene ske, hvis virksomheden efter udtræden af personen

med ulovligt ophold ikke fortsat opfylder betingelserne i forhold til hæf-

tende deltagere, for at kunne fortsætte driften under samme driftsform og

samme juridiske enhed. Inden nægtelse eller inddragelse af registreringen

giver told- og skatteforvaltningen virksomheden meddelelse om, at perso-

nen nævnt i 1. pkt. senest 2 uger efter modtagelsen af denne meddelelse skal

være ophørt med at deltage i ledelsen af virksomheden eller som ansvarlig

deltager i virksomheden. Virksomheden skal meddele told- og skatteforvalt-

ningen om ophøret skriftligt. Overholdes fristen i 2. pkt. ikke, nægtes eller

inddrages virksomhedens registrering. Er en anmodning om registrering

nægtet eller inddraget efter 1. pkt., kan virksomheden ikke registreres igen,

før den hæftende person igen har lovligt ophold i Danmark.

Stk. 3.

En meddelelse nævnt i stk. 2, 3. pkt., og en meddelelse om, at regi-

streringen er inddraget eller nægtet, jf. stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 3. pkt., skal

tilsendes virksomheden, og for så vidt angår en personligt drevet virksom-

hed, tillige den eller de personlige ejere af virksomheden ved Digital Post

eller rekommanderet brev.«

§ 17, stk. 3, 1. pkt.,

udgår »eller § 16 g, stk. 1 og 2«, og efter »§ 11,

stk. 9,« indsættes: »§ 16 g, stk. 1 og 2,«.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

§ 23

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2026, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Digitaliseringsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse

af § 2.

Stk. 3.

§ 1, nr. 2-4, finder anvendelse fra lovens ikrafttræden på alle sager

uanset tidspunktet for ansøgning eller tidspunktet for første opholdstilla-

delse.

Stk. 4.

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter tidspunktet for ikraft-

træden af § 15.

Stk. 5.

§ 3 har virkning for uddannelsesstøtte, der udbetales for februar

2026 eller senere.

Stk. 6.

Regler udstedt i medfør af 8, stk. 2, § 12 a, stk. 7, og § 175 a, stk.

3, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 275 af 12. marts 2025, som

ændret ved lov nr. 1671 af 30. december 2024, forbliver i kraft, indtil de

ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 8, stk. 3, § 12 a, stk. 7,

og § 175 a, stk. 3, i sundhedsloven, som affattet ved denne lovs § 15.

§ 24

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

§§ 1 og 2 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i

kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de fæ-

røske og de grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelserne kan sættes i kraft

på forskellige tidspunkter.

Stk. 3.

§§ 16-18 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft

for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Be-

stemmelserne kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

Afskæring af udlændinge, som opholder sig ulovligt i Dan-

mark, fra offentlige tilbud

Registrering af data i Det Centrale Personregister (CPR)

Gældende ret

Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Udvidet adgang til registersamkøring

Gældende ret

Registersamkøring med oplysninger i andre relevante of-

fentlige registre

Krav om forudgående orientering

Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Udvidet adgang til registersamkøring med oplysninger i re-

levante offentlige registre

Afskaffelse af krav om foregående orientering

Afskæring af adgang til undervisnings- og uddannelsestil-

bud samt Statens Uddannelsesstøtte (SU)

Gældende ret

Udlændinge- og Integrationsministeriets, Børne- og Under-

visningsministeriets, Kulturministeriets og Uddannelses- og

2.1.1.

2.1.1.1.

2.1.1.2.

2.1.2.

2.1.2.1

2.1.2.1.1.

2.1.2.1.2.

2.1.2.2.

2.1.2.2.1.

2.1.2.2.2.

2.1.3.

2.1.3.1.

2.1.3.2.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

2.1.4.

2.1.4.1.

2.1.4.1.1.

2.1.4.1.1.1.

2.1.4.1.1.2.

2.1.4.1.2.

2.1.4.1.3

Afskæring af adgang til sundhedstilbud

Gældende ret

Retten til ydelser i sundhedsvæsenet

Personer med bopæl i Danmark

Personer uden bopæl i Danmark

Adgangen til ydelser efter udlændingelovgivningen

Ret til sundhedsydelser efter EU-retten og internationale af-

taler

Udlændinge- og Integrationsministeriets og Indenrigs- og

Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Afskæring af adgang til at registrere og eje visse virksom-

heder med personlig hæftelse

Gældende ret

Udlændinge- og Integrationsministeriets, Erhvervsministe-

riets og Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Afskæring af adgangen til at deltage i kapitalselskaber,

visse personvirksomheder og erhvervsdrivende fonde

Gældende ret

Udlændinge- og Integrationsministeriets og Erhvervsmini-

steriets overvejelser og den foreslåede ordning

Tilbagekaldelse af skattekort

Gældende ret

Udlændinge- og Integrationsministeriets og Skatteministe-

riets overvejelser og den foreslåede ordning

2.1.4.2.

2.1.5.

2.1.5.1.

2.1.5.2.

2.1.6.

2.1.6.1.

2.1.6.2.

2.1.7.

2.1.7.1.

2.1.7.2.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

2.1.8.

Bemyndigelse til at fastsætte regler om afskæring af regi-

strering af køretøjer

Gældende ret

Udlændinge- og Integrationsministeriets og Skatteministe-

riets overvejelser og den foreslåede ordning

Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

Afskæring af adgang til sundhedstilbud

Afskæring af adgang til ungdomsuddannelser

Forholdet til de databeskyttelsesretlige regler

Registersamkøring

Afskæring af adgang til sundhedstilbud

Afskæring af adgang til at registrere og eje visse virksom-

heder med personlig hæftelse

Afskæring af adgang til at deltage i kapitalselskaber, visse

personvirksomheder og erhvervsdrivende fonde

Afskæring af adgang til uddannelse og undervisning

Tilbagekaldelse af skattekort

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-

ser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-

livet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

2.1.8.1.

2.1.8.2.

3.1.

3.2.

4.1.

4.2.

4.3.

4.4.

4.5.

4.6

10.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

10.1

11.

12.

Afskæring af adgang til sundhedstilbud

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen ønsker at føre en stram, ansvarlig og konsekvent udlændinge-

politik. Udlændinge uden lovligt ophold har pligt til at udrejse. Det er derfor

helt afgørende, at udlændinge, som opholder sig ulovligt i Danmark, i videst

muligt omfang forhindres i at tage del i det danske samfund og gøre brug af

det danske velfærdssystem.

Det flugter derfor ikke med regeringens politik, at udlændinge, der opholder

sig ulovligt her i landet, kan gøre brug af en række offentlige tilbud, og re-

geringen mener, at det er stødende, hvis udlændinge, som hverken må ar-

bejde eller opholde sig i Danmark, modtager offentlige tilbud som f.eks.

kontanthjælp og førtidspension, som de enten ikke er berettiget til, eller som

de efter regeringens opfattelse ikke bør være berettiget til. Regeringen øn-

sker at sætte en stopper for dette og for andre retmæssige og uretmæssige

adgange til det danske velfærdssystem, som udlændinge uden lovligt ophold

har i dag.

Det er hensigten bag regeringens politik, at udlændinge uden lovligt ophold,

der ikke medvirker til deres udrejse, i videst muligt omfang skal opholde sig

på et udrejsecenter frem til udrejsen uden at tage aktiv del i det danske sam-

fund og uden at kunne gøre brug af skatteyderbetalte offentlige tilbud på

lige fod med borgere i Danmark. At udlændinge i visse situationer har ad-

gang til offentlige tilbud, f.eks. sundhedsydelser eller uddannelse, vil – alt

andet lige – understøtte de pågældendes mulighed for at føre en normal til-

værelse i Danmark. Hertil kommer, at adgang til visse dele af det danske

samfund i form af skatteyderbetalte offentlige tilbud kan mindske den en-

keltes motivation til at samarbejde med myndighederne om hjemrejse. Re-

geringen mener, at det skal stå fuldstændig klart for udlændinge uden lovligt

ophold, at de ikke længere skal være en del af det danske samfund.

Udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, har derfor allerede i dag

som udgangspunkt ikke ret til at modtage offentlige tilbud i form af f.eks.

forsørgelsesydelser.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Udlændinge, der tidligere har haft lovligt ophold i Danmark, vil imidlertid

uretmæssigt

kunne opnå adgang til en række offentlige tilbud, fordi det ikke

fremgår tilstrækkeligt klart af tilgængelige registre, at de pågældende ikke

længere har lovligt ophold i Danmark, ligesom det i visse tilfælde kan være

forbundet med ressourcekrævende sagsgange at afklare, om en udlænding

har lovligt ophold. Der er derfor behov for at lette adgangen til oplysninger

herom.

På en række områder indgår lovligt ophold imidlertid ikke i betingelserne

for at opnå adgang til visse offentlige tilbud. Det betyder, at udlændinge, der

opholder sig ulovligt i Danmark, i nogle situationer i dag vil kunne have

retmæssig adgang til sådanne offentlige tilbud.

Lovforslaget har derfor til formål at afskære udlændinge, som ikke har lov-

ligt ophold i Danmark, men som fortsat befinder sig i landet, fra visse of-

fentlige tilbud, som de i dag – uretmæssigt eller retmæssigt – kan få adgang

til.

Udlændinge, der er blevet bopælsregistreret i Det Centrale Personregister

(herefter CPR), f.eks. som følge af et tidligere lovligt ophold, forbliver i dag

bopælsregistreret i CPR, indtil de faktisk udrejser af landet. Det fremgår så-

ledes ikke i dag af CPR, om udlændingen har mistet sin ret til ophold her i

landet.

Lovforslaget vil derfor først og fremmest danne grundlag for, at udlændin-

ges opholdsstatus fremadrettet vil fremgå af CPR. Det vil gøre det lettere

for de myndigheder, der skal tage stilling til, om en udlænding opfylder be-

tingelserne for at modtage offentlige tilbud. Fremover vil myndighederne

således via CPR let kunne tilgå oplysninger om, hvorvidt en udlænding op-

holder sig ulovligt i Danmark eller f.eks. opholder sig i Danmark på bag-

grund af en opholdstilladelse eller opholdsret.

Lovforslaget vil dernæst understøtte afskæring af udlændinge, der opholder

sig ulovligt i Danmark, fra uretmæssigt at opnå adgang til forskellige offent-

lige tilbud. Lovforslaget vil således udvide udlændingemyndighedernes ad-

gang til registersamkøring af oplysninger fra udlændingemyndighedernes

egne registre med oplysninger i andre relevante offentlige registre, idet lov-

forslaget afskaffer en eksisterende afgrænsning af, hvilke udlændinge, der

kan indgå i registersamkøringen. Derudover udvider lovforslaget den kreds

af registre, som udlændingemyndighederne vil kunne registersamkøre med.

Den udvidede adgang til registersamkøring vil dermed kunne bidrage til at

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

understøtte afskæring af uretmæssig adgang til offentlige tilbud i form af

eksempelvis forsørgelsesydelser, ligesom det vil kunne styrke kontrollen

med, om udlændinge arbejder ulovligt her i landet.

Lovforslaget indeholder derudover ændringer i en række love med henblik

på at afskære udlændinge, der opholder sig ulovligt her i landet, fra offent-

lige tilbud, som de pågældende i dag retmæssigt har adgang til.

Ændringerne omfatter undervisnings- og uddannelsesområdet, SU, sund-

hedstilbud, køretøjsregistrering, skattekort samt etablering af og deltagelse

i virksomheder, herunder enkeltmandsvirksomheder.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Afskæring af udlændinge, som opholder sig ulovligt i Danmark, fra

offentlige tilbud

2.1.1. Registrering af data i Det Centrale Personregister (CPR)

2.1.1.1. Gældende ret

2.1.1.1.1. Udlændingelovens regler om indrejse og ophold

De udlændingeretlige regler regulerer, hvornår en udlænding opholder sig

henholdsvis lovligt eller ulovligt i Danmark.

En udlænding opholder sig ulovligt i Danmark, hvis udlændingen ikke har

ret til at opholde sig her i landet efter udlændingelovens kapitel 1 og 3-6,

som bl.a. indeholder regler om betingelser for indrejse og ophold, herunder

regler for bortfald, inddragelse og nægtelse af forlængelse af opholdstilla-

delser, udvisning, overførsel og afvisning samt processuelt ophold og op-

sættende virkning, eller når udlændingen ikke har ret til at opholde sig her i

landet efter en særlov, f.eks. lov om midlertidig opholdstilladelse til perso-

ner, der er fordrevet fra Ukraine.

Det følger således af udlændingeloven, at nordiske statsborgere har ret til at

indrejse og tage ophold i Danmark uden tilladelse (såkaldt opholdsret), jf.

udlændingelovens § 1. Statsborgere i EU/EØS samt Schweiz, og deres fa-

miliemedlemmer uanset nationalitet, har også opholdsret, men skal dog lade

sig registrere hos udlændingemyndighederne, hvis de opholder sig i Dan-

mark ud over tre måneder, jf. udlændingelovens §§ 2 og 6. En udlænding

kan også opholde sig lovligt i Danmark, hvis udlændingemyndighederne har

udstedt en opholdstilladelse, f.eks. på baggrund af reglerne om asyl, fami-

liesammenføring, ved virke som religiøs forkynder eller på baggrund af en

studie- eller erhvervstilladelse m.v., jf. bl.a. udlændingelovens §§ 7-9 f, 9 i-

n, 9 p eller 9 q.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Derudover vil en udlænding i visse tilfælde kortvarigt have ret til at opholde

sig i Danmark. Det gælder f.eks. for udlændinge fra visse lande, der kan

indrejse visumfrit i Danmark, jf. udlændingelovens § 3, udlændinge, der har

fået udstedt et visum, jf. udlændingelovens § 4, eller udlændinge, der har

fået udstedt en opholdstilladelse i et andet Schengenland, jf. udlændingelo-

vens § 2 b, stk. 1. I disse tilfælde kan udlændingen indrejse og tage lovligt

ophold i Danmark i 90 dage inden for en periode på 180 dage. Kendetegnet

for disse ophold er, at der er tale om kortvarige ophold i Danmark.

Endvidere kan en udlænding opholde sig i Danmark på et processuelt op-

hold, som indebærer, at en udlænding har ret til ophold, mens myndighe-

derne behandler en ansøgning om opholdstilladelse, jf. udlændingelovens §

33 a. Derudover kan en udlænding opholde sig i Danmark, hvis en klage

over myndighedernes afgørelse tillægges opsættende virkning, jf. udlændin-

gelovens § 33 b, hvilket indebærer, at en udlænding i forbindelse med en

klage over en afgørelse bibeholder eventuelle hidtil opnåede rettigheder,

indtil klagesagen er færdigbehandlet. Opsættende virkning vil efter omstæn-

dighederne f.eks. kunne betyde, at udlændingen under klagesagens behand-

ling er stillet, som om udlændingen havde opholdstilladelse, opholdsret eller

processuelt ophold.

En udlænding, som ikke har ret til at opholde sig i Danmark efter de udlæn-

dingeretlige regler herom, enten fordi betingelserne for indrejse eller ophold

aldrig har været opfyldt, eller fordi udlændingen har mistet sit opholds-

grundlag, f.eks. som følge af udvisning, udløb af opholdstilladelse, inddra-

gelse af opholdstilladelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse,

vil således opholde sig ulovligt i Danmark og vil som følge heraf være for-

pligtet til at udrejse.

2.1.1.1.2. Registrering af bopæl i CPR

Det følger af § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om Det Centrale Personregister (herefter

CPR-loven), at enhver skal have tildelt et personnummer, hvis vedkom-

mende folkeregistreres her i landet på grund af fødsel eller tilflytning fra

udlandet. I tilfælde, hvor en person fraflytter til udlandet, registreres den

pågældende som udrejst, jf. § 24, stk. 1, 1. pkt.

Udlændinge, der tidligere har haft lovligt ophold her i landet og på den bag-

grund er blevet registreret med bopæl i Danmark i CPR, vil være registreret

med bopæl i CPR frem til den faktiske udrejse, uanset at de ikke længere

har lovligt ophold her i landet.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Det følger af udlændingelovens § 44 a, stk. 2, at Udlændingestyrelsen ad-

ministrerer en portal, der bl.a. indeholder personoplysninger om udlændinge

og oplysninger om udlændinges ophold. Udlændingestyrelsen kan give an-

dre myndigheder og private organisationer adgang til portalen, i det omfang

adgangen er nødvendig for varetagelsen af myndighedens eller organisatio-

nens opgaver efter udlændingeloven, integrationsloven eller anden lovgiv-

ning.

Det følger endvidere af udlændingelovens § 44 a, stk. 3, at myndigheder og

private organisationer, der har adgang til portalen, uden udlændingens sam-

tykke kan indhente de oplysninger via portalen, som er nødvendige for ud-

førelsen af myndighedens eller organisationens virksomhed eller påkrævet

for en afgørelse, som myndigheden eller organisationen skal træffe efter ud-

lændingeloven, integrationsloven eller anden lovgivning. Oplysninger om

udlændinges opholdsgrundlag indhentes i praksis via UdlændingeInforma-

tionsSystemet (UIS).

Det er i dag nødvendigt, at de relevante myndigheder efter opslag i CPR

endvidere foretager opslag i UIS med henblik på at afklare, om en udlæn-

ding har lovligt ophold i Danmark. Opholdsstatus fremgår ikke direkte af

UIS, men skal udledes af de oplysninger om udlændingemyndighedernes

afgørelser, som er tilgængelige i UIS. De relevante myndigheder vil derfor

i nogle tilfælde skulle kontakte udlændingemyndighederne med henblik på

en afklaring af, hvorvidt en udlænding har lovligt ophold i Danmark. Ud-

lændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration

anvender derfor i dag løbende ressourcer på at besvare henvendelser fra bl.a.

kommuner om, hvordan afgørelserne, som fremgår af UIS, skal forstås i for-

hold til spørgsmålet om opholdsstatus.

2.1.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Når kommunerne skal behandle en ansøgning om bl.a. forsørgelsesydelser,

foregår det i dag på den måde, at den pågældende sagsbehandler foretager

opslag i både CPR og UIS med henblik på bl.a. at fastslå, om personen er

bopælsregistreret her i landet, og hvad personens opholdsstatus er. Ved

tvivlsspørgsmål rettes henvendelse til udlændingemyndighederne. I sager

efter lov om aktiv socialpolitik om f.eks. udbetaling af kontanthjælp har

kommunen pligt til løbende at sikre sig, at betingelserne for at give hjælp

fortsat er opfyldt, jf. § 10, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Hvis en udlænding er blevet tildelt en forsørgelsesydelse, men efterfølgende

mister sit opholdsgrundlag, vil kommunen i visse tilfælde kunne modtage

en advisering herom fra udlændingemyndighederne. Kommunen vil heref-

ter skulle foretage opslag i UIS for at indhente oplysninger om ændringerne

i udlændingens opholdsgrundlag. En tilsvarende mulighed for at modtage

automatiske adviseringer om ændringer i UIS eksisterer ikke for andre myn-

digheder end kommunerne. I en række tilfælde vil det således være vanske-

ligt at føre systematisk tilsyn med, om en modtager af et offentligt tilbud

fortsat har det fornødne opholdsgrundlag, idet dette kræver, at der løbende

foretages manuelle opslag i UIS.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer derfor, at det er nødvendigt

at lette de relevante myndigheders og uddannelsesinstitutioners adgang til

oplysninger om opholdsstatus for udlændinge, der i dag er bopælsregistreret

i CPR.

En ændring af CPR, således at oplysninger om udlændinges opholdsstatus

fremgår af registeret, vil bidrage til en mere ensartet og effektiv sagsbehand-

ling og kontrol på en række områder.

Det foreslås på den baggrund, at bilag 1 til CPR-loven ændres således, at

der i bilag 1, nr. 3, som litra g indsættes oplysninger om udlændinges op-

holdsstatus (herefter CPR-løsningen). Er en udlænding registreret i CPR, vil

det herefter være muligt at se oplysninger om udlændingens opholdsstatus i

CPR. Tidligere oplysninger om en udlændings opholdsstatus bevares i CPR

(historisk).

Det fremgår af bilag 1, nr. 3, at CPR bl.a. indeholder oplysninger om adres-

ser, og at der som led i sådanne registreringer også registreres oplysninger

om adresser i mere bred forstand, herunder oplysninger om flyttepåbud efter

lov om planlægning (sommerhuse), jf. bilag 1, nr. 3, litra f. På den baggrund

vurderes det mest hensigtsmæssigt, at oplysninger om udlændinges op-

holdsstatus registreres som en del af de oplysninger, der i CPR registreres

om adresser, jf. bilag 1, nr. 3.

Det vil være udlændingemyndighederne, der udstiller oplysninger om op-

holdsstatus i CPR. Dog vil oplysninger om opholdsstatus for statsborgere i

EU/EØS og Schweiz, herunder for nordiske statsborgere, som hovedregel

tage udgangspunkt i den nationalitet, de er registreret med i CPR, og ikke i

oplysninger fra udlændingemyndighederne. Det skyldes, at statsborgere i

disse lande allerede i kraft af deres nationalitet har en opholdsret, jf. pkt.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

2.1.1.1.1 ovenfor, og at de i en række tilfælde vil kunne indrejse i Danmark

og blive registreret med bopæl i CPR uden forudgående kontakt med eller

tilladelse fra udlændingemyndighederne.

Udlændingemyndighederne har på nuværende tidspunkt ikke mulighed for

fyldestgørende at vedligeholde oplysninger om kortvarige ophold, f.eks. op-

hold på et visum, visumfrit ophold, eller ophold på baggrund af opholdstil-

ladelse i et andet Schengenland. Det skyldes bl.a., at disse ophold i nogle

tilfælde kan være baseret på en opholdstilladelse eller et visum udstedt af et

andet Schengenland, som ikke vil fremgå af de danske udlændingemyndig-

heders egne registre. Endvidere afhænger opholdets lovlighed på ethvert gi-

vet tidspunkt af, hvilke lande udlændingen har opholdt sig i inden for de

seneste 180 dage. Der henvises til pkt. 2.1.1.1.1 for en nærmere beskrivelse

af ophold efter de udlændingeretlige regler.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at oplysninger i

CPR om opholdsstatus i videst muligt omfang skal være retvisende. Som

følge heraf vil oplysninger om udlændinges opholdsstatus i CPR blive regi-

streret i tre forskellige kategorier.

Udlændinge, der opholder sig i Danmark på baggrund af en opholdstilla-

delse eller opholdsret, vil i CPR være registreret

”med fast opholdsstatus”.

Udlændinge, for hvem der kan sikres pålidelige registermæssige oplysnin-

ger om, at der ikke foreligger et opholdsgrundlag, vil i CPR være registreret

”med ulovligt ophold”.

Dette vil eksempelvis kunne omfatte udlændinge,

der har en verserende udsendelsessag hos myndighederne, og udlændinge

på tålt ophold.

Øvrige udlændinge vil i CPR være registreret

”uden fast opholdsstatus”.

Dette vil eksempelvis kunne omfatte udlændinge, der opholder sig i Dan-

mark på baggrund af et kortvarigt ophold som beskrevet ovenfor, eksempel-

vis på et visum eller på processuelt ophold. Det vil endvidere kunne omfatte

udlændinge, der ikke har et opholdsgrundlag, men hvor der ikke kan sikres

pålidelige registermæssige oplysninger om, at der ikke foreligger et op-

holdsgrundlag i form af eksempelvis et visum eller visumfrit ophold, idet en

konstatering af, om der foreligger en sådan ret til kortvarigt ophold, som

nævnt ovenfor kan forudsætte nærmere oplysninger om, hvilke lande de på-

gældende udlændinge har opholdt sig i inden for de seneste 180 dage. Det

vil således i et vist omfang kunne forekomme, at udlændinge, der ikke op-

holder sig lovligt i Danmark, er registreret i denne kategori.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Denne kategori vurderes under alle omstændigheder at ville være begrænset

i omfang, idet udlændinge, der alene har ret til et kortvarigt ophold i Dan-

mark på baggrund af f.eks. et visum, som udgangspunkt ikke bliver registre-

ret i CPR. Kategorien vil i praksis kunne omfatte eksempelvis visse udlæn-

dinge, hvis opholdstilladelse bliver inddraget eller nægtet forlænget, og som

herefter i kraft af deres nationalitet har ret til 90 dages visumfrit ophold i

Danmark, før de har pligt til at udrejse. Kategorien vil eksempelvis også

kunne omfatte udlændinge, der har overskredet en udrejsefrist, og hvor der

endnu ikke verserer en udsendelsessag ved udlændingemyndighederne.

Myndigheder, der tilgår oplysninger om opholdsstatus i CPR, vil under alle

omstændigheder kunne indhente uddybende oplysninger ved opslag i UIS

eller alternativt ved at rette henvendelse til udlændingemyndighederne.

Det forudsættes, at de nærmere kriterier for registrering af udlændinges op-

holdsstatus under de enkelte kategorier vil blive beskrevet i en vejledning

med henblik på bl.a. at understøtte de relevante myndigheders og uddannel-

sesinstitutioners anvendelse af oplysninger om opholdsstatus i deres sags-

behandling.

De myndigheder, der tilgår oplysningerne om opholdsstatus i CPR, skal

fortsat være opmærksomme på, om oplysningerne i CPR er tilstrækkelige

til brug for vurderingen af, om betingelserne for at få adgang til offentlige

tilbud efter den relevante lovgivning er opfyldt. F.eks. kan det i visse til-

fælde have betydning for en udlændings ret til pension efter lov om social

pension, om udlændingen har opholdstilladelse på baggrund af asyl. Myn-

dighederne vil i så fald – som det også er tilfældet i dag – kunne indhente

mere uddybende oplysninger ved opslag i UIS eller alternativt ved at rette

henvendelse til udlændingemyndighederne.

Uanset at en udlænding er registreret med fast opholdsstatus i CPR, og der-

for på baggrund af sin opholdstilladelse eller opholdsret eksempelvis ikke

er afskåret fra visse forsørgelsesydelser, vil modtagelsen af sådanne ydelser

kunne have betydning for, om betingelserne for opholdsgrundlaget er op-

fyldt, f.eks. hvis opholdsgrundlaget er betinget af, at man ikke må modtage

forsørgelsesydelser. Registreringen med fast opholdsstatus vil således ikke

indikere, hvorvidt det vil være i strid med betingelserne for udlændingens

opholdstilladelse eller opholdsret at modtage en given forsørgelsesydelse.

Statsborgere i EU/EØS og Schweiz, herunder nordiske statsborgere, har en

videre ret til arbejde og ophold i Danmark end tredjelandsstatsborgere. Den

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

foreslåede ordning vil blive administreret i overensstemmelse med disse ret-

tigheder, således at statsborgere i EU/EØS og Schweiz alene vil blive afskå-

ret fra offentlige tilbud i tilfælde, hvor der foreligger et sikkert grundlag for

at konstatere, at disse rettigheder ikke er til stede, eksempelvis hvis den på-

gældende er udvist efter udlændingelovens kapitel 4.

Den foreslåede ændring forudsætter it-tilpasninger på Digitaliseringsmini-

steriets og Udlændinge- og Integrationsministeriets områder og i varierende

grad på øvrige ministeriers områder samt i andre offentlige systemer og i

relevant omfang private systemer.

Den foreslåede ændring og de heraf følgende it-tilpasninger vil forudsætte,

at udlændingemyndighederne udstiller oplysninger i CPR om udlændinges

opholdsstatus inddelt i de tre nævnte kategorier. Den løbende ajourføring af

oplysningerne og de nærmere procedurer herfor forudsættes beskrevet i den

ovenfor nævnte vejledning. Herved vil myndighederne i højere grad både

kunne undgå at give uretmæssig adgang til offentlige tilbud og kunne stoppe

adgangen til allerede tildelte offentlige tilbud, der ikke (længere) er retmæs-

sig adgang til. Myndigheder, der abonnerer på en given udlænding i CPR,

vil modtage en advisering ved ændringer i udlændingens registreringer i

CPR og vil således kunne træffe de nødvendige foranstaltninger, hvis der er

sket ændringer i udlændingens opholdsstatus. Myndigheder, som har brug

for oplysninger om udlændinges opholdsstatus i forbindelse med deres myn-

dighedsudøvelse, kan også integrere oplysninger fra CPR i en system-til-

systemløsning, såfremt myndighederne ønsker dette.

Ved en sådan løsning vil udlændinge, der ikke har det fornødne opholds-

grundlag, således i højere grad end i dag kunne afskæres fra offentlige til-

bud, som de ikke (længere) er berettiget til.

Der vil kunne opstå situationer, hvor en ændring i registreringen af en ud-

lændings opholdsstatus sker med en vis forsinkelse. Det skyldes, at der for

visse typer opholdsgrundlag kan være en periode fra det lovlige ophold op-

hører og til en eventuel konstatering heraf. Det kan f.eks. være, hvis en tred-

jelandsstatsborger har haft opholdsret efter EU-reglerne, og hvor opholds-

retten efterfølgende ophører, f.eks. på grund af skilsmisse. Bortfald af en

opholdstilladelse på baggrund af, at en udlænding har opgivet sin bopæl i

Danmark eller har opholdt sig uden for Danmark i en længere periode, sker

i henhold til udlændingelovens regler uden videre, når betingelserne for

bortfald indtræder. Det betyder, at en opholdstilladelse kan være bortfaldet,

uden at udlændingemyndighederne har konstateret dette ved en afgørelse. I

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

visse tilfælde vil udlændingemyndighedernes registrering af ændringer i en

udlændings opholdsstatus også kunne afhænge af underretninger fra andre

myndigheder, herunder når en udlænding udvises ved dom.

Det kan desuden ikke afvises, at der kan opstå situationer, hvor en udlæn-

ding som følge af forsinket eller fejlagtig opdatering af registreringen i CPR

i praksis afskæres fra at modtage offentlige tilbud, som udlændingen er be-

rettiget til i kraft af sit opholdsgrundlag. Det ændrer ikke på, at en udlænding

vil have ret til offentlige tilbud fra den dato, hvor betingelserne herfor er

opfyldt, og ikke fra tidspunktet for ajourføringen i CPR. Måtte der efter ud-

lændingens opfattelse være tale om, at en myndighed eller en uddannelses-

institution har truffet afgørelse om, at den pågældende ikke har ret til et gi-

vent offentligt tilbud, på baggrund af oplysninger om opholdsstatus i CPR,

der ikke er retvisende, vil der kunne rettes henvendelse til udlændingemyn-

dighederne, der vil kunne tage stilling til, om den pågældendes opholdssta-

tus er registreret korrekt.

Hvis udlændingen derimod som følge af forsinket eller fejlagtig ajourføring

eksempelvis har modtaget forsørgelsesydelser, som den pågældende ikke

har haft ret til, vil den udbetalende myndighed skulle vurdere, om der er

grundlag for at rejse krav om tilbagebetaling og indgive en politianmeldelse.

CPR-løsningen forventes at tage mindst tre år at implementere fra lovens

ikrafttræden som følge af et omfattende forberedende arbejde med etable-

ring af det nødvendige registreringsmæssige grundlag hos udlændingemyn-

dighederne og udvikling af de fornødne it-tilpasninger. På den baggrund er

det umiddelbart forventningen, at CPR-løsningen vil være implementeret

ultimo 2028. I det omfang enkelte udlændinges opholdsstatus ikke måtte

være registreret på implementeringstidspunktet, vil registreringerne blive

ajourført snarest derefter. Det må forventes, at implementeringen hos nogle

ressortministerier og uddannelsesinstitutioner først kan færdiggøres, når de

centrale ændringer i CPR er gennemført, hvorfor implementeringsperioden

på visse områder kan være længere.

Der vil i perioden fra den foreslåede ændring er trådt i kraft og frem til im-

plementeringen af CPR-løsningen være behov for en midlertidig løsning til

administration og håndhævelse af uretmæssig adgang til offentlige tilbud.

Den foreslåede adgang til udvidet registersamkøring i pkt. 2.1.2.2.1 vil

kunne indgå som et delelement i myndighedernes midlertidige administra-

tion frem til implementeringen af CPR-løsningen. Den udvidede adgang til

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

registersamkøring vil fortsat kunne understøtte myndighedernes kontrol ef-

ter implementeringen af CPR-løsningen. På uddannelses- og undervisnings-

området, hvor der ikke eksisterer autoritative registre, vil registersamkøring

ikke være en relevant eller mulig tilgang. Derfor vil administrationen på

dette område i perioden frem til implementeringen af CPR-løsningen ske

med afsæt i at vejlede ansøgere om reglerne for optag på uddannelser og i

undervisningstilbud gennem information på relevante hjemmesider og lig-

nende. Der vil være udlændinge uden et personnummer, der derfor ikke om-

fattes af den foreslåede CPR-løsning, og som derfor vedvarende skal hånd-

teres på anden vis.

2.1.2. Udvidet adgang til registersamkøring

2.1.2.1. Gældende ret

2.1.2.1.1. Registersamkøring med oplysninger i andre relevante

offentlige registre

Efter udlændingelovens § 44 a, stk. 10, 1. pkt., kan Udlændingestyrelsen og

Styrelsen for International Rekruttering og Integration med henblik på at

kontrollere, at betingelserne for opholds- eller arbejdstilladelsen, registre-

ringsbeviset eller opholdskortet, jf. § 6, overholdes, eller at en udlænding

ikke arbejder eller opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse, sam-

køre oplysninger fra egne registre med oplysninger fra Det Centrale Person-

Efter udlændingelovens § 44 a, stk. 10, 2. pkt., kan Styrelsen for Internatio-

nal Rekruttering og Integration endvidere med henblik på at kontrollere, at

betingelserne for opholds- eller arbejdstilladelsen overholdes, eller at en ud-

lænding ikke arbejder eller opholder sig her i landet uden fornøden tilla-

delse, samkøre oplysninger fra egne registre med oplysninger fra Det Cen-

trale Virksomhedsregister.

2.1.2.1.2. Krav om forudgående orientering

Registersamkøring efter 1. og 2. pkt. i udlændingelovens § 44 a, stk. 10,

gælder alene for berørte personer, der har modtaget forudgående informa-

tion om, at en sådan kontrol kan finde sted, jf. udlændingelovens § 44 a, stk.

10, 3. pkt.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at den ikke finder anvendelse

for udlændinge, som ikke er blevet informeret om Udlændingestyrelsens ad-

gang til registersamkøring. Endvidere fremgår det, at styrelsens ansøgnings-

skemaer på den baggrund ville blive opdateret med information om udlæn-

dingemyndighedernes mulighed for at registersamkøre.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Der henvises til Folketingstidende, 2009-10, tillæg A, lovforslag L 188 som

fremsat, s. 77-79.

Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integra-

tion kan således efter udlændingelovens § 44 a, stk. 10, alene samkøre op-

lysninger fra egne registre med oplysninger fra f.eks. indkomstregisteret,

hvis den udlænding, som udlændingemyndighederne påtænker at samkøre

oplysninger om, har modtaget forudgående information om, at en sådan

kontrol kan finde sted.

Det er endvidere kun muligt at samkøre oplysninger, som er registreret efter

det tidspunkt, hvor udlændingen er blevet orienteret om, at oplysninger om

vedkommende vil kunne blive registersamkørt.

2.1.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

2.1.2.2.1. Udvidet adgang til registersamkøring med oplysninger

i relevante offentlige registre

Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integra-

tion har i dag ikke adgang til registersamkøring af oplysninger i egne regi-

stre med oplysninger i Kørertøjsregisteret. Udlændingestyrelsen har derud-

over ikke adgang til at kunne samkøre egne registre med oplysninger i Det

Centrale Virksomhedsregister (herefter CVR).

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at Udlændinge-

styrelsens og Styrelsen for International Rekruttering og Integrations ram-

mer for at foretage registersamkøring bør udvides, så udlændingemyndig-

hederne har de nødvendige muligheder for at føre en effektiv og relevant

kontrol med, at udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke ar-

bejder eller modtager forsørgelsesydelser eller offentlige tilbud, som de ikke

retmæssigt har adgang til, jf. bl.a. den foreslåede ordning i pkt. 2.1.3.2,

2.1.5.2, 2.1.6.2, 2.1.7.2 og 2.1.8.2.

Det foreslås derfor at ændre udlændingelovens § 44 a, stk. 10, således, at

Udlændingestyrelsen – i lighed med Styrelsen for International Rekruttering

og Integration – også får adgang til registersamkøring af oplysninger i egne

registre med oplysninger i CVR.

Det foreslås endvidere, at Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Internatio-

nalt Rekruttering og Integration får adgang til at samkøre oplysninger i egne

registre med oplysninger i Køretøjsregisteret.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Den udvidede adgang til registersamkøring skal bidrage til Udlændingesty-

relsens og Styrelsen for International Rekruttering og Integrations kontrol

af, om udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, modtager SU, er

indregistreret i Køretøjsregisteret, har et skattekort, etablerer eller ejer en-

keltmandsvirksomheder samt deltager i visse øvrige virksomhedstyper.

Opslag og samkøring af oplysninger i CPR, Bygnings- og Boligregistret,

indkomstregistreret og Køretøjsregisteret tager udgangspunkt i person-

numre til identifikation af den enkelte. Det er derfor alene muligt at foretage

registersamkøring på udlændinge, som har et personnummer.

Det bemærkes, at registersamkøringer af udlændinge, omfattet af EU-rettens

regler om retten til fri bevægelighed vil, under hensyn til forbuddet mod

systematisk kontrol, alene finde anvendelse i begrænset omfang. Der vil så-

ledes ikke på systematisk vis blive foretaget registersamkøring med henblik

på kontrol af, om udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne om fri bevæ-

gelighed, herunder statsborgere i EU/EØS eller Schweiz eller disses even-

tuelle tredjelandsstatsborgerfamiliemedlemmer, opfylder betingelserne for

deres opholdsret.

Det bemærkes endvidere, at registersamkøring ikke i sig selv vil medføre,

at den pågældende afskæres fra f.eks. lønindkomst, forsørgelsesydelser og

øvrige offentlige tilbud, ligesom samkøringen ikke i sig selv har opholdsret-

lige konsekvenser. Samkøringen af oplysninger fra en række forskellige re-

gistre er således et systematisk kontrolredskab, som indebærer en mere in-

telligent og systematisk kontrol af en større mængde sager. Samkøringen vil

alene give Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering

og Integration samt andre relevante myndigheder et større kendskab til po-

tentielle sager, hvor en udlænding, der opholder sig ulovligt i Danmark,

f.eks. modtager forsørgelsesydelser, eller hvor en udlænding med lovligt op-

hold ikke overholder betingelserne for opholds- eller arbejdstilladelser eller

registreringsbeviser, og dermed danne baggrund for efterfølgende afskæring

eller vilkårskontrol.

Såfremt Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og

Integration identificerer, at en udlænding, der opholder sig ulovligt i Dan-

mark, modtager lønindkomst, forsørgelsesydelser eller offentlige tilbud,

som udlændingen ikke er berettiget til, vil udlændingemyndighederne ind-

give politianmeldelse eller underrette de relevante myndigheder, der vil

kunne forfølge afskæringen. Underretningen vil ske under iagttagelse af da-

taminimeringshensyn.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Ligeledes vil Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekrutte-

ring og Integration, hvis myndighederne ved registersamkøring identificerer

en potentiel sag, hvor udlændingen ikke overholder betingelserne for op-

holds- eller arbejdstilladelser eller registreringsbeviser, indlede en efterføl-

gende vilkårskontrol. Den målrettede vilkårskontrol kan f.eks. føre til, at en

opholdstilladelse inddrages, eller at der indledes en sag om administrativ

udvisning eller en straffesag, der kan føre til udvisning ved dom. Det er så-

ledes først i denne del af kontrolprocessen, at opholdsretlige konsekvenser

for udlændingen kan komme på tale. Hvis Udlændingestyrelsen og Styrel-

sen for International Rekruttering og Integration på baggrund af den målret-

tede vilkårskontrol indleder en sag om f.eks. inddragelse, gælder de rettighe-

der, som følger af forvaltningsloven, herunder partshøring.

2.1.2.2.2. Afskaffelse af krav om forudgående orientering

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at betingelsen

om, at Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og

Integration kun kan foretage registersamkøring efter udlændingelovens § 44

a, stk. 10, såfremt udlændingen har modtaget forudgående information

herom, udgør en væsentlig barriere for adgangen til at registersamkøre op-

lysninger om udlændinge, der ikke længere har lovligt ophold her i landet.

Det foreslås derfor at afskaffe kravet om forudgående orientering i udlæn-

dingelovens § 44 a, stk. 10, 3. pkt. Afskaffelsen vil medføre, at der ikke efter

udlændingeloven stilles krav om, at udlændingen skal have modtaget forud-

gående orientering om, at Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Internatio-

nal Rekruttering og Integration foretager registersamkøring med henblik på

at kontrollere, at betingelserne for opholds- eller arbejdstilladelsen, registre-

ringsbeviset eller opholdskortet, jf. § 6, overholdes, eller at den pågældende

modtager forsørgelsesydelser eller offentlige tilbud, som udlændinge, der

opholder sig ulovligt i Danmark, afskæres fra, jf. lovforslagets §§ 3-22.

Den foreslåede ændring skal ses i forlængelse af, at selvom det siden ikraft-

trædelsen den 1. august 2010 af lov nr. 572 af 31. maj 2010 som udgangs-

punkt har fremgået af ansøgningsskemaerne, der anvendes til at søge om

lovligt ophold, at udlændingemyndighederne kan foretage registersamkø-

ring på baggrund af de indsamlede oplysninger, kan der være sager, hvor

udlændingen ikke har modtaget forudgående information herom. Det kan

f.eks. være tilfældet i asylsager, da det ikke er obligatorisk at anvende an-

søgningsskemaer ved ansøgning af opholdstilladelse om asyl. Dertil kom-

mer, at en ikke uvæsentlig del af den foreslåede målgruppe for kontrolind-

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

satsen sandsynligvis har haft en opholdstilladelse, som er opnået på bag-

grund af et ansøgningsskema, der er indgivet før udlændingelovens § 44 a,

stk. 10, 3. pkt., trådte i kraft, og som dermed ikke har indeholdt information

om, at en registersamkøring kan finde sted.

Efter den nuværende udformning af udlændingelovens § 44 a, stk. 10, 3.

pkt., er der ingen undtagelsesmuligheder fra kravet om forudgående orien-

tering.

Det bemærkes i den henseende, at det vil være særdeles ressourcetungt for

Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integra-

tion at foretage en manuel gennemgang af samtlige potentielt omfattede sa-

ger for at konstatere, om en udlænding har modtaget den relevante informa-

tion. Hertil kommer, at det i nogle tilfælde – på trods af en eventuel manuel

gennemgang – ikke vil være muligt at konstatere, om udlændingen er blevet

informeret om, at udlændingemyndighederne vil kunne registersamkøre op-

lysninger om den pågældende. For visse grupper af udlændinge vil det såle-

des ikke være muligt for styrelserne at fastslå entydigt, i hvilke sager der har

været informeret om, at en udlændings oplysninger vil kunne blive register-

samkørt.

Den nuværende udformning af udlændingelovens § 44 a, stk. 10, kan end-

videre efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse resultere i en

vis vilkårlighed i opdelingen af, hvilke udlændinge, der vil kunne være om-

fattet af en registersamkøring, og hvilke, der ikke kan. Forskellen i, hvem

der kan underlægges registersamkøring, udspringer således ikke i f.eks. år-

sagen til, at udlændingen ikke har lovligt ophold i Danmark eller på bag-

grund af en vurdering af sandsynligheden for, hvilke grupper der vil have

incitament til at arbejde ulovligt, men i stedet alene i hvilken procedure for

ansøgning om opholdstilladelse, den pågældende tidligere har været igen-

nem, og tidspunktet herfor.

Med den foreslåede afskaffelse af kravet om forudgående orientering i ud-

lændingelovens § 44 a, stk. 10, 3. pkt., vil Udlændingestyrelsen og Styrelsen

for International Rekruttering og Integration således i videre omfang end i

dag kunne samkøre oplysninger fra de registre, som er opregnet i udlændin-

gelovens § 44 a, stk. 10, da de ikke længere vil været bundet af den absolutte

betingelse om, at den pågældende udlænding skal have modtaget forudgå-

ende orientering om muligheden for registersamkøring. Den foreslåede æn-

dring vil gælde for alle udlændinge, uanset hvilket opholdsgrundlag den på-

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

gældende på et tidspunkt måtte have ansøgt om, eller hvornår vedkom-

mende har indgivet sin ansøgning, fået behandlet sin sag og modtaget en

afgørelse om enten opholdstilladelse eller ophør af opholdstilladelse i Dan-

mark.

Det er vurderingen, at der ikke er databeskyttelsesretlige hensyn til hinder

for at afskaffe kravet om forudgående orientering i udlændingelovens § 44

a, stk. 10, 3. pkt., da kravet går videre end den oplysningspligt, der følger af

databeskyttelsesreglerne. Om iagttagelse af denne oplysningspligt i forbin-

delse med registersamkøring, der finder sted efter den foreslåede ændring af

udlændingelovens § 44 a, stk. 10, henvises der til pkt. 4.1. om forholdet til

databeskyttelsesretten.

2.1.3. Afskæring af adgang til undervisnings- og uddannelsestilbud

samt Statens Uddannelsesstøtte (SU)

2.1.3.1. Gældende ret

Reglerne for optagelse på undervisnings- og uddannelsestilbud og for ad-

gangen til SU indeholder ikke et krav om lovligt ophold i Danmark. Dette

er blandt andet begrundet i, at udlændinge med bopæl i udlandet skal kunne

søge om optag på uddannelser i Danmark og om SU, og at de pågældende

udlændinge evt. først vil skulle søge om den nødvendige tilladelse til stu-

dieophold efter optag.

Dertil kommer, at der ikke er et generelt krav om ophold og bopæl i Dan-

mark for at blive optaget og være indskrevet på en videregående uddannelse.

Studerende kan således have bopæl uden for Danmark, mens de er indskre-

vet på en dansk videregående uddannelse. Tredjelandsborgere skal dog som

hovedregel selv betale for deres uddannelse, dog således at visse typer op-

holdstilladelse i Danmark udløser taxametertilskud.

Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om adgang til de

videregående uddannelser i henhold til bemyndigelser i lovene for de en-

kelte videregående uddannelsesområder. Der henvises til regler fastsat i

medfør af § 8, stk. 1, 1. pkt., i universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

391 af 10. april 2024, § 22, stk. 1, nr. 5, i lov om erhvervsakademiuddannel-

ser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 396 af 12.

april 2024, § 10, stk. 1, nr. 3, i lov om videregående kunstneriske uddannel-

sesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 787 af 8. august 2019, og § 12, stk.

1, nr. 1, i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 691 af 11.

juni 2024.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Det følger af § 2, stk. 2, i SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 395 af 13. april

2023, at uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om

betingelserne for at modtage SU, jf. SU-lovens § 2, stk. 1, nr. 1-3.

Det følger endvidere af SU-lovens § 2 b, stk. 2, at uddannelses- og forsk-

ningsministeren kan fastsætte nærmere betingelser for udenlandske stats-

borgeres ret til SU til uddannelse i Danmark, og – i visse tilfælde – til ud-

dannelse i udlandet, jf. SU-lovens § 2 b, stk. 1, nr. 2-5.

På Børne- og Undervisningsministeriets område er reglerne for optagelse

reguleret direkte i lovgivningen på de forskellige områder. Adgangsreglerne

indeholder ikke bestemmelser om afskæring af personer, der opholder sig

ulovligt i Danmark, fra optag eller fra at være indskrevet på en uddannelse

eller i et undervisningstilbud.

I lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i

forhold til fag i almen voksenuddannelse, i uddannelsen til hf-eksamen og i

uddannelsen til almen studentereksamen (avu-loven), jf. lovbekendtgørelse

nr. 603 af 23. maj 2019, er reglerne for optag fastsat i § 2.

Bestemmelser om optag efter lov om forberedende grunduddannelse, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 606 af 24. maj 2019, fremgår af §§ 4-6.

I lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for

voksne og Ordblindetesten, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 14. februar

2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 1662 af 30. december 2024, fremgår det

af §§ 2 og 2 a, hvem der har adgang til forberedende voksenundervisning og

til ordblindeundervisning.

I lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 144 af

14. februar 2024, optages personer på arbejdsmarkedsuddannelser og en-

keltfag i medfør af § 10 a, stk. 1.

Reglerne om optagelse på en erhvervsuddannelse findes i §§ 5-5 e i lov om

erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af 16. august 2024. Efter

§ 6 har en skole inden for de erhvervsuddannelser, skolen udbyder, pligt til

at optage alle ansøgere, der efter §§ 5-5 e har krav på at blive optaget, eller

til at drage omsorg for, at de optages på en anden skole eller andre skoler

med samme uddannelse.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Det fremgår blandt andet, at ansøgere, der ikke opfylder kravet om at have

bestået folkeskolens afgangseksamen med et karaktergennemsnit på mindst

2.0 i henholdsvis dansk og matematik, dog har adgang, hvis den ansøgte

skole ud fra en helhedsvurdering på baggrund af en centralt stillet prøve og

en samtale med ansøgeren vurderer, at denne kan gennemføre en erhvervs-

uddannelse. Fremkommer der oplysninger om, at en ansøger opholder sig

ulovligt i Danmark, vil den pågældende næppe blive vurderet til at kunne

gennemføre en erhvervsuddannelse, idet vedkommende må forventes at ud-

rejse og dermed ikke vil kunne gennemføre uddannelsen.

Det fremgår af § 19, stk. 2, at udenlandske elever og lærlinge kun indgår i

beregningen af tilskud pr. årselev efter § 19, stk. 2, nr. 1-8, hvis pågældende

har et opholdsgrundlag, som oplistet i § 19, stk. 2, nr. 1-8.

Det følger af oplistningen i § 19, stk. 2, at udenlandske elever og lærlinge

kan kun indgå i beregningen efter stk. 1, hvis 1) de er meddelt opholdstilla-

delse med henblik på midlertidigt ophold, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1-

3, § 8, stk. 1 eller 2, eller § 9 c, stk. 3, nr. 1 eller 2, tidsubegrænset opholds-

tilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt op-

hold i Danmark, 2) de er meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse med hen-

blik på midlertidigt ophold efter udlændingelovens § 9, stk. 1, eller § 9 c,

stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en udlænding, der er

meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1-3, eller § 8, stk.

1 eller 2, 3) de er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m,

som medfølgende barn af en udlænding, som dels er statsborger i et land,

der ikke er tilsluttet Den Europæiske Union eller omfattet af EØS-aftalen,

dels er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, jf. dog stk.

3, 4) de er meddelt opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilla-

delse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.,

5) de er meddelt opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse

til personer, der er fordrevet fra Ukraine, 6) de er udvekslet med danske

elever og lærlinge efter aftale mellem institutionen og en institution i udlan-

det, 7) de efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller internationale aftaler,

som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske statsborgere

eller 8) de har ansøgt om eller er meddelt opholdstilladelse efter udlændin-

gelovens § 9 i, stk. 5 eller 6, og de, inden de blev meddelt opholdstilladelse

efter disse bestemmelser, var omfattet af nr. 1-7. Det følger af § 19, stk. 3,

at en udenlandsk elev eller lærling er omfattet af § 19, stk. 2, nr. 3, uanset at

forælderens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a ophører efter

tidspunktet for påbegyndelsen af uddannelsen.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Udenlandske elever og lærlinge, der ikke er omfattet af oplistningen i § 19,

stk. 2, nr. 1-8, eller stk. 3, vil selv skulle betale for uddannelsen, idet insti-

tutionens udbud af uddannelse til dem sker som indtægtsdækket virksom-

hed, jf. § 19, stk. 4.

For så vidt angår § 19, stk. 2, nr. 4, om personer, der er meddelt opholdstil-

ladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afgha-

nistan har bistået danske myndigheder m.v., bemærkes det, at opholdstilla-

delser meddelt efter denne lov ikke vil kunne forlænges efter den 1. decem-

ber 2025. Der vil således efter den 1. december 2025 ikke være personer,

der er meddelt opholdstilladelse efter denne lov.

I lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1003 af 28.

august 2024, fremgår bestemmelserne om optag i §§ 7-12 a og 14 a-17.

Det følger af §§ 7-10 i loven, at ansøgere til de treårige gymnasiale uddan-

nelser og uddannelsen til hf-eksamen kan opnå retskrav på optagelse i op til

to år efter afslutningen af 9. klasse og i op til 1 år efter afslutningen af 10.

klasse. For at opnå retskrav skal ansøgeren opfylde en række forudsætninger

baseret på ansøgerens hidtidige skolegang og prøveaflæggelse. Det følger

af lovens § 11 og § 12, stk. 1, at ansøgere, der ikke opfylder forudsætnin-

gerne for at opnå retskrav på optagelse efter § 7, § 8 og § 9, og ansøgere til

en treårig gymnasial uddannelse, der søger om optagelse senere end 2 år

efter 9. klasse eller 1 år efter 10. klasse, kan optages efter en konkret vurde-

ring på baggrund af en centralt stillet prøve og en samtale. I medfør af lovens

§ 12, stk. 2, er det endvidere muligt for en ansøger at opnå retskrav på opta-

gelse på uddannelsen til hf-eksamen ved at erhverve en almen forberedel-

seseksamen i henhold til avu-loven eller en hertil svarende eksamen efter §

13, stk. 2, i lov om forberedende grunduddannelse. Endvidere kan ansøgere

til uddannelsen til hf-eksamen opnå optagelse på uddannelsen via en stan-

dardiseret vurdering, jf. lovens § 12, stk. 3. Det følger af § 12 a og § 14 a, at

skolens leder under visse betingelser har mulighed for at optage ansøgere,

der ikke opfylder forudsætningerne for at opnå retskrav på optagelse i med-

før af lovens §§ 7-10. I medfør af loven § 15 kan institutionens leder optage

elever inde i uddannelsesforløbet på baggrund af en konkret vurdering, her-

under af elevens mulighed for at opnå merit. Lovens § 16 regulerer optagelse

af ansøgere til den toårige uddannelse til almen studentereksamen og lovens

§ 17 regulerer optagelse på hf-enkeltfag. Der er i § 27 i bekendtgørelse nr.

47 af 24. januar 2025 om ansøgning, elevfordeling og optagelse på de gym-

nasiale uddannelser fastsat regler om optagelse af ansøgere med særlige

krav på optagelse, herunder ansøgere fra andre lande.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Regler om adgang til de kunstneriske videregående uddannelser under Kul-

turministeriet er fastsat i Lov om videregående kunstneriske uddannelsesin-

stitutioner under Kulturministeriet samt bekendtgørelser for uddannelsesin-

stitutionerne under Kulturministeriet, jf. bekendtgørelse nr. 122 af 24. ja-

nuar 2025 om musikkonservatorierne og Operaakademiet, bekendtgørelse

nr. 119 af 24. januar 2025 om Det Kongelige Danske Kunstakademis Bil-

ledkunstskoler, bekendtgørelse nr. 120 af 24. januar 2025 om Den Danske

Filmskole og bekendtgørelse nr. 121 af 24. januar 2025 om Den Danske

Scenekunstskole.

Udlændinge, der opholder sig i Danmark, og som opholder sig ulovligt her

i landet, f.eks. fordi de er udvist for kriminalitet, har med de nævnte regler i

sektorlovgivningen således adgang til undervisnings- og uddannelsestilbud

– med eller uden deltagerbetaling – i form af videregående uddannelser, vi-

deregående kunstneriske uddannelser, erhvervsuddannelser, almen voksen-

uddannelse, forberedende voksenundervisning, arbejdsmarkedsuddannel-

ser, forberedende grunduddannelse og gymnasiale uddannelser, samt ad-

gang til SU.

Der er ikke bestemmelser om adgang for uddannelsesinstitutioner til oplys-

ninger i CPR i lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af re-

alkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i uddannelse til

hf-eksamen og i uddannelsen til almen studentereksamen (avu-loven), lov

om forberedende grunduddannelse, lov om forberedende voksenundervis-

ning og ordblindeundervisning for voksne og Ordblindetesten, lov om ar-

bejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om erhvervsuddannelser og lov om de

gymnasiale uddannelser.

Adgangen for uddannelsesinstitutioner til oplysninger i CPR beror efter

gældende lovgivning på lov om Det Centrale Personregister, hvor kapitel 8

regulerer videregivelse af oplysninger i CPR til uddannelsesinstitutioner,

der er inden for den offentlige forvaltning, mens kapitel 10 regulerer vide-

regivelse af oplysninger til uddannelsesinstitutioner, der ikke er inden for

den offentlige forvaltning, og således er private.

2.1.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets, Børne- og Un-

dervisningsministeriets, Kulturministeriets og Uddannelses- og

Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Udlændinge uden lovligt ophold har pligt til at udrejse af Danmark.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Det er regeringens opfattelse, at en udlænding, der opholder sig ulovligt her

i landet, i videst muligt omfang skal afskæres fra at deltage i det danske

samfund. Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets,

Børne- og Undervisningsministeriets, Kulturministeriets og Uddannelses-

og Forskningsministeriets opfattelse, at en udlænding, der opholder sig

ulovligt her i landet, i videst muligt omfang skal afskæres fra uddannelses-

og undervisningstilbud. Det er på denne baggrund tillige opfattelsen, at ud-

lændinge, der opholder sig ulovligt ophold i Danmark, ikke bør have adgang

til offentlige tilbud i form af bl.a. undervisnings- og uddannelsestilbud samt

SU.

Da reglerne for optagelse på undervisnings- og uddannelsestilbud samt for

SU ikke indeholder krav om lovligt ophold i Danmark, er det nødvendigt at

ændre lovgivningen på området, således at udlændinge, der opholder sig

ulovligt i Danmark, afskæres fra tilbuddene.

Det foreslås på den baggrund at ændre reglerne for optagelse og udskrivning

og for SU således, at udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke

skal have adgang til en række undervisnings- og uddannelsestilbud på

Børne- og Undervisningsministeriets, Kulturministeriets og Uddannelses-

og Forskningsministeriets område eller adgang til SU.

På Uddannelses- og Forskningsministeriets område foreslås det, at uddan-

nelses- og forskningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at an-

søgere eller studerende, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke kan opta-

ges eller være indskrevet på uddannelser udbudt efter universitetsloven, lov

om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov

om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner og lov om maritime

uddannelser.

Det foreslås endvidere, at der i SU-loven fastsættes regler om, at uddannel-

sessøgende ikke har ret til SU for de måneder, hvor den pågældende ophol-

der sig ulovligt i Danmark, og at SU skal kræves tilbagebetalt for de måne-

der, hvor den uddannelsessøgende har opholdt sig ulovligt i Danmark, og

har modtaget SU.

De foreslåede ændringer vil medføre, at en udlænding, der opholder sig

ulovligt i Danmark, fremover ikke vil have ret til at blive optaget eller være

indskrevet på en videregående uddannelse under Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet eller modtage SU. Der henvises til § 3, nr. 1-3, § 4, nr. 1, §

5, nr. 1, § 6, nr. 1 og § 7, nr. 1 og bemærkningerne hertil.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

På Børne- og Undervisningsministeriets område foreslås det, at der i lov om

almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold

til fag i almen voksenuddannelse, i uddannelsen til hf-eksamen og i uddan-

nelsen til almen studentereksamen (avu-loven), lov om forberedende grund-

uddannelse, lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeunder-

visning for voksne og Ordblindetesten, lov om arbejdsmarkedsuddannelser

m.v., lov om erhvervsuddannelser og lov om de gymnasiale uddannelser

indsættes bestemmelser, der vil medføre, at personer, der opholder sig ulov-

ligt i Danmark, ikke kan optages eller være indskrevet på undervisnings- og

uddannelsestilbud i henhold til de nævnte love. Der henvises til § 9, nr. 3, §

10, nr. 1, § 11, nr. 1, § 12, nr. 1, § 13, nr. 1, og § 14, nr. 1 og bemærkningerne

hertil.

Endvidere foreslås det på Børne- og Undervisningsministeriets område, at

der i lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompe-

tence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i uddannelsen til hf-eksa-

men og i uddannelsen til almen studentereksamen (avu-loven), lov om for-

beredende grunduddannelse, lov om forberedende voksenundervisning og

ordblindeundervisning for voksne og Ordblindetesten, lov om erhvervsud-

dannelser og lov om de gymnasiale uddannelser indsættes bestemmelser,

der vil medføre, at uddannelsesinstitutionen, hvis den bliver bekendt med,

at en på uddannelsen optaget person opholder sig ulovligt i Danmark, straks

skal udskrive personen. Der henvises til § 9, nr. 4, § 10, nr. 2, § 11, nr. 1, §

13 nr. 3, og § 14, nr. 2 og bemærkningerne hertil. Med hensyn til arbejds-

markedsuddannelser m.v., som typisk har en varighed på en til fem dage,

men som også kan have en varighed på flere uger, er det henset til disse

uddannelsers korte varighed ikke vurderet nødvendigt med bestemmelser

om udskrivning af optagne personer under uddannelsen.

Den foreslåede ordning vil omfatte personer, der opholder sig ulovligt i

Danmark, hvorfor den ikke vil indebære ændringer i forhold til optagelse på

uddannelserne af personer, der ikke opholder sig i Danmark, men som efter

gældende regler kan optages på uddannelserne.

Det vil være de enkelte uddannelsesinstitutioner, der i tilfælde, hvor der fo-

religger oplysninger om, at en person opholder sig ulovligt i Danmark, træf-

fer afgørelse om afvisning af optagelse på uddannelse og udskrivning, hvis

vedkommende er optaget. Det gælder også i tilfælde, hvor ansøgere er for-

delt til institutionen af regionen som led i fordelingen i medfør af §§ 11 g-k

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksen-

uddannelse m.v. og i tilfælde, hvor en person er målgruppevurderet til for-

beredende grunduddannelse af den kommunale ungeindsats.

Det vil ved udskrivning af allerede optagne personer være uden betydning,

om personen allerede opholdt sig ulovligt i Danmark ved optagelsen, eller

om forholdene har ændret sig efter optagelse således, at vedkommende ikke

længere har lovligt ophold i Danmark. Ved konstateringen af, at en allerede

optaget person opholder sig ulovligt i Danmark, skal vedkommende således

straks udskrives af uddannelsen, uanset om det ulovlige ophold bestod ved

optagelsen eller først er opstået efter optagelsen. Da der er tale om et lø-

bende krav, vil det også gælde, selvom vedkommende er optaget på uddan-

nelsen før lovens ikrafttrædelse.

I praksis vil myndighederne og uddannelsesinstitutionerne hovedsageligt

administrere den foreslåede ordning på baggrund af oplysninger i Det Cen-

trale Personregister (herefter CPR), hvoraf oplysninger om udlændinges op-

holdsstatus vil fremgå.

På Børne- og Undervisningsministeriets område vil uddannelsesinstitutio-

nerne lægge oplysninger registreret i CPR i kategorien med opholdsstatus

”med ulovligt ophold” uprøvet til grund for institutionens afgørelse af, om

en udlænding opholder sig ulovligt i Danmark og derfor ikke kan optages

eller skal udskrives fra en uddannelse eller et undervisningstilbud. Det vil

således på undervisningsområdet være sådan, at det er udlændinge, for hvem

der i CPR kan sikres pålidelige registermæssige oplysninger om, at der ikke

foreligger et opholdsgrundlag, der afskæres fra uddannelse og undervis-

ningstilbud. En udlænding registreret i CPR i kategorierne med opholdssta-

tus ”med fast opholdsstatus” eller ”uden fast opholdsstatus” vil derimod

ikke skulle afskæres, men vil fortsat skulle opfylde de adgangskrav og –

forudsætninger, der gælder for at blive optaget eller fortsat være optaget.

Det forudsættes således ikke, at uddannelsesinstitutionerne foretager en

nærmere undersøgelse af opholdsgrundlaget.

Frem til implementeringen af CPR-løsningen vil administrationen for så

vidt angår afskæring af adgang til SU kunne understøttes af den udvidede

adgang til registersamkøring, der foreslås med lovforslagets § 1, nr. 2-4. For

nærmere herom henvises til pkt. 2.1.1.2 ovenfor. En eventuel systemunder-

støttelse af optagelsesprocessen på de forskellige uddannelser vil imidlertid

ikke kunne etableres før den foreslåede CPR-løsning er etableret. Indtil

CPR-løsningen er implementeret, har uddannelsesinstitutionerne ikke mu-

lighed for at foretage kontrol af, om udlændinge, der opholder sig ulovligt i

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Danmark, søger om optag eller er indskrevet på en uddannelse eller i et un-

dervisningstilbud. Der vil derfor i perioden fra den foreslåede ændring er

trådt i kraft og frem til implementering af CPR-løsningen være behov for en

midlertidig løsning til administration og håndhævelse af uretmæssig adgang

til undervisnings- og uddannelsestilbud. På uddannelses- og undervisnings-

området, hvor der ikke eksisterer autoritative registre, vil registersamkøring

ikke være en relevant eller mulig tilgang i perioden indtil den automatise-

rede CPR-løsning er implementeret. Derfor vil administrationen i perioden,

indtil den automatiserede CPR-løsning er implementeret, ske med afsæt i at

vejlede ansøgere om reglerne for optag på undervisnings- og uddannelses-

tilbud gennem information på relevante hjemmesider og lignende. Selvom

uddannelsesinstitutionerne i den angivne periode ikke vil kunne indhente

oplysninger om personers opholdsstatus i CPR eller anvende registersam-

køring, vil uddannelsesinstitutionerne afvise at påtage eller foretage ud-

skrivning, hvis de måtte blive bekendt med, at en person opholder sig ulov-

ligt i Danmark, jf. ovenfor.

Når den foreslåede CPR-løsning er etableret, vil uddannelsesinstitutionernes

evt. studieadministrative systemer, som i forvejen skal have integration til

CPR, også skulle kunne modtage og udstille oplysninger om ulovligt ophold

fra CPR. Uddannelsesinstitutionens afgørelse om afvisning af optagelse el-

ler afgørelse om udskrivning som følge af, at en person opholder sig ulovligt

i Danmark, vil herefter kunne være baseret på oplysninger, der trækkes fra

CPR.

Med henblik på at sikre, at private uddannelsesinstitutioner kan administrere

de foreslåede regler i lighed med uddannelsesinstitutioner, der er inden for

den offentlige forvaltning, foreslås der indsat hjemmel hertil i lov om almen

voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i

almen voksenuddannelse, i uddannelse til hf-eksamen og i uddannelsen til

almen studentereksamen (avu-loven), lov om forberedende voksenundervis-

ning og ordblindeundervisning for voksne og Ordblindetesten, lov om ar-

bejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om erhvervsuddannelser og lov om de

gymnasiale uddannelser.

Efter de foreslåede bestemmelser vil private uddannelsesinstitutioner, der

udbyder undervisning efter de nævnte love, i det omfang det er nødvendigt

til brug for institutionernes administration af de foreslåede bestemmelser

om, at personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke kan optages eller

være indskrevet på uddannelserne og skal udskrives, hvis de er indskrevet,

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

uden vedkommendes samtykke have adgang til oplysninger om opholdssta-

tus i CPR vedrørende personer, der ansøger om optagelse på eller er ind-

skrevet på sådanne undervisnings- og uddannelsestilbud. I forhold til forbe-

redende grunduddannelse er der ikke behov for en hjemmel til videregivelse

af oplysninger fra CPR til private uddannelsesinstitutioner, idet forbere-

dende grunduddannelse alene udbydes af institutioner omfattet af lov om

institutioner for forberedende grunduddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 85

af 31. januar 2025, hvorefter sådanne institutioner er selvejende institutioner

inden for den offentlige forvaltning.

Med denne videregivelsesadgang vedrørende oplysninger i CPR om op-

holdsstatus vil de private uddannelsesinstitutioner have samme muligheder

for at etablere en systemunderstøttelse som de uddannelsesinstitutioner, der

er en del af den offentlige forvaltning.

Hvor der ikke er etableret en systemunderstøttelse, eller den pågældende

ikke er registreret i CPR, forudsættes det, at uddannelsesinstitutionerne i

forbindelse med optagelsesprocessen i nødvendigt omfang yder vejledning

til ansøgerne, herunder om det foreslåede krav om, at personer, der opholder

sig ulovligt i Danmark, ikke kan optages. Der stilles således med det fore-

slåede ikke i disse tilfælde krav om, at uddannelsesinstitutionerne i forbin-

delse med optagelsen skal foretage en særskilt prøvelse af, hvorvidt den fo-

reslåede optagelsesbetingelse om, at ansøgeren ikke må opholde sig ulovligt

i Danmark er opfyldt. Uddannelsesinstitutionerne vil skulle afvise eller fo-

retage udskrivning, hvis de måtte blive bekendt med, at en person opholder

sig ulovligt i Danmark.

Det er Uddannelses- og Forskningsministeriets, Kulturministeriets og

Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at indretningen af reglerne

om optag og krav om studieaktivitet m.v. på de enkelte undervisnings- og

uddannelsestilbud – og for så vidt angår videregående uddannelser det for-

hold, at en udlænding, der alligevel måtte blive optaget, som udgangspunkt

selv skal betale for uddannelsen - gør, at det vil være sjældent, at en udlæn-

ding, der opholder sig ulovligt i Danmark, bliver optaget på et undervis-

nings- eller uddannelsestilbud.

På Kulturministeriets område foreslås det, at ansøgere eller studerende, der

opholder sig ulovligt i Danmark, ikke kan optages eller være indskrevet på

kunstneriske uddannelser udbudt efter Lov om videregående kunstneriske

uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

De foreslåede ændringer vil medføre, at en udlænding, der opholder sig

ulovligt i Danmark, ikke kan optages og være indskrevet på en videregående

kunstnerisk uddannelse under Kulturministeriet.

2.1.4. Afskæring af adgang til sundhedstilbud

2.1.4.1. Gældende ret

2.1.4.1.1. Retten til ydelser i sundhedsvæsenet

2.1.4.1.1.1 Personer med bopæl i Danmark

Tilflyttere fra udlandet bopælsregistreres efter § 16, stk. 1 og 5, og § 17, stk.

1, i lov om Det Centrale Personregister (herefter CPR-loven) som hovedre-

gel, når 1) opholdet her i landet skal være over 3 måneder, 2) vedkommende

har bopæl eller fast opholdssted her i landet, og 3) at tilflytteren har opholds-

tilladelse eller -bevis efter udlændingeloven eller forskrifter udstedt i med-

før heraf eller har en bekræftelse fra udlændingemyndighederne på, at de

efter udlændingelovgivningen er fritaget for opholdstilladelse eller -bevis.

Personer, der har bopæl her i landet, har efter sundhedslovens § 7, stk. 1, ret

til lovens ydelser. Ifølge § 7, stk. 2, i sundhedsloven forstås ved bopæl til-

melding til Folkeregistret.

Reglerne betyder, at personer, der er folkeregistreret i CPR (bopælsregistre-

ring), har ret til sundhedslovens ydelser.

Det fremgår af § 24, stk. 1, 1. pkt., i CPR-loven, at enhver, som fraflytter til

udlandet, skal registreres i CPR som udrejst.

Reglerne medfører, at personer, der tidligere er blevet bopælsregistreret, vil

forblive bopælsregistreret i CPR, indtil de udrejser af Danmark. Den fort-

satte bopælsregistrering betyder også, at vedkommende fortsat vil have ret

til sundhedslovens ydelser, indtil vedkommende udrejser.

De gældende regler har også den konsekvens, at udlændinge, der tidligere

har haft lovligt ophold med bopælsregistrering i CPR, og som nu opholder

sig ulovligt her i landet, fortsat vil ret til sundhedslovens ydelser, indtil ved-

kommende udrejser og registreres som udrejst i CPR.

2.1.4.1.1.2. Personer uden bopæl i Danmark

Det følger af § 8, stk. 1, i sundhedsloven, at personer, der ikke har bopæl

her i landet, under midlertidigt ophold har ret til ydelser efter bestemmel-

serne i § 80.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Efter § 80, stk. 1, i sundhedsloven yder regionsrådet akut behandling til per-

soner, som ikke har bopæl her i landet, men som midlertidigt opholder sig i

regionen, jf. § 8, ved sit eller ved andre regioners sygehusvæsen. Efter be-

stemmelsens stk. 2, yder regionsrådet herudover behandling til de i stk. 1

nævnte personer, når det under de foreliggende omstændigheder ikke skøn-

nes rimeligt at henvise personen til behandling i hjemlandet, herunder Fæ-

røerne og Grønland, eller personen ikke tåler at blive flyttet til et sygehus

der.

Indenrigs- og sundhedsministeren har i bekendtgørelse nr. 657 af 28. juni

2019 om ret til sygehusbehandling m.v. (herefter sygehusbekendtgørelsen)

fastsæt nærmere regler om retten til ydelser for personer med midlertidigt

ophold og personer uden bopæl.

Ifølge § 5, stk. 1, i sygehusbekendtgørelsen, har personer, der ikke har bopæl

her i landet, ret til akut sygehusbehandling m.v. i opholdsregionen i tilfælde

af ulykke, pludseligt opstået sygdom og fødsel eller forværring af kronisk

sygdom m.v. Ifølge § 5, stk. 2, yder regionsrådet i opholdsregionen herud-

over sygehusbehandling m.v., når det under de foreliggende omstændighe-

der ikke skønnes rimeligt at henvise personen til behandling i hjemlandet,

herunder Færøerne og Grønland, eller personen ikke tåler at blive flyttet til

et sygehus i hjemlandet, herunder Færøerne og Grønland, jf. dog § 16.

Denne sygehusbehandling ydes i forlængelse af den akutte sygehusbehand-

ling (fortsat sygehusbehandling).

Det vil bero på en konkret lægefaglig vurdering, hvorvidt et behandlingsbe-

hov er akut, og om det vil være rimeligt/forsvarligt at transportere en person

til hjemlandet.

Ifølge § 81, stk. 2, 1. pkt., i sundhedsloven, opkræver regionsrådet betaling

af patienten for behandling efter § 80, jf. dog stk. 3, der bestemmer, at sy-

gehusbehandling er vederlagsfri for personer fra Færøerne og Grønland. Det

følger af § 81, stk. 2, 2. pkt., at behandlingen dog kan ydes vederlagsfrit, når

regionsrådet under de foreliggende omstændigheder skønner det rimeligt.

Der er fastsat nærmere regler herom i sygehusbekendtgørelsen. Det følger

af § 5, stk. 3, i sygehusbekendtgørelsen, at for behandling, der ydes efter stk.

1 og 2, opkræver regionsrådet betaling efter reglerne i § 50 a. Betaling op-

kræves under hensyntagen til, at ingen akut syge eller tilskadekomne pati-

enter skal kunne nægtes behandling i det offentlige sundhedsvæsen med

henvisning til krav om betaling. Det følger af § 5, stk. 4, at behandling efter

stk. 1 og 2 undtagelsesvis kan ydes vederlagsfrit, når det under de forelig-

gende omstændigheder skønnes rimeligt. Sådanne undtagelsestilfælde kan

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

f.eks. være behandling af hjemløse, uregistrerede migranter og andre perso-

ner, som ikke er i stand til at betale herfor. Det gælder endvidere fødsels-

hjælp til de gravide, som har en herboende ægtefælle, som har en verserende

sag om familiesammenføring, og som føder her i landet inden bopælsregi-

streringen.

Bopælsregionen afholder udgifter til akut sygehusbehandling for udlæn-

dinge uden lovligt ophold under Udlændingestyrelsens forsørgelse, mens

Udlændingestyrelsen dækker udgifter til fortsat sygehusbehandling, såfremt

den anses som en nødvendig sundhedsmæssig ydelse, jf. Folketingstidende

2018-19 (1. samling), tillæg A, L 111 som fremsat, side 4 og 7, samt pkt.

4.3 og 5.4, i vejledning nr. 9503 af 25. juni 2021 om opkrævning af betaling

for akut og fortsat sygehusbehandling af visse personer uden bopæl i Dan-

mark. Udlændinge uden lovligt ophold, der ikke er under Udlændingesty-

relsens forsørgelse, vil derimod selv skulle betale, såfremt regionsrådet op-

kræver betaling.

Der opkræves ikke betaling for akut og fortsat sygehusbehandling af børn

og unge under 18 år, jf. Folketingstidende 2018-19 (1. samling), tillæg A, L

111 som fremsat, side 7, og pkt. 4.2.2 i vejledning nr. 9503 af 25. juni 2021

om opkrævning af betaling for akut og fortsat sygehusbehandling af visse

personer uden bopæl i Danmark.

2.1.4.1.2. Adgangen til ydelser efter udlændingelovgivningen

Det fremgår af udlændingelovens § 42 a, stk. 1, at en udlænding, der ophol-

der sig her i landet og har indgivet ansøgning om asyl, får udgifterne til

underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændinge-

styrelsen, indtil udlændingen meddeles opholdstilladelse, eller udlændingen

udrejser eller udsendes, jf. dog stk. 3 og 4.

Det fremgår endvidere af udlændingelovens § 42 a, stk. 2, at har en udlæn-

ding, der ikke er omfattet af stk. 1 eller § 43, stk. 1, efter reglerne i kapitel

1 og 3-5 ikke ret til at opholde sig her i landet, får udlændingen udgifterne

til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlæn-

dingestyrelsen, hvis det er nødvendigt af hensyn til forsørgelsen af udlæn-

dingen, jf. dog stk. 3 og 4.

Efter bestemmelsen i udlændingelovens § 42 a, stk. 3, gælder stk. 1 og 2

ikke, 1) hvis udlændingen har lovligt ophold her i landet i medfør af § 1 eller

§ 5, stk. 2, eller i medfør af et registreringsbevis eller et opholdskort efter §

6 eller i medfør af en opholdstilladelse efter §§ 9-9 f, §§ 9 i-9 n, § 9 p eller

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

§ 9 q. En udlænding som nævnt i stk. 1, 1. pkt., der er blevet meddelt op-

holdstilladelse i medfør af § 9 b, § 9 c eller § 9 e, får uanset 1. pkt. udgifterne

til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlæn-

dingestyrelsen i den periode, som er nævnt i stk. 1, 2. pkt. Bestemmelsen i

stk. 2 gælder endvidere ikke, 2) hvis udlændingen har indgået ægteskab med

en herboende person, medmindre særlige grunde foreligger, 3) hvis udlæn-

dingens opholdssted ikke kendes, eller 4) hvis udlændingen har ret til hjælp

til forsørgelse efter anden lovgivning. Stk. 1 gælder dog, uanset om udlæn-

dingen har ret til hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik. Be-

stemmelsen i stk. 2 gælder endvidere ikke, 5) hvis udlændingen er mindre-

årig og er indkvarteret privat hos herboende forældre i medfør af § 42 l, stk.

3, medmindre særlige grunde foreligger.

Udlændingestyrelsen kan efter udlændingelovens § 42 a, stk. 4, pålægge en

udlænding at betale udgifterne til udlændingens eller dennes families under-

hold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser eller ophold på et indkvarte-

ringssted omfattet af stk. 5, såfremt udlændingen har tilstrækkelige midler

hertil. Der kan pålægges betalingspligt efter 1. pkt. for perioden til og med

udgangen af den første hele måned efter tidspunktet for afgørelsen om visi-

tering af udlændingen, jf. integrationslovens § 10, stk. 1. Der kan endvidere

pålægges betalingspligt efter 1. pkt., indtil en udlænding, der efter reglerne

i kapitel 1 og 3-5 a ikke har ret til at opholde sig her i landet, udrejser eller

udsendes.

Voksne udlændinges adgang til sundhedsmæssige ydelser efter udlændin-

geloven er med andre ord begrænset, så den alene giver ret til nødvendige –

forstået som uopsættelige og/eller smertelindrende – behandlinger. Derimod

vil personer med ret til sundhedslovens ydelser have adgang til eksempelvis

fertilitetsbehandling eller fysioterapi, mens disse ydelser efter udlændinge-

loven ikke som udgangspunkt vil blive anset som en nødvendig sundheds-

mæssig ydelse. Herudover kan tærsklen for, hvornår en ydelse tilbydes,

være højere efter udlændingeloven i henhold til standarden om uopsættelig

og/eller smertelindrede behandling end efter sundhedsloven. Det bemærkes

dog, at mindreårige børn under Udlændingestyrelsens forsørgelse har

samme adgang til sundhedsydelser som andre børn i Danmark i medfør af

Børnekonventionens artikel 24.

I tilfælde hvor udlændinge under Udlændingestyrelsens forsørgelse har be-

hov for akut og evt. fortsat sygehusbehandling, har de adgang hertil efter de

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

almindelige regler i sundhedslovens § 80, jf. Folketingstidende 2002-03, til-

læg A, side 3968, og Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 11 som fremsat,

side 18.

2.1.4.1.3. Ret til sundhedsydelser efter EU-retten og internationale

aftaler

Personer kan have ret til sundhedsydelser i det danske sundhedsvæsen ud

over akut og fortsat sygehusbehandling, uagtet at de ikke har adgang hertil

efter personkredsreglerne i sundhedsloven, efter EU-retten og internationale

aftaler. Ved EU-retten menes blandt andet Europa-Parlamentet og Rådets

forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordnin-

ger. Forordningen omfatter statsborgere i EU- og EØS-lande, samt statsløse

og flygtninge bosat i en medlemsstat, og som er eller har været omfattet af

lovgivningen i en eller flere medlemsstater, samt på disses familiemedlem-

mer og efterladte.

Forordningen kan give adgang til sundhedsydelser på lige fod med personer,

der har bopæl her i landet – såvel for personer, der i medfør af forordningen

er registeret med social sikring i Danmark eller med social sikring i et andet

EU/EØS-land, Schweiz og tilsvarende Storbritannien i medfør af EU’s af-

taler herom.

2.1.4.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets og Indenrigs - og

Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Udlændinge uden lovligt ophold har pligt til at udrejse af Danmark.

Det er regeringens opfattelse, at en udlænding, der opholder sig ulovligt her

i landet, i videst muligt omfang skal afskæres fra at deltage i det danske

samfund. Det må efter Udlændinge- og Integrationsministeriet og Indenrigs-

og Sundhedsministeriets opfattelse antages at være mere attraktivt for

voksne udlændinge uden lovligt ophold, der er registreret med bopæl i CPR,

at gøre brug af den uindskrænkede adgang til sundhedsydelser, som følger

af sundhedsloven, end at gøre brug af den begrænsede adgang til sundheds-

ydelser, som følger af udlændingeloven.

De nuværende regler, herunder samspillet mellem reglerne om retten til

ydelser i sundhedsloven og reglerne i lov om Det Central Personregister

(herefter CPR-loven) om folkeregisterregistrering, medfører, som anført

ovenfor i pkt. 2.1.4.1, at udlændinge, der tidligere har haft lovligt ophold

med bopælsregistrering, vil have til ret til at gøre brug af det almindelige

sundhedsvæsen, indtil de udrejser af Danmark og registreres som udrejst,

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

uanset at vedkommende efter udlændingelovgivningen ikke længere har

lovligt ophold.

Dette stemmer efter Udlændinge- og Integrationsministeriet og Indenrigs-

og Sundhedsministeriets opfattelse ikke overens med hensynene bag Ud-

lændingestyrelsens forsørgelsespligt i udlændingeloven. Udlændinge, som

ikke længere har lovligt ophold, bør således efter Udlændinge- og Integrati-

onsministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse alene have

adgang til nødvendige sundhedsmæssige ydelser efter udlændingelovgiv-

ningen og begrænses til akut og fortsat sygehusbehandling efter sundheds-

loven.

Det foreslås på den baggrund at ændre sundhedsloven således, at udlæn-

dinge, der opholder sig ulovligt her i landet, alene har ret til akut og fortsat

sygehusbehandling efter sundhedslovens § 80.

Alle udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark -– uanset om de har

bopæl her i landet – vil herefter ikke skulle modtage andre sundhedsydelser

end akut og fortsat sygehusbehandling i henhold til udlændingeloven. I

praksis vil myndighederne hovedsageligt administrere den foreslåede ord-

ning på baggrund af oplysninger i Det Centrale Personregister, hvoraf op-

lysninger om udlændinges opholdsstatus vil fremgå. For nærmere herom

henvises til pkt. 2.1.1.2 ovenfor.

Den foreslåede ændring vil skulle anvendes under respekt for de EU-retlige

regler nævnt i pkt. 2.1.4.1.3. Hvis en person har ret til ydelser efter disse

regler, går de forud for personkredsreglerne i sundhedsloven.

2.1.5. Afskæring af adgang til at registrere og eje visse virksomheder

med personlig hæftelse

2.1.5.1. Gældende ret

Personligt ejede mindre virksomheder (herefter PMV) og enkeltmandsvirk-

somheder er kendetegnet ved, at de kun har én ejer, som hæfter personligt

for virksomheden. Der er ingen kapitalkrav forbundet med oprettelsen af

PMV’en eller enkeltmandsvirksomheden, og beslutningerne i virksomhe-

den træffes af ejeren.

For interessentskaber og kommanditselskaber hæfter interessenterne hen-

holdsvis komplementarerne personligt, solidarisk og uden begrænsning.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

PMV’er er enkeltmandsvirksomheder, der ikke er omfattet af en lovbestemt

pligt til registrering i Det Centrale Virksomhedsregister, men som frivilligt

kan lade sig registrere i registret efter § 6, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1243

af 29. august 2022 om Det Centrale Virksomhedsregister og

data.virk.dk,

som ændret ved bekendtgørelse nr. 1287 af 9. november 2023 og bekendt-

gørelse nr. 988 af 30. juni 2025 (herefter CVR-bekendtgørelsen), jf. § 11,

stk. 5, i lov om Det Centrale Virksomhedsregister (herefter CVR-loven).

Det fremgår af § 6, stk. 3, i CVR-bekendtgørelsen, at registreringen ophører

automatisk 3 år efter datoen for registreringen. Hvis virksomheden har fo-

retaget ændringer i de registrerede oplysninger, ophører registreringen au-

tomatisk 3 år efter den senest registrerede ændring. Virksomheden kan

bringe registreringen til ophør inden udløbet af den treårige registreringspe-

riode ved at registrere dette i registret.

Det følger af § 6, stk. 4, i CVR-bekendtgørelsen, at inden udløbet af den

treårige registreringsperiode sender Erhvervsstyrelsen en meddelelse til

virksomheden om, at registreringen automatisk vil ophøre, medmindre den

fornyes inden en frist fastsat af Erhvervsstyrelsen. Meddelelsen sendes til

virksomhedens digitale postkasse, tilknyttet virksomhedens CVR-nummer,

i Digital Post.

Efter § 6, stk. 7, i CVR-bekendtgørelsen kan en virksomhed, der er ophørt

med at være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, jf. stk. 3, lade

sig genregistrere i registret. Ved genregistrering tildeles virksomheden det

samme CVR-nummer, som virksomheden tidligere var registreret under i

Det Centrale Virksomhedsregister.

Det følger af § 7 i CVR-bekendtgørelsen, at hvis en virksomhed, som frivil-

ligt er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, jf. § 6, bliver omfattet

af registreringspligt i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen eller anden

lovgivning, skal virksomhedens driftsform omregistreres til enkeltmands-

virksomhed og tilsvarende den modsatte vej.

Der er i dag ikke bestemmelser om, at Erhvervsstyrelsen kan afregistrere en

PMV.

Det fremgår af § 1, stk. 1, i erhvervsvirksomhedsloven, at loven finder an-

vendelse på virksomheder, der har til formål at fremme virksomhedens del-

tageres økonomiske interesser gennem erhvervsdrift. Det følger af bestem-

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

melsens stk. 2, at ved virksomheder forstås i denne lov enkeltmandsvirk-

somheder, interessentskaber, kommanditselskaber, andelsselskaber (andels-

foreninger) samt andre selskaber og foreninger med begrænset ansvar, som

ikke er omfattet af selskabsloven, lov om erhvervsdrivende fonde eller §§

133-154 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Filialer af

tilsvarende udenlandske virksomheder er tillige omfattet af loven.

Det fremgår af § 2, stk. 3, 1. pkt., at bortset fra reglerne i kapitel 1, 2 og 7

og §§ 15 f-15 h finder loven ikke anvendelse på enkeltmandsvirksomheder,

interessentskaber og kommanditselskaber. Interessentskaber og komman-

ditselskaber skal dog anmeldes til registrering i Erhvervsstyrelsens it-sy-

stem, og kapitel 1 a, 4, 5 og 7 a og § 21 finder tilsvarende anvendelse på

disse virksomheder, hvis alle interessenterne henholdsvis komplementa-

rerne er 1) aktieselskaber, anpartsselskaber, partnerselskaber (kommandi-

taktieselskaber) eller selskaber med en tilsvarende retsform eller 2) interes-

sentskaber eller kommanditselskaber, i hvilke alle interessenter henholdsvis

komplementarer er omfattet af nr. 1.

En enkeltmandsvirksomhed er således alene omfattet af regler om virksom-

hedens navn og straffebestemmelser. Erhvervsvirksomhedsloven fastsætter

ingen krav om registrering af enkeltmandsvirksomheder.

I skatte- og afgiftslovgivningen findes derimod en række bestemmelser om

registreringspligt. En virksomhed skal f.eks. momsregistreres, når virksom-

heden sælger momspligtige varer og ydelser for mere end 50.000 kr. inden

for et kalenderår. Hvis den pågældende virksomhed beskæftiger ansatte,

skal virksomheden tillige lade sig registrere som arbejdsgiver, så virksom-

heden kan indeholde, indberette og afregne A-skat m.v. vedrørende de an-

satte.

På området for virksomhedsregistrering, herunder registrering for moms, A-

skat, punktafgifter m.v., er der et løbende samarbejde mellem Erhvervssty-

relsen og Skatteforvaltningen.

Erhvervsstyrelsen har den fulde kompetence i forhold til stiftelse, ændring

og opløsning af selskaber, herunder aktie- og anpartsselskaber, mens Skat-

teforvaltningen har den fulde kompetence i forhold til virksomheder, såvel

selskaber som personligt ejede virksomheder, der skal registreres i henhold

til skatte- og afgiftslovgivningen. Når en virksomhed skal registreres efter

skatte- og afgiftslovgivningen, fungerer Erhvervsstyrelsen som dataleveran-

dør til Skatteforvaltningen, da Erhvervsstyrelsen via virk.dk indsamler de

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

nødvendige data fra virksomheden, der muliggør, at Skatteforvaltningen kan

behandle anmodningen om registrering i henhold til skatte- og afgiftslov-

givningen.

Det er Skatteforvaltningen, der har kompetencen til at beslutte, om en virk-

somhed kan registreres for den enkelte skatte- og afgiftspligt, eller om regi-

strering skal nægtes eller inddrages, mens tildelingen af selve CVR-num-

meret sker i samarbejde med Erhvervsstyrelsen.

I skatte- og afgiftslovgivningen findes en række bestemmelser om indberet-

nings-, angivelses- og afregningsperioder, herunder frister for indberetning,

angivelse og afregning m.v.

Efter opkrævningslovens § 4, stk. 3, kan Skatteforvaltningen f.eks. inddrage

den registrering, som en virksomhed har hos Skatteforvaltningen, hvis virk-

somheden i fire på hinanden følgende afregningsperioder for det samme re-

gistreringsforhold har fået foretaget en foreløbig fastsættelse af virksomhe-

dens tilsvar af skatter eller afgifter m.v., som følge af, at virksomheden ikke

har angivet inden for den gældende frist for det pågældende registrerings-

forhold, medmindre virksomheden inden inddragelsen indgiver de mang-

lende angivelser henholdsvis manglende indberetninger. Hvis Skatteforvalt-

ningen skønner, at virksomheden ikke vil kunne fortsætte uden det registre-

ringsforhold, der inddrages, inddrages tillige virksomhedens øvrige registre-

ringer, medmindre virksomheden inden for 14 dage meddeler Skatteforvalt-

ningen, at de øvrige registreringer ønskes opretholdt.

Har en virksomhed fået inddraget sin registrering hos Skatteforvaltningen,

kan virksomheden ikke registreres for det pågældende registreringsforhold,

før virksomheden har indgivet de manglende angivelser eller indberetnin-

ger, som lå til grund for inddragelsen, jf. opkrævningslovens § 4, stk. 4.

Skatteforvaltningen kan f.eks. også inddrage eller nægte en virksomhed re-

gistrering for skatter og afgifter m.v., hvis virksomheden eller nogen på den-

nes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har afgivet urigtige oplysninger om

virksomhedens adresse, og dette konstateres i forbindelse med en kontrol af

virksomheden, jf. opkrævningslovens § 19 b, stk. 1.

Det er i dag ikke muligt at nægte eller inddrage en registrering for skatter og

afgifter m.v. alene af den grund, at virksomhedens indehaver eller en af del-

tagerne i virksomheden opholder sig ulovligt i Danmark.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

2.1.5.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets, Erhvervsmini-

steriets og Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Udlændinge uden lovligt ophold har pligt til at udrejse af Danmark.

Det er regeringens opfattelse, at en udlænding, der opholder sig ulovligt her

i landet, i videst muligt omfang skal afskæres fra at deltage i det danske

samfund. Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets,

Skatteministeriets og Erhvervsministeriets opfattelse, at en udlænding, der

opholder sig ulovligt her i landet, ikke bør kunne etablere eller drive virk-

somhed.

Det bemærkes, at der på den baggrund i forlængelse af lovforslaget vil blive

foretaget relevante ændringer i bekendtgørelse nr. 1243 af 29. august 2022

om Det Centrale Virksomhedsregister, som ændret ved bekendtgørelse nr.

1287 af 9. november 2023 og bekendtgørelse nr. 988 af 30. juni 2025 (her-

efter CVR-bekendtgørelsen) med henblik på, at Erhvervsstyrelsen vil kunne

slette PMV’er i CVR, hvis den person, der er fuldt ansvarlig for virksomhe-

den, opholder sig ulovligt i Danmark.

Det foreslås i forhold til enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber og

kommanditselskaber, der ikke skal registreres i henhold til erhvervsvirk-

somhedsloven, at der i erhvervsvirksomhedsloven fastsættes bestemmelse

om, at deltagere ikke må være personer, der opholder sig ulovligt i Danmark

og derfor ikke kan noteres på deltagerlisten eller i ejerbogen, hvis en sådan

føres, eller være registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.

Det vil indebære, at personer, som opholder sig ulovligt her i landet, ikke

må starte en enkeltmandsvirksomhed. For interessentskaber og kommandit-

selskaber vil det indebære, at fuldt ansvarlige deltagere og ejere ikke kan

deltage. For interessentskaber vil det omfatte interessenterne, mens det for

kommanditselskaber vil omfatte kommanditisterne og komplementaren,

hvis sidstnævnte er tillagt forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser.

Eftersom enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber og kommanditsel-

skaber, medmindre alle interessenter hhv. komplementarer er kapitalselska-

ber, ikke registreres efter erhvervsvirksomhedsloven, skal den foreslåede

bestemmelse ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse vedrø-

rende skatte- og afgiftsmæssig registrering.

I praksis vil myndighederne hovedsageligt administrere den foreslåede ord-

ning på baggrund af oplysninger i Det Centrale Personregister (herefter

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

CPR), hvoraf oplysninger om udlændinges opholdsstatus vil fremgå. Frem

til implementeringen af CPR-løsningen vil administrationen kunne under-

støttes af den udvidede adgang til registersamkøring, der foreslås med lov-

forslagets § 1, nr. 2-4. For nærmere herom henvises til pkt. 2.1.1.2 ovenfor.

I de tilfælde, hvor Erhvervsstyrelsen får kendskab til en udlænding, som op-

holder sig ulovligt her i landet, vil Erhvervsstyrelsen kunne oprette en sag

på den personligt ejede mindre virksomhed, hvortil personen, som opholder

sig ulovligt her i landet, er tilknyttet.

Det foreslås derudover at ændre opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1040 af 13. september 2024, så Skatteforvaltningen vil kunne nægte eller

inddrage en virksomheds registrering for skatter og afgifter m.v., når Skat-

teforvaltningen modtager oplysning om, at en person, der deltager i ledelsen

af virksomheden, eller, for så vidt angår en personligt ejet virksomhed, en

indehaver af virksomheden, opholder sig ulovligt i Danmark. Derudover fo-

reslås det, at en virksomhed, der har fået inddraget sin registrering hos Skat-

teforvaltningen, ikke vil kunne registreres igen, før personen har lovligt op-

hold i Danmark.

Derudover foreslås det, at Skatteforvaltningen skal kunne nægte eller ind-

drage registrering for skatter og afgifter m.v. fra virksomheder med mere

end en personligt hæftende deltager, når Skatteforvaltningen modtager op-

lysning om, at en person i virksomheden opholder sig ulovligt i Danmark.

Inddragelse af registrering vil dog alene skulle ske, hvis virksomheden efter

udtræden af personen med ulovligt ophold ikke fortsat opfylder betingel-

serne i forhold til hæftende deltagere for at kunne fortsætte driften under

samme driftsform og samme juridiske enhed. Inden nægtelse eller inddra-

gelse af registreringen meddeler Skatteforvaltningen, at den person, der op-

holder sig ulovligt i Danmark, senest 2 uger efter modtagelsen af denne

meddelelse skal være ophørt med at deltage i ledelsen af virksomheden eller

som ansvarlig deltager i virksomheden. Overholdes denne frist ikke, nægtes

eller inddrages virksomhedens registrering. Er en anmodning om registre-

ring nægtet eller inddraget, vil virksomheden ikke kunne registreres igen,

før den hæftende person igen har lovligt ophold i Danmark.

Endvidere foreslås det, at en meddelelse om, at registreringen er inddraget

eller nægtet, vil skulle tilsendes virksomheden, og for så vidt angår en per-

sonligt drevet virksomhed, tillige den eller de personlige ejere af virksom-

heden ved Digital Post eller rekommanderet brev.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Med de foreslåede ændringer vil personer, der opholder sig ulovligt i Dan-

mark, således kunne nægtes registrering for eller få inddraget deres registre-

ring for skatter og afgifter m.v. hos Skatteforvaltningen.

De foreslåede ændringer indebærer, at Skatteforvaltningen vil skulle nægte

eller inddrage en virksomheds registrering for skatter og afgifter, når Skat-

teforvaltningen modtager oplysninger om, at en indehaver af en virksomhed

eller en person, der deltager i ledelsen af en virksomhed, opholder sig ulov-

ligt i Danmark.

Skatteforvaltningen vil i forvaltningens egne systemer kunne konstatere, om

en registrering for skatter og afgifter m.v. hos Skatteforvaltningen tidligere

er blevet inddraget. Modtager Skatteforvaltningen således en anmodning

om registrering for skatter og afgifter m.v. fra en person, hvis virksomheds

registrering tidligere enten er nægtet eller inddraget, vil Skatteforvaltningen

skulle anmode enten den pågældende person eller udlændingemyndighe-

derne om dokumentation for, at den pågældende igen har ret til at opholde

sig her i landet, før registrering vil kunne ske. Modtages sådan dokumenta-

tion ikke, indebærer forslaget, at den pågældende anmodning om registre-

ring for skatter og afgifter m.v. nægtes.

Den foreslåede ordning forhindrer ikke, men vil gøre det vanskeligere for

personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, at drive virksomhed her i

landet. Bestemmelser som de foreslåede vil ikke kunne forhindre, at en per-

son, der opholder sig ulovligt i Danmark, og som er nægtet registrering eller

har fået inddraget sin virksomheds registrering for skatter og afgifter m.v.

hos Skatteforvaltningen, vil vælge at fortsætte med at drive virksomheden

uregistreret, hvorved der ikke vil blive afregnet skatter og afgifter m.v. kor-

rekt og til tiden.

Det bemærkes, at den frie etableringsret giver virksomheder ret til at etab-

lere sig hvor som helst inden for EU og EØS-landene (Norge, Island og

Lichtenstein). Denne ret er ikke betinget af, at indehaveren – hvis denne er

en EU- borger eller borger i et af EØS-landene – søger om bevis herfor hos

udlændingemyndighederne. Det ændrer lovforslaget ikke på.

Skatteforvaltningen vil kunne oprette en sag på hver enkelt virksomhed, der

alene registreres for skatte- og afgiftsmæssige pligter, med henblik på af-

meldelse, når Skatteforvaltningen får kendskab til, at en indehaver af en

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

virksomhed eller en af deltagerne i virksomheden opholder sig ulovligt i

Danmark.

Når de nødvendige ændringer i CPR er gennemført, vil oplysninger om ud-

lændinges opholdsstatus fremgå af CPR, ligesom myndigheder, der abon-

nerer på CPR, vil modtage oplysning om, at den pågældende enten opholder

sig ulovligt i Danmark eller ikke længere har en opholdstilladelse eller op-

holdsret i Danmark.

Endelig foreslås det, at en overtrædelse af opkrævningslovens § 16 g, stk. 1

og 2, skal kunne sanktioneres. Det foreslås konkret, at der i opkrævningslo-

vens § 17, stk. 3, indsættes en henvisning til opkrævningslovens § 16 g, stk.

1 og 2, hvorved den, der forsætligt eller groft uagtsomt driver en virksom-

hed, selvom registreringen er inddraget efter § 16 g, skal kunne straffes med

bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er for-

skyldt efter straffelovens § 289.

Det er hensigten, at Skatteforvaltningen, udover at kunne inddrage en virk-

somheds registrering for skatter og afgifter m.v., også vil skulle kunne nægte

en virksomhed registrering allerede i registreringsfasen.

Det bemærkes, at en udlænding, der opholder sig ulovligt i Danmark, og

som har fået inddraget en registrering for skatter og afgifter m.v., vil kunne

anmode at få virksomheden registreret på ny eller blot anmode om at få en

ny virksomhed registreret. Derfor er der behov for, at Skatteforvaltningen

vil kunne nægte en sådan virksomhed registrering.

Skatteforvaltningen har ikke af egen drift mulighed for at identificere de

udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark. Det vil kræve en system-

understøttelse i såvel CPR som i Skatteforvaltningens egne systemer. Skat-

teforvaltningen vil derfor som udgangspunkt ikke kunne nægte en udlæn-

ding at registrere en virksomhed for skatter og afgifter m.v., før CPR inde-

holder oplysninger om, hvilke udlændinge der opholder sig ulovligt i Dan-

mark – medmindre den virksomhed, der anmelder sig til registrering, tidli-

gere har fået inddraget sin registrering for skatter og afgifter m.v., idet en

sådan oplysning vil fremgå af Skatteforvaltningens egne systemer.

Det bemærkes, at Udlændinge- og Integrationsministeriet på sigt vil foran-

ledige, at det registreres i CPR, hvilke udlændinge der opholder sig ulovligt

her i landet.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Frem til implementeringen af CPR-løsningen vil administrationen kunne

understøttes af den udvidede adgang til registersamkøring, der foreslås med

lovforslagets § 1, nr. 2-4. For nærmere herom henvises til pkt. 2.1.1.2 oven-

for.

2.1.6. Afskæring af adgangen til at deltage i kapitalselskaber, visse per-

sonvirksomheder og erhvervsdrivende fonde

2.1.6.1. Gældende ret

Kapitalselskaber, dvs. aktieselskaber (A/S) og anpartsselskaber (ApS) samt

partnerselskaber (P/S), er forpligtede til at være registreret i henhold til sel-

skabsloven. Der er tale om en retsevneregistrering.

Det følger af selskabslovens § 9, at registreringspligtige oplysninger efter

denne lov skal være optaget i Erhvervsstyrelsens it-system senest 2 uger ef-

ter den retsstiftende beslutning, medmindre andet er bestemt i eller i medfør

af denne lov.

Det fremgår af selskabslovens § 10, at medlemmerne af et kapitalselskabs

direktion, bestyrelse og tilsynsråd og en eventuel revisor skal registreres i

Erhvervsstyrelsens it-system.

Efter selskabslovens § 24, kan et kapitalselskab stiftes af en eller flere stif-

tere. Stk. 2 fastsætter, at en stifter ikke må være under rekonstruktionsbe-

handling eller konkurs. Det følger af stk. 3, at hvis stifter er en fysisk person,

skal personen være myndig og må ikke være under værgemål efter § 5 i

værgemålsloven eller under samværgemål efter § 7 i værgemålsloven. Det

fremgår af stk. 4, at hvis stifter er en juridisk person, skal denne være beføjet

til at erhverve rettigheder, indgå forpligtelser og være part i retssager.

Det følger af selskabslovens § 41, stk. 1, 1. pkt., at et kapitalselskab, der

ikke er registreret, ikke kan erhverve rettigheder, indgå forpligtelser eller

være part i retssager bortset fra søgsmål til indkrævning af tegnet selskabs-

kapital og andre søgsmål vedrørende tegningen.

Det fremgår af selskabslovens § 112, at medlemmer af et kapitalselskabs

ledelse, som registreres efter § 10, ikke må være personer, der er frakendt

retten til at være ledelsesmedlem i en erhvervsvirksomhed i henhold til lov-

givningen her i landet eller et andet EU-/EØS-lands lovgivning. Stk. 2 fast-

sætter, at medlemmer af et kapitalselskabs ledelse skal være myndige per-

soner og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller un-

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

der samværgemål efter værgemålslovens § 7. Det følger af stk. 3, at med-

lemmer af et kapitalselskabs ledelse, som registreres efter § 10, skal være

personer, som faktisk fungerer som ledelsesmedlemmer, jf. kapitel 7. Af stk.

4 fremgår det, at i rederiaktieselskaber kan et enkeltmandsfirma eller et in-

teressentskab være direktør, forudsat at indehaveren eller interessenterne

opfylder betingelserne i stk. 2.

Virksomheder omfattet af erhvervsvirksomhedsloven er kendetegnet ved at

være personvirksomheder. Den personlige deltagelse er således karakteri-

stisk for de omfattede virksomhedsformer.

Virksomheder med begrænset ansvar, dvs. andelsselskaber med begrænset

ansvar (A.M.B.A.), foreninger med begrænset ansvar (F.M.B.A.) og selska-

ber med begrænset ansvar (S.M.B.A.) er forpligtet til at være registreret i

henhold til erhvervsvirksomhedsloven. Der er tale om en retsevneregistre-

ring.

Interessentskaber (I/S) og kommanditselskaber (K/S) er omfattet af enkelte

bestemmelser i erhvervsvirksomhedsloven, men skal ikke retsevneregistre-

res efter loven.

Det følger således af erhvervsvirksomhedslovens § 3, stk. 3, 1. pkt., at bort-

set fra reglerne i kapitel 1, 2 og 7 og §§ 15 f-15 h finder loven ikke anven-

delse på enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber og kommanditselska-

ber. Efter stk. 3, 2. pkt., skal interessentskaber og kommanditselskaber dog

anmeldes til registrering i Erhvervsstyrelsens it-system, og kapitel 1 a, 4, 5

og 7 a og § 21 finder tilsvarende anvendelse på disse virksomheder, hvis

alle interessenterne henholdsvis komplementarerne er 1) aktieselskaber, an-

partsselskaber, partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) eller selskaber

med en tilsvarende retsform eller 2) interessentskaber eller kommanditsel-

skaber, i hvilke alle interessenter henholdsvis komplementarer er omfattet

af nr. 1.

Efter erhvervsvirksomhedslovens § 8 skal virksomheder med begrænset an-

svar, jf. § 3, af bestyrelsen, direktionen eller det tilsvarende ledelsesorgan

anmeldes til registrering i Erhvervsstyrelsen.

Det fremgår af erhvervsvirksomhedslovens § 9, at en virksomhed med be-

grænset ansvar, som ikke er registreret i Erhvervsstyrelsen, ikke som sådan

kan erhverve rettigheder og indgå forpligtelser. Virksomheden kan heller

ikke være part i retssager bortset fra søgsmål om stiftelsen. Det følger af

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

bestemmelsens stk. 2, at for en forpligtelse, der før registreringen indgås på

vegne af en virksomhed med begrænset ansvar, hæfter de, der har indgået

forpligtelsen eller har medansvar herfor, personligt, uden begrænsning og

solidarisk. Ved registreringen overtager virksomheden disse forpligtelser.

Efter erhvervsvirksomhedslovens § 10, stk. 1, 1. pkt., skal registreringsplig-

tige oplysninger efter denne lov være optaget i Erhvervsstyrelsens it-system

senest 2 uger efter den retsstiftende beslutning, medmindre andet er bestemt

i medfør af denne lov.

Det følger af erhvervsvirksomhedslovens § 11, stk. 1, 1. og 2. pkt., at med-

lemmerne af ledelsen i en virksomhed, der er omfattet af denne lov, skal

registreres i Erhvervsstyrelsen. Det skal ligeledes registreres, hvem der er

tegningsberettiget for virksomheden.

Det fremgår af § 12 i erhvervsvirksomhedsloven, at for virksomhedens le-

delse finder selskabslovens §§ 115, 117, 118 og 118 a anvendelse med de

fornødne tilpasninger. Efter stk. 2 skal medlemmer af en virksomheds le-

delse, som registreres efter § 11, være personer, som faktisk fungerer som

ledelsesmedlemmer.

Erhvervsdrivende fonde er forpligtet til at være registreret i henhold til lov

om erhvervsdrivende fonde. Der er tale om en retsevneregistrering.

Det fremgår af § 30, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde, at en erhvervs-

drivende fond, der ikke er registreret, ikke kan erhverve rettigheder, indgå

forpligtelser eller være part i retssager bortset fra søgsmål vedrørende stif-

telsen. Fonden skal til sit navn føje ordene under stiftelse.

Efter § 12, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervsdrivende fonde, skal registre-

ringspligtige oplysninger efter denne lov være optaget i Erhvervsstyrelsens

it-system, senest 2 uger efter at den retsstiftende beslutning er truffet eller

forholdet er ændret, medmindre andet er bestemt i eller i medfør af denne

lov.

Det følger af § 13, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde, at medlemmer

af bestyrelsen og direktionen samt revisor skal registreres i Erhvervsstyrel-

sens it-system.

Det fremgår af § 26 i lov om erhvervsdrivende fonde, at en erhvervsdrivende

fond kan stiftes af en eller flere stiftere. Efter stk. 2 må en stifter ikke være

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

under rekonstruktionsbehandling eller konkurs. Stk. 3 fastsætter, at hvis en

stifter er en fysisk person, skal personen være myndig og må ikke være un-

der værgemål efter § 5 i værgemålsloven eller under samværgemål efter § 7

i værgemålsloven. Det følger af stk. 4, at hvis stifter er en juridisk person,

skal denne være beføjet til at erhverve rettigheder, indgå forpligtelser og

være part i retssager.

De ovenfor nævnte virksomhedsformer kan i dag stiftes af fysiske og juri-

diske personer. For fysiske personer kan det være personer med og uden

dansk CPR-nummer. Der er desuden ikke krav om dansk bopælsadresse.

For personer, der er medlemmer af den registreringspligtige ledelse, gælder

alene, at de skal være myndige, dvs. fyldt 18 år, og at de ikke må være under

værgemål. For fysiske personer kan det være personer med og uden dansk

CPR-nummer. Der er desuden ikke krav om dansk bopælsadresse.

Selskabsloven og erhvervsvirksomhedsloven fastsætter i dag ikke regler

om, hvem der må være ejere af en virksomhed omfattet af de nævnte love.

Erhvervsdrivende fonde har ikke ejere i traditionel forstand som virksom-

heder omfattet af selskabsloven og erhvervsvirksomhedsloven, da erhvervs-

drivende fonde er selvejende.

Udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, kan i dag i overensstem-

melse hermed deltage i visse virksomheder. Ved deltagelse i virksomhed

forstås både at eje og at indgå i ledelsen.

2.1.6.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets og Erhvervsmi-

nisteriets overvejelser og den foreslåede ordning

Udlændinge uden lovligt ophold har pligt til at udrejse af Danmark.

Det er regeringens opfattelse, at en udlænding, der opholder sig ulovligt her

i landet, i videst muligt omfang skal afskæres fra at deltage i det danske

samfund. Det er på denne baggrund tillige Erhvervsministeriets opfattelse,

at udlændinge, der opholder sig ulovligt her i landet, ikke bør kunne stifte

eller deltage i virksomheder omfattet af selskabsloven, erhvervsvirksom-

hedsloven og lov om erhvervsdrivende fonde.

Det foreslås på den baggrund at ændre reglerne om deltagelse i visse virk-

somheder i selskabsloven, erhvervsvirksomhedsloven og lov om erhvervs-

drivende fonde, så udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, vil

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

blive afskåret fra at være stifter, medlem af ledelsen eller ejer af virksomhe-

den.

Det vil omfatte aktie- og anpartsselskaber, herunder partnerselskaber. Det

vil desuden omfatte virksomheder med begrænset ansvar, dvs. andelsselska-

ber med begrænset ansvar (A.M.B.A.) og foreninger med begrænset ansvar

(F.M.B.A.), og interessentskaber og kommanditselskaber, der skal registre-

res i henhold til erhvervsvirksomhedsloven, samt erhvervsdrivende fonde.

Den foreslåede ordning vil medføre, at udlændinge, som opholder sig ulov-

ligt her i landet, ikke kan deltage i ledelsen af virksomheder, hvori ingen

deltager hæfter personligt og direkte for virksomhedens forpligtelser.

I praksis vil den foreslåede ordning indebære, at Erhvervsstyrelsen vil kunne

indsamle oplysninger om, hvorvidt personer opholder sig ulovligt i Dan-

mark, og afvise eller afregistrere personer, der opholder sig ulovligt i Dan-

mark i virksomheder, der registreres i henhold til selskabsloven, erhvervs-

virksomhedsloven og lov om erhvervsdrivende fonde. For kapitalselskaber

og erhvervsdrivende fonde vil en person, der opholder sig ulovligt i Dan-

mark ikke kunne være stifter, og registrering af kapitalselskabet eller den

erhvervsdrivende fond vil blive nægtet. For allerede registrerede kapitalsel-

skaber og erhvervsdrivende fonde, vil stifter ikke blive afregistreret, idet

registrering har fundet sted. For virksomheder omfattet af erhvervsvirksom-

hedsloven registreres stifter ikke.

Er der tale om et medlem af ledelsen i en virksomhed omfattet af selskabs-

loven, erhvervsvirksomhedsloven eller lov om erhvervsdrivende fonde vil

virksomheden få mulighed for at berigtige forholdet, hvis de ikke har den

ledelse, som lovgivningen eller vedtægterne foreskriver. Berigtiges forhol-

det ikke, vil der ikke kunne ske registrering af virksomheden, hvis der er

tale om en stiftelse. Er der tale om en registreret virksomhed, vil Erhvervs-

styrelsen kunne anmode skifteretten om at tvangsopløse virksomheden. For

interessentskaber og kommanditselskaber, der registreres i henhold til er-

hvervsvirksomhedsloven, vil virksomheden kunne blive slettet fra Er-

hvervsstyrelsens register.

Forbuddet mod at indgå i ledelsen for udlændinge, der opholder sig ulovligt

her i landet, vil alene gælde fremadrettet. Det vil sige, at udlændinge, som

opholder sig ulovligt her i landet, fremadrettet ikke vil have mulighed for at

være medlem af ledelsen og en registrering som ledelsesmedlem vil kunne

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

afvises. Bringes det ulovlige ophold til ophør, f.eks. ved at den pågældende

person udrejser af Danmark, vil personen lovligt kunne indgå i ledelsen.

Derudover vil udlændinge, som på tidspunktet for registrering som ledelses-

medlem, opholder sig lovligt i Danmark, men som efterfølgende mister de-

res lovlige ophold, blive afregistreret, medmindre det ulovlige ophold brin-

ges til ophør.

Det foreslås desuden, at personer, som holder sig ulovligt her i landet, der

har ejerandele i en virksomhed omfattet af selskabsloven eller deltager i en

virksomhed, som er registreret i henhold til erhvervsvirksomhedsloven, vil

skulle afhænde sine ejerandele. Afhændes ejerandelene ikke inden for et år,

foreslås det, at de forvaltningsmæssige og økonomiske rettigheder, der knyt-

ter sig til personens ejerandel, ikke kan udøves, indtil afhændelsen har fun-

det sted, dog højst et år. Har afhændelsen fortsat ikke fundet sted, foreslås

det, at Erhvervsstyrelsen kan anmode skifteretten om at tvangsopløse virk-

somheden. Er der tale om et interessentskab eller kommanditselskab, der

registreres efter erhvervsvirksomhedsloven, foreslås det, at Erhvervsstyrel-

sen vil kunne slette virksomheden fra styrelsens register. Tvangsopløsning

hhv. sletning er et indgribende redskab at tage i brug – særligt hvis virksom-

heden har flere ejere eller ansatte, der risikerer, at virksomheden må lukke.

Derfor foreslås en kaskademodel for at få personen, der opholder sig ulov-

ligt i Danmark, til at afhænde sine ejerandele, hvor personen først får et år

til at afhænde sine ejerandele, der forlænges med yderligere et år mod su-

spension af stemmerettigheder og udbytte, inden virksomheden i sidste ende

kan tvangsopløses eller slettes fra Erhvervsstyrelsens register. Det vil be-

tyde, at tvangsopløsning hhv. sletning af virksomheden tidligst vil kunne

ske to år efter, det ulovlige ophold er konstateret.

Forbuddet mod at eje hele eller dele af en virksomhed vil gælde for personer,

der opholder sig ulovligt i Danmark på tidspunktet, hvor personen bliver

ejer af et kapitalselskab omfattet af selskabsloven eller deltager i en virk-

somhed, som registreres i henhold til erhvervsvirksomhedsloven. Det vil

sige, at udlændinge, der opholder sig ulovligt her i landet, som efter forbud-

dets ikrafttrædelse erhverver ejerandele i et kapitalselskab eller en virksom-

hed, vil skulle afhænde ejerandelene inden for en frist på 1 år fra det tids-

punkt, hvor Erhvervsstyrelsen har påbudt person at afhænde sine ejerandele.

Det samme vil gælde for personer, som på tidspunktet for erhvervelse af

ejerandele i et kapitalselskab eller en virksomhed har opholdt sig lovligt i

Danmark, men som efterfølgende mister deres lovlige ophold. Det foreslås,

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

at hvis ejerandelene ikke afhændes inden for fristen på 1 år, mister den på-

gældende person sine forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser.

Der lægges op til, at hvis den person, der er blevet påbudt at afhænde sine

ejerandele, ikke har afhændet inden for to år fra det tidspunkt, hvor Er-

hvervsstyrelsen påbød personen at afhænde sine ejerandele, vil Erhvervs-

styrelsen kunne oversende kapitalselskabet eller virksomheden til tvangsop-

løsning.

Der vurderes således ikke at være behov for at give den foreslåede ordning

bagudrettet virkning. Desuden vil et bagudrettet forbud mod at eje hele eller

dele af en virksomhed kunne rejse spørgsmål om ekspropriation efter grund-

lovens § 73, hvorfor de pågældende i givet fald vil have krav på fuld erstat-

ning.

Det bemærkes, at hensynet til, at det fortsat skal være nemt og enkelt at

oprette og indgå i en virksomhed i CVR for alle, som har ret hertil, vil skulle

iagttages.

Formålet med den foreslåede ordning er, at udlændinge, der opholder sig

ulovligt i Danmark, forhindres i at deltage i virksomheder, herunder som led

i et forsøg på at arbejde i Danmark i strid med kravet om arbejdstilladelse,

uden i væsentlig grad at gøre det mere ressourcekrævende at etablere en

virksomhed her i landet.

I praksis vil myndighederne hovedsageligt administrere den foreslåede ord-

ning på baggrund af oplysninger i Det Centrale Personregister (herefter

CPR), hvoraf oplysninger om udlændinges opholdsstatus vil fremgå. Frem

til implementeringen af CPR-løsningen vil administrationen kunne under-

støttes af den udvidede adgang til registersamkøring, der foreslås med lov-

forslagets § 1, nr. 2-4. For nærmere herom henvises til pkt. 2.1.1.2 ovenfor.

I de tilfælde hvor Erhvervsstyrelsen får kendskab til en udlænding, der op-

holder sig ulovligt her i landet, vil Erhvervsstyrelsen på den baggrund kunne

oprette en sag på den pågældende virksomhed, hvortil personen, der ophol-

der sig ulovligt, er tilknyttet.

2.1.7. Tilbagekaldelse af skattekort

2.1.7.1. Gældende ret

Personer, der erhverver A-indkomst her i landet, skal svare indkomstskat til

staten.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Skatteforvaltningen er efter kildeskattelovens § 48 forpligtet til at udstede

skattekort til skattepligtige, som forventes at modtage A-indkomst, og op-

lysningerne på skattekortet om trækprocent og fradrag skal så vidt muligt

afspejle den skattepligtiges forventede indkomstforhold.

Skatteforvaltningens forpligtigelse til at udstede skattekort skal ses i sam-

menhæng med arbejdsgiverens pligt til at indeholde A-skat m.v. Danske ar-

bejdsgivere, som udbetaler A-indkomst, skal efter de gældende regler inde-

holde A-skat m.v., som beregnes på grundlag af skattekortoplysningerne for

den skattepligtige. Til brug herfor er arbejdsgiveren forpligtet til at rekvirere

skattekortoplysninger digitalt via eIndkomst hos Skatteforvaltningen.

En udlænding, som opholder sig i Danmark for at arbejde, skal have tildelt

et personnummer, forskudsregistreres og have udstedt et skattekort. Hvis en

udlænding ikke har et skattekort, vil den indeholdelsespligtige arbejdsgiver

ved forespørgsel i eIndkomst modtage skattekorttypen »intet skattekort«. I

sådanne situationer vil arbejdsgiveren skulle indeholde A-skat med 55 pct.

uden fradrag og arbejdsmarkedsbidrag med 8 pct. efter bestemmelserne i

kildeskattelovens § 48, stk. 8, og § 49, stk. 1, jf. § 43, stk. 1.

Særligt for tredjelandsstatsborgere gælder, at de skal kunne dokumentere, at

de har ret til at arbejde i Danmark, før Skatteforvaltningen kan imødekomme

en anmodning om udstedelse af et skattekort fra en tredjelandsstatsborger.

Det betyder, at det i dag er en betingelse for at få et skattekort, at den på-

gældende tredjelandsstatsborger har ret til at arbejde i Danmark.

I forbindelse med modtagelse af en anmodning om udstedelse af et skatte-

kort fra en tredjelandsstatsborger foretager Skatteforvaltningen opslag i Ud-

lændinge Informations Systemet (UIS), hvor oplysninger om arbejds- og

opholdstilladelser er tilgængelige. I tvivlstilfælde indhenter Skatteforvalt-

ningen en vurdering fra udlændingemyndighederne.

Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integra-

tion videregiver uden udlændingens samtykke til den arbejdsgiver eller de

arbejdsgivere, som udlændingen har arbejdet for inden for de seneste 3 må-

neder, oplysning, hvis udlændingen er meddelt afslag på opholdstilladelse,

eller hvis udlændingens opholdstilladelse er nægtet forlænget, er konstateret

bortfaldet eller er inddraget, jf. udlændingelovens § 44 a, stk. 12.

Efter de gældende regler er det ikke muligt for Skatteforvaltningen at tilba-

gekalde et udstedt skattekort.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

2.1.7.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets og Skattemini-

steriets overvejelser og den foreslåede ordning

Udlændinge uden lovligt ophold har pligt til at udrejse af Danmark.

Det er regeringens opfattelse, at en udlænding, der opholder sig ulovligt her

i landet, i videst muligt omfang skal afskæres fra at deltage i det danske

samfund. Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets

og Skatteministeriets opfattelse, at en udlænding, som ikke har lovligt op-

hold i Danmark, bør have tilbagekaldt sit skattekort.

Det foreslås derfor at ændre kildeskatteloven, så Skatteforvaltningen vil

skulle tilbagekalde et skattekort udstedt til en person, der opholder sig ulov-

ligt i Danmark, når Skatteforvaltningen modtager oplysning om, at personen

opholder sig ulovligt i Danmark.

Konkret indebærer den foreslåede ordning, at Skatteforvaltningen vil skulle

tilbagekalde et skattekort udstedt til en person, der opholder sig her i landet

ulovligt, når Skatteforvaltningen modtager oplysning om, at personen op-

holder sig ulovligt i Danmark.

Når en dansk arbejdsgiver ønsker at ansætte udenlandsk arbejdskraft til at

arbejde for sig i Danmark, er der flere forhold, den danske arbejdsgiver skal

være opmærksom på. F.eks. har den danske arbejdsgiver pligt til at sikre sig,

at den person, der ønskes ansat, har ret til at arbejde i Danmark. Det ændrer

den foreslåede bestemmelse ikke på. Arbejdsgivere har således fortsat pligt

til løbende at sikre sig, at deres ansattes opholds- og arbejdsgrundlag er i

orden.

Et skattekort udstedt til en udenlandsk arbejdstager er ikke udtryk for, at der

foreligger en arbejdstilladelse. Skattekortoplysninger fra indkomstregisteret

indeholder ingen oplysninger om arbejdstilladelser, og det er derfor fortsat

op til den danske arbejdsgivers egenkontrol og myndighedernes løbende

kontrol at sikre, at de ansatte har ret til at arbejde her i landet.

Danske arbejdsgivere, som udbetaler A-indkomst, skal indeholde A-skat

m.v., som beregnes og indberettes på grundlag af oplysningerne på den skat-

tepligtiges skattekort.

Den indeholdelsespligtige (arbejdsgiveren) har pligt til digitalt at rekvirere

skattekortoplysninger (eSkattekort) fra Skatteforvaltningen. Hvis en skatte-

pligtig ikke har et skattekort, vil den indeholdelsespligtige modtage skatte-

korttypen "intet skattekort", og arbejdsgiveren skal i en sådan situation in-

deholde A-skat med 55 pct. uden fradrag og arbejdsmarkedsbidrag med 8

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

pct. efter bestemmelserne i kildeskattelovens § 48, stk. 8, og § 49, stk. 1, jf.

§ 43, stk. 1.

Den foreslåede ordning om tilbagekaldelse af skattekort vil dog alt andet

lige kunne medvirke til at gøre arbejdsgiveren opmærksom på, at en ansat

udlændings forhold, for så vidt angår retten til at arbejde eller opholde sig

her i landet, ikke er til stede eller har ændret sig, hvis skattekorttypen "intet

skattekort" modtages i forbindelse med rekvirering af eSkattekortet.

I den forbindelse bemærkes, at en udlænding, der mister sit opholdsgrundlag

i Danmark, som udgangspunkt ikke længere har ret til at arbejde i Danmark.

I tilfælde, hvor en udlænding er meddelt afslag på opholdstilladelse, eller en

udlændings opholdstilladelse er nægtet forlænget eller er konstateret bort-

faldet eller er inddraget, videregiver Udlændingestyrelsen og Styrelsen for

International Rekruttering og Integration uden udlændingens samtykke op-

lysning herom til den arbejdsgiver eller de arbejdsgivere, som udlændingen

har arbejdet for inden for de seneste 3 måneder.

Den foreslåede ordning forhindrer ikke, men vil gøre det vanskeligere for

en person, der opholder sig ulovligt i Danmark, at tage arbejde her i landet.

Det bemærkes, at en bestemmelse som den foreslåede ikke vil kunne for-

hindre, at en person, der opholder sig ulovligt i Danmark, og som har fået

tilbagekaldt sit skattekort, vil vælge at arbejde sort, såfremt arbejdsgiveren

vil medvirke hertil.

Skatteforvaltningens selvbetjeningsløsning TastSelv giver borgere mulig-

hed for at håndtere deres skatteoplysninger online. Via TastSelv kan man

blandt andet se og rette sin forskudsopgørelse. En person, der har fået tilba-

gekaldt sit skattekort, bør holdes ude af TastSelv, så den pågældende ikke

vil kunne foretage ændring af oplysningerne i forskudsopgørelsen.

Gældsstyrelsen kan efter gældsinddrivelsesloven inddrive borgernes gæld

til det offentlige ved lønindeholdelse.

Efter gældsinddrivelsesloven sker lønindeholdelse ved, at trækprocenten på

borgerens skattekort hæves med en lønindeholdelsesprocent. Når borgeren

får udbetalt A-indkomst, som f.eks. lønindkomst eller offentlige ydelser, in-

deholdes et beløb til både skat og afdrag på borgerens gæld.

Lønindeholdelse er som udgangspunkt det mest egnede og effektive værktøj

til at inddrive gæld hos borgere med A-indkomst. Den foreslåede ordning

indebærer, at Skatteforvaltningen ikke vil kunne anvende lønindeholdelse

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

som inddrivelsesinstrument over for udlændinge, der har fået tilbagekaldt

deres skattekort. Gældsstyrelsen vil dog kunne modregne i en evt. oversky-

dende skat.

I forbindelse med pensionsudbetaling, som kan være optjent retmæssigt i

den periode en udlænding har haft lovligt ophold her i landet, vil pensions-

selskabet, der udbetaler pensionen, skulle indeholde 55 pct. i A-skat uden

fradrag, hvis pensionsselskabet ikke kan rekvirere et skattekort på den på-

gældende.

Opmærksomheden henledes på, at udlændinge, som ikke opholder sig i

Danmark, har ret til et skattekort, hvis de har behov for det af hensyn til

deres pensionsudbetaling m.v.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vil på sigt foranledige, at det regi-

streres i CPR, hvilke udlændinge der opholder sig ulovligt her i landet.

Skatteforvaltningen vil således med henblik på håndhævelse af initiativet

om tilbagekaldelse af skattekort kunne integrere oplysninger fra CPR ved

en system-til-systemløsning, så Skatteforvaltningen automatisk vil modtage

oplysninger via CPR om evt. ændringer i udlændinges opholdsstatus.

I praksis vil myndighederne hovedsageligt administrere den foreslåede ord-

ning på baggrund af oplysninger i CPR, hvoraf oplysninger om udlændinges

opholdsstatus vil fremgå. Frem til implementeringen af CPR-løsningen vil

administrationen kunne understøttes af den udvidede adgang til registersam-

køring, der foreslås med lovforslagets § 1, nr. 2-4. For nærmere herom hen-

vises til pkt. 2.1.1.2 ovenfor.

2.1.8. Bemyndigelse til at fastsætte regler om afskæring af registrering

af køretøjer

2.1.8.1. Gældende ret

Skatteministeren har efter § 1, stk. 3, i lov om registrering af køretøjer (her-

efter køretøjsregistreringsloven) bemyndigelse til at fastsætte regler om re-

gistrering i Køretøjsregisteret. Desuden kan skatteministeren efter køretøjs-

registreringsloven § 5 fastsætte regler om benyttelse her i landet af køretøjer,

der er registreret i et andet land, på Færøerne eller i Grønland.

Bemyndigelserne i bl.a. køretøjsregistreringslovens § 1, stk. 3, og § 5 er ud-

nyttet ved bekendtgørelse nr. 866 af 19. juni 2023 om registrering af køre-

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

tøjer (herefter registreringsbekendtgørelsen) med senere ændringer. Regi-

streringsbekendtgørelsen indeholder bl.a. regler om, at køretøjer skal regi-

streres her i landet, når ejeren eller brugeren har bopæl eller ophold her i

landet.

Registreringsbekendtgørelsen indeholder ikke regler om, at visse personer

ikke kan registreres som ejere eller brugere af køretøjer, og der er ikke i

bemærkningerne til bemyndigelsesbestemmelserne i køretøjsregistrerings-

lovens § 1, stk. 3, og § 5 (Folketingstidende 2005-2006, tillæg A, side 4318

og 4320) taget udtrykkeligt stilling til, i hvilket omfang skatteministeren kan

fastsætte regler herom.

2.1.8.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets og Skattemini-

steriets overvejelser og den foreslåede ordning

Udlændinge uden lovligt ophold har pligt til at udrejse af Danmark.

Det er regeringens opfattelse, at en udlænding, der opholder sig ulovligt her

i landet, i videst muligt omfang skal afskæres fra at deltage i det danske

samfund. Det er på den baggrund Skatteministeriets opfattelse, at udlæn-

dinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke bør have adgang til et være

registreret som ejer eller bruger af køretøjer i Køretøjsregisteret.

Det foreslås på den baggrund, at bemyndigelsesbestemmelsen i køretøjsre-

gistreringslovens § 1, stk. 3, ændres, så det fremgår af bestemmelsen, at

skatteministeren kan fastsætte regler om, at køretøjer ikke kan registreres

med en ejer eller bruger, der opholder sig ulovligt her i landet.

Den foreslåede ændring af bemyndigelsesbestemmelsen vil medføre, at

skatteministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om, at køretøjer ikke

kan registreres med en ejer eller bruger, der opholder sig ulovligt her i lan-

det, herunder om at Skatteforvaltningen vil skulle tilbagekalde ejer- eller

brugerregistrering i Køretøjsregisteret, når en person, der er registreret som

ejer eller bruger, opholder sig ulovligt her i landet.

I praksis vil myndighederne hovedsageligt administrere den foreslåede ord-

ning på baggrund af oplysninger i Det Centrale Personregister, hvoraf op-

lysninger om udlændinges opholdsstatus vil fremgå. Frem til implemente-

ringen af CPR-løsningen vil administrationen kunne understøttes af den ud-

videde adgang til registersamkøring, der foreslås med lovforslagets § 1, nr.

2-4. For nærmere herom henvises til pkt. 2.1.1 ovenfor.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

3. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

3.1. Afskæring af adgang til sundhedstilbud

Det fremgår af artikel 12, stk. 1, i FN’s Konvention om Økonomiske, Soci-

ale og Kulturelle Rettigheder (herefter ICESCR), at de i denne konvention

deltagende stater anerkender ethvert menneskes ret til at nyde den højst op-

nåelige fysiske og psykiske sundhed. Det følger af artikel 12, stk. 2, litra d,

i konventionen, at deltagerstaterne skal træffe nødvendige foranstaltninger

for at skabe betingelser for at sikre ethvert menneske lægehjælp samt kur og

pleje under sygdom.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har tidligere vurderet, at en differentieret

adgang til sundhedsydelser er forenelig med ICESCR, så længe differentie-

ringen varetager et sagligt formål, jf. rapporten »Sundhedsydelser til uregi-

strerede migranter«, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2014, side

26-28. På baggrund af ministeriets tidligere vurdering – og da forslaget

alene medfører, at målgruppen gives det niveau af sundhedsydelser, som

allerede gives til udlændinge uden bopælsregistrering i CPR, jf. pkt.

2.1.4.1.2 og 2.1.4.1.1.2 – vurderer Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at for-

slaget er i overensstemmelse med ICESCR.

Det fremgår af artikel 24, stk. 1, i Børnekonventionen, at deltagerstaterne

anerkender barnets ret til at nyde den højest opnåelige sundhedstilstand, ad-

gang til at få sygdomsbehandling og genoprettelse af helbredet. Deltagende

stater skal stræbe mod at sikre, at intet barn fratages sin ret til adgang til at

opnå sådan behandling og pleje. I henhold til Børnekonventionens artikel 2,

stk. 1, skal deltagerstaterne respektere og sikre de rettigheder, der er fastsat

i denne konvention, for ethvert barn inden for deres jurisdiktion, uden for-

skelsbehandling af nogen art og uden hensyn til barnets eller dettes foræl-

dres eller værges race, hudfarve, køn, sprog, religion, politiske eller anden

anskuelse, national, etnisk eller social oprindelse, formueforhold, handicap,

fødsel eller anden stilling.

Da børn underlagt Udlændingestyrelsens forsørgelse har samme adgang til

sundhedsydelser som andre børn i Danmark, og da der ikke opkræves beta-

ling fra børn i forbindelse med akut og fortsat sygehusbehandling, vurderer

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at forslaget er i overensstemmelse med

Børnekonventionen.

3.2. Afskæring af adgang til ungdomsuddannelser for unge under

18 år

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Børnekonventionens artikel 28 forpligter Danmark til at anerkende barnets

ret til uddannelse. Det følger dog også af konventionen, at staterne har en

vis skønsmargin i tilrettelæggelsen af uddannelsessystemet, herunder ad-

gangen til uddannelse.

Børnekonventionen indebærer ikke en ubetinget ret til gratis uddannelse for

alle børn uanset opholdsstatus. Der kan derfor opstilles saglige betingelser

for adgang til ungdomsuddannelser, herunder krav om lovligt ophold i lan-

det. Det afgørende er, at der ikke sker diskrimination på baggrund af eksem-

pelvis race eller etnisk oprindelse, men at kravene bygger på objektive og

saglige krav, herunder at afskæringen foretages med afsæt i, at opholdet er

ulovligt, og at det danske uddannelsessystem primært er tilrettelagt for per-

soner med lovligt ophold.

Derudover skal der efter Børnekonventionens artikel 3 foretages en afvej-

ning af hensynet til barnets tarv. Det vurderes, at barnets tarv fortsat vareta-

ges i tilstrækkeligt omfang, da børn i den undervisningspligtige alder, som

opholder sig i landet ulovligt, og som er underlagt Udlændingestyrelsens

forsørgelse og har ladet sig indkvartere på i eller tilknytning til et indkvar-

teringssted drevet af Udlændingestyrelsen, fortsat vil have adgang til grund-

skoleundervisning (folkeskole) og derfor vil modtage undervisning sva-

rende hertil. Det vurderes på den baggrund, at forslaget tillige er foreneligt

med grundlovens § 76, hvorefter alle børn i den undervisningspligtige alder

har ret til fri undervisning i folkeskolen.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) indeholder her-

udover ingen selvstændig ret til uddannelse, men artikel 2 i protokol 1 for-

pligter staterne til at respektere retten til uddannelse for personer, som er

omfattet af den nationale ordning. Det understøttes af Den Europæiske Men-

neskerettighedsdomstols praksis, jf. bl.a. Ponomaryovi mod Bulgarien

(ECHR, 2011, app. no. 5335/05), hvoraf det fremgår, at stater har en vid

skønsmargin til at fastsætte adgangsbetingelser til videregående uddannelse,

herunder krav om lovligt ophold, forudsat at sådanne betingelser er saglige

og proportionale.

Et krav om at den pågældende udlænding ikke må opholde sig ulovligt i

landet vurderes derfor at være et proportionalt og sagligt middel til at sikre,

at ressourcerne i det danske uddannelsessystem primært anvendes til perso-

ner, som opholder sig lovligt i Danmark. Ordningen kan derfor ikke anses

for at udgøre et uforholdsmæssigt indgreb i retten til uddannelse.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

På baggrund af ovenstående vurderer Udlændinge- og Integrationsministe-

riet og Børne- og Undervisningsministeriet, at den foreslåede afskæring af

adgang til ungdomsuddannelser til udlændinge under 18 år, der opholder sig

ulovligt i Danmark, er foreneligt med Danmarks internationale forpligtelser.

4. Forholdet til de databeskyttelsesretlige regler

4.1. Registersamkøring

Samkøring af oplysninger i de registre, som er opregnet i udlændingelovens

§ 44 a, stk. 10, vil udgøre behandling af personoplysninger, som er omfattet

af reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 27. april 2016 om

beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personop-

lysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesfor-

ordningen).

Den foreslåede ændring af udlændingelovens § 44 a, stk. 10, lægger op til

en udvidelse af allerede lovhjemlede behandlinger af grundlæggende oplys-

ninger om en person såsom navn og personnummer sammenholdt med be-

handling af almindelige personoplysninger såsom oplysninger om en per-

sons økonomiske forhold (indkomstforhold) og oplysninger om en persons

opholdsgrundlag eller mangel herpå, jf. databeskyttelsesforordningen arti-

kel 6, stk. 1.

Den behandling af personoplysninger, som vil finde sted i medfør af den

foreslåede bestemmelse, er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave

i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudø-

velse, jf. databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra e.

Opslag og samkøring af oplysninger efter den foreslåede bestemmelse tager

udgangspunkt i personnumre til identifikation af den enkelte.

Det bemærkes i den forbindelse, at offentlige myndigheder kan behandle

oplysninger om personnummer med henblik på identifikation eller som

journalnummer, jf. § 11 i lov om supplerende bestemmelser til forordning

om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af person-

oplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelses-

loven).

Ved registersamkøring efter den forslåede ændring af § 44 a, stk. 10 i ud-

lændingeloven, kan Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Re-

kruttering og Integration samkøre oplysninger om udlændingens opholds-

grundlag fra egne registre med oplysninger fra andre myndigheders registre.

Det er vurderingen, at selvom oplysningerne, som fremgår af registrene, kan

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

være indsamlet hos udlændingen selv, så vil Udlændingestyrelsens og Sty-

relsen for International Rekruttering og Integrations samkøring af person-

oplysninger fra egne registre med andre myndigheders registre være be-

handling af personoplysninger, der er indsamlet hos andre end den registre-

rede selv.

Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 14, at hvis personoplys-

ningerne ikke er indsamlet hos den registrerede, har den dataansvarlige –

ved indsamling af personoplysninger – pligt til at give den registrerede en

række oplysninger om bl.a. den dataansvarliges identitet og kontaktoplys-

ninger, formålene med og retsgrundlaget for behandlingen og eventuelle

modtagere af oplysningerne. Efter en konkret vurdering er den dataansvar-

lige desuden forpligtet til at give den registrerede oplysninger om bl.a. tids-

rummet for opbevaring, den registreredes rettigheder efter databeskyttelses-

forordningen og retten til at indgive en klage til en tilsynsmyndighed, jf.

artikel 14, stk. 2.

Hvis den dataansvarlige agter at viderebehandle personoplysningerne til et

andet formål end det, hvortil de er indsamlet, skal den dataansvarlige end-

videre efter artikel 14, stk. 4, forud for denne viderebehandling, give den

registrerede oplysninger om dette andet formål og andre relevante yderli-

gere oplysninger, jf. stk. 2.

Da registersamkøringen indebærer, at der sker behandling af oplysninger til

et andet formål, end de oprindeligt er indsamlet til, skal Udlændingestyrel-

sen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration derfor som

udgangspunkt underrette den registrerede efter reglerne i databeskyttelses-

forordningens artikel 14 ved registersamkøring efter udlændingelovens § 44

a, stk. 10. Dette gælder uanset, at det i lovforslaget pkt. 2.1.2.2.2, foreslås at

afskaffe det krav om forudgående orientering, der gælder efter udlændinge-

lovens § 44 a, stk. 10, 3. pkt. Det skyldes, at det pågældende krav i udlæn-

dingelovens § 44 a, stk. 10, 3. pkt. har eksisteret parallelt med reglerne i

databeskyttelsesforordningen, og ophævelsen af dette krav har ikke indvirk-

ning på, hvilke forpligtelser, der skal iagttages i henhold til databeskyttel-

sesreglerne.

Efter en konkret vurdering kan den dataansvarlige, herunder Udlændinge-

styrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration, dog

undlade at iagttage oplysningspligten, f.eks. hvis det vil kræve en uforholds-

mæssigt stor indsats at give oplysningerne, jf. databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 14, stk. 5, litra b.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at Udlændinge-

styrelsens og Styrelsen for International Rekruttering og Integrations ad-

gang til registersamkøring er afgørende for at kunne sikre den nødvendige

kontrol af udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, og bidrage til

at forhindre misbrug med offentlige midler.

Det bemærkes i den forbindelse, at som følge af, at udlændinge, der ophol-

der sig ulovligt i Danmark, ikke skal kunne modtage visse offentlige tilbud,

jf. bl.a. den foreslåede ordning i pkt. 2.1.3.2, 2.1.5.2, 2.1.6.2, 2.1.7.2 og

2.1.8.2, vurderes det, at Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International

Rekruttering og Integration hyppigt skal foretage registersamkøring i et stort

antal sager. Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering

og Integration vil som udgangspunkt kunne iagttage oplysningspligten ved

at orientere udlændingen om behandlingen af personoplysninger gennem

Digital Post. I en andel af sagerne formodes det imidlertid, at udlændinge,

der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke vil kunne modtage Digital Post,

selvom de vil have et personnummer, ligesom deres bopælsregistreringer i

CPR nødvendigvis ikke vil være opdateret.

Det skal ses i forlængelse af, at det for så vidt angår udlændinge på tålt op-

hold f.eks. ikke er givet, at disse tidligere har haft opholdstilladelse og derfor

har været tilmeldt Digital Post. Udlændinge på tålt ophold vil som udgangs-

punkt have opholdspligt på Udrejsecenter Kærshovedgård. I praksis er det

imidlertid ikke alle udlændinge på tålt ophold, der er indkvarteret på cente-

ret. Det vil således forudsætte, at Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for

International Rekruttering og Integration foretager en nærmere gennemgang

af gruppen, herunder ved indsamling af oplysninger fra Hjemrejsestyrelsen,

for at konstatere den enkelte udlændings aktuelle opholdssted og kontakt-

oplysninger.

For så vidt angår udlændinge, der har en verserende udsendelsessag og et

personnummer, vil udgangspunktet være, at disse tidligere har haft opholds-

tilladelse og derfor vil være tilmeldt Digital Post, medmindre de har været

fritaget for Digital Post.

Den omstændighed, at en udlænding har et personnummer, er imidlertid

ikke altid ensbetydende med, at den pågældende har haft opholdstilladelse.

Eksempelvis kan en udlænding blive tildelt et administrativt personnummer

i forbindelse med indmeldelse i Folkekirken, og der er derfor ikke grundlag

for at antage, at en udlænding under disse omstændigheder altid vil kunne

kontaktes via Digital Post.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Udlændinge med en verserende udsendelsessag kan efter omstændighe-

derne være pålagt at tage ophold på et indkvarteringssted, men de kan også

opholde sig på en privat adresse, f.eks. deres tidligere folkeregisteradresse

eller hos familie/bekendte m.v. Udlændingestyrelsen vil i nogle tilfælde

være i besiddelse af en kontaktadresse opgivet i forbindelse med en tidligere

ansøgning om opholdstilladelse m.v., som dog kan være forældet, ligesom

styrelsen vil kunne indhente den enkelte udlændings folkeregisteradresse.

Der er dog en væsentlig risiko for, at udlændinge, der har mistet deres op-

holdsgrundlag i Danmark, ikke melder eventuelle flytninger til CPR og der-

ved ikke holder deres folkeregisteradresse ajour.

Der vil endvidere være udlændinge uden lovligt ophold, der udebliver fra

det udrejsecenter, hvor de er pålagt kontrolforpligtelser, som fortsat ophol-

der sig her i landet uden myndighedernes viden.

Det vurderes derfor, at Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International

Rekruttering og Integration i et antal sager ikke vil kunne anvende Digital

Post til at opfylde oplysningspligten, ligesom de efter omstændighederne vil

kunne have behov for at inddrage øvrige myndigheder for at sikre opdate-

rede kontaktoplysninger

Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering,

at det vil kræve en uforholdsmæssig stor indsats, hvis Udlændingestyrelsen

og Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil skulle opfylde

oplysningspligten efter databeskyttelsesforordningens artikel 14 i sager,

hvor udlændingen ikke kan modtage Digital Post. Det bemærkes, at Udlæn-

dingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil

skulle foretage en konkret vurdering af, om oplysningspligten skal iagttages,

men der vil være en formodning for, at oplysningspligten vil kunne fraviges

i sager, hvor udlændingen ikke modtager Digital Post, da det med henvis-

ning til de ovennævnte omstændigheder vil kræve en uforholdsmæssig stor

indsats at iagttage oplysningspligten.

Det bemærkes, at de øvrige rettigheder efter databeskyttelsesforordningen

fortsat vil finde anvendelse ved registersamkøring efter udlændingelovens §

44 a, stk. 10.

4.2. Afskæring af adgang til sundhedstilbud

Behandlingen af personoplysninger i forbindelse med skift af en udlændings

sygesikringsregistrering er omfattet af reglerne i databeskyttelsesforordnin-

gen og databeskyttelsesloven.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Med lovforslagets § 15, nr. 2 (nyt § 8, stk. 2, i sundhedsloven) vil de rele-

vante myndigheder kunne behandle ikke følsomme personoplysninger om

opholdsgrundlag og sygesikringsstatus. Det bemærkes i denne sammen-

hæng, at oplysninger om sygesikringsstatus ikke som sådan kan anses som

helbredsoplysninger i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 9,

stk. 1.

Behandling er lovlig, hvis én af betingelserne i databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt, herunder hvis behandling er nød-

vendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som

led i myndighedsudøvelse (litra e).

Behandling i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra

e, skal have et såkaldt supplerende retsgrundlag, som forpligter eller beret-

tiger myndigheden til at udføre en bestemt myndighedsopgave. Det følger

af forordningens artikel 6, stk. 3.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at behandlingen af

ikke følsomme personoplysninger som beskrevet, kan ske i medfør af data-

beskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, om myndighedsudøvelse.

Ministeriet har herved lagt vægt på, at behandlingen vil være nødvendig af

hensyn til myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, og

at det supplerende retsgrundlag der kræves af databeskyttelsesforordningens

artikel 6, stk. 3, vil foreligge i form af de foreslåede bestemmelser i lov-

forslagets § 15, nr. 1 og 2.

4.3 Afskæring af adgang til at registrere og eje visse virksomheder

med personlig hæftelse

Lovforslagets initiativ om nægtelse eller inddragelse af registrering for skat-

ter og afgifter m.v. hos Skatteforvaltningen indebærer behandling af person-

oplysninger, som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbin-

delse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne

oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforord-

ningen).

Ved personoplysninger forstås enhver form for information om en identifi-

ceret eller identificerbar fysisk person (den registrerede), jf. databeskyttel-

sesforordningens artikel 4, nr. 1. Ved behandling forstås enhver aktivitet el-

ler række af aktiviteter – med eller uden brug af automatisk behandling –

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

som personoplysninger eller en samling af personoplysninger gøres til gen-

stand for, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 2. Behandling dæk-

ker bl.a. over indsamling, registrering, organisering, systematisering, opbe-

varing, tilpasning eller ændring, videregivelse ved transmission, samkøring

og sletning m.v.

Databeskyttelsesforordningens artikel 5 opstiller en række grundlæggende

principper, som skal være opfyldt ved behandling af personoplysninger, og

heri indgår proportionalitetsprincippet med stor vægt, jf. databeskyttelses-

forordningens artikel 5, stk. 1, litra c, samt at personoplysninger skal be-

handles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den regi-

strerede, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra a. Et af de

grundlæggende krav til behandling af personoplysninger er, at indsamlede

oplysninger skal være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er

nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles. Det følger af data-

beskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra b, at indsamling af oplysnin-

ger skal ske til udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke må videre-

behandles på en måde, der er uforenelig med disse formål.

Af databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra f, følger, at person-

oplysninger skal behandles på en måde, der sikrer tilstrækkelig sikkerhed

for de pågældende personoplysninger, herunder beskyttelse mod uautorise-

ret eller ulovlig behandling og mod hændeligt tab, tilintetgørelse eller be-

skadigelse, under anvendelse af passende tekniske eller organisatoriske for-

anstaltninger.

Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, at behandling af per-

sonoplysninger kun må ske, hvis en af betingelserne i databeskyttelsesfor-

ordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt.

Skatteforvaltningen vil fremover have en retlig forpligtelse til at nægte eller

inddrage en evt. registrering for skatter og afgifter m.v. fra en enkeltmands-

virksomhed, når indehaveren af virksomheden er en person, der opholder

sig ulovligt i Danmark, og fra en personligt ejet virksomhed med mere end

en personligt hæftende, når en af deltagerne er en person, der opholder sig

ulovligt i Danmark. Oplysning om, hvilke personer, som skal nægtes regi-

strering eller have inddraget deres virksomheds registrering, vil blive mod-

taget fra udlændingemyndighederne eller indhentet via Det Centrale Person-

Behandlingen af de oplysninger, Skatteforvaltningen modtager til brug for

nægtelse eller inddragelse af registrering for skatter og afgifter m.v., er om-

fattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c. Det vurderes,

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

at den behandling af oplysninger, der skal foretages ved administration af

den foreslåede bestemmelse, overholder databeskyttelsesforordningens ar-

tikel 6 om lovlig behandling samt de grundlæggende principper for behand-

ling af personoplysninger efter databeskyttelsesforordningens artikel 5.

I relation til behandling af oplysninger om personnumre bemærkes, at of-

fentlige myndigheder efter databeskyttelseslovens § 11, stk. 1, har hjemmel

til at behandle personnumre (CPR-nummer) med henblik på en entydig

identifikation.

Et CPR-nummer er som udgangspunkt den eneste oplysning, som Skatte-

forvaltningen anvender til med sikkerhed at kunne identificere en person

entydigt.

4.4 Afskæring af adgangen til at deltage i kapitalselskaber, visse

personvirksomheder og erhvervsdrivende fonde

Lovforslagets § 16, nr. 2, § 17, nr. 3, og § 18, nr. 1, (forslag om ændring af

selskabsloven, erhvervsvirksomhedsloven og lov om erhvervsdrivende

fonde) vil medføre, at Erhvervsstyrelsen vil behandle personoplysninger

med henblik på at kunne verificere, hvorvidt en person opholder sig ulovligt

i Danmark. Indhentning af oplysning om, hvorvidt en person opholder sig

ulovligt i Danmark, er således nødvendigt for at kunne kontrollere overhol-

delsen af lovforslagets forbud mod at stifte, eje og være medlem af ledelsen

i kapitalselskaber, virksomheder og erhvervsdrivende fonde for personer,

der opholder sig ulovligt i Danmark. Der vil alene blive behandlet alminde-

lige personoplysninger.

De oplysninger, der forventes at blive behandlet, vil være den pågældende

persons navn, fødselsdato og adresse – i det omfang personen ikke har be-

skyttet adresse. Derudover forventes der at være oplysninger, der knytter sig

til personens opholdsstatus, f.eks. afgørelsesdato m.v.

I relation til behandling af oplysninger om personnumre bemærkes, at of-

fentlige myndigheder efter databeskyttelseslovens § 11, stk. 1, har hjemmel

til at behandle personnumre (CPR-nummer) med henblik på en entydig

identifikation.

Et CPR-nummer er som udgangspunkt den eneste oplysning, som Erhvervs-

styrelsen anvender til med sikkerhed at kunne identificere en person enty-

digt.

Databeskyttelsesforordningen indeholder et nationalt råderum for fastsæt-

telse af særregler om behandling af personoplysninger.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

For så vidt angår almindelige personoplysninger følger det af databeskyttel-

sesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, at der er mulighed for at opretholde

og indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af arti-

kel 6, stk. 1, litra c og e.

Hjemlen til at behandle personoplysninger som led i administrationen af

lovforslagets § 16, nr. 2, § 17, nr. 3, og § 18, nr. 1, følger af databeskyttel-

sesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter behandling af personop-

lysninger kan ske, hvis behandlingen henhører under offentlig myndigheds-

udøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Formålet med de foreslåede bestemmelser i selskabsloven, erhvervsvirk-

somhedsloven og lov om erhvervsdrivende fonde er at give Erhvervsstyrel-

sen hjemmel til at indsamle oplysninger om, hvorvidt personer, der registre-

res efter selskabsloven, erhvervsvirksomhedsloven og lov om erhvervsdri-

vende fonde, opholder sig ulovligt her i landet for at kunne tage stilling til,

om lovene eller regler fastsat i medfør af lovene er overholdt.

De foreslåede ændringer vurderes at stå i et rimeligt forhold til de legitime

mål, der forfølges, samt at respektere det væsentligste indhold af retten til

databeskyttelse.

Erhvervsministeriet bemærker i forlængelse heraf, at det forudsættes, at de

grundlæggende principper i databeskyttelsesforordningen iagttages i forbin-

delse med den behandling af personoplysninger, der måtte ske i medfør af

de foreslåede bestemmelser. De pågældende oplysninger, der behandles, må

således ikke viderebehandles på en måde, der er uforenelig med formålet

med behandlingen af personoplysninger, ligesom de pågældende oplysnin-

ger skal være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødven-

digt i forhold til formålet med behandlingen af oplysningerne.

4.5. Afskæring af adgang til uddannelse og undervisning

Lovforslagets element om, at udlændinge med ulovligt ophold i Danmark

ikke kan modtage SU i henhold til SU-loven, ligesom de ikke kan optages

eller være indskrevet på uddannelser i henhold til universitetsloven, lov om

maritime uddannelser, lov om erhvervsakademiuddannelser og professions-

bacheloruddannelser og lov om videregående kunstneriske uddannelsesin-

stitutioner under Kulturministeriet, lov om almen voksenuddannelse og om

anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse,

i uddannelsen til hf-eksamen og i uddannelsen til almen studentereksamen

(avu-loven), lov om forberedende grunduddannelse, lov om forberedende

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne og Ordblindete-

sten, lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om erhvervsuddannelser

og lov om de gymnasiale uddannelser og skal udskrives fra uddannelsen,

hvis institutionen bliver bekendt med, at en udlænding med ulovligt ophold

alligevel er optaget, indebærer behandling af oplysninger, som er omfattet

af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april

2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af

personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om op-

hævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen).

Med lovforslagets §§ 3-14 (SU-loven, universitetsloven, lov om maritime

uddannelser, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbachelor-

uddannelser og lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner,

lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i

forhold til fag i almen voksenuddannelse, i uddannelsen til hf-eksamen og i

uddannelsen til almen studentereksamen (avu-loven), lov om forberedende

grunduddannelse, lov om forberedende voksenundervisning og ordblinde-

undervisning for voksne og Ordblindetesten, lov om arbejdsmarkedsuddan-

nelser m.v., lov om erhvervsuddannelser og lov om de gymnasiale uddan-

nelser) vil uddannelsesinstitutionerne kunne behandle ikke-følsomme per-

sonoplysninger om opholdsgrundlag med henblik på at sikre, at udlændinge

med ulovligt ophold i Danmark ikke kan modtage SU og ikke kan optages

eller være indskrevet på de omfattede uddannelser og udskrives fra uddan-

nelsen, hvis institutionen bliver bekendt med, at en udlænding med ulovligt

ophold alligevel er optaget.

Behandling i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra

e, skal have et såkaldt supplerende retsgrundlag, som forpligter eller beret-

tiger myndigheden til at udføre en bestemt myndighedsopgave. Det følger

af forordningens artikel 6, stk. 3.

Det er Uddannelses- og Forskningsministeriets, Kulturministeriets og

Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at behandlingen af ikke-føl-

somme personoplysninger som beskrevet, kan ske i medfør af databeskyt-

telsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, om udførelse af en opgave i sam-

fundets interesse.

Ministerierne har herved lagt vægt på, at behandlingen vil være nødvendig

af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, som uddannel-

sesinstitutionerne (de dataansvarlige) har fået pålagt, og at det supplerende

retsgrundlag der kræves efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk.

3, vil foreligge i form af de foreslåede bestemmelser i lovforslagets §§ 3-14.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: UUI Orientering om lovforslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra offentlige tilbud m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

4.6. Tilbagekaldelse af skattekort

Lovforslagets initiativ om tilbagekaldelse af skattekort indebærer behand-

ling af personoplysninger, som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske

personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri ud-

veksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (da-

tabeskyttelsesforordningen).