UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 120: Orientering om lovforslag om ændring af hjemrejselove og af lov om knive og blankvåben m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
UUI Alm.del Bilag 120
Offentligt

UDKAST

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25

UUI Alm.del - Bilag 120

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af hjemrejseloven, udlændingeloven, lov om knive og

blankvåben m.v. og forskellige andre love (Mere intensiv kontrol med ud-

lændinge uden lovligt ophold, forbud mod at føre motorkøretøj for visse

udlændinge og udvidelse af anvendelsesområdet for knivloven til at om-

fatte indkvarteringssteder for udlændinge, m.v.)

§1

I hjemrejseloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1014 af 27. august 2024, som

ændret ved § 2 i lov nr. 1191 af 8. juni 2021, § 2 i lov nr. 1700 af 30. de-

cember 2024 og § 21 i lov nr. 1702 af 30. december 2024, foretages følgende

ændringer:

§ 1, stk. 1,

udgår »eller efter reglerne i lov om midlertidig opholdstilla-

delse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.,«.

Efter § 1 a indsættes:

»§ 1 b.

Denne lov finder tilsvarende anvendelse for en udlænding, der

overføres her til landet efter reglerne i udlændingelovens kapitel 5 a, i det

omfang udlændingen hører under Hjemrejsestyrelsens kompetence.«.

§ 8, stk. 2, nr. 5 og nr. 6,

ophæves.

§ 8, stk. 4, nr. 5,

ændres »eller 13,« til: »eller 13, og«, i

nr. 6

udgår »og«,

nr. 7

ophæves.

§ 11, stk. 1,

indsættes efter »udsendelse«: » samt ved modtagelse af en

udlænding, som overføres her til landet efter reglerne i udlændingelovens

kapitel 5 a,«.

§ 12, stk. 1,

ændres »en udlændings« til: »udlændingens«.

§ 12, stk. 3,

ændres »der« til: »som«.

§ 12, stk. 4,

ændres »gennemførelse af udrejsen eller udsendelsen« til:

»fuldbyrdelse af bestemmelsen om bortfald eller udvisning«.

Efter § 13 indsættes før overskriften før § 14:

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 120: Orientering om lovforslag om ændring af hjemrejselove og af lov om knive og blankvåben m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

»Forbud mod at føre motorkøretøj«

»§

13 a.

Følgende udlændinge uden lovligt ophold i Danmark må ikke

føre et motorkøretøj:

1) En udlænding, der ikke medvirker eller tidligere ikke har medvirket

til sin udrejse, jf. § 3, stk. 1.

2) En udlænding, der har fået afslag på opholdstilladelse efter udlæn-

dingelovens § 7, men ikke kan udsendes af landet, jf. udlændingelo-

vens § 31, eller hvis opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 el-

ler § 8, stk. 1 eller 2, er bortfaldet, jf. udlændingelovens § 26 c eller

§ 21 b, stk. 1, men udlændingen ikke kan udsendes af landet, jf. ud-

lændingelovens § 31.

3) En udlænding, der er udvist ved endelig dom efter udlændingelovens

§§ 22 eller 23.

4) En udlænding, hvis opholdstilladelse eller opholdsret er bortfaldet ef-

ter udlændingelovens § 21 b, stk. 1.

5) En udlænding, der er udvist efter udlændingelovens § 25.«

Stk. 2.

En udlænding omfattet af stk. 1 skal på forlangende udlevere et

danskudstedt kørekort til Hjemrejsestyrelsen eller politiet.

Stk. 3.

Hjemrejsestyrelsen overleverer kørekort udleveret efter stk. 2 til

politiet.«

10.

§ 16, stk. 5,

indsættes som

2. pkt.:

»En udlænding, der ved overførsel her til landet efter reglerne i udlændin-

gelovens kapitel 5 a har ret til at opholde sig her i landet, kan frihedsberøves

efter 1. pkt. for at sikre overdragelse af den pågældende til Udlændingesty-

relsen med henblik på den videre behandling af asylsagen i medfør af ud-

lændingeloven.«.

11.

Overskriften

før § 18 affattes således:

»Beslaglæggelse af dokumenter, genstande og aktiver samt konfiskation af

motorkøretøjer«

12.

§ 18, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »en udlænding«: »eller i forbindelse

med modtagelse af en udlænding, som overføres her til landet efter reglerne

i udlændingelovens kapitel 5 a«.

13.

§ 18

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 120: Orientering om lovforslag om ændring af hjemrejselove og af lov om knive og blankvåben m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

»Stk.

Endvidere kan aktiver, der kan anvendes til dækning af de i ud-

lændingelovens § 42 a, stk. 4, 1. pkt., nævnte udgifter, tages i bevaring på

vegne af Udlændingestyrelsen. Ved beslaglæggelse af aktiver finder reg-

lerne i retsplejelovens §§ 509-516 tilsvarende anvendelse, dog således at

aktiver af en værdi af indtil 10.000 kr. og aktiver, som har en særlig person-

lig betydning for den pågældende, ikke tages i bevaring.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

14.

Efter § 18 indsættes i

kapitel 9:

»§ 18 a.

Der skal ske konfiskation af et motorkøretøj, hvis ejeren har

overtrådt § 13 a, selvom køretøjet ikke er anvendt ved overtrædelsen.

Stk. 2.

I øvrigt gælder straffelovens regler om konfiskation.«

15.

§ 21, stk. 6,

ændres »om beslaglæggelse af genstande efter § 18«: til

»efter § 18 kan også«.

16.

§ 22, stk. 3,

udgår »og 6«.

17.

§ 22, stk. 7,

affattes således:

»Politidirektørens og Hjemrejsestyrelsens afgørelser efter § 18, kan påkla-

ges til Udlændingenævnet, såfremt afgørelserne ikke kan indbringes for

domstolene.«.

18.

§ 23

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Overtrædelse af føreforbuddet efter § 13 a straffes med bøde eller

under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 1 år og 6 måneder.

§2

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af 2. september 2024,

som ændret bl.a. ved § 10 i lov nr. 1656 af 30. december 2024 og § 1 i lov

nr. 1700 af 30. december 2024 og som ændret senest ved nr. 636 af 10. juni

2025, foretages følgende ændringer:

§ 9 a, stk. 2, nr. 11,

udgår », efter lov om midlertidig opholdstilladelse

til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.,«.

§ 9 a, stk. 6, 3. pkt.,

stk. 30,

udgår »efter lov om midlertidig opholds-

tilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder

m.v., eller«.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 120: Orientering om lovforslag om ændring af hjemrejselove og af lov om knive og blankvåben m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

§ 9 i, stk. 5, 1. pkt.,

udgår », efter lov om midlertidig opholdstilladelse

til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.,«.

§ 9 i, stk. 5, 2. pkt.,

stk. 8, 3. pkt.,

udgår »efter lov om midlertidig

opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndig-

heder m.v., eller«.

§ 46 a, stk. 2,

indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:

»5) Politidirektørens afgørelser efter § 40, stk. 8 og 9, og Udlændingestyrel-

sens afgørelser efter § 40, stk. 9, såfremt afgørelserne ikke kan indbringes

for domstolene.«.

§ 48, stk. 3,

affattes således:

»Afgørelser efter § 40, stk. 8 og 9, træffes af vedkommende politidirektør.

Afgørelser efter § 40, stk. 9, kan endvidere træffes af Udlændingestyrel-

sen.«.

§ 53 a, stk. 1,

indsættes efter nr. 8 som nyt nummer:

»9) Bortfald efter § 40, stk. 10.«.

§3

I lov om knive og blankvåben m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 939 af 20. juli

2024, foretages følgende ændringer:

§ 1

indsættes efter »offentligt tilgængelige steder,«: »indkvarteringsste-

der for udlændinge, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5,«.

§ 7, stk. 2, 2. pkt.,

indsættes efter »besiddes«: »på indkvarteringssteder

for udlændinge, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5,«.

§4

I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1146 af 22. juni 2020, som æn-

dret bl.a. ved § 21 i lov nr. 2055 af 16. november 2021, § 35 i lov nr. 324 af

16. marts 2022 og senest ved § 45 i lov nr. 469 af 14. maj 2025, foretages

følgende ændring:

§ 2, stk. 2, nr. 4,

indsættes efter »udlændingelovens § 9 e,«: »eller«, og

§ 2, stk. 2, nr. 5,

ophæves.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 120: Orientering om lovforslag om ændring af hjemrejselove og af lov om knive og blankvåben m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Nr. 6 bliver herefter nr. 5.

§5

I lov nr. 623 af 8. juni 2016 om integrationsgrunduddannelse (igu), som æn-

dret bl.a. ved lov nr. 916 af 21. juni 2022 og senest ved § 10 i lov nr. 630 af

11. juni 2024, foretages følgende ændringer:

§ 2, stk. 1, nr. 4,

indsættes efter »udlændingelovens § 9 c, stk. 2,«: »el-

ler«.

§ 2, stk. 1, nr. 5,

ændres »Ukraine, eller« til: »Ukraine.«, og

§ 2, stk. 1,

nr. 6,

ophæves.

§6

I repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 27. august 2024, som

ændret ved § 1 i lov nr. 1190 af 8. juni 2021, § 1 i lov nr. 414 af 23. april

2024 og § 25 i lov nr. 1655 af 30. december 2024, foretages følgende æn-

dring:

§ 3, stk. 1, 2. pkt.,

udgår », samt udlændinge med opholdstilladelse efter

lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bi-

stået danske myndigheder m.v«.

§7

I danskuddannelsesloven jf. lovbekendtgørelse nr. 1372 af 22. september

2022, som ændret ved § 2 i lov nr. 686 af 30. december 2024, § 4 i lov nr.

1654 af 30. december 2024 og § 46 i lov nr. 469 af 14. maj 2025, foretages

følgende ændring:

§ 2 c, nr. 5,

indsættes efter »udlændingelovens § 9 e,«: »eller«, og

§ 2 c,

nr. 6,

ophæves.

Nr. 7 bliver herefter nr. 6.

§8

I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse

nr. 145 af 14. februar 2024, som ændret ved § 2 i lov nr. 1355 af 29. novem-

ber 2023, § 4 i lov nr. 635 af 11. juni 2024, § 3 i lov nr. 688 af 11. juni 2024,

§ 3 i lov nr. 1659 af 30. december 2024 og § 3 i lov nr. 1662 af 30. december

2024, foretages følgende ændringer:

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 120: Orientering om lovforslag om ændring af hjemrejselove og af lov om knive og blankvåben m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

§ 15, stk. 5, nr. 4,

ophæves.

Nr. 5, 6, 7 og 8 bliver herefter nr. 4, 5, 6 og 7.

§ 15, stk. 5, nr. 8,

der bliver nr. 7, ændres »nr. 1-7« til: »nr. 1-6«.

§9

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af 16. august

2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 2152 af 27. november 2021, § 2 i lov nr.

1659 af 30. december 2024 og § 7 i lov nr. 469 af 14. maj 2025, foretages

følgende ændringer:

§ 19, stk. 2, nr. 4,

ophæves.

Nr. 5, 6, 7 og 8 bliver herefter nr. 4, 5, 6 og 7.

§ 19, stk. 2, nr. 8,

der bliver nr. 7, ændres »nr. 1-7« til: »nr. 1-6«.

§ 10

I dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 27. august 2024, som æn-

dret senest ved lov nr. 469 af 14, maj 2025, foretages følgende ændring:

§ 99, stk. 1, nr. 9,

ændres »§ 9 e,« til: »§ 9 e, eller«, i

nr. 10

ændres

»Ukraine, eller« til: »Ukraine.«, og

nr. 11

ophæves.

§ 11

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 155 af 11. februar 2025,

som ændret ved § 1 i lov nr. 1703 af 30. december 2024, § 1 i lov nr. 407 af

29. april 2025 og § 13 i lov nr. 469 af 14. maj 2025, foretages følgende

ændring:

§ 181, stk. 1, nr. 9,

ændres »§ 9 e« til: »§ 9 e, eller«, og

§ 181, stk. 1, nr.

10,

ophæves.

Nr. 11 bliver herefter nr. 10.

§ 12

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 120: Orientering om lovforslag om ændring af hjemrejselove og af lov om knive og blankvåben m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2026, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

Lovens § 1, nr. 1, 3, 4 og 17, § 2, nr. 1 og 3 og § 4-11, træder i

kraft 1. december 2025.

Stk. 3.

Lovens § 2, nr. 5, finder ikke anvendelse på afgørelser truffet i

medfør af udlændingelovens § 40, stk. 8, som påklages før lovens ikrafttræ-

den. For sådanne afgørelser finder de hidtil gældende regler i udlændinge-

loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af 2. september 2024, som ændret se-

nest ved lov nr. 636 af 10. juni 2025, anvendelse.

Stk. 4.

Lovens § 2, nr. 7, finder ikke anvendelse på afgørelser, som på-

klages før lovens ikrafttræden. For sådanne afgørelser finder de hidtil gæl-

dende regler i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af 2. septem-

ber 2024, som ændret senest ved lov nr. 636 af 10. juni 2025, anvendelse.

§ 13

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men §§ 1 og 2 kan ved kon-

gelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med

de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsi-

ger. Bestemmelserne kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 120: Orientering om lovforslag om ændring af hjemrejselove og af lov om knive og blankvåben m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

Mere intensiv kontrol med visse udlændinge uden lovligt op-

hold

Gældende ret

Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Føreforbud for visse udlændinge uden lovligt ophold

Gældende ret

Førerret og ubetinget frakendelser heraf

Straf for kørsel uden erhvervet førerret og i frakendelsestiden

Konfiskation efter færdselsloven

Konfiskation efter straffeloven

Beslaglæggelse med henblik på konfiskation

Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Føreforbud for visse udlændinge uden lovligt ophold

Straf for overtrædelse af føreforbuddet

Konfiskation af motorkøretøjet

Udvidelse af anvendelsesområdet for knivloven

Gældende ret

2.1.1.

2.1.2.

2.1.3.

2.2.

2.2.1.

2.2.1.1.

2.2.1.2.

2.2.1.3.

2.2.1.4.

2.2.1.5.

2.2.2.

2.2.3.

2.2.3.1.

2.2.3.2.

2.2.3.3.

2.3.

2.3.1.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 120: Orientering om lovforslag om ændring af hjemrejselove og af lov om knive og blankvåben m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

2.3.1.1.

Besiddelse af knive og blankvåben m.v. på bopælen og andre

ikke offentligt tilgængelige steder

Besiddelse af knive og blankvåben m.v. på offentligt tilgæn-

gelige steder

Besiddelse af knive og blankvåben m.v. under skærpende om-

stændigheder

Særligt formildende omstændigheder

Adgang for politiet til at foretage stikprøvekontroller for ek-

splosivstoffer og våben

Justitsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Udvidelse af anvendelsesområdet for knivloven

Adgang for politiet til at foretage stikprøvekontroller for ek-

splosivstoffer og våben

Besiddelse af knive og blankvåben m.v. under skærpende om-

stændigheder

Udvidelse af Hjemrejsestyrelsens kompetence i sager om ud-

lændinge, der overføres til Danmark

Gældende ret

Hjemrejselovens anvendelsesområde

Foranstaltninger til sikring af en udlændings tilstedeværelse

Beslaglæggelse af dokumenter og genstande i hjemrejseloven

Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Afgørelseskompetence i sager om beslaglæggelse, optagelse

af sager til forhør i retten og bortfald af asylansøgninger ved

udeblivelse

Gældende ret

Afgørelseskompetence i sager om beslaglæggelse af doku-

menter, genstande og aktiver

2.3.1.2

2.3.1.3.

2.3.1.4.

2.3.1.5.

2.3.2.

2.3.3.

2.3.3.1.

2.3.3.2.

2.3.3.3.

2.4.

2.4.1.

2.4.1.1.

2.4.1.2.

2.4.1.3.

2.4.2.

2.4.3.

2.5.

2.5.1.

2.5.1.1.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 120: Orientering om lovforslag om ændring af hjemrejselove og af lov om knive og blankvåben m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

2.5.1.2.

2.5.2.

2.5.3.

2.6.

2.6.1.

2.6.1.1.

2.6.1.2.

2.6.1.3.

2.6.1.4.

2.6.2.

2.6.3.

2.7.

2.7.1.

2.7.1.1.

2.7.1.2.

2.7.3

2.7.4.

3.1.

3.2.

3.3.

Afgørelseskompetence i sager om optagelse af sager til forhør

i retten og bortfald af asylansøgninger ved udeblivelse

Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Prøvelse af sager om optagelse til forhør i retten og beslaglæg-

gelse af dokumenter, genstande og aktiver

Gældende ret

Prøvelse af sager om optagelse af sager til forhør i retten i ud-

lændingeloven

Prøvelse af sager om beslaglæggelse af dokumenter, gen-

stande og aktiver i udlændingeloven

Prøvelse af sager om beslaglæggelse af dokumenter og gen-

stande i hjemrejseloven

Udlændingenævnets generelle kompetenceområde

Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Prøvelse af sager om bortfald af asylansøgninger ved udebli-

velse

Gældende ret

Klageadgang i sager om bortfald af asylansøgninger ved ude-

blivelse

Flygtningenævnets generelle kompetenceområde

Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

Intensivering af meldepligten

Indførelsen af et føreforbud

Konfiskation af motorkøretøjet

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 120: Orientering om lovforslag om ændring af hjemrejselove og af lov om knive og blankvåben m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser

for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervsli-

vet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

10.

11.

1. Indledning

Udlændinge uden lovligt ophold i Danmark, herunder udvisningsdømte ud-

lændinge og afviste asylansøgere, skal udrejse af Danmark hurtigst muligt.

Det er dog ikke alle udlændinge uden lovligt ophold, der kan udsendes fra

Danmark med det samme. Det skyldes i nogle tilfælde Danmarks internati-

onale forpligtelser og i andre tilfælde udsendelsesvanskeligheder for visse

udlændinge, der nægter at medvirke til deres hjemrejse. Det betyder, at

nogle udlændinge uden lovligt ophold i en tid vil befinde sig i Danmark.

De pågældende vil som udgangspunkt blive indkvarteret på et udrejsecenter,

herunder Udrejsecenter Kærshovedgård.

Der har i løbet af de seneste år været flere episoder med kriminalitet på de

danske udrejsecentre, særligt på Udrejsecenter Kærshovedgård, herunder

episoder med besiddelse og brug af våben samt et trafikdrab, hvor en lokal

borger omkom i en ulykke, og hvor den narkopåvirkede fører var indkvar-

teret på udrejsecenteret. Det er helt uacceptabelt, og regeringen er stærkt

optaget af at øge sikkerheden og trygheden på og omkring navnlig Udrejse-

center Kærshovedgård.

Det kan desuden konstateres, at de kontrolforpligtelser, som indkvarterede

på Udrejsecenter Kærshovedgård som udgangspunkt er pålagt, i meget vidt

omfang bliver overtrådt. Således er over halvdelen af de indkvarterede på

udrejsecenteret, det vil sige både afviste asylansøgere, kriminelle udviste og

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 120: Orientering om lovforslag om ændring af hjemrejselove og af lov om knive og blankvåben m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

udlændinge på tålt ophold mv., i løbet af en periode på halvandet år blevet

anmeldt minimum to gange for overtrædelse af en eller flere af de pålagte

kontrolforpligtelser.

Det fremgår af regeringsgrundlaget

”Ansvar for Danmark”,

at regeringen i

forlængelse af anbefalinger fra myndighederne vil se på mulige nye kontrol-

redskaber, der kan medvirke til at sikre en bedre håndtering af løsladte ter-

rordømte og radikaliserede personer uden lovligt ophold. Herunder vil re-

geringen se på mulighederne for at stramme reglerne for brud på opholds-

og meldepligten.

Regeringen har på den baggrund besluttet at indføre en række tiltag for ud-

lændinge, der opholder sig ulovligt her i landet, der skal sikre en bedre kon-

trol med de pågældende, og som skal øge trygheden og sikkerheden på og

omkring de danske udrejsecentre. Det er regeringens ønske, at udlændinge

uden lovligt ophold, der ikke udrejser i overensstemmelse med deres for-

pligtelse hertil, i videst muligt omfang skal forhindres i at tage del i det dan-

ske samfund, ligesom de pågældende udlændinge skal motiveres til hjem-

rejse.

Regeringen har på den baggrund først og fremmest besluttet at indføre dag-

lig meldepligt for alle udlændinge uden lovligt ophold, der pålægges kon-

trolforpligtelser efter hjemrejseloven.

Regeringen vil dernæst forhindre, at udlændinge uden lovligt ophold, der er

omfattet af reglerne om pålæg af kontrolforpligtelser efter hjemrejseloven

kan køre rundt i landet efter forgodtbefindende i stedet for at rejse ud af

landet, som de har pligt til. Regeringen vil derfor indføre forbud mod, at de

pågældende fører et motorkøretøj i Danmark. Overtrædelse af forbuddet vil

kunne straffes med fængsel og kunne føre til konfiskation af den pågælden-

des køretøj.

Lovforslaget indeholder derudover en ændring af lov om knive og blank-

våben m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 939 af 20. juli 2024 (knivloven).

Med ændringen lægges der op til at udvide anvendelsesområdet for kniv-

loven til at omfatte alle indkvarteringssteder for udlændinge, der drives af

Udlændingestyrelsen i henhold til udlændingeloven. Der vil således frem-

over gælde et forbud mod at bære eller besidde knive og blankvåben m.v.

på alle indkvarteringssteder for udlændinge uden et anerkendelsesværdigt

formål.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 120: Orientering om lovforslag om ændring af hjemrejselove og af lov om knive og blankvåben m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Med ændringen lægges der endvidere op til, at ulovlig besiddelse af kniv på

indkvarteringssteder for udlændinge fremover altid skal indgå som en skær-

pende omstændighed ved strafudmålingen efter knivlovens § 7.

Lovforslaget indeholder endvidere en række ændringer i udlændingeloven,

integrationsloven, repatrieringsloven, hjemrejseloven, lov om institutioner

for erhvervsrettet uddannelse, lov om erhvervsuddannelser, danskuddannel-

sesloven, lov om integrationsuddannelse (igu), dagtilbudsloven og lov om

social service som konsekvens af ophævelsen af 1. december 2025 af lov

om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået

danske myndigheder m.v. (herefter særloven). Ændringerne skal således ses

i lyset af særlovens ophævelse, og at det som følge heraf efter den 30. no-

vember 2025 ikke længere er muligt at have en opholdstilladelse efter sær-

loven.

Derudover indeholder lovforslaget bl.a. et forslag om at udvide hjemrejse-

lovens anvendelsesområde med henblik på at sikre Hjemrejsestyrelsens

kompetence over for alle udlændinge, der modtages i Danmark i medfør af

Dublinforordningens regler om overførsel af asylansøgere m.v.

Lovforslaget skal endvidere styrke og udvide Hjemrejsestyrelsens og poli-

tiets kompetence ved bl.a. at kunne pålægge Dublinoverførte udlændinge

visse kontrolforanstaltninger, herunder frihedsberøvelse, mindre indgri-

bende foranstaltninger og muligheden for at beslaglægge dokumenter og

genstande. Derudover skal lovforslaget tildele Hjemrejsestyrelsen kompe-

tence til at beslaglægge aktiver.

Lovforslaget indeholder derudover et forslag om, at alene Udlændingesty-

relsen skal have kompetence til at træffe afgørelse i sager om bortfald af

asylansøgninger i tilfælde af, at en asylansøger udebliver efter at være tilsagt

personligt til at møde hos Udlændingestyrelsen uden anmeldt lovligt forfald.

Det foreslås i forlængelse heraf, at politiet tildeles kompetence til at træffe

afgørelse om at optage sager til forhør i retten.

Lovforslaget indeholder endvidere et forslag om, at kompetencen til at be-

handle klager over Udlændingestyrelsens, Hjemrejsestyrelsens og politiets

afgørelse om at beslaglægge dokumenter, genstande eller aktiver overføres

fra udlændinge- og integrationsministeren til Udlændingenævnet. Udlæn-

dingenævnet tildeles endvidere kompetence til at behandle klager over po-

litidirektørens afgørelser om optagelse af sager til forhør i retten.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 120: Orientering om lovforslag om ændring af hjemrejselove og af lov om knive og blankvåben m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Lovforslaget indeholder derudover en ændring af klageadgangen i sager om

bortfald af en ansøgning om opholdstilladelse indgivet i medfør af udlæn-

dingelovens § 7, således at kompetencen til at behandle klager i sagerne

overføres fra udlændinge- og integrationsministeren til Flygtningenævnet.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Mere intensiv kontrol med visse udlændinge uden lovligt ophold

2.1.1. Gældende ret

Udlændinge uden lovligt ophold, der ikke udrejser af landet i overensstem-

melse med deres forpligtelse hertil, pålægges under visse betingelser en

række kontrolforpligtelser for at sikre de pågældendes tilstedeværelse, myn-

dighedernes kendskab til deres tilstedeværelse og for at motivere dem til at

udrejse.

Om afviste asylansøgere m.v., som ikke medvirker til udrejsen, fremgår det

således af § 12, stk. 1, nr. 4, i hjemrejseloven, at Hjemrejsestyrelsen eller

politiet kan, hvis det skønnes hensigtsmæssigt for at sikre en udlændings

tilstedeværelse eller medvirken til udrejse, bestemme, at udlændingen skal

give møde på nærmere angivne tidspunkter, hvis udlændingen ikke medvir-

ker til sin udrejse, jf. § 3, stk. 1.

Om udlændinge på tålt ophold fremgår det endvidere af bestemmelsen i §

12, stk. 2, at en udlænding, der har fået afslag på en ansøgning om opholds-

tilladelse efter udlændingelovens § 7, men som ikke kan udsendes af landet,

jf. udlændingelovens § 31, eller en udlænding, hvis opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, er bortfaldet, jf. udlændinge-

lovens § 26 c, eller udlændingelovens § 21 b, stk. 1, men som ikke kan ud-

sendes af landet, jf. udlændingelovens § 31, skal give møde på nærmere an-

givne tidspunkter med henblik på løbende at sikre, at myndighederne har

kendskab til udlændingens opholdssted, medmindre særlige grunde taler

derimod.

Om kriminelle udviste udlændinge fremgår det af bestemmelsen i § 12, stk.

3, at en udlænding, der er udvist ved endelig dom efter udlændingelovens

§§ 22 eller 23, og som ikke er varetægtsfængslet efter § 14, skal give møde

på nærmere angivne tidspunkter med henblik på at sikre en effektiv fuldbyr-

delse af bestemmelsen om udvisning, medmindre særlige grunde taler der-

imod.

Endelig fremgår det af § 12, stk. 4, at en udlænding, hvis opholdstilladelse

eller opholdsret er bortfaldet efter udlændingelovens § 21 b, stk. 1, eller en

udlænding, som er udvist efter udlændingelovens § 25, skal give møde på

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 120: Orientering om lovforslag om ændring af hjemrejselove og af lov om knive og blankvåben m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

nærmere angivne tidspunkter med henblik på at sikre en effektiv gennemfø-

relse af udrejsen eller udsendelsen, medmindre særlige grunde taler der-

imod.

Det er forudsat i bemærkningerne til lovforslaget, jf. Folketingstidende

2020-21, tillæg A, L 203 som fremsat, side 70, at afviste asylansøgere, der

ikke medvirker til deres udrejse, som udgangspunkt pålægges meldepligt tre

gange ugentligt.

Det er ligeledes forudsat, at udlændinge, der er udvist ved endelig dom efter

udlændingelovens §§ 22 eller 23, og som ikke er varetægtsfængslet efter §

14, udlændinge, hvis opholdstilladelse eller opholdsret er bortfaldet efter

udlændingelovens § 21 b, stk. 1, og udlændinge, der er udvist efter udlæn-

dingelovens § 25, som udgangspunkt vil blive pålagt meldepligt tre gange

ugentligt, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 203 som fremsat, side

71.

For udlændinge på tålt ophold er det forudsat, at de som udgangspunkt vil

blive pålagt daglig meldepligt, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L

203 som fremsat, side 71.

2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan konstatere, at der i vidt omfang

sker overtrædelse af kontrolforpligtelserne på tværs af samtlige grupper af

udlændinge uden lovligt ophold, som er pålagt kontrolforpligtelser, det vil

sige både afviste asylansøgere, der ikke medvirker til udrejsen, udlændinge

på tålt ophold og kriminelle udviste udlændinge mv.

En opgørelse fra Hjemrejsestyrelsen viser således bl.a., at mere end 50 pct.

af udlændinge indkvarteret på Udrejsecenter Kærshovedgård i perioden fra

den 1. januar 2023 til den 31. juli 2024 er blevet anmeldt minimum to gange

for overtrædelse af kontrolforpligtelserne.

Samtidig tegner der sig et billede af, at en andel af de indkvarterede foreta-

ger uautoriserede ind- og udgange til og fra centeret på de dage, hvor de er

pålagt meldepligten eller dagen før. Dette indikerer, at visse af de indkvar-

terede forsøger at omgå deres pligt til at bo og opholde sig på centeret (op-

holdspligt) og til at give myndighederne underretning om det, hvis de op-

holder sig uden for centeret i tidsrummet mellem kl. 23.00 og 6.00 (under-

retningspligt), ved at aflægge deres meldepligt, og samtidig forlade centeret

uden om de autoriserede ud- og indgange. Dermed undgås det, at deres

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 120: Orientering om lovforslag om ændring af hjemrejselove og af lov om knive og blankvåben m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

manglende tilstedeværelse bliver registreret af myndighederne i Adgangs-

og Meldepligtssystemet (AMS).

Det nuværende kontrolsystem sikrer således ikke i et tilstrækkeligt omfang,

at de pågældende udlændinge faktisk bor og opholder sig på udrejsecen-

trene. Dette bevirker, at myndighederne ofte ikke har et tilstrækkeligt kend-

skab til udlændingenes tilstedeværelse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer, at den udbredte mang-

lende overholdelse af kontrolforpligtelserne i sidste ende modarbejder ud-

sendelsesindsatsen. Kontrolforpligtelserne er essentielle værktøjer i myn-

dighedernes arbejde med udsendelsesarbejdet og er helt grundlæggende for

myndighedernes kendskab til den pågældendes tilstedeværelse, hvis mulig-

heden for udsendelse skulle opstå. Kontrolforpligtelserne er derudover en

vigtig motivationsfremmende foranstaltning i forhold til at fremme udlæn-

dingens samarbejde med myndighederne om udrejsen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer derfor, at der er behov for

at sikre en bedre kontrol med udlændinge uden lovligt ophold, som ikke

udrejser i overensstemmelse med deres forpligtelse hertil.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at alle udlændinge uden lovligt ophold, der pålægges kontrol-

forpligtelser efter hjemrejseloven, fremover som udgangspunkt skal pålæg-

ges daglig meldepligt.

Den foreslåede ordning vil medføre, at alle udlændinge uden lovligt ophold,

der pålægges kontrolforpligtelser efter hjemrejseloven, som udgangspunkt

vil skulle melde sig dagligt til myndighederne med henblik på, at myndig-

hederne har et helt aktuelt kendskab til deres tilstedeværelse.

Der er i øvrigt ikke tilsigtet nogen ændring i reglerne om meldepligt eller

praksis for pålæg heraf.

Det betyder, at meldepligten fortsat vil skulle pålægges, så snart det er kon-

stateret, at udlændingen ikke er udrejst. For kriminelle udviste, udlændinge

på tålt ophold og udlændinge, hvis opholdstilladelse eller opholdsret er bort-

faldet efter udlændingelovens § 21 b, stk. 1, og udlændinge, der er udvist

efter udlændingelovens § 25, vil meldepligten således skulle pålægges, uan-

set om udlændingen medvirker til sin udrejse. For afviste asylansøgere vil

meldepligten kun skulle pålægges, hvis udlændingen ikke medvirker til sin

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 120: Orientering om lovforslag om ændring af hjemrejselove og af lov om knive og blankvåben m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

udrejse, jf. hjemrejselovens § 12, stk. 1, nr. 4. Dette gælder allerede i dag,

jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 203 som fremsat, side 71.

Meldepligten vil i praksis ligeledes fortsat skulle afvikles på indkvarterings-

stedet. For så vidt angår udlændinge på tålt ophold, der ikke længere er på-

lagt opholdspligt, men som fortsat er pålagt meldepligt, vil meldepligten li-

geledes i praksis skulle afvikles på et indkvarteringssted eller på en politi-

station i nærheden af det sted, hvor udlændingen har taget fast ophold.

Meldepligt vil fortsat skulle pålægges, medmindre særlige grunde taler der-

imod. Det vil således kunne undlades at pålægge en udlænding meldepligt i

konkrete tilfælde, hvor udlændingen f.eks. er alvorligt syg, har et handicap

eller lignende, og hvor det som følge heraf ikke vil være muligt for den på-

gældende at opfylde kravet om meldepligt.

Der kan derudover være behov for at give dispensation fra en allerede pålagt

meldepligt i konkrete tilfælde. Det kan f.eks. være i en situation, hvor ud-

lændingen er syg og har behov for lægehjælp. I sådanne situationer forud-

sættes det, at udlændingen så vidt muligt retter henvendelse til Hjemrejse-

styrelsen forinden og anmoder om dispensation fra overholdelse af melde-

pligt med angivelse af en begrundelse herfor. Efterfølgende vil udlændingen

blive anmodet om at dokumentere eller sandsynliggøre over for Hjemrejse-

styrelsen, at de oplysninger, den pågældende har givet om begrundelsen for

den manglende overholdelse af meldepligten, kan lægges til grund, f.eks.

ved fremlæggelse af lægeerklæring.

Hjemrejsestyrelsen vil i forbindelse med et pålæg om meldepligt skulle vur-

dere, om et pålæg rejser spørgsmål i forhold til Danmarks internationale for-

pligtelser, herunder navnlig artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonvention om ret til respekt for familie- og privatlivet.

Den foreslåede skærpede meldepligt må som udgangspunkt anses for pro-

portional, idet det – for at sikre de pågældende personers tilstedeværelse

med henblik på udsendelse – kan være vanskeligt at pege på mindre indgri-

bende foranstaltninger. Da proportionalitetsbetingelsen løbende skal være

opfyldt, kan det dog med tiden blive vanskeligere at begrunde sådanne ind-

greb, f.eks. hvis det viser sig fortsat at være udsigtsløst at udsende den på-

gældende.

Hjemrejsestyrelsen vil fortsat skulle kunne godtgøre, at indgrebet i hvert en-

kelt tilfælde er proportionalt. Heri ligger bl.a., at myndighederne skal kunne

fremlægge oplysninger, der viser, at der er et rimeligt grundlag for indgrebet

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 120: Orientering om lovforslag om ændring af hjemrejselove og af lov om knive og blankvåben m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

af hensyn til at sikre de pågældende personers tilstedeværelse med henblik

på udsendelse.

Endelig vil overtrædelse af meldepligten fortsat kunne straffes med bøde

eller fængsel indtil 4 måneder for afviste asylansøgere m.v., der ikke med-

virker. For kriminelle udviste, udlændinge på tålt ophold og udlændinge,

hvis opholdstilladelse eller opholdsret er bortfaldet efter udlændingelovens

§ 21 b, stk. 1, og udlændinge, der er udvist efter udlændingelovens § 25, vil

overtrædelse fortsat kunne straffes med fængsel indtil 2 år og under særligt

skærpende omstændigheder med fængsel indtil 4 år.

2.2. Føreforbud for visse udlændinge uden lovligt ophold

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Førerret og ubetinget frakendelse heraf

Det fremgår af færdselslovens § 56, stk. 1, 1. pkt., at motorkøretøj og stor

knallert kun må føres af en person, der har erhvervet kørekort.

Ved motorkøretøj forstås efter lovens § 2, nr. 15, motordrevet køretøj, der

hovedsageligt er indrettet til selvstændigt at benyttes til personbefordring

eller godstransport. Knallert anses dog ikke som motorkøretøj. Motordrevet

køretøj, som er indrettet til andet formål, og som er konstrueret til en ha-

stighed af over 40 km i timen, anses ligeledes for motorkøretøj. Motorkøre-

tøjer inddeles i bil og motorcykel.

Efter færdselslovens § 126, stk. 1, skal retten til at føre et køretøj, hvortil

der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, ubetinget frakendes føreren af

et sådant køretøj i en række forskellige tilfælde, herunder spiritus- og nar-

kokørsel, særlig hensynsløs kørsel, flere samtidige forhold, der kan føre til

betinget frakendelse, og lignende.

Ubetinget frakendelse af førerretten sker efter færdselslovens § 128, stk. 1,

for et tidsrum af mellem 6 måneder og 10 år, jf. dog stk. 2 og 3. Efter stk. 2

sker ubetinget frakendelse som følge af bl.a. spiritus- eller narkokørsel som

udgangspunkt for et tidsrum af minimum 3 år.

Efter færdselslovens § 128, stk. 3, kan førerretten frakendes for bestandigt,

hvis føreren under kørslen har begået grove kørselsfejl, kørslen har resulte-

ret i alvorlig personskade, og der foreligger sådanne oplysninger om føre-

rens tidligere færdselslovsovertrædelser, at en frakendelse af førerretten for

bestandigt skønnes påkrævet af hensyn til færdselssikkerheden og retshån-

dhævelsen.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 120: Orientering om lovforslag om ændring af hjemrejselove og af lov om knive og blankvåben m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Der er ingen særlige regler om adgangen til at føre motorkøretøjer i udlæn-

dingelovgivningen. Det følger heraf, at udlændinge uden lovligt ophold i

dag har ret til at føre et motorkøretøj, hvis de er i besiddelse af et gyldigt

kørekort, ligesom de er omfattet af de almindelige regler i færdselsloven om

straf for kørsel i frakendelsestiden og om konfiskation.

Skønner politiet, at betingelserne for ubetinget frakendelse af førerretten el-

ler retten til at føre lille knallert foreligger, kan politiet efter færdselslovens

§ 130, stk. 1, midlertidigt inddrage førerretten eller retten til at føre lille

knallert. Politiet skal i forbindelse hermed vejlede føreren om prøvelsesret-

ten, jf. stk. 2. Transportministeren fastsætter nærmere regler om politiets

inddragelse af førerretten og retten til at føre lille knallert, herunder om fo-

reløbig inddragelse af kørekort og knallertbevis mod udstedelse af midlerti-

digt kørekort.

Efter færdselslovens § 130, stk. 2, kan den, hvis førerret eller ret til at føre

lille knallert midlertidigt er inddraget, forlange inddragelsen prøvet af ret-

ten. Retten træffer ved kendelse afgørelse om inddragelsen.

Efter færdselslovens § 130, stk. 3, fradrages det tidsrum, hvori førerretten

eller retten til at føre lille knallert har været inddraget, i frakendelsestiden.

2.2.1.2. Straf for kørsel uden erhvervet førerret og i frakendelses-

tiden

Efter færdselslovens § 117 a, stk. 1, straffes den, som fører motordrevet kø-

retøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, til trods for at

retten til at være eller blive fører af et sådant køretøj er frakendt den pågæl-

dende ubetinget, bøde, jf. dog stk. 2.

Straffen kan efter stk. 2 stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, hvis føre-

ren 1) findes skyldig i flere tilfælde af kørsel i frakendelsestiden, 2) tidligere

er straffet for kørsel i frakendelsestiden eller 3) er frakendt retten til at være

eller blive fører af køretøj som nævnt i stk. 1 ubetinget i medfør af § 126,

stk. 1, nr. 1, som følge af kørsel med en alkoholkoncentration i blodet under

eller efter kørslen over 2,00 promille eller alkoholkoncentration i udån-

dingsluften under eller efter kørslen over 1,00 mg pr. l luft eller i medfør af

§ 126, stk. 1, nr. 4, 10 eller 11.

I forhold til bøder efter bestemmelsen i § 117 a, stk. 1, fremgår det af § 117

b, stk. 2, at de udmåles under hensyntagen til den pågældendes indtægtsfor-

hold på gerningstidspunktet. Det samme gælder bøder, der i medfør af straf-

felovens § 58 idømmes i forbindelse med betinget fængselsstraf fastsat efter

§ 117, stk. 2, eller § 117 a, stk. 2.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 120: Orientering om lovforslag om ændring af hjemrejselove og af lov om knive og blankvåben m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Straffen for kørsel i frakendelsestiden fastsættes med udgangspunkt i føl-

gende skema, der fremgår af bemærkningerne til bestemmelserne i færdsels-

loven, jf. Folketingstidende 2004-05, (2. samling), tillæg A, side 211:

Kørsel i frakendelsestiden

1. gang

2. gang

Straf

Bøde (1 måneds nettoløn)

10 dages betinget fængsel med vil-

kår om samfundstjeneste eller alko-

holist-behandling samt tillægsbøde

20 dages ubetinget fængsel

30 dages ubetinget fængsel

40 dages ubetinget fængsel

50 dages ubetinget fængsel

60 dages ubetinget fængsel

3. gang

4. gang

5. gang

6. gang

7. gang

Bøden for et førstegangstilfælde af kørsel i frakendelsestiden fastsættes til

en måneds nettoløn, dvs. 1.000 kr. pr. 25.000 kr. i årlig bruttoindtægt. Mi-

nimumsbøden antages at være 1.500 kr. for personer uden indtægt og 3.000

kr. for en ægtefælle uden væsentlig egen indtægt.

For så vidt angår kørsel uden at have erhvervet eller generhvervet kørekort

til bil, motorcykel og stor knallert, straffes det efter færdselslovens § 117 d,

stk. 2, med bøde eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil

1 år. Ved udmåling af bøde for kørsel uden erhvervet førerret tages særligt

hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel. Er over-

trædelsen begået under kørsel med et køretøj omfattet af § 43, stk. 1 eller 2

(dvs. bl.a. med bus eller lastbiler, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500

kg), udmåles en skærpet bøde.

Det følger af Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om færdsel, kørsel uden kø-

rekort, pkt. 5.1, at strafpåstande ved kørsel uden at have erhvervet eller gen-

erhvervet kørekort er som følger:

Overtrædelse

1. gang

2. gang

3. gang

4. gang

5. gang

6. gang

Sanktionspåstand

7.000 kr.

8.500 kr.

10.500 kr.

14.000 kr.

7 dages fængsel. Evt. betinget dom

med samfundstjeneste.

14 dages fængsel

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 120: Orientering om lovforslag om ændring af hjemrejselove og af lov om knive og blankvåben m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

7. gang

8. gang

9. gang

10. gang

20 dages fængsel

30 dages fængsel

40 dages fængsel

50 dages fængsel

For så vidt angår overtrædelse i sjettegangstilfælde og derover har præsi-

denterne for Vestre Landsret og Østre Landsret ved cirkulæreskrivelse af 1.

juli 2008 til byretterne fastsat en række strafpositioner, der som udgangs-

punkt skal anvendes ved strafudmålingen for én enkelt overtrædelse. De

ovenstående takser fra Rigsadvokatmeddelelsen er i overensstemmelse her-

med.

2.2.1.3. Konfiskation efter færdselsloven

Færdselslovens regler om konfiskation fremgår af færdselslovens § 133 a i

lovens kapitel 18 a. Færdselslovens § 133 a, stk. 1-2, 11-12 og 14, indehol-

der bestemmelser om konfiskation, der finder anvendelse for alle motor-

drevne køretøjer, herunder også lille knallert.

Færdselslovens § 133 a, stk. 1, indeholder regler om fakultativ konfiskation,

det vil sige tilfælde, hvor der

kan

ske konfiskation. Det følger af bestemmel-

sen, at der ved grove overtrædelser af færdselsloven, eller hvor føreren flere

gange har gjort sig skyldig i overtrædelse af færdselsloven, kan ske konfi-

skation af det motordrevne køretøj, der er anvendt, hvis det må anses for

påkrævet for at forebygge yderligere overtrædelser af færdselsloven. Under

tilsvarende betingelser kan der ske konfiskation af et motordrevet køretøj,

som ejes af den person, der har foretaget overtrædelsen, selv om køretøjet

ikke er anvendt ved overtrædelsen.

Færdselslovens § 133 a, stk. 2-11 og 14, indeholder regler om obligatorisk

konfiskation, det vil sige tilfælde, hvor der som udgangspunkt skal ske kon-

fiskation.

Efter færdselslovens § 133 a, stk. 2, skal der eksempelvis ske obligatorisk

konfiskation i førstegangstilfælde af spirituskørsel med en promille på over

2,00 og i tilfælde, hvor ejeren af køretøjet har gjort sig skyldig i de groveste

hastighedsovertrædelser eller særlig hensynsløs kørsel.

Færdselslovens § 133 a, stk. 3-6, indeholder regler om obligatorisk konfi-

skation i en række forskellige gentagelsestilfælde.

Det følger således af § 133 a, stk. 6, nr. 1 og 2, at der bl.a. skal ske obliga-

torisk konfiskation, hvis ejeren af køretøjet har gjort sig skyldig i kørsel i

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 120: Orientering om lovforslag om ændring af hjemrejselove og af lov om knive og blankvåben m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

frakendelsestiden, og den pågældende to gange tidligere, inden for de sene-

ste 3 år før det nye forhold er begået, har gjort sig skyldig i et sådant forhold.

Det følger af færdselslovens § 133 a, stk. 12, at konfiskation efter stk. 3-11

skal ske, selv om køretøjet ikke er anvendt ved den aktuelle overtrædelse.

Bestemmelsen giver således mulighed for at konfiskere et køretøj, som fø-

reren ejer, men som ikke er anvendt ved den aktuelle overtrædelse.

2.2.1.4. Konfiskation efter straffeloven

Straffelovens regler om konfiskation er indeholdt i straffelovens kapitel 9 i

§§ 75-77 a. Reglerne hjemler alene fakultativ konfiskation.

De almindelige betingelser for konfiskation af udbytte og genstande fremgår

af straffelovens § 75. Efter straffelovens § 75, stk. 1, kan udbyttet ved en

strafbar handling eller et hertil svarende beløb helt eller delvist konfiskeres.

Bestemmelsen omhandler konfiskation af den økonomiske fordel, som ger-

ningsmanden har opnået ved sin lovovertrædelse.

Straffelovens § 75, stk. 2, omhandler konfiskation af genstande, som har en

forbindelse til en strafbar handling. Efter bestemmelsen kan der ske konfi-

skation af genstande, der har været brugt eller bestemt til at bruges ved en

strafbar handling, genstande, der er frembragt ved en strafbar handling, og

genstande, med hensyn til hvilke der i øvrigt er begået en strafbar handling,

hvis det er påkrævet for at forebygge yderligere lovovertrædelser eller sær-

lige omstændigheder i øvrigt taler herfor.

I medfør af straffelovens § 75, stk. 3 og 4, kan der i stedet for konfiskation

af genstande ske værdikonfiskation, dvs. konfiskation af et beløb svarende

til genstandens værdi eller dele heraf, eller træffes bestemmelse om foran-

staltninger vedrørende genstandene til forebyggelse af yderligere lovover-

trædelser.

Straffelovens § 76, stk. 1, 2 og 4, regulerer, hos hvem konfiskation efter

straffelovens § 75 kan ske.

Det følger af straffelovens § 76, stk. 1, at konfiskation efter § 75, stk. 1, kan

ske hos den, som udbyttet er tilfaldet umiddelbart ved den strafbare hand-

ling. Det følger videre af straffelovens § 76, stk. 2, at konfiskation af de i §

75, stk. 2 og 3, nævnte genstande og værdier kan ske hos den, der er ansvar-

lig for lovovertrædelsen, og hos den, på hvis vegne den pågældende har

handlet.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 120: Orientering om lovforslag om ændring af hjemrejselove og af lov om knive og blankvåben m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Efter straffelovens § 76, stk. 3, bortfalder særligt sikrede rettigheder over

genstande, der konfiskeres, kun efter rettens bestemmelse. Særligt sikrede

rettigheder i et køretøj berøres dermed som udgangspunkt ikke af konfiska-

tionen, og panterettigheder, ejendomsforbehold og andre særligt sikrede ret-

tigheder i et køretøj består således fortsat, selv om køretøjet konfiskeres.

Herudover følger det af straffelovens § 76, stk. 4, at hvis en af de i straffe-

lovens § 75, stk. 1 og 2, nævnte personer efter den strafbare handling har

foretaget dispositioner over udbytte eller genstande af den i § 75, stk. 2,

omhandlede beskaffenhed eller rettigheder herover, kan det overdragne eller

dets værdi konfiskeres hos erhververen, såfremt erhververen var bekendt

med det overdragnes forbindelse med den strafbare handling, eller erhver-

veren har udvist grov uagtsomhed i denne henseende, eller hvis overdragel-

sen er sket som gave.

Det følger af straffelovens § 77 a, at genstande og andre formuegoder, her-

under penge, som på grund af deres beskaffenhed i forbindelse med andre

foreliggende omstændigheder må befrygtes at ville blive brugt ved en straf-

bar handling, kan konfiskeres, for så vidt det må anses for påkrævet for at

forebygge den strafbare handling. Bestemmelsen har således et præventivt

sigte.

Konfiskation efter straffelovens § 77 a kan ske, selvom der (endnu) ikke er

begået en strafbar handling, og uden hensyn til hvem der er ejer af de kon-

fiskerede genstande, jf. Folketingstidende 2001-02 (2. samling), tillæg A, s.

829.

I praksis er bestemmelsen bl.a. blevet anvendt til konfiskation af et køretøj,

som var ejet af en samlever eller i sameje. Der kan bl.a. henvises til Østre

Landsrets dom af 6. maj 2011, offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 2011,

s. 2458, hvor retten fandt grundlag for at konfiskere tiltaltes (føreren) kære-

stes køretøj. Det fremgår bl.a. af dommens præmisser, at det under hensyn

til tiltaltes mange tidligere domme for spirituskørsel, og da det måtte frygtes,

at tiltalte fortsat ville anvende sin kærestes køretøj til kørsel, også i spiritus-

påvirket tilstand, fandtes påkrævet at konfiskere køretøjet for at forebygge

yderligere lovovertrædelser, jf. straffelovens § 77 a. Landsretten lagde end-

videre vægt på, at kæresten havde overladt køretøjet til tiltalte, uagtet at hun

vidste, at han var frakendt førerretten, og at han havde indtaget betydelige

mængder alkohol.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 120: Orientering om lovforslag om ændring af hjemrejselove og af lov om knive og blankvåben m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Der kan desuden henvises til Vestre Landsrets dom af 10. september 2018,

offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 2019, s. 240, som angik konfiska-

tion som følge af spirituskørsel af et køretøj, som blev anset for ejet i sameje

mellem føreren og hendes ægtefælle. Betingelserne for konfiskation efter

straffelovens § 77 a fandtes ikke at være opfyldt, idet føreren ikke tidligere

havde været straffet for spirituskørsel, og ægtefællen derfor ikke fandtes at

burde have forhindret hende i at benytte køretøjet eller have truffet foran-

staltninger mod, at hun kørte spirituskørsel.

2.2.1.5. Beslaglæggelse med henblik på konfiskation

I færdselssager benyttes beslaglæggelse inden domsforhandlingen ofte for

at undgå, at den pågældende på ny begår overtrædelser af færdselsloven el-

ler søger at afværge konfiskation ved at sælge køretøjet.

Politiets adgang til at foretage beslaglæggelse er reguleret i retsplejelovens

kapitel 74.

Beslaglæggelse er en rådighedsberøvelse af bestemte genstande eller en for-

mue og kan, jf. retsplejelovens § 801, stk. 1, foretages til sikring af bevis-

midler, til sikring af det offentliges krav på sagsomkostninger, konfiskation

og bøde, til sikring af forurettedes krav på tilbagelevering eller erstatning,

og når tiltalte har unddraget sig sagens videre forfølgning.

Der sondres mellem genstande, som en mistænkt har rådighed over, og gods,

som en mistænkt ejer. Betingelserne for beslaglæggelse fremgår af retsple-

jelovens § 802, stk. 1 og 2. Betingelserne for beslaglæggelse af genstande

hos en tredjemand fremgår af retsplejelovens § 803.

Betingelserne for at beslaglægge

genstande,

som en mistænkt har rådighed

over, er, at den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en lovover-

trædelse, der er undergivet offentlig påtale, og at der er grund til at antage,

at genstanden kan tjene som bevis eller bør konfiskeres, eller ved lovover-

trædelsen er fravendt nogen, som kan kræve den tilbage, jf. retsplejelovens

§ 802, stk. 1. Beslaglæggelse af genstande efter § 802, stk. 1, kan også om-

fatte effekter uden økonomisk værdi, som kan tjene som bevis.

Betingelserne for at beslaglægge

gods,

som en mistænkt ejer, er, at den på-

gældende med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der er un-

dergivet offentlig påtale, og at beslaglæggelse anses for nødvendig for at

sikre det offentliges krav på sagsomkostninger, konfiskationskrav efter

straffelovens § 75, stk. 1, 1. pkt., 2. led, og 2. pkt., og stk. 3, og § 76 a, stk.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 120: Orientering om lovforslag om ændring af hjemrejselove og af lov om knive og blankvåben m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

5, og § 77 a, 2. pkt., bødekrav eller forurettedes krav om erstatning i sagen,

jf. retsplejelovens § 802, stk. 2. Beslaglæggelse af gods efter § 802, stk. 2,

kan omfatte formueaktiver, idet beslaglæggelsen sker til sikkerhed for pen-

gebeløb.

Beslaglæggelse kan efter retsplejelovens § 803 også finde sted over for tred-

jemand. Efter § 803, stk. 1, kræver beslaglæggelse af genstande hos en ikke-

mistænkt, at det sker som led i efterforskningen af en lovovertrædelse, der

er undergivet offentlig påtale, hvis der er grund til at antage, at genstanden

kan tjene som bevis, bør konfiskeres eller ved lovovertrædelsen er fravendt

nogen, som kan kræve den tilbage. Andre formuegoder, herunder penge,

som en person, der ikke er mistænkt, har rådighed over, kan beslaglægges

som led i efterforskningen af en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig

påtale, hvis der er grund til at antage, at disse formuegoder bør konfiskeres.

Efter bestemmelsen finder retsplejelovens § 189 anvendelse, hvilket bety-

der, at den pågældende kan blive pålagt tavshedspligt om beslaglæggelsen.

Beslaglæggelsens retsvirkninger er reguleret i retsplejelovens § 807 b og §

807 d.

Afgørelse om beslaglæggelse træffes af retten ved kendelse efter politiets

begæring, jf. retsplejelovens § 806, stk. 2. Afgørelsen kan dog i visse til-

fælde træffes af politiet, såfremt der meddeles skriftligt samtykke, jf. rets-

plejeloven § 806, stk. 9. Afgørelsen kan endvidere træffes af politiet, hvis

indgrebets øjemed ellers ville forspildes (periculum in mora), jf. § 806, stk.

4. Den, hos hvem der beslaglægges, kan efterfølgende kræve, at politiets

afgørelse indbringes for retten snarest muligt og senest inden 24 timer. Ret-

ten prøver i den forbindelse om betingelserne for beslaglæggelse er opfyldt,

samt om periculum in mora-situationen har foreligget.

Inden retten træffer afgørelse herom, skal der være givet den, mod hvem

indgrebet retter sig, adgang til at udtale sig, og retsplejelovens § 748, stk. 5

og 6, om rettens mulighed for under visse betingelser at udelukke sigtede

fra et retsmøde, finder tilsvarende anvendelse, jf. retsplejelovens § 806, stk.

Politiet iværksætter beslaglæggelsen, jf. retsplejelovens § 807, stk. 1. Fore-

tages beslaglæggelse på grundlag af en retskendelse, skal denne på begæring

forevises for den, som indgrebet retter sig imod. Foretages beslaglæggelsen

efter reglen i § 806, stk. 4, skal politiet vejlede den pågældende om adgan-

gen til at få spørgsmålet indbragt for retten.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 120: Orientering om lovforslag om ændring af hjemrejselove og af lov om knive og blankvåben m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Indtil sagens afgørelse kan den mistænkte eller en anden med interesse heri

over for retten fremsætte en hel eller delvis begæring om ophævelse af en

beslaglæggelse, jf. retsplejelovens § 807 c. Den, der fremsætter anmodning

om ophævelse af en beslaglæggelse, skal have adgang til at udtale sig, inden

retten træffer kendelse om, hvorvidt afgørelsen om beslaglæggelse skal op-

hæves.

Ifølge retsplejelovens § 805 må beslaglæggelse ikke foretages, såfremt ind-

grebet står i misforhold til sagens betydning og det tab eller den ulempe,

som indgrebet kan antages at medføre. Dette proportionalitetsprincip med-

fører, at genstande, der er beslaglagt med henblik på at tjene som bevismid-

ler, vil kunne udleveres, når de har tjent deres formål som bevismiddel under

sagen.

2.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

Udlændinge uden lovligt ophold har pligt til at udrejse af landet. Det er re-

geringens ønske, at udlændinge, der ikke opfylder deres forpligtelse hertil, i

videst muligt omfang forhindres i at tage del i det danske samfund, ligesom

de pågældende udlændinge skal motiveres til hjemrejse.

Det kan derfor virke stødende for retsfølelsen, når en udlænding uden lovligt

ophold, som af myndighederne er blevet pålagt at rejse ud af landet, kan

bevare et danskudstedt kørekort og dermed retten til at føre motorkøretøjer.

Det gælder ikke mindst, når førerretten misbruges som led i kriminalitet.

Der har således været flere episoder med kriminalitet med forbindelse til

Udrejsecenter Kærshovedgård i løbet af de seneste år, herunder et trafik-

uheld ved Nørre Snede den 24. april 2024, hvor en kvinde blev dræbt. Ef-

terfølgende blev en indkvarteret fra Udrejsecenter Kærshovedgård idømt 6

års ubetinget fængsel af Retten i Herning for uagtsomt manddrab under sær-

ligt skærpende omstændigheder samt flere tilfælde af forsætlig fareforvol-

delse og særlig hensynsløs kørsel. Den pågældende udlænding var påvirket

af hash under kørslen. Det medførte, at han kørte frontalt ind i en modkø-

rende bil, hvorefter den kvindelige fører afgik ved døden. Den pågældende

har anket dommen til landsretten.

Et danskudstedt kørekort medfører ikke i sig selv nogen rettigheder, men

udgør dokumentation for, at den pågældende har erhvervet sig ret til at føre

bil. Det kan ikke afvises, at en udlænding uden lovligt ophold, som er inde-

haver af et danskudstedt kørekort, uretmæssigt kan opnå en række offentlige

tilbud ved at anvende dette som et legitimationskort og dermed tage del i det

danske samfund. Muligheden for uberettiget at opnå adgang til en række

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 120: Orientering om lovforslag om ændring af hjemrejselove og af lov om knive og blankvåben m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

offentlige tilbud ved anvendelse af et danskudstedt kørekort som legitima-

tion for en udlænding, der opholder sig ulovligt i Danmark, vil dog afhænge

af de relevante myndigheders praksis for at foretage kontrol af opholdsstatus

på anden vis.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at Udlændinge- og Integrationsministe-

riet i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af udlændingeloven, lov

om Det Centrale Personregister og forskellige andre love (Afskæring af ud-

lændinge, som befinder sig i Danmark uden lovligt ophold, fra offentlige

tilbud m.v.) har stillet forslag om at danne grundlag for, at udlændinges op-

holdsstatus fremadrettet vil fremgå af CPR, således myndighederne via CPR

let kan tilgå oplysninger om, hvorvidt en udlænding opholder sig ulovligt i

Danmark eller f.eks. opholder sig i Danmark på baggrund af en opholdstil-

ladelse eller opholdsret.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder derfor, at der bør indføres et

forbud mod at føre et motorkøretøj for udlændinge, som ikke udrejser i over-

ensstemmelse med deres forpligtelse hertil, og som er omfattet af reglerne

om pålæg af kontrolforpligtelser. Forbuddet skal dels bidrage til at afskære

de pågældende fra at tage del i det danske samfund på lige fod med andre,

dels forebygge yderligere tilfælde af kriminalitet, hvor der er involveret mo-

torkøretøjer, herunder overtrædelse af kontrolforpligtelserne ved, at den på-

gældendes færden væk fra det udrejsecenter, hvor vedkommende har pligt

til at opholde sig, vanskeliggøres.

Der er lagt vægt på, at det fortsat vil være muligt for de pågældende udlæn-

dinge at bevæge sig væk fra det udrejsecenter, de er pålagt opholdspligt på,

herunder til fods eller ved brug af andre transportmidler, f.eks. cykel, knal-

lert eller offentlig transport, ligesom de vil kunne transporteres i et motor-

køretøj, der føres af f.eks. familie eller venner. Der er i denne sammenhæng

også lagt vægt på, at der er mulighed for at få dækket udgifter til transport

til visse typer af besøg og andre, nødvendige rejser af Udlændingestyrelsen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder endvidere, at overtrædelse af

forbuddet bør straffes på lige fod med kørsel i frakendelsestiden, jf. færd-

selslovens § 117 a, stk. 1 og 2, da de to overtrædelser vurderes at have sam-

menlignelig strafværdighed. Der er derudover lagt vægt på, at der vil være

tale om et decideret forbud mod at føre et motorkøretøj, som pålægges som

en særlig udlændingeretlig foranstaltning med henblik på at tilgodese ud-

lændingeretlige hensyn, herunder til, at den pågældende udrejser af landet

og samarbejder med myndighederne herom.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 120: Orientering om lovforslag om ændring af hjemrejselove og af lov om knive og blankvåben m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Der vil kunne straffes i sammenstød for overtrædelse af færdselslovens §

117 d, stk. 2, 1. pkt., om kørsel uden kørekort og den foreslåede bestem-

melse i hjemrejselovens § 23, stk. 3. Det betyder, at en udlænding, der er

omfattet af føreforbuddet, vil kunne straffes for både at have kørt uden kø-

rekort (færdselsloven) og for at have kørt i strid med det foreslåede førefor-

bud (hjemrejseloven). Det indebærer, at der sker absolut kumulation, jf.

færdselslovens § 118 a, stk. 2 og stk. 3, medmindre der foreligger særlige

grunde til at fravige dette, jf. stk. 4.

I tillæg hertil vurderer ministeriet, at der bør ske konfiskation af et evt. mo-

torkøretøj, som den pågældende udlænding, der er pålagt føreforbud, ejer,

hvis vedkommende gør sig skyldig i overtrædelse af forbuddet.

Obligatorisk konfiskation af køretøjet i førstegangstilfælde må som ud-

gangspunkt anses som en indgribende reaktion. Udlændinge- og Integrati-

onsministeriet vurderer imidlertid, at det vil være en proportional og nød-

vendig reaktion over for de pågældende. Ministeriet har herved lagt vægt

på, at føreforbuddet har til formål at sikre, at udlændinge uden lovligt op-

hold, som er omfattet af reglerne om pålæg af kontrolforpligtelser, i videst

muligt omfang forhindres i at tage del i det danske samfund og at motivere

de pågældende til at samarbejde med myndighederne om udrejse. Ved over-

trædelse af forbuddet undergraver den pågældende yderligere myndigheder-

nes udsendelsesarbejde.

Færdselslovens regler om frakendelse og inddragelse af førerretten samt om

konfiskation bygger på det princip, at inddragelse, frakendelse og konfiska-

tion kun sker på grund af forhold, der siger noget om den enkeltes evne til

at kunne bestride sin førerret på betryggende vis. Færdselslovens regler og

sanktionssystem bygger med andre ord på færdselsmæssige og miljømæs-

sige hensyn.

Det foreslåede føreforbud har derimod navnlig til formål at forhindre ud-

lændinge uden lovligt ophold i at tage del i samfundet og motivere de på-

gældende til at samarbejde om udrejsen, og bør på den baggrund indarbejdes

i de udlændingeretlige regler som en særlig, udlændingeretlig foranstalt-

ning.

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.2.3.1. Føreforbud for visse udlændinge uden lovligt ophold

Det foreslås, at udlændinge, der er omfattet af reglerne om pålæg af kontrol-

forpligtelser, forbydes at føre et motorkøretøj.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 120: Orientering om lovforslag om ændring af hjemrejselove og af lov om knive og blankvåben m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Forbuddet vil omfatte udlændinge uden lovligt ophold, 1) der ikke medvir-

ker eller tidligere ikke har medvirket til deres udrejse, 2) der har fået afslag

på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, men ikke kan udsendes af

landet, jf. udlændingelovens § 31, eller udlændingens opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, er bortfaldet, jf. udlændinge-

lovens § 26 c, eller udlændingelovens § 21 b, stk. 1, men udlændingen ikke

kan udsendes af landet, jf. udlændingelovens § 31 (udlændinge på tålt op-

hold), 3) der er udvist ved endelig dom efter udlændingelovens §§ 22 eller

23, og 4) hvis opholdstilladelse eller opholdsret er bortfaldet efter udlæn-

dingelovens § 21 b, stk. 1, og 5) udlændinge, der er udvist efter udlændin-

gelovens § 25.

Det bemærkes, at en udlænding, som er underlagt et føreforbud, fordi den

pågældende ikke medvirker til sin udrejse, ikke kan generhverve førerretten,

såfremt udlændingen begynder at medvirke til sin udrejse.

Dette er dels begrundet i administrative hensyn for Hjemrejsestyrelsen og

politiet i forbindelse med håndhævelse af føreforbuddet, dels at de pågæl-

dende ved en kontinuerlig medvirken må forventes at opholde sig i relativt

kort tid i landet inden udrejse. Hertil kommer, at det fortsat vil være muligt

for de pågældende udlændinge at bevæge sig væk fra udrejsecenteret, her-

under til fods eller ved brug af andre transportmidler, f.eks. cykel, knallert

eller offentlig transport, ligesom de vil kunne transporteres i et motorkøre-

tøj, der føres af f.eks. familie eller venner. Endelig er der lagt vægt på, at

der er mulighed for at få dækket udgifter til transport til visse typer af besøg

og andre, nødvendige rejser af Udlændingestyrelsen, hvis det er nødvendigt

af hensyn til forsørgelsen af udlændingen, og denne ikke har tilstrækkelige

midler hertil, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 2.

Ved motorkøretøj forstås i overensstemmelse med færdselslovens § 2, nr.

15, et motordrevet køretøj, der hovedsageligt er indrettet til selvstændigt at

benyttes til personbefordring eller godstransport. Knallert anses dog ikke

som motorkøretøj. Motordrevet køretøj, som er indrettet til andet formål, og

som er konstrueret til en hastighed af over 40 km i timen, anses ligeledes for

motorkøretøj. Motorkøretøjer inddeles i bil og motorcykel.

Forbuddet vil indebære, at de pågældende udlændinge ikke må føre et mo-

torkøretøj, og at vedkommende skal aflevere et evt. danskudstedt kørekort

til de nævnte køretøjer til Hjemrejsestyrelsen eller til politiet. Hjemrejsesty-

relsen vil overlevere et evt. udleveret kørekort til politiet, som destruerer

kørekortet.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 120: Orientering om lovforslag om ændring af hjemrejselove og af lov om knive og blankvåben m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Føreforbuddet vil gælde generelt for alle udlændinge, der er omfattet af de

nævnte persongrupper ovenfor og dermed uafhængigt af, om den pågæl-

dende har erhvervet førerret til et motorkøretøj, hvortil der kræves kørekort,

eller ej.

Forbud mod at føre motorkøretøjer vil ikke være en selvstændig afgørelse i

forvaltningslovens forstand, men en automatisk følge af, at en udlænding

enten har mistet eller mister sit lovlige ophold og er omfattet af reglerne om

pålæg af kontrolforpligtigelser. Hjemrejsestyrelsens orientering herom vil

således ikke være omfattet af forvaltningslovens regler om partshøring, be-

grundelse og klagevejledning m.v.

Det foreslåede føreforbud vil indebære, at det herefter vil være strafbart for

de omfattede udlændinge at føre et motorkøretøj i Danmark. Forbuddet vil

gælde fra det tidspunkt, hvor den pågældende bliver omfattet af en af de

persongrupper, der er omfattet af forbuddet, det vil sige en udlænding uden

lovligt ophold, der ikke medvirker til sin udrejse, en udlænding, der kommer

på tålt ophold, en udlænding, der udvises ved endelig dom, en udlænding,

hvis opholdstilladelse eller opholdsret bortfalder efter udlændingelovens §

21 b, stk. 1, og en udlænding, er udvises administrativt efter udlændingelo-

vens § 25.

Det bemærkes, at en effektiv håndhævelse af føreforbuddet for visse udlæn-

dinge uden lovligt ophold forudsætter tilpasninger af politiets it-understøt-

telse, hvilket ikke forventes at være implementeret ved lovforslagets ikraft-

træden. Indtil de nødvendige it-tilpasninger er gennemført, vil håndhævel-

sen forudsætte manuelle sagsskridt af politiet.

2.2.3.2. Straf for overtrædelse af føreforbuddet

Det foreslås, at overtrædelse straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6

måneder, hvilket svarer til kørsel i frakendelsestiden, jf. færdselslovens §

117 a, stk. 1 og 2.

Der vil kunne straffes i sammenstød for overtrædelse af færdselslovens §

117 d, stk. 2, 1. pkt., om kørsel uden kørekort og den foreslåede bestem-

melse i hjemrejselovens § 23, stk. 3. Det indebærer, at der sker absolut ku-

mulation, jf. færdselslovens § 118 a, stk. 2 og stk. 3, medmindre der forelig-

ger særlige grunde til at fravige dette, jf. stk. 4.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 120: Orientering om lovforslag om ændring af hjemrejselove og af lov om knive og blankvåben m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Det foreslås, at straffen fastsættes med udgangspunkt i de strafpositioner,

der gælder for kørsel i frakendelsestiden efter færdselsloven, jf. bilag 4 til

lovforslag om ændring af færdselsloven (Sanktionsfastsættelse i sager om

spirituskørsel m.v.), jf. Folketingstidende 2004-05 (2. samling), tillæg A,

side 211.

For så vidt angår kørsel i førstegangstilfælde i forbudsperioden forudsættes

det, da de pågældende vil være uden indtægt, at minimumsbøden fastsættes

til 1.500 kr. Dette forudsættes tilsvarende for den tillægsbøde, der forudsæt-

tes fastsat ved kørsel i andengangstilfælde i forbudsperioden.

Det forudsatte strafniveau vil herefter være som følgende:

Kørsel i strid med føreforbuddet

1. gang

2. gang

3. gang

4. gang

5. gang

6. gang

7. gang

Straf

Bøde på 1.500 kr.

10 dages betinget fængsel samt til-

lægsbøde på 1.500 kr.

20 dages ubetinget fængsel

30 dages ubetinget fængsel

40 dages ubetinget fængsel

50 dages ubetinget fængsel

60 dages ubetinget fængsel

Det forudsatte strafniveau for straffen i sammenstød for overtrædelse af

færdselslovens § 117 d, stk. 2, 1. pkt., om kørsel uden kørekort og den fore-

slåede bestemmelse i hjemrejselovens § 23, stk. 3, vil herefter være som

følgende:

Kørsel i strid med føreforbuddet Samlede straf

og kørsel uden kørekort

1. gang

Bøde på 8.500 kr.

2. gang

10 dages betinget fængsel samt til-

lægsbøde på 10.000 kr.

3. gang

20 dages ubetinget fængsel samt til-

lægsbøde på 10.500 kr.

4. gang

30 dages ubetinget fængsel samt til-

lægsbøde på 14.000 kr.

Fra femtegangstilfælde og frem vil straffen skulle fastsættes skønsmæssigt

af domstolene.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 120: Orientering om lovforslag om ændring af hjemrejselove og af lov om knive og blankvåben m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

2.2.3.3. Konfiskation af motorkøretøjer

Det foreslås, at der skal ske konfiskation af et motorkøretøj, hvis ejeren har

gjort sig skyldig i overtrædelse af det foreslåede føreforbud. Konfiskation

vil skulle ske, uanset at det ikke er det konkrete køretøj, der er anvendt ved

overtrædelsen. Det svarer til de tilsvarende regler om konfiskation i færd-

selslovens § 133 a, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3-11, jf. stk. 12.

Den foreslåede ordning indebærer, at der vil skulle ske obligatorisk konfi-

skation allerede første gang, ejeren af køretøjet gør sig skyldig i overtræ-

delse af føreforbuddet.

Den foreslåede bestemmelse om konfiskation af motorkøretøjer fra udlæn-

dinge, der overtræder føreforbuddet, vil også indebære, at politiet vil kunne

beslaglægge motorkøretøjet allerede, når den pågældende antræffes som fø-

rer og sigtes for overtrædelse af forbuddet.

Det foreslås desuden, at straffelovens regler om konfiskation i øvrigt også

vil skulle gælde. For en gennemgang heraf henvises til afsnit 2.2.1.4.

2.3. Udvidelse af anvendelsesområdet for knivloven

2.3.1. Gældende ret

Knivloven indeholder nærmere regler om, hvornår knive og blankvåben

m.v. kan besiddes lovligt. Der skelnes i knivloven mellem besiddelse af

knive og blankvåben m.v. på bopælen samt andre ikke offentligt tilgænge-

lige steder og på offentligt tilgængelige steder.

2.3.1.1. Besiddelse af knive og blankvåben m.v. på bopælen og

andre ikke offentligt tilgængelige steder

Det er som udgangspunkt lovligt at besidde knive og blankvåben m.v. på

bopælen og andre ikke offentligt tilgængelige steder. Det følger dog af kniv-

lovens § 2, stk. 1, at der er en række knive og blankvåben m.v., der ikke kan

erhverves, besiddes, bæres eller anvendes lovligt uden politiets tilladelse.

Knivlovens § 2, stk. 1, gælder således både for knive og blankvåben m.v.,

der besiddes på bopælen samt andre ikke offentligt tilgængelige steder og

på offentligt tilgængelige steder. Knivlovens § 2, stk. 1, omfatter følgende:

skarpe eller spidse våben, hvis klinge overstiger 12 cm,

knive med tværstillet greb beregnet til stød,

springknive og springstiletter,

faldknive og faldstiletter,

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 120: Orientering om lovforslag om ændring af hjemrejselove og af lov om knive og blankvåben m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

5) foldeknive med todelt skæfte, hvis klinge kan foldes ud ved brug af

én hånd (butterflyknive),

6) knive, der er konstrueret til at hænge om hals eller skulder, og som

fra denne placering kan trækkes ved brug af én hånd,

7) kastestjerner, kasteknive, kasteøkser og lignende og

8) kårdestokke og andre blankvåben, der fremtræder som en anden gen-

stand.

Det følger af knivlovens § 2, stk. 2, at dolke og knive, hvis klinge overstiger

12 cm, uanset knivlovens § 2, stk. 1, nr. 1, kan anvendes i erhverv, til hus-

holdningsbrug eller til brug ved jagt, lystfiskeri, sportsudøvelse eller til et

andet lignende anerkendelsesværdigt formål, hvis de er udformet hertil.

For at få tilladelse til at besidde knive og blankvåben m.v., der er omfattet

af knivlovens § 2, stk. 1, skal der indgives en ansøgning til politiet, som

foretager en vurdering af, om der er tale om besiddelse til et anerkendelses-

værdigt formål.

Ulovlig besiddelse af knive og blankvåben m.v. straffes efter knivlovens §

7, stk. 1, med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Ifølge bemærkningerne

til bestemmelsen straffes ulovlig besiddelse af knive og blankvåben m.v.

omfattet af knivlovens § 2, stk. 1, på bopælen og andre ikke offentligt til-

gængelige steder som udgangspunkt med en bøde på 5.000 kr. i førstegangs-

tilfælde og 7.500 kr. i andengangstilfælde, når der ikke foreligger skærpende

omstændigheder, uanset typen af kniv eller blankvåben m.v. Ved tredje-

gangstilfælde vil straffen være frihedsstraf, jf. Folketingstidende 2023-24,

tillæg A, L 150 som fremsat, side 39.

2.3.1.2. Besiddelse af knive og blankvåbe n m.v. på offentligt til-

gængelige steder

Det følger af knivlovens § 1, at det er forbudt på offentligt tilgængelige ste-

der, uddannelsessteder, i ungdomsklubber, fritidsordninger og lignende at

bære eller besidde knive og blankvåben m.v., medmindre det sker som led i

erhvervsudøvelse, til brug ved jagt, lystfiskeri eller sportsudøvelse eller har

et andet lignende anerkendelsesværdigt formål.

Ved offentligt tilgængelige steder forstås steder, hvortil der er almindelig

adgang, herunder veje, parker, offentlige transportmidler, restaurationer

(herunder diskoteker, værtshuse og lignende), butikker og butikscentre i åb-

ningstiden, forlystelsessteder og offentlige kontorer, jf. Folketingstidende

2015-16, tillæg A, L 107 som fremsat, side 13.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 120: Orientering om lovforslag om ændring af hjemrejselove og af lov om knive og blankvåben m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Ud over offentligt tilgængelige steder finder bestemmelsen også anvendelse

på uddannelsessteder, ungdomsklubber, fritidsordninger og lignende, uanset

om der er offentlig adgang til det pågældende sted eller ej.

Det følger desuden af knivlovens § 1, at forbuddet efter bestemmelsen ikke

gælder, hvis besiddelsen sker som led i erhvervsudøvelse, til brug ved jagt,

lystfiskeri eller sportsudøvelse eller har et andet lignende anerkendelsesvær-

digt formål. Opregningen i knivlovens § 1 er således ikke udtømmende, jf.

ordene ”eller andet lignende anerkendelsesværdigt formål”.

Hvorvidt kniven m.v. besiddes som led i et anerkendelsesværdigt formål, vil

i alle tilfælde bero på en konkret vurdering af de nærmere omstændigheder,

jf. Folketingstidende 2015-16, tillæg A, L 107 som fremsat, side 14. Ved

denne vurdering vil der skulle lægges vægt på knivens art, anvendelsesom-

råde og den situation, hvorunder kniven besiddes.

Det bemærkes, at der for så vidt angår små almindelige lommeknive, multi-

værktøjer (schweizerknive) og proptrækkere med indbygget kniv i praksis

vil være en formodning for, at knive af denne type skal anvendes til et aner-

kendelsesværdigt formål, medmindre der er konkrete omstændigheder, som

taler imod, at dette er tilfældet, jf. Folketingstidende 2015-16, tillæg A, L

107 som fremsat, side 15. Det er således tilladt at være i besiddelse af disse

på offentligt tilgængelige steder, såfremt der er tale om gøremål af daglig-

dags, fredelig eller praktisk karakter.

2.3.1.3. Besiddelse af knive og blankvåben m.v. under skærpende

omstændigheder

Ulovlig besiddelse af knive og blankvåben m.v. under skærpende omstæn-

digheder straffes efter knivlovens § 7, stk. 1, med bøde eller fængsel indtil

2 år.

Der vil i almindelighed kun foreligge skærpende omstændigheder, hvis en

person bærer kniv på steder eller under omstændigheder, hvor der er nær-

liggende risiko for, at der kan opstå tilspidsede situationer af potentielt vol-

delig karakter, herunder tilfælde, hvor en person bærer kniv i aften- og nat-

tetimerne i restaurationsmiljøet m.v. eller ved visse fodboldkampe, byfester

og koncerter, jf. Folketingstidende 2015-16, tillæg A, L 107 som fremsat,

side 19.

Det følger af knivlovens § 7, stk. 2, 1. pkt., at det ved fastsættelse af straffen

for overtrædelse af knivlovens § 1 særligt skal anses for skærpende, at ger-

ningspersonen flere gange tidligere er straffet for overtrædelse knivlovens §

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 120: Orientering om lovforslag om ændring af hjemrejselove og af lov om knive og blankvåben m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

1. Tilsvarende gælder, hvor overtrædelse af § 1 begås under skærpende om-

stændigheder af en person, der tidligere er idømt fængselsstraf for overtræ-

delse af straffelovens § 119, stk. 1 eller 2, § 119 b eller §§ 123, 216, 237,

243-246, 266 eller 288, eller hvor kniven eller blankvåbnet m.v. ved over-

trædelsen af § 1 besiddes på ungdomsskoler, på uddannelsesinstitutioner, i

ungdomsklubber og i den offentlige transport, jf. knivlovens § 7, stk. 2, 2.

pkt.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at et førstegangstilfælde,

hvor besiddelse af kniv eller blankvåben m.v. sker under skærpende om-

stændigheder, som udgangspunkt straffes med ubetinget fængsel i 14 dage,

jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 150 som fremsat, side 40. Er ger-

ningspersonen tidligere idømt en fængselsstraf for overtrædelse af straffe-

lovens § 119, stk. 1 eller 2, § 119 b eller §§ 123, 216, 237, 243-246, 266

eller 288, og besiddes kniv eller blankvåben m.v. under skærpende omstæn-

digheder, fastsættes straffen i førstegangstilfældet som udgangspunkt til

ubetinget fængsel i 40 dage.

Straffen i andengangstilfælde afhænger, uanset om besiddelse af kniv eller

blankvåben m.v. sker under skærpende omstændigheder, af den idømte straf

i førstegangstilfældet.

Er gerningspersonen tidligere idømt ubetinget fængsel i 14 dage for en før-

stegangsovertrædelse af knivloven, straffes andengangstilfælde som ud-

gangspunkt med ubetinget fængsel i 30 dage. Det fremgår endvidere af

Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om sanktionspåstande i våbensager, pkt.

5.6.1.1., at straffastsættelsen for ulovlig besiddelse af kniv og blankvåben

m.v. under skærpende omstændigheder i tredjegangstilfælde vil bero på

domstolenes vurdering af de konkrete forhold i den enkelte sag.

Hvis overtrædelsen begås under særligt skærpende omstændigheder, kan

overtrædelsen efter omstændighederne være omfattet af straffelovens § 192

a, stk. 2, der har en strafferamme på 6 år.

2.3.1.4. Særligt formildende omstændigheder

Der er i knivloven ikke en egentlig bestemmelse om adgang til at fastsætte

en bødestraf for personer, der under særligt formildende omstændigheder

ulovligt besidder en kniv under omstændigheder, der efter de gældende reg-

ler vil give en fængselsstraf.

Det fremgår dog af bemærkningerne til knivlovens § 7, stk. 1, at der for så

vidt angår ulovlig besiddelse af knive og blankvåben m.v. på offentligt til-

gængelige steder kan forekomme tilfælde, hvor ubetinget frihedsstraf i et

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 120: Orientering om lovforslag om ændring af hjemrejselove og af lov om knive og blankvåben m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

andengangstilfælde vil være urimeligt henset til de omstændigheder, hvor-

under kniven m.v. har været medbragt, og at det er forudsat, at der i sådanne

tilfælde er mulighed for at idømme en bøde, jf. Folketingstidende 2023-24,

tillæg A, L 150 som fremsat, side 38.

I sådanne situationer fastsættes straffen i førstegangstilfælde som udgangs-

punkt til en bøde på 3.000 kr. og i andengangstilfælde til en bøde på 10.000

kr. Der vil i tredjegangstilfælde og derover kun i helt sjældne tilfælde kunne

tænkes at foreligge sådanne særlig formildende omstændigheder, at ud-

gangspunktet om frihedsstraf kan fraviges.

Det bemærkes endvidere, at fastsættelse af straffen beror på domstolenes

konkrete vurdering i det enkelte tilfælde på baggrund af samtlige omstæn-

digheder i sagen, og at det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og

nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller

formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens

fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

2.3.1.5. Adgang for politiet til at foretage stikprøvekontroller for

eksplosivstoffer og våben

Efter politilovens § 5 a, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 1270 af 29. novem-

ber 2019, som ændret bl.a. ved lov nr. 897 af 21. juni 2022 og lov nr. 201 af

25. februar 2025, kan politiet på steder, hvor der efter § 1 i lov om knive og

blankvåben m.v. gælder forbud mod at besidde eller bære knive m.v., besig-

tige en persons legeme og undersøge tøj og andre genstande med henblik på

at kontrollere, om vedkommende er i besiddelse af eksplosivstoffer.

Det følger af § 5 a, stk. 1, at besigtigelse af personer m.v. alene kan ske på

steder, hvor der efter § 1 i lov om knive og blankvåben m.v. gælder forbud

mod at besidde eller bære knive m.v. Det vil efter gældende ret sige offent-

ligt tilgængelige steder, på uddannelsessteder og i ungdomsklubber og lig-

nende. Bestemmelsen omfatter ikke boliger, private garager eller andre ste-

der, hvor der ikke efter lov om knive og blankvåben m.v. gælder forbud mod

at besidde eller bære kniv m.v.

Det fremgår af politilovens § 5 a, stk. 2, at besigtigelse og undersøgelse som

nævnt i stk. 1 kan ske, hvis der er grund til det med henblik på at forebygge,

at nogen foretager strafbare handlinger, som indebærer fare for personers

liv, helbred eller velfærd.

Efter politilovens § 6, stk. 1, kan politiet på steder, hvor der efter lov om

knive og blankvåben m.v. § 1 gælder forbud mod at besidde eller bære knive

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 120: Orientering om lovforslag om ændring af hjemrejselove og af lov om knive og blankvåben m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

m.v., besigtige en persons legeme samt undersøge tøj og andre genstande,

herunder køretøjer, med henblik på at kontrollere, om nogen besidder eller

bærer våben, jf. stk. 2. Som det følger af bestemmelsens stk. 3, 2. pkt., skal

en beslutning om besigtigelse og undersøgelse efter stk. 1 bl.a. indeholde en

angivelse af det sted og tidsrum, som beslutningen gælder for (visitations-

zonen). Som nævnt ovenfor omfatter adgangen til at fastsætte visitationszo-

ner ikke boliger, private garager eller andre steder, hvor der ikke efter lov

om knive og blankvåben m.v. gælder forbud mod at besidde eller bære kniv

m.v.

Det fremgår af politilovens § 6, stk. 2, at besigtigelse og undersøgelse som

nævnt i stk. 1 kan ske, hvis der er grund til det med henblik på at forebygge,

at nogen foretager strafbare handlinger, som indebærer fare for personers

liv, helbred eller velfærd.

Beslutning om besigtigelse og undersøgelse efter politilovens § 5 a, stk. 1,

eller § 6, stk. 1, træffes af politidirektøren eller den, som denne bemyndiger

hertil. Beslutningen skal være skriftlig og indeholde en begrundelse og en

angivelse af det sted og tidsrum, som beslutningen gælder for (en såkaldt

”visitationszone”), jf. § 5 a, stk. 3, og § 6, stk. 3. Der vil således ikke kunne

foretages visitation mv. efter bestemmelserne, før der er etableret en visita-

tionszone i et nærmere afgrænset tidsrum.

Det følger af politilovens § 5 a, stk. 4, at politiet vil kunne tilbageholde en

person, der undersøges i medfør af stk. 1, i det tidsrum, der er nødvendigt til

gennemførelse af undersøgelsen.

2.3.2. Justitsministeriets overvejelser

Der har i løbet af de seneste år været flere episoder med kriminalitet på de

danske udrejsecentre, herunder episoder med besiddelse og brug af knive.

Særligt oplever personalet på Udrejsecenter Kærshovedgård store proble-

mer med besiddelse af knive blandt beboerne på udrejsecentret, hvilket ska-

ber utryghed blandt personalet og de øvrige beboere.

Regeringen finder det helt centralt, at vi som samfund kommer denne utryg-

hedsskabende adfærd til livs, så personalet på de danske udrejsecentre trygt

kan gå på arbejde, og de øvrige beboere kan føle sig trygge på udrejsecen-

trene.

Regeringen finder det på den baggrund uhensigtsmæssigt, at det i dag er

lovligt for beboere på visse indkvarteringssteder for udlændinge, der drives

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 120: Orientering om lovforslag om ændring af hjemrejselove og af lov om knive og blankvåben m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

af Udlændingestyrelsen, at besidde og bære visse knive op til 12 cm og

blankvåben m.v. på deres værelser og på fællesarealer, hvor øvrige beboere,

personale og besøgende færdes.

Det er derfor regeringens opfattelse, at det på indkvarteringssteder, hvor der

er daglig kontakt mellem beboere og personale, ikke bør være tilladt at bære

knive, dolke eller andre lignende skarpe eller spidse genstande, medmindre

det sker som led i et anerkendelsesværdigt formål. Regeringen har i den for-

bindelse bl.a. lagt vægt på, at Rigspolitiet på baggrund af en høring af Midt-

og Vestjyllands Politi, Midt- og Vestsjællands Politi og Nordsjællands Politi

har oplyst, at kredsene inden for de seneste år har registreret flere sager ved-

rørende knive på udrejsecentrene. En udvidelse af det stedlige anvendelses-

område område for knivlovens § 1 til også at omfatte udrejsecentre har så-

ledes til formål at modvirke den tendens, at beboere tager knive og andre

lignende våben med, når de færdes blandt andre. Det bemærkes i den for-

bindelse, at det ud fra tilsvarende overvejelser ved lov nr. 217 af 31. marts

2004 blev besluttet at udvide det stedlige anvendelsesområde for forbuddet

mod at bære kniv mv. til at omfatte uddannelsessteder, ungdomsklubber,

fritidsordninger og lignende. Som det fremgår af de almindelige bemærk-

ninger til lovforslag nr. L 97 af 26. november 2003, er der tale om steder,

hvor unge færdes, men som typisk ikke vil kunne karakteriseres som steder

med almindelig adgang.

2.3.3. Den foreslåede ordning

2.3.3.1. Udvidelse af anvendelsesområdet for knivloven

Det foreslås at udvide anvendelsesområdet for knivlovens § 1 til at omfatte

indkvarteringssteder for udlændinge, der drives af Udlændingestyrelsen, jf.

udlændingelovens § 42 a, stk. 5.

Forslaget indebærer, at det – i modsætning til i dag – vil være forbudt at

bære eller besidde knive og blankvåben m.v. på alle indkvarteringssteder,

medmindre det sker som led i erhvervsudøvelse, til brug ved jagt, lystfiskeri

eller sportsudøvelse eller har et andet lignende anerkendelsesværdigt for-

mål.

Forbuddet vil gælde, uanset at der ikke er offentlig adgang til det pågæl-

dende sted, og vil omfatte området på indkvarteringsstedernes matrikler,

herunder inden- og udendørs fællesarealer, samt beboernes værelser.

Hvorvidt kniven m.v. besiddes som led i et anerkendelsesværdigt formål, vil

skulle vurderes i lyset af gældende praksis om knivlovens § 1 og vil som

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 120: Orientering om lovforslag om ændring af hjemrejselove og af lov om knive og blankvåben m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

hidtil i alle tilfælde bero på en konkret vurdering af de nærmere omstændig-

heder. Ved denne vurdering vil der således skulle lægges vægt på knivens

art, anvendelsesområde og den situation, hvorunder kniven besiddes. Det vil

f.eks. kunne tale imod, at besiddelsen af kniven har et anerkendelsesværdigt

formål, hvis kniven er udformet på en måde, så den uanset størrelsen er sær-

ligt egnet som angrebs- og stikvåben, eller at personen, som besidder kni-

ven, tidligere er straffet for flere overtrædelser af våbenlovgivningen. Det

vil omvendt kunne tale for, at besiddelsen har et anerkendelsesværdigt for-

mål, hvis besiddelsen sker som led i gøremål af dagligdags, fredelig eller

praktisk karakter på indkvarteringsstedet, f.eks. køkkenarbejde eller ved ud-

førelse af opgaver i henhold til den indkvarteredes hjemrejsekontrakt. Lige-

ledes vil det tale for, at besiddelsen har et anerkendelsesværdigt formål, hvis

besiddelsen sker i forbindelse med udførelsen af såkaldt nødvendige opga-

ver på indkvarteringsstedet, som beboerne kan pålægges af indkvarterings-

operatøren.

2.3.3.2. Adgang for politiet til at foretage stikprøvekontroller for

eksplosivstoffer og våben

Den foreslåede udvidelse af knivlovens § 1 til også at omfatte alle indkvar-

teringssteder for udlændinge, der drives af Udlændingestyrelsen, jf. udlæn-

dingelovens § 42 a, stk. 5, vil medføre, at politiet fremover vil kunne beslutte

at fastsætte visitationszoner efter politilovens §§ 5 a og 6 på alle indkvarte-

ringssteder med henblik på at kontrollere, om personer er i besiddelse af

eksplosivstoffer eller besidder eller bærer våben, forudsat at betingelserne

herfor er opfyldt.

Efter politilovens §§ 5 a og 6 kan politiets besigtigelse og undersøgelse efter

bestemmelserne alene ske på steder, hvor der efter lov om knive og blank-

våben m.v. § 1 gælder forbud mod at besidde eller bære knive m.v. Det vil

efter den foreslåede ændring af knivloven fremover omfatte offentligt til-

gængelige steder, indkvarteringssteder for udlændinge, jf. udlændingelo-

vens § 42 a, stk. 5, på uddannelsessteder og i ungdomsklubber og lignende.

Henset til, at anvendelsesområdet for politilovens §§ 5 a og 6 ikke omfatter

boliger, private garager eller andre steder, hvor der ikke efter lov om knive

og blankvåben m.v. gælder forbud mod at besidde eller bære kniv m.v., for-

udsættes det, at politiets adgang til at fastsætte visitationszoner efter politi-

lovens §§ 5 a og 6 på indkvarteringssteder for udlændinge, jf. udlændinge-

lovens § 42 a, stk. 5, alene vil blive anvendt i relation til fællesarealer, her-

under både indendørs- og udendørs arealer. Politiet vil således ikke kunne

fastsætte en visitationszone, der omfatter beboernes værelser. Dette gælder

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 120: Orientering om lovforslag om ændring af hjemrejselove og af lov om knive og blankvåben m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

uanset, at forbuddet efter knivlovens § 1 fremadrettet også vil omfatte be-

boernes værelser. Politiet vil dog inden for retsplejelovens rammer kunne

foretage undersøgelse af beboernes værelser mv. som led i politiets efter-

forskning.

Der er ikke med lovforslaget tilsigtet øvrige ændringer af reglerne i politi-

lovens §§ 5 a og 6.

2.3.3.3. Besiddelse af knive og blankvåben m.v. under skærpende

omstændigheder

Med lovforslaget foreslås det endvidere at tilføje indkvarteringssteder for

udlændinge, der drives af Udlændingestyrelsen, jf. udlændingelovens § 42

a, stk. 5, til knivlovens § 7, stk. 2, 2. pkt.

Forslaget indebærer, at ulovlig besiddelse af kniv eller blankvåben m.v. på

indkvarteringssteder skal indgå som en skærpende omstændighed ved straf-

udmålingen. Ulovlig besiddelse af knive og blankvåben m.v. på indkvarte-

ringssteder vil dermed fremover altid skulle anses som besiddelse under

skærpende omstændigheder, uanset at der ikke foreligger nærliggende risiko

for, at der kan opstå tilspidsede situationer af potentiel voldelig karakter.

Der er ikke med lovforslaget tilsigtet nogen ændringer i strafudmålingen

efter knivlovens § 7, stk. 2, 2. pkt.

Straffen for ulovlig besiddelse af kniv eller blankvåben m.v. på et indkvar-

teringssted vil derfor som udgangspunkt skulle fastsættes til ubetinget fæng-

sel i 14 dage i førstegangstilfælde.

Er gerningspersonen tidligere idømt en fængselsstraf for overtrædelse af

straffelovens § 119, stk. 1 eller 2, § 119 b eller §§ 123, 216, 237, 243-246,

266 eller 288, og besiddes kniv eller blankvåben m.v. på et indkvarterings-

sted, vil straffen i førstegangstilfældet som udgangspunkt skulle fastsættes

til ubetinget fængsel i 40 dage.

Straffen i andengangstilfælde vil, uanset om besiddelse af kniv eller blank-

våben m.v. sker på et indkvarteringssted, afhænge af den idømte straf i før-

stegangstilfældet.

Er gerningspersonen tidligere idømt ubetinget fængsel i 14 dage for en før-

stegangsovertrædelse af knivloven, vil andengangstilfælde som udgangs-

punkt skulle straffes med ubetinget fængsel i 30 dage. Dog vil der kunne

forekomme tilfælde, hvor ubetinget frihedsstraf i et andengangstilfælde vil

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 120: Orientering om lovforslag om ændring af hjemrejselove og af lov om knive og blankvåben m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

være urimeligt henset til de omstændigheder, hvorunder kniven m.v. har

været medbragt, og der vil i sådanne tilfælde være mulighed for at idømme

en bøde.

Straffastsættelsen for ulovlig besiddelse af kniv og blankvåben m.v. under

skærpende omstændigheder, f.eks. på et indkvarteringssted, vil i tredje-

gangstilfælde bero på domstolenes vurdering af de konkrete forhold i den

enkelte sag. Der vil i tredjegangstilfælde og derover kun i helt sjældne til-

fælde kunne tænkes at foreligge sådanne særlig formildende omstændighe-

der, at udgangspunktet om frihedsstraf kan fraviges.

Det bemærkes, at fastsættelse af straffen som hidtil vil bero på domstolenes

konkrete vurdering i det enkelte tilfælde på baggrund af samtlige omstæn-

digheder i sagen, og at det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og

nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller

formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens

fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Såfremt der foreligger formildende omstændigheder, kan straffen endvidere

nedsættes eller bortfalde i medfør af de almindelige regler i straffeloven. Det

følger således af straffelovens § 83, at straffen kan nedsættes under den fo-

reskrevne strafferamme eller bortfalde under i øvrigt formildende omstæn-

digheder, når oplysninger om gerningen, gerningsmandens person eller an-

dre forhold afgørende taler herfor.

2.4. Udvidelse af Hjemrejsestyrelsens kompetence i sager om udlæn-

dinge, der overføres til Danmark

2.4.1. Gældende ret

2.4.1.1. Hjemrejselovens anvendelsesområde

Hjemrejseloven udgør det primære retsgrundlag for Hjemrejsestyrelsens ad-

ministration af udsendelsesområdet. Hjemrejseloven regulerer forhold, der

knytter sig til myndighedernes arbejde med udlændinge uden lovligt ophold,

som skal udrejse af landet.

Det fremgår af hjemrejselovens § 1, stk. 1, at en udlænding, der efter reg-

lerne i udlændingelovens kapitel 1 og 3-5 a eller efter reglerne i lov om

midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået dan-

ske myndigheder m.v., eller efter reglerne i lov om midlertidig opholdstilla-

delse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, ikke har ret til at opholde sig

her i landet, har pligt til at udrejse.

Udlændingelovens kapitel 1 og 3-5 a indeholder bl.a. regler om betingelser

for indrejse og ophold, herunder regler for bortfald, inddragelse og nægtelse

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 120: Orientering om lovforslag om ændring af hjemrejselove og af lov om knive og blankvåben m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

af forlængelse af opholdstilladelser og arbejdstilladelser, udvisning, over-

førsel og afvisning.

Hjemrejselovens § 1, stk. 1, fastslår princippet om, at en udlænding skal

udrejse, når den pågældende ikke har ret til at opholde sig her i landet.

Pligten til at udrejse gælder en udlænding, hvis opholdsret eller opholds-

grundlag ikke længere er til stede, en udlænding, der er meddelt en endelig

afgørelse om afvisning, udvisning, overførsel eller udsendelse, eller en ud-

lænding, der i øvrigt opholder sig her i landet uden ret hertil.

Det fremgår endvidere af § 1, stk. 2, i hjemrejseloven, at Hjemrejsestyrelsen

foretager kontrol med, om en udlænding er udrejst (udrejsekontrol). Hjem-

rejsestyrelsen iværksætter udrejsekontrollen for at sikre, at en udlænding er

udrejst i overensstemmelse med forpligtelsen hertil. Hjemrejsestyrelsen har

således pligt til at foretage udrejsekontrol over for en udlænding, som har

modtaget en afgørelse eller beslutning om, at vedkommende skal udrejse af

landet, herunder over for en udlænding, som ikke har ret til at opholde sig

her i landet i henhold til reglerne i udlændingelovens kapitel 1 og 3-5 a.

Hjemrejsestyrelsen har siden styrelsens oprettelse den 1. august 2020 været

den ansvarlige myndighed for udlændinge, der modtages i medfør af Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 604/2013 af 26. juni 2013 om

fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat

der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyt-

telse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af

medlemsstaterne (Dublinforordningen). Hjemrejsestyrelsen har frem til

hjemrejselovens ikrafttræden den 1. juni 2021 varetaget denne opgave efter

udlændingelovens regler. Udlændingelovens bestemmelser, som tidligere

understøttede Hjemrejsestyrelsens opgavevaretagelse, blev i vidt omfang

overført til hjemrejseloven.

Hjemrejseloven omfatter utvivlsomt en udlænding, der overføres til Dan-

mark efter Dublinforordningens artikel 18, stk. 1, litra d, dvs. en udlænding,

som er meddelt endeligt afslag på en ansøgning om asyl i Danmark (afviste

asylansøgere), og en Dublinoverført udlænding, som ved ankomsten frafal-

der sin asylansøgning.

Hjemrejsestyrelsen varetager imidlertid også opgaven med at modtage ud-

lændinge, som overføres til Danmark i medfør af Dublinforordningens arti-

kel 18, stk. 1, litra a-c, eller artikel 20, stk. 5, dvs. udlændinge, som enten

har indgivet en asylansøgning i en anden medlemsstat end Danmark, har en

verserende asylsag i Danmark eller har frafaldet denne samtidig med, at den

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 120: Orientering om lovforslag om ændring af hjemrejselove og af lov om knive og blankvåben m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

pågældende i en anden medlemsstat har indgivet en asylansøgning eller op-

holder sig ulovligt dér, samt udlændinge, som overføres til Danmark med

henblik på at afslutte proceduren til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er

ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om asyl. Disse udlændinge har

ved overførslen til Danmark ikke modtaget et endeligt afslag på en asylan-

søgning, hvorfor de pågældende ikke aktuelt er i udsendelsesposition. Så-

danne udlændinge vil alene komme i udsendelsesposition og dermed blive

omfattet af hjemrejselovens anvendelsesområde, såfremt de ved overførslen

til Danmark frafalder asylansøgningen eller siden meddeles endeligt afslag

på deres asylansøgning og derefter opholder sig ulovligt i landet.

Sådanne udlændinge omfattes efter de gældende regler ikke af hjemrejselo-

vens anvendelsesområde.

Det bemærkes, at Dubinforordningens bestemmelser om overførsel m.v.

fremover vil fremgå af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2024/1351 af 14. maj 2024 om asylforvaltning og migrationsstyring, om

ændring af forordning (EU) 2021/1147 og (EU) 2021/1060 og om ophæ-

velse af forordning (EU) nr. 604/2013 (AM-forordningen). AM-forordnin-

gen er en del af EU’s asyl- og migrationspagt, som blev vedtaget den 14.

maj 2024, og som overordnet har til formål at reformere og forbedre det

europæiske asylsystem. AM-forordningens del III, V og VII indeholder bl.a.

artikler, som erstatter den nugældende Dublinforordning. Der er i vidt om-

fang tale om en videreførelse af de gældende kriterier og procedurer i Dub-

linforordningen til fastlæggelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for

behandling af en ansøgning om asyl.

2.4.1.2. Foranstaltninger til sikring af en udlændings tilstedevæ-

relse

Udlændingemyndighederne og politiet kan pålægge en udlænding pligter,

når det anses for nødvendigt til sikring af udlændingens tilstedeværelse.

Udlændingestyrelsen eller politiet kan således i medfør af udlændingelovens

§ 34, stk. 1, pålægge de i bestemmelsen oplistede foranstaltninger over for

en udlænding, for hvem der endnu ikke er truffet afgørelse om afvisning,

udvisning, overførsel eller udsendelse.

Hjemrejsestyrelsen eller politiet kan derudover pålægge en udlænding til-

svarende foranstaltninger, når det anses for nødvendigt for at sikre udlæn-

dingens tilstedeværelse i forbindelse med iværksættelse af en afgørelse om

afvisning, udvisning, overførsel eller udsendelse, jf. hjemrejselovens § 11,

stk. 1, nr. 1-3, der kan pålægges enkeltvis eller i kombination.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 120: Orientering om lovforslag om ændring af hjemrejselove og af lov om knive og blankvåben m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Hjemrejselovens § 11, stk. 1, nr. 1, kan f.eks. anvendes i tilfælde, hvor ud-

lændingen er i besiddelse af pas, anden rejselegitimation eller billet, og hvor

det vurderes nødvendigt at deponere de pågældende dokumenter med hen-

blik på at sikre udlændingens tilstedeværelse.

Hjemrejselovens § 11, stk. 1, nr. 2, kan f.eks. anvendes i tilfælde, hvor det

vurderes nødvendigt at pålægge udlændingen at tage ophold et bestemt sted,

eller i et bestemt lokale eller område for at sikre udsendelse eller afvisning.

Hjemrejselovens § 11, stk. 1, nr. 3, kan f.eks. anvendes i tilfælde, hvor det

vurderes nødvendigt at pålægge udlændingen at møde op i en lufthavn efter

tilsigelse for at iværksætte en afgørelse om afvisning, udvisning, overførsel

eller udsendelse.

Foranstaltningerne kan f.eks. anvendes inden eller i stedet for frihedsberø-

velse i medfør af hjemrejselovens § 16, hvis det i det konkrete tilfælde vur-

deres tilstrækkeligt for at sikre udlændingens tilstedeværelse forud for af-

visning, udvisning, overførsel eller udsendelse.

Politiet kan efter hjemrejselovens § 11, stk. 2, endvidere pålægge en udlæn-

ding, der er i transit i en dansk lufthavn med henblik på udsendelse, de for-

anstaltninger, der er nævnt i stk. 1, når det er nødvendigt for at sikre udlæn-

dingens tilstedeværelse.

Overtrædelse af foranstaltningerne meddelt i medfør af hjemrejselovens §

11 kan straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder med fæng-

sel indtil 4 måneder, jf. hjemrejselovens § 23, stk. 1.

En afgørelse truffet af Hjemrejsestyrelsen eller politiet efter hjemrejselo-

vens § 11 udgør en afgørelse i forvaltningslovens forstand og kan i medfør

af hjemrejselovens § 22, stk. 1 og 5, påklages til Udlændingenævnet.

Både udlændingeloven og hjemrejseloven indeholder bestemmelser om fri-

hedsberøvelse af udlændinge, som omfattes af reglerne i udlændingelovens

kapitel 5 a.

Efter udlændingelovens § 36, stk. 1, 1. pkt., kan der ske frihedsberøvelse af

en udlænding med henblik på at sikre muligheden for afvisning eller over-

førsel efter reglerne i kapitel 5 a, hvis der er en væsentlig risiko for, at en

udlænding forsvinder, og de i § 34 nævnte foranstaltninger ikke er tilstræk-

kelige.

Det fremgår endvidere af bestemmelsens stk. 4, 1. pkt., at der ved beslutning

om frihedsberøvelse efter stk. 1, 1. pkt., skal lægges særlig vægt på, om

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 120: Orientering om lovforslag om ændring af hjemrejselove og af lov om knive og blankvåben m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

udlændingen har søgt asyl i andre lande, der er tilsluttet Dublinforordningen,

eller om udlændingen under opholdet i Danmark har forsøgt at indrejse og

søge asyl i en anden medlemsstat.

Endvidere kan der efter udlændingelovens § 36, stk. 3, ske frihedsberøvelse

af en udlænding under asylsagens behandling, hvis udlændingen gennem sin

adfærd lægger væsentlige hindringer i vejen for asylsagens oplysning, og

såfremt de i § 34 nævnte foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at sikre

en effektiv behandling af asylansøgningen.

Det følger bl.a. af udlændingelovens § 48, stk. 1, 2. pkt., at afgørelser om

frihedsberøvelse efter § 36 træffes af vedkommende politidirektør.

En afgørelse om frihedsberøvelse efter udlændingelovens § 36 kan påklages

til Rigspolitichefen, jf. udlændingelovens § 48, stk. 2, hvis udlændingen

ikke forinden klagens indgivelse er fremstillet for retten efter udlændinge-

lovens § 37.

Derudover følger det af hjemrejselovens § 16, stk. 1, 1. pkt., at såfremt de i

§§ 11 og 12 eller udlændingelovens § 34 nævnte foranstaltninger ikke er

tilstrækkelige til at sikre muligheden for afvisning, udvisning eller for ud-

sendelse af en udlænding, der ikke har ret til at opholde sig her i landet, skal

den pågældende så vidt muligt frihedsberøves.

Det følger af hjemrejselovens § 21, stk. 5, at afgørelser om frihedsberøvelse

efter § 16 træffes af vedkommende politidirektør. Det følger af bemærknin-

gerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 203 som

fremsat, side 77, at en afgørelse om frihedsberøvelse i praksis og som ud-

gangspunkt skal træffes efter anmodning fra Hjemrejsestyrelsen.

Ved beslutning om frihedsberøvelse med henblik på afvisning, udvisning

eller udsendelse skal der ifølge hjemrejselovens § 16, stk. 2, navnlig lægges

vægt på, om der er risiko for, at udlændingen vil forsvinde eller unddrage

sig udsendelse, eller om udlændingen vil undvige eller lægge hindringer i

vejen for forberedelsen af tilbagesendelses- eller udsendelsesprocessen. Ri-

siko for, at udlændingen vil forsvinde eller unddrage sig udsendelse, fore-

ligger, når udlændingen ikke medvirker under eller lægger hindringer i ve-

jen for sagens behandling, eller når der i øvrigt på baggrund af oplysnin-

gerne om udlændingen og opholdets varighed og karakter er grund til at an-

tage, at udlændingen vil forsvinde eller unddrage sig udsendelse.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 120: Orientering om lovforslag om ændring af hjemrejselove og af lov om knive og blankvåben m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Derudover følger det af hjemrejselovens § 16, stk. 5, at politiet kan be-

stemme, at der med henblik på at sikre muligheden for afvisning eller over-

førsel efter reglerne i udlændingelovens kapitel 5 a skal ske frihedsberø-

velse, hvis der er en væsentlig risiko for, at den pågældende forsvinder, og

de i §§ 11 og 12 nævnte foranstaltninger for at sikre en udlændings tilstede-

værelse ikke er tilstrækkelige.

Der kan ske frihedsberøvelse efter hjemrejselovens § 16, stk. 5, fra det tids-

punkt, hvor en anden medlemsstat har accepteret overtagelse eller tilbageta-

gelse, eller hvor en klage ikke har opsættende virkning.

En afgørelse om frihedsberøvelse efter hjemrejselovens § 16, stk. 5, kan på-

klages til Rigspolitichefen, jf. hjemrejselovens § 22, stk. 6, hvis udlændin-

gen ikke forinden klagens indgivelse er fremstillet for retten efter udlændin-

gelovens § 37.

Det beror på en konkret vurdering, om der efter udlændingelovens § 36 eller

hjemrejselovens § 16 er grundlag for frihedsberøvelse, og det forhold, at en

udlænding er genstand for en afgørelse om afvisning eller overførsel, er ikke

i sig selv tilstrækkeligt til at begrunde frihedsberøvelse efter bestemmelsen.

Udlændingelovens § 36 finder således anvendelse på en udlænding, hvis

asylansøgning er under behandling, herunder en Dublinoverført udlænding,

som ved ankomsten til Danmark har en verserende asylsag, hvorimod hjem-

rejselovens § 16 finder anvendelse på en udlænding, som ikke har ret til at

opholde sig her i landet, herunder en Dublinoverført udlænding, som ved

ankomsten til Danmark er i udsendelsesposition.

2.4.1.3. Beslaglæggelse af dokumenter og genstande i hjemrejse-

loven

Det fremgår af hjemrejselovens § 18, stk. 1, 1. pkt., at dokumenter og gen-

stande, der må antages at være af betydning for at fastslå en udlændings

identitet eller tilknytning til andre lande, eller som i øvrigt må antages at

være af betydning for sagens oplysning, kan tages i bevaring, hvis det skøn-

nes nødvendigt med henblik på udsendelse af en udlænding.

Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2020-

21, tillæg A, L 203 som fremsat, side 79 f., at dokumenter og genstande skal

forstås bredt. Der kan således være tale om legitimationsdokumenter af en-

hver art, men også billetter, regninger, kvitteringer, ejendele og andre gen-

stande, som kan bidrage til at belyse udlændingens identitet eller tilknytning

til andre lande. Elektroniske medier vil også være omfattet.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 120: Orientering om lovforslag om ændring af hjemrejselove og af lov om knive og blankvåben m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Bestemmelsen kan bringes i anvendelse over for både udlændingen selv og

tredjemand.

Sagens oplysning skal forstås bredt således, at bl.a. oplysninger af generel

betydning for udlændingens sag i øvrigt er omfattet af bestemmelsen.

Hjemrejsestyrelsen, evt. med politiets bistand, og politiet kan tage doku-

menter og genstande i bevaring (beslaglæggelse), uanset om udlændingen

samtykker hertil. Såfremt udlændingen ikke samtykker til indgrebet, kan

dokumenter og genstande beslaglægges efter retsplejelovens regler.

For genstande og dokumenter, der allerede er beslaglagt af Udlændingesty-

relsen i medfør af udlændingelovens § 40, stk. 9, 1. pkt., kan Hjemrejsesty-

relsen få adgang til disse ved anvendelse af hjemrejselovens § 20.

Det følger af hjemrejselovens § 18, stk. 1, 2. pkt., at Hjemrejsestyrelsen eller

den myndighed, som Hjemrejsestyrelsen anmoder herom, kan udlæse op-

lysninger fra genstande og dokumenter, der er beslaglagt i medfør af 1. pkt.

Efter bestemmelsen kan Hjemrejsestyrelsen, med henblik på at fastlægge

udlændingens identitet, foretage udlæsning af oplysninger fra beslaglagte

genstande og dokumenter, ligesom Hjemrejsestyrelsen kan få andre myn-

digheder, f.eks. Udlændingestyrelsen, til generelt eller konkret at forestå den

tekniske udlæsning af oplysninger fra genstandene og dokumenterne.

Det fremgår af hjemrejselovens § 18, stk. 2, at retsplejelovens regler om

legemsindgreb i lovens kapitel 72, om ransagning i lovens kapitel 73 og om

beslaglæggelse i lovens kapitel 74, finder anvendelse i samme omfang som

i sager, der angår forbrydelser, der kan medføre fængselsstraf.

Henvisningen til retsplejelovens kapitel 74 medfører, at beslaglæggelse skal

ske ved retskendelse, jf. retsplejelovens § 806, stk. 2. Hvis øjemedet forspil-

des ved at afvente en retskendelse, kan indgrebet foretages uden forudgå-

ende retskendelse. Fremsætter den, mod hvem indgrebet retter sig, anmod-

ning herom, skal sagen snarest muligt og senest inden 24 timer forelægges

for retten, jf. § 806, stk. 4, 1. og 2. pkt. Hvis der meddeles skriftligt sam-

tykke, kan afgørelsen træffes af politiet (eller Hjemrejsestyrelsen), jf. § 806,

stk. 11.

Det fremgår af hjemrejselovens § 21, stk. 6, at afgørelser om beslaglæggelse

af genstande og dokumenter efter § 18 træffes af vedkommende politidirek-

tør.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 120: Orientering om lovforslag om ændring af hjemrejselove og af lov om knive og blankvåben m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Politiet vil således efter anmodning fra Hjemrejsestyrelsen bistå ved indhen-

telse af retskendelse til beslaglæggelse. Politiet vil endvidere effektuere

tvangsindgrebet. Hjemrejsestyrelsen er i udgangspunktet ikke til stede under

ransagningen, men eventuelle beslaglagte dokumenter og genstande overgi-

ves i umiddelbar forlængelse heraf til Hjemrejsestyrelsens videre foranstalt-

ning. Hjemrejsestyrelsen er derimod som udgangspunkt til stede under ran-

sagningen, hvis denne foretages i forbindelse med varetagelsen af opgaven

med modtagelse af Dublinoverførte udlændinge.

Dokumenter og genstande, der er beslaglagt i medfør af bestemmelsen, skal

tilbageleveres til udlændingen, når det ikke længere skønnes fornødent at

opbevare dokumenterne og genstandene.

Afgørelser efter hjemrejseloven, herunder afgørelser om beslaglæggelse,

træffes som udgangspunkt af Hjemrejsestyrelsen, jf. hjemrejselovens § 21,

stk. 1. Afgørelser om beslaglæggelse, herunder afgørelser, hvor der er behov

for at anvende magt og tvangsindgreb, træffes endvidere af politidirektøren,

jf. hjemrejselovens § 21, stk. 6. Der er efter de gældende regler således ikke

hjemmel til, at Hjemrejsestyrelsen selvstændigt kan træffe afgørelse i med-

før af hjemrejselovens § 18, såfremt udlændingen ikke meddeler sit sam-

tykke til indgrebet.

Endvidere er der efter de gældende regler ikke hjemmel til at iværksætte

tvangsindgreb, herunder visitation, ransagning og beslaglæggelse, over for

en udlænding omfattet af Hjemrejsestyrelsens kompetence med henblik på

at sikre aktiver til dækning af Udlændingestyrelsens udgifter til den pågæl-

dendes eller dennes families underhold og nødvendige sundhedsmæssige

ydelser samt ophold på eller i tilknytning til et indkvarteringssted omfattet

af udlændingelovens § 42 a, stk. 5, jf. § 42 a, stk. 4, 1. pkt. Der er heller ikke

efter de gældende regler adgang til at beslaglægge eventuelle midler med

henblik på fremadrettet dækning af udgifter til underhold og nødvendige

sundhedsmæssige ydelser m.v.

2.4.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

Hjemrejsestyrelsen er ansvarlig myndighed for udlændinge, der modtages i

medfør af Dublinforordningen. Persongruppen omfatter både Dublinover-

førte udlændinge i udsendelsesposition, herunder afviste asylansøgere og

udlændinge, som ved ankomsten frafalder deres asylansøgning, og udlæn-

dinge, som ikke er i udsendelsesposition, navnlig udlændinge med verse-

rende asylsager.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 120: Orientering om lovforslag om ændring af hjemrejselove og af lov om knive og blankvåben m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Som det er i dag finder hjemrejseloven anvendelse på udlændinge i udsen-

delsesposition, dvs. udlændinge, som har pligt til at udrejse. Dette gælder

også udlændinge, der overføres til Danmark i medfør af Dublinforordnin-

gen, og som ved modtagelsen er i udsendelsesposition.

Hjemrejsestyrelsen har frem til hjemrejselovens ikrafttræden den 1. juni

2021 varetaget opgaven med modtagelse af Dublinoverførte udlændinge ef-

ter udlændingelovens regler, hvorefter bestemmelserne i vidt omfang blev

overført til hjemrejseloven.

Der blev imidlertid ikke overført mulighed for, at Hjemrejsestyrelsen –

eventuelt med politiets bistand – kan beslaglægge aktiver, der kan anvendes

til dækning af Udlændingestyrelsens udgifter til en udlændings underhold,

svarende til udlændingelovens § 40, stk. 9, 2. pkt., hvilket efter Udlændinge-

og Integrationsministeriets opfattelse er en uhensigtsmæssig retstilstand.

Hjemrejseloven finder derudover ikke anvendelse for Dublinoverførte ud-

lændinge, som ved modtagelsen har verserende asylsager og således har ret

til at opholde sig i landet under asylsagens behandling. Henset til Hjemrej-

sestyrelsens opgavevaretagelse med modtagelse af samtlige udlændinge,

som overføres til Danmark i medfør af Dublinforordningen, finder ministe-

riet, at det ikke er hensigtsmæssigt, at hjemrejselovens anvendelsesområde

ikke omfatter sådanne udlændinge.

Det er således Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at det til

brug for Hjemrejsestyrelsens generelle opgavevaretagelse kan vise sig rele-

vant, eventuelt med bistand fra politiet, at søge afdækket, hvorvidt en ud-

lænding omfattet af hjemrejselovens anvendelsesområde er i besiddelse af

aktiver, som kan anvendes til dækning af Udlændingestyrelsens senere ud-

gifter til den pågældendes eller dennes families underhold.

Dette gør sig tilsvarende gældende i forbindelse med Hjemrejsestyrelsens

varetagelse af opgaven med modtagelse af Dublinoverførte udlændinge,

som ved ankomsten har verserende asylsager og således har ret til at opholde

sig her i landet under asylsagens behandling, hvor det kan vise sig relevant

for styrelsen bl.a. at pålægge sådanne udlændinge visse kontrolforanstalt-

ninger og om nødvendigt frihedsberøve de pågældende for at sikre deres

tilstedeværelse med henblik på overdragelse af de pågældende til Udlæn-

dingestyrelsen.

Det er på den baggrund ministeriets opfattelse, at hjemrejselovens anven-

delsesområde bør udvides, således at loven tillige finder anvendelse for

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 120: Orientering om lovforslag om ændring af hjemrejselove og af lov om knive og blankvåben m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Dublinoverførte udlændinge, som ved modtagelsen har en verserende asyl-

sag og således har ret til at opholde sig i landet under asylsagens behandling,

ligesom Hjemrejsestyrelsen og politiet bør sikres den relevante hjemmel til

at beslaglægge aktiver samt for varetagelsen af opgaverne forbundet med

modtagelse af Dublinoverførte udlændinge.

2.4.3. Den foreslåede ordning

Formålet med lovforslaget er at sikre, at Hjemrejsestyrelsen og politiet har

det nødvendige hjemmelsgrundlag i hjemrejseloven til varetagelsen af op-

gaven med modtagelse af Dublinoverførte udlændinge, uanset om disse er i

udsendelsesposition eller har verserende asylsager ved ankomsten til Dan-

mark. Lovforslaget har endvidere til formål at tildele Hjemrejsestyrelsen og

politiet kompetence til på vegne af Udlændingestyrelsen at beslaglægge ak-

tiver, der kan anvendes til dækning af udgifter til en udlændings eller dennes

families underhold.

Det foreslås, at der i hjemrejseloven indføres en ny bestemmelse, der skal

udvide hjemrejselovens anvendelsesområde til at omfatte samtlige udlæn-

dinge, der overføres her til landet efter reglerne i udlændingelovens kapitel

5 a i det omfang, de hører under Hjemrejsestyrelsens kompetence.

En Dublinoverført udlænding hører under Hjemrejsestyrelsens kompetence,

såfremt den pågældende ikke har ret til at opholde sig i Danmark og således

har pligt til at udrejse. Dette vil være tilfældet for en Dublinoverført udlæn-

ding, som ved ankomsten er meddelt endeligt afslag på en ansøgning om

asyl (afvist asylansøger), eller er frafaldet sin asylansøgning. En Dub-

linoverført udlænding, som ved ankomsten til Danmark har en verserende

asylsag og derfor ikke aktuelt er i udsendelsesposition, hører endvidere un-

der Hjemrejsestyrelsens kompetence fra det tidspunkt, den pågældende an-

kommer til Danmark og frem til det tidspunkt, hvor Hjemrejsestyrelsen

overdrager den pågældende til Udlændingestyrelsen med henblik på den vi-

dere behandling af asylansøgningen i medfør af udlændingeloven.

Mens asylsagen behandles, er udlændingen ikke omfattet af hjemrejselo-

vens anvendelsesområde. En udlænding vil imidlertid på ny blive omfattet

af hjemrejselovens regler, såfremt den pågældende efterfølgende mister sit

opholdsgrundlag, eller såfremt den pågældende meddeles en endelig afgø-

relse om afvisning, udvisning, overførsel eller udsendelse.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 120: Orientering om lovforslag om ændring af hjemrejselove og af lov om knive og blankvåben m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Det foreslås på den baggrund, at hjemrejseloven afspejler, at loven tillige

omfatter Dublinoverførte udlændinge, der ved ankomsten ikke er i udsen-

delsesposition. Lovforslaget lægger således op til, at Hjemrejsestyrelsen el-

ler politiet også i forbindelse med modtagelse af sådanne udlændinge, som

overføres her til landet efter reglerne i udlændingelovens kapitel 5 a, vil

kunne bestemme, at de pågældende skal pålægges kontrolforanstaltninger.

Hjemrejsestyrelsen eller politiet vil således også kunne pålægge en udlæn-

ding at deponere sit pas, anden rejselegitimation og billet, tage ophold efter

Hjemrejsestyrelsens eller politiets nærmere bestemmelse og give møde på

nærmere angivne tidspunkter med henblik på at sikre den pågældendes til-

stedeværelse frem til sagens overdragelse til Udlændingestyrelsen.

Det foreslås derudover, at der i hjemrejselovens § 16, stk. 5, tilføjes, at en

udlænding, som ved overførsel til landet efter reglerne i udlændingelovens

kapitel 5 a har ret til at opholde sig her i landet, vil kunne frihedsberøves

efter bestemmelsens 1. pkt., for at sikre den pågældendes tilstedeværelse

frem mod sagens overdragelse til Udlændingestyrelsen med henblik på den

videre behandling af asylsagen i medfør af udlændingeloven.

Ændringen vil indebære, at politiets afgørelse om at frihedsberøve en Dub-

linoverført udlænding, som ved ankomsten til Danmark har en verserende

asylsag og således ikke aktuelt er i udsendelsesposition, træffes efter hjem-

rejseloven.

Endvidere er der ved forslaget ikke tilsigtet en ændring af, at Hjemrejsesty-

relsen har ansvaret for den indledende sagsbehandling i forbindelse med

iværksættelse af en frihedsberøvelse og således fortsat skal undersøge, om

betingelserne for frihedsberøvelsen er opfyldt, og om frihedsberøvelse er

nødvendig med henblik på at sikre en udlændings tilstedeværelse.

Politiet vil endvidere fortsat have enekompetencen til at udøve magt eller

tvang og vil derfor træffe den endelige afgørelse om iværksættelse af fri-

hedsberøvelse efter anmodning fra Hjemrejsestyrelsen, ligesom politiet vil

stå for at foretage den faktiske frihedsberøvelse.

Som et yderligere tiltag foreslås det, at dokumenter og genstande, der må

antages at være af betydning for at fastslå en udlændings identitet eller til-

knytning til andre lande, eller som i øvrigt må antages at være af betydning

for sagens oplysning, vil kunne beslaglægges, hvis det skønnes nødvendigt

i forbindelse med modtagelsen af en udlænding, der overføres til landet efter

reglerne i udlændingelovens kapitel 5 a.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 120: Orientering om lovforslag om ændring af hjemrejselove og af lov om knive og blankvåben m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Ordningen indebærer, at Hjemrejsestyrelsen og politiet får kompetence til

at beslaglægge dokumenter og genstande over for en udlænding i det om-

fang, den pågældende hører under Hjemrejsestyrelsens kompetence.

Det foreslås endvidere, at Hjemrejsestyrelsen og politiet tildeles kompe-

tence til på vegne af Udlændingestyrelsen at beslaglægge aktiver, der kan

anvendes til dækning af udgifter til en udlændings og dennes families un-

derhold m.v. Det foreslås endvidere, at reglerne i retsplejelovens bestem-

melser i §§ 509-516 om udlæg i aktiver tilsvarende vil finde anvendelse ved

beslaglæggelse af aktiver, dog således at aktiver til en værdi af indtil 10.000

kr. og aktiver, som har en særlig personlig betydning for den pågældende,

ikke omfattes.

I den forbindelse vil den foreliggende retspraksis vedrørende retsplejelovens

§ 515, stk. 1, være retningsgivende for, om en genstand med en særlig per-

sonlig betydning bør beslaglægges.

I overensstemmelse med bemærkningerne til retsplejelovens § 515, jf.

Justitsministeriets betænkning nr. 634 af 19. januar 1971 om udlæg og ud-

pantning, side 89, vil f.eks. familieportrætter, forlovelsesringe og vielses-

ringe kunne have en sådan personlig værdi, at de ikke vil kunne beslaglæg-

ges. Det forudsættes, at genstande med en særlig personlig betydning alene

kan beslaglægges, hvis genstandene har en sådan værdi, at det ikke findes

rimeligt at undtage dem fra anvendelse til dækning af udgifter til en udlæn-

dings eller dennes families underhold. Hjælpemidler, som er nødvendige på

grund af legemlige mangler eller sygdom, vil ikke kunne beslaglægges.

Som følge af den ovenfor nævnte foreslåede udvidelse af hjemrejselovens

anvendelsesområde, vil Hjemrejsestyrelsens og politiets kompetence til at

beslaglægge dokumenter og genstande ligeledes omfatte Dublinoverførte

udlændinge i det omfang, de pågældende hører under Hjemrejsestyrelsens

kompetence.

Den foreslåede ordning vil således indebære, at Hjemrejsestyrelsen, even-

tuelt med politiets bistand, eksempelvis vil få kompetence til at visitere og

ransage bagage tilhørende en udlænding, som omfattes af hjemrejselovens

anvendelsesområde, med henblik på at sikre dokumenter og genstande, der

må antages at være af betydning for identitetsfastlæggelsen eller sagens op-

lysning samt aktiver til dækning af Udlændingestyrelsens udgifter til den

pågældendes eller dennes families underhold m.v.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 120: Orientering om lovforslag om ændring af hjemrejselove og af lov om knive og blankvåben m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Bestemmelsen vil svare til udlændingelovens regler om beslaglæggelse af

dokumenter og genstande. Lovforslaget vil således indebære, at politiet med

henblik på at kontrollere, om en udlænding har aktiver, der kan anvendes til

dækning af de nævnte udgifter, vil få mulighed for at anvende tvangsindgreb

omfattet af retsplejelovens kapitel 72-74, herunder beslaglæggelse uden

samtykke.

Politiet vil efter de gældende regler kunne foretage visitation af en udlæn-

dings tøj og ransagning af den pågældendes bagage ved undersøgelsen af,

om udlændingen er i besiddelse af dokumenter og genstande, der må antages

at være af betydning for at fastslå den pågældendes identitet eller tilknytning

til andre lande. Det forudsættes, at politiet, når det skal kontrolleres, om en

udlænding har tilstrækkelige midler til at dække udgifterne til sit og sin fa-

milies underhold m.v., fremover vil anvende de samme redskaber i form af

visitation og ransagning, som politiet allerede anvender i relation til beslag-

læggelse af dokumenter, genstande og aktiver i medfør af udlændingelovens

§ 40, stk. 9. Sådanne indgreb vil skulle foretages i overensstemmelse med

retsplejelovens regler, hvilket bl.a. indebærer, at ransagning og eventuel ef-

terfølgende beslaglæggelse alene vil kunne foretages på baggrund af en rets-

kendelse, medmindre den pågældende meddeler samtykke til indgrebet. I

praksis vil der ofte være behov for, at indgrebene foretages uden indhentelse

af en forudgående retskendelse, idet indgrebets øjemed forspildes, hvis en

retskendelse afventes. I disse tilfælde vil politiet, hvis udlændingen anmoder

herom, inden for 24 timer skulle forelægge afgørelsen for retten til efterføl-

gende godkendelse.

Politiet vil efter anmodning fra Hjemrejsestyrelsen bistå ved indhentelse af

retskendelse til beslaglæggelse, og politiet vil effektuere tvangsindgrebet.

2.5. Afgørelseskompetence i sager om beslaglæggelse, optagelse af sager

til forhør i retten og bortfald af asylansøgninger ved udeblivelse

2.5.1. Gældende ret

2.5.1.1. Afgørelseskompetence i sager om beslaglæggelse af do-

kumenter, genstande og aktiver

Det følger af udlændingelovens § 42 a, stk. 1, at en udlænding, der opholder

sig her i landet og har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af

§ 7, som udgangspunkt får udgifterne til underhold og nødvendige

sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen, indtil udlændin-

gen meddeles opholdstilladelse, eller udlændingen udrejser eller udsendes.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 120: Orientering om lovforslag om ændring af hjemrejselove og af lov om knive og blankvåben m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Det følger endvidere af udlændingelovens § 42 a, stk. 2, at en udlænding

uden ret til lovligt ophold, der ikke er omfattet af udlændingelovens § 42 a,

stk. 1, eller § 43, stk. 1, som udgangspunkt får udgifterne til underhold og

nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen, hvis

det er nødvendigt af hensyn til forsørgelsen af udlændingen.

Udlændingestyrelsen kan dog ifølge udlændingelovens § 42 a, stk. 4, på-

lægge en udlænding at betale udgifterne til udlændingens eller dennes fami-

lies underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser eller ophold på et

indkvarteringssted omfattet af § 42 a, stk. 5, såfremt udlændingen har til-

strækkelige midler hertil.

Det følger af udlændingelovens § 40, stk. 1, bl.a., at en udlænding skal med-

dele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse

i henhold til udlændingeloven kan gives, inddrages eller bortfalde, eller om

udlændingen opholder sig eller arbejder lovligt her i landet.

Det følger endvidere af udlændingelovens § 40, stk. 5, at en udlænding skal

meddele de oplysninger om sine økonomiske forhold, som er nødvendige til

bedømmelse af, om Udlændingestyrelsen kan pålægge udlændingen at til-

bagebetale udgifterne til udlændingens underhold og nødvendige sundheds-

mæssige ydelser eller ophold på eller i tilknytning til et indkvarteringssted

omfattet af § 42 a, stk. 5, jf. § 42 a, stk. 4.

På den baggrund følger det af udlændingelovens § 40, stk. 9, 1. pkt., at do-

kumenter og genstande, der må antages at være af betydning for at fastslå

en udlændings identitet eller tilknytning til andre lande, eller som må anta-

ges at være af betydning for sagens oplysning, kan tages i bevaring, hvis det

skønnes nødvendigt. Det følger endvidere af udlændingelovens § 40, stk. 9,

2. og 3. pkt., at aktiver, der kan anvendes til dækning af de i § 42 a, stk. 4,

1. pkt., nævnte udgifter, endvidere kan tages i bevaring, og at reglerne i rets-

plejelovens §§ 509-516 i den forbindelse finder anvendelse. Endelig frem-

går det af bestemmelsens 4. pkt., at retsplejelovens kapitel 72-74 finder an-

vendelse ved beslaglæggelse af dokumenter, genstande og aktiver.

Det fremgår af udlændingelovens § 46, stk. 1, at afgørelser efter udlændin-

geloven træffes af Udlændingestyrelsen med de undtagelser, som fremgår

af bestemmelsens stk. 2-5 og 11, og af § 4 d, stk. 3 og 4, § 9, stk. 26, 27 og

37-39, §§ 46 a-49, §§ 50-50 b, § 51, stk. 2, 2. pkt., § 56 a, stk. 1-5, § 58 i og

§ 58 j, jf. dog § 58 d, 2. pkt.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 120: Orientering om lovforslag om ændring af hjemrejselove og af lov om knive og blankvåben m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Bestemmelsen fastslår således, at udgangspunktet efter loven er, at Udlæn-

dingestyrelsen træffer afgørelser i 1. instans. Alene i de i bestemmelsen nær-

mere opregnede tilfælde træffes der afgørelse af en anden myndighed.

Udlændingelovens § 48 indeholder bestemmelser om bl.a., hvilke afgørelser

i 1. instans som træffes af politidirektøren.

Det følger af udlændingelovens § 48, stk. 3, 1. pkt., at afgørelser efter ud-

lændingelovens § 40, stk. 9, træffes af vedkommende politidirektør. Det

fremgår yderligere af bestemmelsens 2. pkt., at afgørelser om, at dokumen-

ter eller genstande og aktiver, der kan anvendes til dækning af de i § 42 a,

stk. 4, 1. pkt., nævnte udgifter, tages i bevaring, jf. § 40, stk. 9, endvidere

kan træffes af Udlændingestyrelsen.

Bestemmelsen indebærer således, at både politiet og Udlændingestyrelsen

har kompetence til at træffe afgørelse om beslaglæggelse i medfør af udlæn-

dingelovens § 40, stk. 9, jf. § 48, stk. 3.

Det følger af udlændingelovens § 48, stk. 3, 3. pkt., at en afgørelse truffet i

medfør af udlændingelovens § 40, stk. 9, kan påklages til udlændinge- og

integrationsministeren.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

2.5.1.2. Afgørelseskompetence i sager om optagelse af sager til

forhør i retten og bortfald af asylansøgninger ved udeblivelse

Det fremgår af udlændingelovens § 40, stk. 8, at der til oplysning i sager,

der henhører under udlændingeloven, kan optages forhør i retten, jf. retsple-

jelovens § 1018.

Bestemmelsen i udlændingelovens § 40, stk. 8, har eksisteret i udlændinge-

lovens § 40 under forskellige stykker siden udlændingeloven af 8. juni 1983.

Det fremgår endvidere af udlændingelovens § 40, stk. 10, 1. pkt., at en an-

søgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 bortfalder, såfremt

en udlænding udebliver uden anmeldt lovligt forfald efter at være tilsagt

personligt til at møde hos Udlændingestyrelsen. Det fremgår af bestemmel-

sens 2. pkt., at tilsigelsen skal indeholde oplysning om virkningerne af ude-

blivelse. Det fremgår endelig af bestemmelsens 3. pkt., at Udlændingesty-

relsen i særlige tilfælde kan beslutte, at en ansøgning ikke skal anses for

bortfaldet.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 120: Orientering om lovforslag om ændring af hjemrejselove og af lov om knive og blankvåben m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Udlændingelovens § 40, stk. 10 (oprindeligt § 40, stk. 6), blev indsat i ud-

lændingeloven ved lov nr. 33 af 18. januar 1995 om ændring af udlændin-

geloven, lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidli-

gere Jugoslavien m.v. og lov om social bistand. Det fremgik af bestemmel-

sen, at en udlændings ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 bortfaldt,

hvis udlændingen udeblev uden anmeldt lovligt forfald efter at have været

tilsagt personligt til at møde hos Direktoratet for Udlændinge (Udlændinge-

styrelsen) eller politiet. Det fremgik endvidere af bestemmelsen, at tilsigel-

sen skulle indeholde oplysninger om virkningerne af udeblivelse, og at Di-

rektoratet for Udlændinge i særlige tilfælde kunne beslutte, at en ansøgning

ikke skulle anses for at være bortfaldet.

Det følger af bemærkningerne til den dagældende § 40, stk. 6, i udlændin-

geloven, jf. Folketingstidende 1994-95, tillæg A, L 85 som fremsat, afsnit

4.5, at udlændinge, som har indgivet en ansøgning om opholdstilladelse ef-

ter § 7 (asylansøgere), i forbindelse med asylsagens behandling indkaldes

til bl.a. udfyldelse af asylansøgningsskema hos politiet, samtale hos Direk-

toratet for Udlændinge om asylgrundlaget samt afhøringer herom hos poli-

tiet.

Det fremgår af udlændingelovens § 46, stk. 1, at afgørelser efter udlændin-

geloven træffes af Udlændingestyrelsen med de undtagelser, som fremgår

af bestemmelsens stk. 2-5 og 11, og af § 4 d, stk. 3 og 4, § 9, stk. 26, 27 og

37-39, §§ 46 a-49, §§ 50-50 b, § 51, stk. 2, 2. pkt., § 56 a, stk. 1-5, § 58 i og

§ 58 j, jf. dog § 58 d, 2. pkt.

Bestemmelsen fastslår således, at udgangspunktet efter loven er, at Udlæn-

dingestyrelsen træffer afgørelser i 1. instans. Alene i de i bestemmelsen nær-

mere opregnede tilfælde træffes der afgørelse af en anden myndighed.

Ved indsættelsen af den dagældende § 40, stk. 6, i udlændingeloven blev

der ikke indsat særskilte kompetencebestemmelser i udlændingeloven ved-

rørende bestemmelsen, og kompetencen tilfaldt således Direktoratet for Ud-

lændinge (Udlændingestyrelsen) efter den også dagældende § 46, stk. 1.

Ved kongelig resolution af 10. september 2019, jf. bekendtgørelse nr. 946

af 12. september 2019 om ændring i forretningernes fordeling mellem mi-

nistrene, blev ressortansvaret for en række sagsområder bl.a. omfordelt mel-

lem justitsministeren og udlændinge- og integrationsministeren.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 120: Orientering om lovforslag om ændring af hjemrejselove og af lov om knive og blankvåben m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Det blev herved bl.a. fastsat, at ressortansvaret for registrering af asylansø-

gere, forkyndelse, oplysning og afklaring af afgjorte asyl- og opholdssager,

udlændinges frivillige udrejse samt behandling af sager, der ikke indebærer

anvendelse af tvang eller magtanvendelse, efter udlændingeloven, skulle

overføres fra justitsministeren til udlændinge- og integrationsministeren.

Som følge af ressortoverdragelsen blev den dagældende § 40, stk. 11 (nu-

gældende § 40, stk. 10) ændret, således at henvisningen til, at en udlænding

kunne tilsiges til at give møde hos politiet, udgik af bestemmelsen.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende

2020-21, tillæg A, L 203 som fremsat, side 207, at baggrunden for ændrin-

gen var, at det overordnede ressortansvar for behandling af sager efter ud-

lændingeloven, der ikke indebærer anvendelse af tvang eller magtanven-

delse, overføres fra justitsministeren til udlændinge- og integrationsministe-

ren.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at politiet, som hører under

justitsministerens ansvarsområde, således ikke længere har kompetence til

at kunne tilsige en asylansøger til at give personligt møde i forbindelse med

asylsagens behandling, f.eks. med henblik på udfyldelse af asylansøgnings-

skema eller deltagelse i samtaler hos Udlændingestyrelsen om asylgrundla-

get.

Udlændingelovens § 48 indeholder bestemmelser om bl.a., hvilke afgørelser

i 1. instans som træffes af politidirektøren.

Som følge af ressortoverdragelsen blev udlændingelovens § 48 nyaffattet,

bl.a. således, at afgørelser efter § 40, stk. 9 og 10, træffes af vedkommende

politidirektør, jf. § 48, stk. 3, 1. pkt., mens afgørelser efter § 40, stk. 9, end-

videre kan træffes af Udlændingestyrelsen, jf.§ 48, stk. 3, 2. pkt.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende

2020-21, tillæg A, L 203 som fremsat, s. 230 f., at nyaffattelsen ud over at

være en følge af ressortoverdragelsen også skulle sikre, at afgørelserne træf-

fes, hvor den rette faglige kompetence foreligger.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til bestemmelsen, at Rigspoliti-

chefen eller politidirektøren efter den dagældende § 48, stk. 1, 2. pkt., bl.a.

havde kompetence til at træffe afgørelse om optagelse af sager til forhør i

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 120: Orientering om lovforslag om ændring af hjemrejselove og af lov om knive og blankvåben m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

retten i medfør af den dagældende § 40, stk. 9, og om beslaglæggelse efter

den dagældende § 40, stk. 10.

Det fremgår yderligere af bemærkningerne til bestemmelsen, at kompeten-

cen til at træffe afgørelse om at optage sager til forhør i retten og at tage

genstande til brug for sagen i bevaring i medfør af henholdsvis udlændinge-

lovens § 40, stk. 9 og 10, fortsat skulle tilfalde vedkommende politidirektør.

Det fremgår endelig af bemærkningerne, at efter den dagældende § 48 til-

faldt kompetencen til at træffe afgørelse efter den dagældende § 40, stk. 9

(optagelse af sager til forhør i retten) og 10 (beslaglæggelse), ligeledes ved-

kommende politidirektør med klageadgang til udlændinge- og integrations-

ministeren, og at der med nyaffattelsen ikke tilsigtedes en ændring af dette.

Uanset bemærkningerne til bestemmelsen har Udlændingestyrelsen imidler-

tid siden nyaffattelsen af § 48 formelt haft kompetencen til at træffe afgø-

relse om optagelse af sager til forhør i retten i medfør af udlændingelovens

§ 40, stk. 8, jf. den generelle kompetencebestemmelse i § 46, stk. 1, ligesom

politidirektøren formelt har haft kompetencen til at træffe afgørelse om bort-

fald af en asylansøgning i tilfælde af udeblivelse, jf. § 48, stk. 3, 1. pkt.

Politidirektøren og Udlændingestyrelsen har begge haft kompetence til at

træffe afgørelse om beslaglæggelse i medfør af udlændingelovens § 40, stk.

2.5.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

Som det fremgår af afsnit 2.5.1.2, kan der efter udlændingelovens § 40, stk.

8, optages sager, der henhører under udlændingeloven, til forhør i retten, jf.

retsplejelovens § 1018.

Som beskrevet i afsnit 2.5.1.2, fremgik det af den dagældende § 40, stk. 6

(nugældende § 40, stk. 10), i udlændingeloven, at en ansøgning om opholds-

tilladelse efter udlændingelovens § 7 bortfaldt, såfremt asylansøgeren ude-

blev efter at have været tilsagt til at møde hos Direktoratet for Udlændinge

(Udlændingestyrelsen) eller politiet uden anmeldt lovligt forfald.

Som det også fremgår af afsnit 2.5.1.2, blev bestemmelsen som følge af res-

sortoverdragelsen i 2019 ændret, således at henvisningen i den dagældende

§ 40, stk. 11 (nugældende § 40, stk. 10) til, at en udlænding kan tilsiges til

at møde hos politiet, udgik.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 120: Orientering om lovforslag om ændring af hjemrejselove og af lov om knive og blankvåben m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Det er fastsat i udlændingelovens § 46, stk. 1, at Udlændingestyrelsen som

udgangspunkt er kompetent til at træffe afgørelse efter udlændingeloven,

dog med de undtagelser, som fremgår af bl.a. udlændingelovens § 48.

Som det fremgår af afsnit 2.5.1.2, blev udlændingelovens § 48 om bl.a. po-

litidirektørens kompetencer nyaffattet i forbindelse med ressortoverdragel-

sen, således at politidirektøren efter § 48, stk. 3, 1. pkt., kan træffe afgørelse

om beslaglæggelse i medfør af udlændingelovens § 40, stk. 9, og bortfald af

en asylansøgning i tilfælde af udeblivelse i medfør af udlændingelovens §

40, stk. 10.

Siden nyaffattelsen af udlændingelovens § 48, stk. 3, har Udlændingestyrel-

sen således formelt haft kompetencen til at træffe afgørelse om optagelse af

sager til forhør i retten i medfør af udlændingelovens § 40, stk. 8, jf. § 46,

stk. 1, mens politidirektøren formelt har haft kompetencen til at træffe afgø-

relse om bortfald af en asylansøgning i tilfælde af udeblivelse, jf. § 48, stk.

3, 1. pkt. Politidirektøren og Udlændingestyrelsen har begge haft kompe-

tence til at træffe afgørelse om beslaglæggelse i medfør af udlændingelo-

vens § 40, stk. 9.

Det fremgår imidlertid af bemærkningerne til udlændingelovens § 48, stk.

3, 1. pkt., jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 203 som fremsat, side

232 f., at forslaget indebærer, at kompetencen til at træffe afgørelse om at

optage sager til forhør i retten og at tage genstande til brug for sagen i beva-

ring i medfør af udlændingelovens § 40, stk. 9 og 10, tilfalder vedkommende

politidirektør.

Det er således Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at det

bl.a. var hensigten med lovforslag L 203 at tildele vedkommende politidi-

rektør kompetence til at træffe afgørelse i medfør af udlændingelovens § 40,

stk. 8 (optagelse af sager til forhør i retten) og stk. 9 (beslaglæggelse), men

at vedkommende politidirektør ved en fejl i stedet blev tildelt kompetence

til at træffe afgørelse i medfør af udlændingelovens § 40, stk. 9 (beslaglæg-

gelse) og stk. 10 (bortfald af asylansøgninger ved udeblivelse).

Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering,

at kompetencen bør tilbageføres til hhv. politidirektøren og Udlændingesty-

relsen i overensstemmelse med hensynene bag ressortomlægningen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder det på den baggrund hen-

sigtsmæssigt, at kompetencen til at træffe afgørelse om optagelse af sager

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 120: Orientering om lovforslag om ændring af hjemrejselove og af lov om knive og blankvåben m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

til forhør i retten i medfør af udlændingelovens § 40, stk. 8, tildeles politi-

direktøren. Ministeriet finder det endvidere hensigtsmæssigt, at kompeten-

cen til at træffe afgørelse i sager om bortfald af asylansøgninger efter ud-

lændingelovens § 40, stk. 10, alene tilkommer Udlændingestyrelsen, jf. ud-

lændingelovens § 46, stk. 1, og at vedkommende politidirektørs kompetence

til at træffe afgørelse efter udlændingelovens § 40, stk. 10, således udgår af

udlændingelovens § 48, stk. 3, 1. pkt.

Der tilsigtes ingen ændring af gældende ret for så vidt angår Udlændinge-

styrelsens og politidirektørens kompetence til at træffe afgørelse om beslag-

læggelse af dokumenter, genstande og aktiver i medfør af udlændingelovens

§ 40, stk. 9.

2.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at vedkommende politidirektør tildeles kompetence til at træffe

afgørelse om optagelse af sager til forhør i retten efter udlændingelovens §

40, stk. 8.

Forslaget vil indebære, at vedkommende politidirektør vil være kompetent

til at træffe afgørelse om optagelse af sager til forhør i retten i medfør af

udlændingelovens § 40, stk. 8, jf. den foreslåede ændring af § 48, stk. 3, 1.

pkt.

Det foreslås endvidere, at vedkommende politidirektørs kompetence til at

træffe afgørelse i sager om bortfald af asylansøgninger ved udeblivelse efter

udlændingelovens § 40, stk. 10, jf. den foreslåede ændring af § 48, stk. 3, 1.

pkt., udgår.

Forslaget vil indebære, at alene Udlændingestyrelsen vil være kompetent til

at træffe afgørelse om bortfald af en asylansøgning i medfør af udlændinge-

lovens § 40, stk. 10, jf. § 46, stk.1.

2.6. Prøvelse af sager om optagelse til forhør i retten og beslaglæggelse

af dokumenter, genstande og aktiver

2.6.1. Gældende ret

2.6.1.1. Udlændingenævnets generelle kompetenceområde

Ved lov nr. 571 af 18. juni 2012 om ændring af udlændingeloven og lov om

kommunale og regionale valg (Oprettelse af Udlændingenævnet samt valg-

ret og valgbarhed til kommunale og regionale valg m.v.) blev Udlændinge-

nævnet oprettet.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 120: Orientering om lovforslag om ændring af hjemrejselove og af lov om knive og blankvåben m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Udlændingenævnet er et uafhængigt kollegialt domstolslignende forvalt-

ningsorgan. Nævnet har siden lovens ikrafttræden den 1. januar 2013 virket

som klagenævn i langt størstedelen af de sager, som bliver truffet på det

udlændingeretlige område, herunder Udlændingestyrelsens afgørelser om

familiesammenføring, tidsubegrænset opholdstilladelse og administrativ

ud- og afvisning, Styrelsen for International Rekruttering og Integrations

afgørelser om bl.a. opholdstilladelse på baggrund af studie eller beskæfti-

gelse, politiets afgørelser om bl.a. afvisning af indrejse ved grænsen til Dan-

mark samt Hjemrejsestyrelsens afgørelser om bl.a. meldepligt.

Udlændingelovens § 46 a og hjemrejselovens § 22 udgør i denne sammen-

hæng den retlige ramme for Udlændingenævnets kompetence.

Det fremgår af udlændingelovens § 46 a, stk. 1, at Udlændingestyrelsens,

Hjemrejsestyrelsens og Styrelsen for International Rekruttering og Integra-

tions afgørelser efter udlændingeloven kan påklages til Udlændingenævnet,

jf. dog stk. 4, 6 og 8 og § 53 a.

Det fastsættes endvidere i bestemmelsens stk. 2, at Udlændingenævnet bl.a.

også behandler klager over politiets afgørelser efter udlændingelovens § 28,

stk. 1-4 og stk. 7, 3. pkt., § 34, § 40 a, stk. 1, nr. 2, stk. 2, nr. 1-3 og 5, stk.

3, 1. pkt., og stk. 4-9, § 40 b, stk. 2, nr. 1 og 4, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4-9, §

43, stk. 2, og § 48, stk. 4.

Det fremgår endvidere af hjemrejselovens § 22, stk. 1, at Hjemrejsestyrel-

sens afgørelser efter hjemrejseloven kan påklages til Udlændingenævnet, jf.

dog stk. 3, stk. 4, 2. pkt., og stk. 8.

Klage til Udlændingenævnet over de afgørelser, der er nævnt i udlændinge-

lovens § 46 a, stk. 1 og 2, samt de afgørelser, der er nævnt i hjemrejselovens

§ 22, stk. 1, skal som udgangspunkt være indgivet til Udlændingenævnet

inden 8 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. hen-

holdsvis udlændingelovens § 46 a, stk. 3, og hjemrejselovens § 22, stk. 2.

2.6.1.2. Prøvelse af sager om optagelse af sager til forhør i retten

i udlændingeloven

Det fremgår af udlændingelovens § 40, stk. 8, at der til oplysning i sager,

der henhører under udlændingeloven, kan optages forhør i retten, jf. retsple-

jelovens § 1018.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 120: Orientering om lovforslag om ændring af hjemrejselove og af lov om knive og blankvåben m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Bestemmelsen i udlændingelovens § 40, stk. 8, har eksisteret i udlændinge-

lovens § 40 under forskellige stykker siden udlændingeloven af 8. juni 1983.

Det fremgår af udlændingelovens § 46, stk. 1, at afgørelser efter udlændin-

geloven træffes af Udlændingestyrelsen med de undtagelser, som fremgår

af bestemmelsens stk. 2-5 og 11, og af § 4 d, stk. 3 og 4, § 9, stk. 26, 27 og

37-39, §§ 46 a-49, §§ 50-50 b, § 51, stk. 2, 2. pkt., § 56 a, stk. 1-5, § 58 i og

§ 58 j, jf. dog § 58 d, 2. pkt.

Bestemmelsen fastslår således, at udgangspunktet efter loven er, at Udlæn-

dingestyrelsen træffer afgørelser i 1. instans. Alene i de i bestemmelsen nær-

mere opregnede tilfælde træffes der afgørelse af en anden myndighed.

Det fremgår af udlændingelovens § 48, stk. 3, 1. pkt., at afgørelser efter §

40, stk. 9 og 10, træffes af vedkommende politidirektør.

Udlændingestyrelsen har således formelt kompetence til at træffe afgørelse

om optagelse af sager til forhør i retten i medfør af udlændingelovens § 40,

stk. 8, jf. udlændingelovens § 46, stk. 1.

Det fremgår af udlændingelovens § 46 a, stk. 1, at Udlændingestyrelsens,

Hjemrejsestyrelsens og Styrelsen for International Rekruttering og Integra-

tions afgørelser efter udlændingeloven kan påklages til Udlændingenævnet,

jf. dog stk. 4, 6 og 8 og § 53 a.

Det følger endvidere af udlændingelovens § 46 a, stk. 2, nr. 3, at Udlændin-

genævnet kan behandle klager over politiets afgørelser efter § 28, stk. 1-4

og stk. 7, 3. pkt., § 34, § 40 a, stk. 1, nr. 2, stk. 2, nr. 1-3 og 5, stk. 3, 1. pkt.,

og stk. 4-9, § 40 b, stk. 2, nr. 1 og 4, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4-9, § 43, stk. 2,

og § 48, stk. 4.

Det fremgår af udlændingelovens § 48, stk. 3, 3. pkt., at afgørelser om be-

slaglæggelse, jf. § 40, stk. 9, og bortfald af asylansøgninger ved udeblivelse,

jf. § 40, stk. 10, kan påklages til udlændinge- og integrationsministeren.

Det fremgår af bemærkningerne til udlændingelovens § 48, stk. 3, at politi-

direktørens afgørelser i sager om optagelse af forhør i retten og afgørelser

om beslaglæggelse af dokumenter, genstande og aktiver kan indbringes for

den samme instans, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 203 som

fremsat, side 233 f.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 120: Orientering om lovforslag om ændring af hjemrejselove og af lov om knive og blankvåben m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5.1.2 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger om afgørelseskompetencen efter udlændingelovens § 40, stk. 8, samt

baggrunden herfor.

2.6.1.3. Prøvelse af sager om beslaglæggelse af dokumenter, gen-

stande og aktiver i udlændingeloven

Som udgangspunkt får udlændinge omfattet af udlændingelovens § 42 a,

stk. 1 og 2, udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydel-

ser dækket af Udlændingestyrelsen. Dette gælder dog bl.a. ikke, hvis udlæn-

dingen selv har tilstrækkelige midler hertil.

Det følger endvidere af udlændingelovens § 40, stk. 5, at en udlænding skal

meddele de oplysninger om sine økonomiske forhold, som er nødvendige til

bedømmelse af, om Udlændingestyrelsen kan pålægge udlændingen at til-

bagebetale udgifterne til udlændingens underhold og nødvendige sundheds-

mæssige ydelser eller ophold på eller i tilknytning til et indkvarteringssted

omfattet af § 42 a, stk. 5, jf. § 42 a, stk. 4.

I tilknytning hertil følger det af udlændingelovens § 40, stk. 9, 2. pkt., at

aktiver, herunder rede penge og værdigenstande, der kan anvendes til dæk-

ning af de i udlændingelovens § 42 a, stk. 4, 1. pkt., nævnte udgifter, kan

tages i bevaring. I den forbindelse finder retsplejelovens kapitel 72-74 om

henholdsvis legemsindgreb, ransagning og beslaglæggelse anvendelse i

samme omfang som i sager, der angår forbrydelser, der kan medføre fæng-

selsstraf.

Henvisningen til retsplejelovens kapitel 74 medfører, at beslaglæggelse skal

ske ved retskendelse, jf. retsplejelovens § 806, stk. 2. Hvis øjemedet forspil-

des ved at afvente en retskendelse, kan indgrebet foretages uden forudgå-

ende retskendelse. Fremsætter den, mod hvem indgrebet retter sig, anmod-

ning herom, skal sagen snarest muligt og senest inden 24 timer forelægges

for retten, jf. § 806, stk. 4, 1. og 2. pkt. Fremsætter den, mod hvem indgrebet

retter sig, ikke anmodning herom, kan sagen i stedet påklages administrativt.

Hvis der meddeles skriftligt samtykke, kan afgørelsen træffes af politiet (el-

ler Udlændingestyrelsen), jf. § 806, stk. 11.

Det fremgår bl.a. af udlændingelovens § 48, stk. 3, 1. pkt., at afgørelser efter

§ 40, stk. 9, træffes af vedkommende politidirektør. Det fremgår yderligere

af bestemmelsens 2. pkt., at afgørelser om, at dokumenter eller genstande

og aktiver, der kan anvendes til dækning af de i § 42 a, stk. 4, 1. pkt., nævnte

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 120: Orientering om lovforslag om ændring af hjemrejselove og af lov om knive og blankvåben m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

udgifter, tages i bevaring, jf. § 40, stk. 9, endvidere kan træffes af Udlæn-

dingestyrelsen. Det fremgår endelig af bestemmelsens 3. pkt., at afgørelser

efter § 40, stk. 9, kan påklages til udlændinge- og integrationsministeren.

Bestemmelsen indebærer således, at Udlændingestyrelsens og politiets af-

gørelser i medfør af udlændingelovens § 40, stk. 9, kan påklages til udlæn-

dinge- og integrationsministeren, men at der samtidig kan ske legalitetsprø-

velse af indgrebet ved domstolene, idet retsplejelovens kapitel 74 finder an-

vendelse.

Denne mulighed for, at en afgørelse efter udlændingelovens § 40, stk. 9,

enten kan påklages til udlændinge- og integrationsministeren eller indbrin-

ges for domstolene, er i øvrigt forudsat i forarbejderne til hjemrejselovens §

18, stk. 1, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 203 som fremsat, side

232 f.

En afgørelse efter udlændingelovens § 40, stk. 9, kan således påklages til

udlændinge- og integrationsministeren, såfremt den, mod hvem indgrebet

retter sig, ikke senest 24 timer efter indgrebet indbringer sagen for retten.

Det bemærkes, at kompetencen til at behandle klager over afgørelser efter

udlændingelovens § 40, stk. 9, i praksis er overgået til Udlændingenævnet,

og der er således eksempler på, at sådanne sager er blevet påklaget til og

behandlet i Udlændingenævnet. Lovændringen er således en kodificering af

en allerede eksisterende praksis.

2.6.1.4. Prøvelse af sager om beslaglæggelse af dokumenter og

genstande i hjemrejseloven

Der er efter de gældende regler i hjemrejseloven ikke hjemmel til at iværk-

sætte tvangsindgreb, herunder visitation og ransagning, over for udlændinge

omfattet af Hjemrejsestyrelsens kompetence med henblik på at sikre aktiver,

navnlig penge eller værdigenstande, til dækning af udgifterne til de pågæl-

dendes underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser samt ophold på

eller i tilknytning til et indkvarteringssted omfattet af udlændingelovens §

42 a, stk. 5, jf. § 42 a, stk. 4, 1. pkt. Der er heller ikke efter de gældende

regler adgang til at beslaglægge eventuelle aktiver med henblik på fremad-

rettet dækning af udgifter til underhold og nødvendige sundhedsmæssige

ydelser m.v.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 120: Orientering om lovforslag om ændring af hjemrejselove og af lov om knive og blankvåben m.v. fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Det fremgår imidlertid af hjemrejselovens § 18, stk. 1, 1. pkt., at dokumenter

og genstande, der må antages at være af betydning for at fastslå en udlæn-

dings identitet eller tilknytning til andre lande, eller som i øvrigt må antages

at være af betydning for sagens oplysning, kan tages i bevaring, hvis det

skønnes nødvendigt med henblik på udsendelse af en udlænding.

Det fremgår af hjemrejselovens § 18, stk. 2, at retsplejelovens kapitel 72-74

om henholdsvis legemsindgreb, ransagning og beslaglæggelse finder anven-

delse i samme omfang som i sager, der angår forbrydelser, der kan medføre

fængselsstraf.